Skip to main content

Full text of "Historiske efterretninger om Rosenborg, samlede af P. Brock. Med endel afbildninger og ni portraeter"

See other formats


er 



om 



ROSENBORG 



samlede af 



Dr. P. Brock, 

Inspektør ved de danske Kongers kronologiske Samling 
paa bemeldte Slot. 



Med ende! Afbildninger og ni Portræter. 



» C=^2£$^Sas5*V=^>e- 



Kjøbenhavn. 
Lehmann & Stage. 

1881—1883. 



DL 




Hoffensberg & Traps Etabl. — Kjøbenhavn. 



Hr. Kammerherre, Dr. pM. J. J. A. Worsaae, 

Direktør for de danske Kongers kronologiske Samling paa 
Rosenborg Slot, 

Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, 



tilegnes dette Arbejde 



med Højagtelse og Taknemmelighed 



af 



cFctfcLttezzn. 



» ' ■■< " - , 



er 



i 

om 



ROSENBORG 



samlede af 



Dr. P. Brock, 

Inspektør ved de danske Kongers kronologiske Samling 
paa bemeldte Slot. 



I. 

Det 17de A århundrede. 

Hed et Portræt af Hans Kostgaard. 



Kjøbenliavn. 
Lehmann & Stage. 

1881. 




M 



Hoffensberg & Traps Etabl. Kjøb 



penhavn. 



Forord. 

ukjøndt den Tid ikke ligger saa fjern, da Eosenborg endnu 
blev beboet af den kongelige Familie og blev benyttet ved 
festlige Lejligheder, er Erindringen om, hvad der er pas- 
seret her i Aarenes Løb, dog allerede næsten aldeles ud- 
visket. Det tmde derfor, i Betragtning af vore Dages 
levende Sands for Fortidens Minder, være af Interesse at 
samle de spredte Efterretninger om det Liv, som har rørt 
sig lier, og lytte til, hvad disse Mure kunne fortælle om 
svundne Tider, saa meget mere, som Slottets Betydning 
som historisk Ramme om de nationale Skatte, der opbevares 
her, derved yderligere vil falde i Øjnene. Opmuntret af 
Hr. Kammerherre Worsaae har jeg derfor troet at burde 
udgive nærværende Bidrag til Rosenborgs indre Historie, 
som jeg i en længere Aarrække har samlet fra trykte og 
skrevne Kilder. 

For at have passende Afsnit indenfor liver Konges 
Regeringstid som Holdepunkter har jeg, som det vil be- 
mærkes, forsøgt saavidt muligt at gruppere Begivenhederne 
om de paagj ældende Slotsforvaltere, saaledes at disses 
Biografier herved tillige indeholde en Udsigt over, hvad de 
have oplevet i deres Funktionstid. De i de forskjellige 
Efterretninger omtalte Personer, af hvilke der opbevares 
Portræter i Samlingen, ere. forsaavidt de ikke høre til den 
danske Kongefamilie, den første Gang de nævnes, anførte 



med Kursiv, og i en Note er der gjort opmærksom paa, at 
deres Billeder findes paa Slottet. 

Kilderne ere anførte i Noter under Texten, til hvilke 
der ogsaa er henvist, hvad der ikke, uden Skade for Sam- 
menhængen i Fremstillingen, kunde optages i denne. For 
at undgaa ufornøden Vidtløftighed har jeg undladt at citere 
Clnistian den Fjerdes Kalendere og hans af Molbech samt 
Bricka og Fridericia hidtil udgivne Breve ligesom ogsaa de 
endnu ikke udgivne Breve fra denne Konge, forsaavidt de 
findes i den Molbechske Afskriftsamling i det store kongelige 
Bibliothek. 

Kjobenliavn den 18. Maj 18S1. 

P. Brock. 



Christian den Fjerdes Tid. 
1606—1648. 



lil Kjøbenhavns Slot hørte der fra ældre Tid af en 
kongelig Lyst- og Frugthave, som laa i Nærheden af 
Nikolajkirke paa det Terræn, der nu indtages af Dybens- 
gade (tidligere kaldet Delfinstræde) 1 ), Laxe- og Hummer- 
gade samt Holmens Kanal (oprindelig Størrestræde): 
denne Have, i hvilken der var en Ringrendebane, blev 
imidlertid i Christian den Fjerdes Tid udlagt til Bygge- 
grunde, og paa dens Plads blev der opført Boliger for 
Kongens Skibsfolk-). Christian den Fjerde besluttede 
derfor at anlægge en ny Have, som kunde træde i 
Stedet for den ældre, og kjøbte i dette Øjemed i Aaret 
1606 3 ) endel udenfor Kj ©benhavn mellem den daværende 
Nørre- og Østerport liggende Smaahaver og Grunde, 41 



*) O. Nielsen, Kjøbh. Dipl. III. S. 669, 671. 

2 ) Wolf, Enconiion regni Daniæ, S. 159—160. 

3 ) Havens Anlæggelse og Rosenborg Slots Opforelse sattes tid- 
ligere urigtig til Aaret 1604, jvfr. Cunradi Aslaci Oratio tlieol 
hist. 1621, Suhms Saml. I. 2. S. 165. Friis Saml. S. 366. 



i Tallet 1 ). Udgiften ved Kjøbet af disse Jordstykker 
og de paa dem staaende Bygninger udgjorde 14209 
Daler, heri indbefattet et Beløb af 300 Daler, som 
Kongen betalte Staden for Jordskylden-), og som ifølge 
Magistratens Bestemmelse af 29. September 1606 skulde 
være »en evig Hovedstol og hos en vis og vederhæftig 
Borger her i Byen paa Ken te udsættes.« 3 ) 

Til første Bestyrer af den nye kongelige Have blev 
Markus Wibliiz udnævnt den 9. Juni 1606 4 ). Han 
skulde ifølge sin Bestalling navnlig føre Tilsyn med 
Urtegaardsmanden 5 ), modtage af denne de Penge, som 
indkom ved Salget af Urter, og aflægge Begnskab for 
Havens Indtægter og Udgifter; hans Løn blev be- 
stemt til 50 Daler aarlig, 7 Daler i Kostpenge maaned- 
lig og en sædvanlig Hofklædning. 



J ) Kjøbh. Dipl. I. Nr. 389, 393, 394,. Friis S. 2—5. Enkelte af 
disse Havers Ejere fik samme Aar Skjoder paa Huse i Kong-ens- 
gade og: ved Slotsholmen, jvfr. Kjøbh. Dipl. II. Nr. 630, 632, 
636, 637, 638. 

*) Friis S. 4-5, jvfr. Kjøbh. Dipl. I. S. 614, 626. 

3 ) Kjøbh. Dipl. I. Nr. 394, jvfr. Nr. 390. 

4 ) Friis S. 5—6. 

■ r ') Af Urtegaardsmænd i Markus Wiblitzes Tid nævnes 1606 Se- 
bastian Lochh ammer (Friis S. 51); i de nærmest følgende 
Aar indtil 1620 omtales Hans Konig, der den 18. Maj 1602 
var bleven ansat som Gartner ved de tvende Haver ved Kjøben- 
havns Slot fra Fastelavn samme Aar at regne, men som senere 
blev ansat ved den nye Lysthave, hvor der i Aarene 1608 og 
1609 blev bygget en Eolig til ham, og hvor han havde en aar- 
lig Løn af 60 Daler foruden 10 Daler til Ildebrændsél (Friis S. 
44, 45, 52, 53, Lassens Saml., Kjøbh. Dipl. II. Nr. 605, I. S. 
606): han omtales i Kongens Kalender for 1620, hvor det under 
26. Februar hedder: Gav jeg Hans Urtegaardsmand 20 Dl. in 
Sp. til Tærepenninge (il Lånte Brunsvig, hvor han skal kjobe 
mig nogle Haveurter; 1617 nævnes Melchior Rubbert med 5 
Svende (Friis S. 46, 53, Lassens Saml.): 1620 omtales Morten 
de Laklider med <'ii aarlig Ion af 100 Daler (Lassens Saml.). 



Da Markus Wiblitz fik sin Bestalling, havde man 
allerede begyndt paa forskjellige Arbejder i den nye 
kongelige Have, blandt Andet paa Opførelsen af et større 
Lysthus, der antages at have ligget omtrent der, hvor 
nu HerkulespaviUonen ligger 1 ), men Opførelsen af selve 
Hovedbygningen blev først paabegyndt i Aaret 1610 -); 
Arbejdet gik imidlertid kun langsomt n ) og synes ikke at 
være blevet fuldstændig tilendebragt for omtrent 1625 4 ). 
Kongen aflagde dog allerede i denne Periode ikke saa 
sjældent Besøg i Haven , ligesom han ogsaa gjorde 
Gjæstebud og modtog Gesandter i Audients der. Sig- 
vard Grubbe omtaler saaledes i sin Dagbog, at han til- 
ligemed sin Hustru Hildeborg den 28. Maj 1606 om 
Aftenen spiste i Haven hos Kongen og Dronningen, 
og at han endvidere var til Middag der hos Kongen 
den 18. Juni 1608 5 ), og Eske Brock beretter i sin 
Dagbog, at han den 21. og 22. Juli sidstnævnte Aar 



J ) Friis S. 6. 

2 ) Friis S. 16. 

3 ) Under 27. November 1619 skriver Kongen saaledes i sin Ka- 
lender: Blev med Peter Isaek handlet, at lian skulde male den 
Stue i Haven over Yinterstuen for 1600 Daler, hvorpaa lian haver 
bekommet 1200 Daler (herved sigtes vistnok tilværelserne i den 
mellemste Etage, jvfr. Danske Saml. 2. Il, 6. B. S. 9 Anni.), 
og under 4. December samme Aar: Gav jeg en Kjøbmand 687 
Daler for noget forgyldt Læder, som kom i Haven til Salen. — 
Ogsaa et Par andre Arbejder vedrorende Haven nævnes i Kon- 
gens Kalender for 1618; under 7. Marts hedder det saaledes: 
Elev Morten Koge lovet 60 Daler for Vaskerhuset og Porthuset 
i Haven at nederbryde og det igjen at opsætte, og under 21. 
Marts: Gav jeg Anders Stenvinkel 100 Daler paa Haanden fol- 
den Brønd i Haven. 

4 ) Friis S. 39. 

5 ) Danske Magazin 4. R. 4. B. S. 23, 28. Sigvard Grubbes Por- 
træt, malet 1613, findes paa Kosenborg. Brock, Den olden- 
borgske Kongeslægt, S. 25—26. 

1* 



var »Kongelig Majestæts Gjæst i Haven«, og at han den 
første Dag havde en temmelig stor Riis, men den føl- 
gende en noget mindre 1 ). Den 1. August samme Aar 
maa Christian den Fjerde atter have været i Haven; 
thi han skriver i sin Kalender under denne Dato : 
»Markus (Wiblitz) for nogle Gjæs 5 Mk. 4 Sk. og drog- 
siden derfra til Frederiksborg«. Den 22. Juli 1615 
deltog Grubbe i Kongens prægtige Gjæstebud i Haven, 
og den 8. April 1616 spiste han til Middag hos Kongen 
sammesteds, hvor der blev drukket »mere end tilstrække- 
lig sod Vin.« 2 ) Et Vidnesbyrd om Kongens Ophold der 
paa denne Tid er ogsaa en af ham den 20. April 1616 
derfra udstedt Skrivelse. Atter den 11. Juni samme Aar 
havde Kongen Gjæster til Middag i Haven, nemlig 
Grubbe, Jochim Staldmester, Hertug Ulriks meklen- 
borgske Kantsier, Preclbjørn Gyldenstjerne og Eske 
Brock; »vi drak udmærket«, skriver Grubbe i sin Hen- 
rykkelse 1 ' 1 ). Den 28. Maj 1617 vare tvende fremmede 
Sendebud, »En fra Gustav af Sverig ved Navn Aage 
Axelsen« og »En fra Kurfyrstinden af Brandenborg ved 
Navn Werner Behr«, ifølge Kongens Kalenderoptegnelser 
»til Gjæst udi Haven udenfor Kjøbenhavn.« I Februar 1620 
var Grubbe atter hos Kongen sammesteds 4 ), og under 
20. September samme Aar har Christian den Fjerde op- 
tegnet i sin Kalender, at han fra Kjøbenhavn drog ud i 
Haven ; Opholdet her var imidlertid kun kort, idet han 
allerede den næste Dag tog til Frederiksborg, hvor han 



*) Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsljeskrivelse S. 59. 
2 j D. II. a. St. S. 43, 44. 

3 ) D. M. a. St. S. 45, jvfr. Vedel Simonsen a. St. S. 112. Pred- 
bjorn Gyldenstjernes Portræt findes paa Rosenborg. Brock S. 41. 

4 ) I). M. a. St. S. 60. 



strax efter blev syg, den 30. endog i den Grad, at der 
var stor Tvivl om Livet. Den 29. April 1621 hørte 
Grubbe en Prædiken i Kongens Have og deltog i det 
Gjæstebud, som Christian den Fjerde gjorde der for 
nogle af Borgerskabet, som tre Dage iforvejen havde 
skudt med ham om en Oxe udenfor Byen 1 ). Den 17. 
August samme Aar træffe vi Kongen af Bøhmens Ge- 
sandt Hr. von Dona som Christian den Fjerdes Gjæst 
i Haven-), og St. Hansdag 1623 gjorde Kongen et 
Gjæstebud der, hvori Grubbe deltog"). 

Om Havens og Slottets Udseende i det her nævnte 
Tidsrum haves en Beretning af en fremmed Fyrste, 
Christian den Yngre af Anhalt, som i sin Dagbog har 
optegnet Følgende om sit Besøg her den 4. Marts 1623 4 ) : 

Yi begave os derpaa til Kongens Have, som ligger 
udenfor Byen; Lysthuset deri er nok værd at se; det 
er en smuk Bygning, opført af brændte Mursten. Der 
er for det Første et stort Yærelse med Gulv af sorte 
og hvide Marmorfliser og med en Kamin af lutter 
Marmor, prydet med Figurer af Alabast. I dette Yæ- 
relse findes der Portræter af Kongen og hans Søskende 
og nogle af deres Forfædre. Yed Siden heraf er der et 
lille Yærelse, der er helt forgyldt indvendig og malet 
med brogede Farver 5 ). 

Derfra begave vi os op i en stor Sal, der er i 



*) D. M. a. St. S. 63 og Kongens Kalender. 

2 ) Kongens Kalender. 

3 ) D. M. a. St. S. 07. 

4 ) Tagebuch Christians des Jungeren, Fttrst zu Anhalt, S. 95 — 96, 
Friis S. 366—368. 

5 ) Herved menes mnaske Christian den Fjerdes Audientssal, jvfr. 
Ogiers Beskrivelse 1634, og hans Sovekammer; sidstnævnte 
Værelses Loft er for en Del forgyldt og dets Yægge betrukne med 
guldblommet Mor. 



øverste Stokværk, og som er prydet med smukke 
Malerier, der fremstille hele Menneskelivet, og med 
Figurer af Gibs ; denne Sal er hvælvet foroven og uden 
Søjler; den har to Marmorkaminer 1 ). 

Der er en Altan paa Taget med en smuk Udsigt-). 
I Kongens Yærelse er der en Yinde, ved Hjælp af hvil- 
ken Hans Majestæt selv kan hejse Broen over Graven 
op og ned 3 ). 

Der er ligeledes en kunstig Indretning, ved Hjælp 
af hvilken man kan tale med en Anden, uden at de 
Omkringstaaen de kunne hore det i 15 Skridts Afstand 4 ) ; 
ligeledes en Stenovn af bløde, hvide, norske Sten, som 
afgiver meget stor Hede uden at springe. 

Yed Siden heraf er der et lille Kabinet, i hvilket 
der er nogle japanske Sabler, Knive og Tæpper, ligesom 
ogsaa Malerier og Billeder. 

Badstuen er indvendig helt fortinnet og smukt bygget, 
forsynet med alt Tilbehør og Baderedskaber af Sølv. 

I Kjøkkenet er der et Ildsted, paa hvilket man ved 
Hjælp af en særegen Indretning skal kunne koge Maden 
hurtigere og med ringe Ild. 



*) Riddersalen, jvfr. Ogiers Beskrivelse. De lier nævnte Malerier, 
der først ble ve borttagne i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, 
da Frederik den Fjerde gav Salen det nuværende prægtige Stuk- 
katurloft, omtales i det af Holck udgivne Inventarium over 
Rosenborg fra Christian den Femtes Tid, 2. Oplag, S. 98, Nr. 
28, jvfr. Friis S. 35—39. 

2 ) Denne Altan, der ogsaa omtales 1654 af Wolf i hans Encomion 
S. 374 — 375, er afbildet paa en i Kobberstiksamlingen opbevaret 
Tusktegning, der fremstiller Kjøbenhavn, set fra den hollandske 
Flaade paa Rheden 1658. 

3 ) Jvfr. Ogiers Beskrivelse. I Holcks Inventarium, 2. Oplag S. 
130 nævnes i Dronningens Gemak (Christian den Fjerdes Au- 
dientssal) : En Jern vinde, som Kong Christian IV har ordineret 
til at opvinde Rosenborg Bro med, og i Resens haandskrevne 
Atlas fra 1688 S. 506 omtales det ogsaa, at Kongen fra sit 
Sovekammer kan hejse Broen op og ned. 

*) Talerøret. 



Sølvkammeret, der hører til Havehuset, er temme- 
lig godt forsynet, for at det ikke skal være nødvendigt 
at ty til det, der er paa Kjøbenhavns Slot. 

Da vi gik ned, saae vi en indisk Bærestol, næsten 
i Form af en Seng, i hvilken de pleje at bære deres 
Konger 1 ). 

Haven er smuk, temmelig stor og i det Indre hist 
og her prydet med Lysthuse og Billedstøtter. 

Der er et lille, rundt Lysthus, til alle Sider forsynet 
med Vinduer; deri er der et smukt Marmorbord, 14 
Spænd langt, indlagt med andre Stene. Fødderne ere 
ogsaa af broget Marmor. Der er to kjødfarvede og hvide, 
lakerede japanske Skjolde. Foran dette Hus stode to 
Kanoner paa en Pæl, hver paa sin Lavet og vendende 
i modsat Ketning af hinanden, saaledes at naar den ene 
var afskudt, drejede den anden sig omkring. 

løvrigt var der paa forskjellige Steder i Haven og 
i Havehusene mange Kanoner 2 ). 

Blandt Andet have vi i et lille Lysthus set en op- 
trukken Bro, som Hans Majestæt ved Hjælp af en 
Nogle, der skrues paa en Stang, kan lukke op; naar 
dette er sket, falder den ned mod Kongen, men den 
har en Jernfjeder, som, saasnart Hans Majestæt er gaaet 
over, atter løfter Broen i Yejret, saa at den af sig selv 
falder tilbage i Slottet. 

Ligeledes saae vi bemeldte Fyrstes Hus, som er 
bygget af lutter Sten, som have været huggede til en 
svensk Kirke i Kalmar og ere blevne førte til Danmark 
istedetfor Skibsballast. 



*) Sandsynligvis hjembragt Aaret iforvejen fra Ostindien af Ove 
Gjedde. 

a ) Ifølge Blom, Christian IV's Artilleri S. 9, synes der i bemeldte 
Konges Tid baade at være blevet skudt med Kanoner og kastet 
med Morterer i Rosenborg Have; i Christian den Femtes Tid 
blev der kastet Granater i Haven, og endnu under Frederik den 
Femtes Regering blev der anstillet Skydeforsøg sammesteds. 



Derfra begave vi os til Laboratoriet eller Destiller- 
huset, som er forsynet med mange og forskjellige 
kostelige Extrakter, for hvilke Kongen nærer stor For- 
kjærlighed. 

Det skal endnu tilføjes, at Fyrst Christian den 
følgende Dag, den 5. Marts, besøgte Gjethuset, hvor 
han saae den senere i Haven opstillede Gruppe, der 
fremstiller Løvens Kamp med Hesten 1 ). 

Kort efter Fyrsten af Anhalts Besøg blev Markus 
Wiblitz, efter 17 Aars Tjeneste som Forvalter i Kongens 
Have 2 ), den 8. April 1623 beskikket til Fiskemester i 
Kjøbenhavns og Frederiksborg Len 3 ), men han forblev 



J ) Denne Gruppe, der omtales i et Brev fra Christian den Fjerde 
af 5. Oktober 1618, var bleven paabegyndt 1617 af Peter 
Husum og blev efter lians Dod fuldført 1624 af Jørgen Wulff, 
jvfr. Friis S. 49—51. 

2 ) Markus Wiblitz nævnes ofte i Regnskaberne og Kopibøgerne 
(Friis S. 7, 11, 29, 30, 32, 33, 34, 40, 46, 47, 55, 141), i 
Christian den Fjerdes Kalendere (21. Januar 1608 : Leveret Markus 
udi Haven 20 Daler, 16. April 1608: Gav jeg Markus for et Par 
Støvler 3 Daler, 1. August 1608: Markus for nogle Gjæs 5 Mk. 
4 Sk., 3. September 1608: Sendte Markus 137 Daler 1 Mk. 11 
Sk. fra Kjøbenhavn for Karper, som bleve solgte sidstforleden 
Herredag, 26. Juli 1620: Annammede jeg af Markus i Haven 
60 Daler Kurant for tvende Øxne, 30. April 1621: Annammede 
jeg af Markus 483 Daler 2 Mk. 16 Sk. Kurant for noget Smor, 
han solgte, 19. December 1621 : Annammede jeg af Markus for 
Fisk 78V 2 Daler, item for Smor 518 Daler, Daleren til 5 Mk.) 
og i hans Breve (13. April 1620: Samme Smør skal Markus i 
Haven tilstilles, 12. Februar 1621: Markus skal sende en af de 
tolv lange Bøsser, som hænge i min Stue i Haven ved Kjøben- 
havn, til Sadelmageren paa Frederiksborg, han skal gjøre »Holffter« 
til de samme, 5. Maj 1621: Smørret, som slaaes paa begge Lade- 
gaardene, skal efterhaanden forskikkes til Markus, som det skal 
sælge, samt 14. Juli 1623, jvfr. ovenfor). — Han havde et Par 
Ejendomme i Kjøbenhavn (Kjøbh. Dipl. I. S. 623, 624, jvfr. III. 
Nr. 129). 

3 ) Grundtvig, Medd. fra Rentekammerarkivet 1872, S. 128. 



dog endnu nogen Tid i sit forrige Embede, idet han 
forst den 14. Juli 1 ) fik Befaling til at tilstille Slots- 
fogden paa Kjøbenhavns Slot, Hans Schmalkall, Hoved- 
nøglen, »saa at han kan uformodendes komme i Haven 
at erfare, hvorledes i Haven og Stalden holdes Hus.« 
Han døde den 18. Maj 1628 2 ). 

Forinden vi gaa over til at omtale Markus Wiblitzes 
Eftermand, skulle vi kortelig nævne et Par Funktionærer, 
som vare samtidige med ham i Haven. Yed det af 
Fyrst Christian af An halt omtalte Laboratorium eller 
Destillerhus, der var blevet opført 1609 3 ), nævnes saaledes 
allerede 1610 Husumeren Dr. Peter Diderik Paynck, 
der tidligere havde været i Kejser Kudolf den Andens 
Tjeneste, som Destillerer. Han var meget anset som 
Kemiker og har efterladt sig en Mængde Kecepter, der 
tildels vare meddelte ham af kongelige og adelige Per- 
soner, og som endnu opbevares i det store kongelige 
Bibliothek 4 ). Stillingen som Forstander for Laboratoriet 
i Haven synes han at have beklædt til sin Død 1645 5 ). 



J ) Molbech, Christian IV's Breve, I. S. 135. 

2 ) Grundtvig- a. St. — Den Grund, Markus Wiblitz havde iboet 
udenfor Nørreport, blev den 25. Februar 1632 tilskjodet Gart- 
neren ved Rosenborg- Mester David Konig, jvfr. Kjøbh. Dipl. III. 
Nr. 129. 

3 ) Friis S. 40. 

4 ) Herholdt og Mansa, Saml. til den danske Medicinalhist. I. S. 
154—155, jvfr. Mansa, Folkesygd. Hist. S. 335, Anni. 

5 ) Resen, Inscr. HafFn. S. 221. — Peter Paynck omtales ofte i 
Christian den Fjerdes Breve, saaledes 11. April 1620 (der staaer 
paa Frederiksborg en ganske Hob Glasflasker med adskilligt 
Vand, hvilke med god Lejlighed Destillereren derfra skal hente 
og dennem efterhaanden med Nyt renovere), 5. Maj 1621 (Peter 
Paynck skal ikkun blive i Kjøbenhavn, han skal forfærdige 
spiritum sulphuris og den hid til Nykjøbing til Fru Moder for- 
skikke), 15. Februar 1627 (Peter Paynck skal mig- tilskikke 



10 



Foruden Destillereren var der ogsaa en Apotheker i 
Haven; den 5. April 1619 blev saaledes Peter Gagel- 



endnu et Foder med allehaande Elixir af dem, han færdig- haver, 
og" dem vel forvare), 26. April 1633 (der er nogle condita in 
laboratorio udi Haven ved Kjøbenhavn udaf Valnødder, Muskat- 
nødder, Citronskaller og- »Kyssebærnios« , hvilket skal med hos- 
føjede Seddel forskikkes hen til Hofmesterinden paa Frederiks- 
borg), 27. Oktober 1633, paa Tydsk (Peter Paynek skal tilstille 
Prinds Christian to Flasker med spiritus vini og fire Flasker 
med Elixir, og naar han har Mixturen færdig, skal han tilsende 
ham to Flasker deraf til at vaske Benene med), 15. November 
1633, paa Tydsk (naar Lejlighed forefalder, skal Peter Paynek 
sende en Flaske gul aqua vitæ og to Flasker Citron-Elixir til 
Skanderborg), 29. November 16b3 (Peter Paynek skal sende til 
Skanderborg med denne Brev viser tvende Flasker Annis-Elixir). 
30. Maj 1634 (her nævnes han blandt dem, der i Anledning af 
Prinds Christians Formæling skulle have Æresklæder) , 8. No- 
vember 1634 (Rentemestrene skulle fra Sundet forskaffe et Oxe- 
hoved rhinsk eller fransk Brændevin, som skal leveres Peter 
Paynek), 16. Februar 1635 (efter enclel Recepter er af Kongen 
tilføjet: Dette skal strax sendes frem med det Andet, og hvad 
som Peter Paynek ikke haver, det skal udtages paa Apotheket). 
26. April 1635, paa Tydsk (Peter Paynek skal fylde en Tinbosse 
med spiritus vini og levere den i Kongens Værelse), 8. August 
1635 (Peter Paynek skal præparere Noget efter en Opskrift og 
beholde det hos sig, indtil han faaer nærmere Besked), 26. eller 
30. August 1636, jvfr. Nyerup , Christian IV's Karakteristik S. 
XXI— XXII og Georg Carstensens Figaro 18U, 2 B. Sp. 247 
(der skal gjøres et lidet Flaskefoder til Grev Valdemar Christian 
efter Peter Payncks Anordning), 15. November 1636, paa Tydsk 
(Peter Paynek skal sende en Flaske paa tre Potter med elixirium 
citri til Kjøbenhavns Slot), Januar 1637, paa Tydsk (Peter 
Paynek faaer Ordre til at se til Slotsforvalteren i Haven Peder 
Nielsen, der er bleven syg, og gjøre for ham, hvad han for- 
maaer), 14. Marts 1639 (Kongen forlanger at vide, hvormeget der 
gaaer med om Aaret til Kul til Peter Paynek), 26. December 
1639 (Peter Paynek skal fylde nogle Flasker med Annis-, 
Citron- og Kardemumme-Elixir) , 21. Juni 1640 (Christian den 
Fjerde sender et Parti Kanel bark, som skal tilstilles Peter 
Paynek til at forbruges til Kongens Fornødenhed), 2. Juli 1640 
(der skal sendes en Jagt til Glucksburg med endel Sager fra 
Peter Paynek, hvilke fejlagtig ikke vare blevne oversendte til 



11 

man beskikket til Hofapotkeker fra Paaske 1618 at 
regne med en aarlig Løn af 60 Edlr., to sædvanlige 
Hofklædninger samt Kostpenge maanedlig til sig selv 



Kongen med Skibet Spes), 10. August 1640. tildels paa Tydsk 
(der skal strax anskaffes til Kongens Brug 4 Lispund godt Top- 
sukker, 200 Citroner og 150 Pommerantser; Sukkeret skulle 
Kentemestrene skaffe Peter Paynck, og Akvaviten skal han 
levere Kongen imorgen lier paa Rosenborg), 21. Februar 1641 
(Korfits Ulfeldt skal tilkjendegive Peter Paynck, at den Annis- 
Elixir, der sidst kom til Koldinglius, smager saa forbrændt, at 
den ikke kan bruges, hvorfor lian strax skal skaffe en anden hid), 
27. Februar 1641, jvfr. Nyerup, Christian IV*s Karakteristik S. 
XXXXIV (Peter Paynck skal fylde Grev Valdemar Christians 
Flaskefoder med Allehaande, som han plejer, og sende Kongen 
et Parti Jorclbærvand) , 26.' April 1643 (i dette Brev omtaler 
Kongen Peter Payncks Søn), 21. Juni 1643 (her omtaler Kongen 
Peter Payncks »Lossomendt«), 5. Januar 1644 (Rigshofmesteren 
skal skaffe Peter Paynck en Hob fransk Brændevin til at gjøre 
spiritus vini af, thi skjondt man kunde skaffe hannem en Hob 
fordærvet Yin, da giver den lidet, saa at den lønner intet 
Umagen), 7. Januar 1644 (Peter Paynck skal befales snart at 
forfærdige en Hob elixiria, aldenstund man om samme Materie 
altid molesteres), 11. Februar 1644 (Peter Paynck skal befales 
at forfærdige noget Maveakvavit og sende det over til Fons 
Præstegaard til Kongen), 12. Oktober 1644 (af det sidste Vand, 
som er gjort af Sankt Lene Kilde, skal Peter Paynck tilberede 
mere og have Forraad deraf) , 13. Oktober 1644 (Kongen med- 
deler Rigshofmesteren, at der var oversendt ham Noget fra Peter 
Paynck samt noget Salpeter), 16. Oktober 1644 (det Salpeter og 
den Mixtur, som sidst kom over til Skaane (il Kongen, er til- 
stillet denne Brevviser og skal leveres Peter Paynck) , 23. De- 
cember 1644 (der staaer paa Rosenborg i Kongens daglige 
Kammer et stort Glas med noget Vand, hvoraf den, som er in 
laboratorio, skal tage en Flaske paa 1 j 2 Pot og sende den 
ud til Frederiksborg til Kongen. — Det skal endnu bemærkes, 
at Peter Paynck i Aaret 1620 nævnes som Ejer af tvende Boder 
paa Gammeltorv (Kjobh. Dipl. I. S. 609), og at han tilligemed 
Flere den 8. Februar 1621 fik Bevilling til at opføre en Reber- 
bane udenfor Østerport (Kjøbh. Dipl. II. Nr. 728). 



12 

og en Dreng 1 ). At han har boet i Haven, ses, foruden 
af Regnskaberne 2 ), tillige af Christian den Fjerdes 
Kalender for 1621, hvor det under 5. December 
hedder: »Samme Dag infimdirede jeg den gule Aqua 
vitæ, som blev indsat i Peter Gagelmans Lossemente i 
Haven ved Kjobenhavn.« Efter en Mellemtid af et Par 
Aar, i hvilke han ikke beklædte Stillingen som Hof- 
apotheker, blev han paany beskikket som saadan den 
22. December 1630 fra 6. samme Maaned at regne, 
ligesom tidligere med en aarlig Løn af 60 Rdlr. og to 
sædvanlige Hofklædninger samt 9 Rdlr. maanedlig i 
Kostpenge til sig selv og en Dreng 3 ); men den 8. 
November 1633 blev han afløst af Esaias Fleischer 4 ). 
Hans Pengesager synes senere at være komne i Uorden ; 
den 16. Maj 1635 x fik nemlig Byfogden i Kjobenhavn, 
Eske Jensen, Brev om at tilholde Peter Gagelman, at 



J ) Kjøbh. Dipl. II. Nr. 702. — I Aaret 1620 anføres lian blandt 
dem, der vare fritagne for at deltag-e i Vagterne; det ses ogsaa, 
at lian tillige var Vin- og Øltapper (Kjøbh. Dipl. IV. S. 772). 
1623 ejede lian en Have udenfor Vesterport (Kjøbli. Dipl. I. Nr. 
436) og 1632 kjøbte lian et grundmuret Hus paa tre Fag i Nær- 
lieden af Læderstræde (Kjøbli. Dipl. I. S. 488). 

2 ) Friis S. 46. 

3 ) Kjøbli. Dipl. III. Nr. 115.. Brieka og Fridericia, Christian IY's 
Breve, I. S. 85 Anni. 1. — I Breve af 19. December 1631 og 
8. Marts 1633 befales han at sende nogle Apothekervarer og 
Sukkerkandis til Frederiksborg; i en Skrivelse fra Frederiksborg 
af 15. April 1633 faaer han Ordre til at fylde nogle Tinkrukker 
og indpakke dem forsvarligt tilligemed tør Konfekt. 

4 ) Kjøbli. Dipl. III. Nr. 194. Esaias Fleischer fik ifølge sin Be- 
stalling, der først er udstedt den 6. Januar 1636, en aarlig Løn 
af 300 Speciesdaler, to sædvanlige Hofklædninger og 12 Species- 
daler i Kostpenge maanedlig for sig, en Svend og en Dreng. 
Det kan imidlertid ikke med Sikkerhed paavises, at han har 
boet i Haven, skjøndt der i Slotsforvalterbestallingerne fra hans 
Tid omtales en Apotheker der. 



13 

han betaler den Svend, han havde hos sig, medens han 
stod for Apotheket, efterdi han Pengene paa Renteriet 
haver paa samme Svend annammet 1 ), og den 16. Juni 
1636 skrev Kongen til Rentemestrene : »Peter Gagelman 
skal I for Eder lade kalde og hannem dette herhos 
føjede Brevs Indhold lade forstaa, derhos hannem lade 
fcrstaa min Befaling at være, enten strax at søge det 
blaa Taarn, eller og at stille Kaution at kontentere 
Kongen af Englands Tjener inden tre Dage. Den ærlige 
Mand lovede forgangen Aar saa vist, at han det saaledes 
skulde mage, at ingen videre Klage skulde komme.« 
Om hans senere Skjæbne savnes Oplysninger. 

Markus Wiblitzes Efterfølger som Slotsforvalter blev 
Knud Hansen, hvis Udnævnelse er dateret den 1. Sep- 
tember 1623. Hans Bestalling er mere udførlig end 
Formandens; det paalægges ham saaledes i denne at 
have flittig Agt paa Huset og paa, at Intet deri bliver 
forrykket, ligesom han ogsaa skulde passe paa, at Urte- 
gaardsmanden med sit Selskab udførte, hvad de skulde, 
og at Intet kom paa de Steder, hvor det ikke skulde 
hen, samt at Kalk, Sten og Tømmer, naar der var 
Byggearbejder, blev anvendt paa befalet Maade. Han 
maatte ikke uden kongelig Befaling lade Noget komme 
ud af Dammene, Stadsgravene og de hosliggende Søer. 
Han maatte ikke tilstede Uvedkommende Adgang til 
Haven, og naar Nogen i Kongens Fraværelse skulde 
indlades i Haven, skulde han først forespørge sig herom 
hos Embedsmanden paa Kjøbenhavns Slot, Kantsleren 
Christian Friis til Kragerup. Han maatte ikke tilstede 
Urtegaardsmanden, Apothekeren eller Destillereren at 



') Kjobh. Dipl. V. Nr. 359. 



14 

holde noget Lav eller Samkvem i deres Boliger eller at 
herberge Nogen ved Nattetid eller at indføre Nogen i 
Haven. Han skulde have Bolig der, hvor hans For- 
mand Markus Wiblitz havde boet, og her maatte han 
ikke holde Herberge, Gjæsteri, Ølsalg eller sligt. Han 
skulde aarlig holde Regnskab med Urtegaardsmændene 
med Hensyn til, hvor mange unge Træer de havde sat 
og podet i Haven, og hvor stort et Forraad der var af 
Rosentræer og sligt, som kunde bruges i andre Haver. 
For Salget af Frugt og deslige 1 ) fra Haven skulde han 
atlægge Regnskab ; ligeledes skulde han aarlig levere en 
Fortegnelse over Beholdningen af Sur- og Gronkaal, 
Agurker og deslige. Endelig skulde han paase, at de 
Folk, som skulde passe Haven, ikke bleve benyttede 
til andet Arbejde. Hans Løn blev bestemt til 30 Daler 
Kurant aarlig og 5 Daler Kurant i Kostpenge maaned- 
lig. Yed den Ed, som han aflagde, forpligtede han 
sig til ikke at bortlaane, bortgive eller lade for- 
komme Noget af det, som betroedes ham, hvad enten 
det var Husgeraad, Drik, Kogt, Speeeri, Fiskeri, eller 
hvad der voxede i Haven, men at forvare Alting vel 
og holde Dore og Laase vel tillukkede. Ligeledes lovede 
han ikke at bese eller lade Nogen bese Kongens Sedler, 
Breve eller sligt, som maatte henligge paa Bordet, heller 
ikke at tilstede Uvedkommende Adgang til saadanne 
Steder og Gemakker; endelig forpligtede han sig til 
flittig at føre Tilsyn med Arbejdsfolkene i Haven 2 ). 
Da Knud Hansen tiltraadte sin Bestilling, havde 

*) Den 10. December 1029Wev det tilladt Kongens Urtegaardsmand. 

at han maatte sælge Frø paa Amagertorv. Kjøbli. Dipl. 111. 

\r. 104. 
2 ) Friis S. 54- 55. 



15 

Slottet endnu ikke faaet Navnet Rosenborg, idet en 
Skrivelse fra Kongen af 25. Oktober 1623 endnu betegner 
sig som udstedt »i Haven« ; men nogle Maaneder senere 
træffe vi Navnet under nogle Breve fra Kongen af 5. og 
23. Marts 1624*), og fra den Tid af anvender han det 
udelukkende som Dateringsbetegnelse ; det gjenfmdes saa- 
ledes under det næste derfra udstedte Brev af 20. April. 
1625. I de nærmest følgende Aar opholdt Christian 
den Fjerde sig imidlertid kun sjældent paa Rosenborg, 
da Krigen en Tid lang nødvendiggjorde hans Nær- 
værelse andetsteds; cle Besparelser, som bleve indførte 
med Hensyn til Hofholdningen under hans Fraværelse, 
strakte sig naturligvis ogsaa til Rosenborg, og herom 
hedder det i Ordinants af 17. Maj 1625 2 ): 

I Haven skal Folket afskaffes, saa nær som Mesteren 
og en Svend i Urtehaven og en Svend udi Kjokkenhaven ; 
naar Noget udi Kjokkenhaven skal luges og flyes, skal 
det ske ved Holmens Folk, som altid brugeligt haver 
været, eller og med Folk af Birket. 

Den Yogn, Knud haver i Haven, skal afskaffes. 

Naar Urtegaardsmanden skal have Jorden flyet til 
Kaal, Rødder og andet sligt, da skal Lensmanden dertil 
forskaffe hannem Plove. 

Efterdi der er ingen Heste udi Haven, og den 
lamme Smed Intet haver at gjøre, saa skal hannem be- 
fales at tage vare paa de Heste, som bruges til Slottet, 
og derimod en anden afskaffes. 

Her hengaaer nu over halvtredie Aar, inden vi atter 
træffe Kongen paa Rosenborg, idet de næste Breve fra 



! ) I det ene af Brevene af 23. Marts siger Kongen, at lian »imorger 

tidlig drager herfra«. 
2 ) Molbech, Christian IV's Breve, I. S. 217—218, Kjohh. Dipl. V, 
S. 82, 83, jvfr. Friis S. 56. 



16 

ham, udstedte herfra, ere fra 1628, nemlig af 5. Januar 
6. Februar, 22. April og 22. Juli 1 ). Fra samme Aar 
foreligger der ogsaa Efterretning om et Besøg, som 
Kirsten Munk 2 ), rigtignok under ejendommelige Om- 
stændigheder, aflagde paa Rosenborg ; efter hvad Christian 
den Fjerde beskylder hende for 3 ), skal hun nemlig i 
September Maaned, da Ligfølget, som havde bivaanet 
hendes lille Datter Marie Katharinas 4 ) Begravelse, 
skulde tilbords paa Kjøbenhavns Slot, være løben 
bag ned af Slottet og kjørt med sin Elsker Rhin- 
greven ud i Haven, hvor de skulle være blevne ene 
sammen indtil langt ud paa Aftenen. Det følgende 
Aar var Christian den Fjerde ogsaa flere Gange paa 
Rosenborg; under 7. Januar 1629 har han saaledes 
optegnet i sin Kalender, at der blev holdt Ret der, og 
fra den 14. 16. 22. og 24. Marts 5 ) samme Aar fore- 
ligger der Breve fra ham, udstedte herfra ; endelig mod- 
tog han her Søndagen den 9. August den engelske 
Gesandt Sir Thomas Roe, som »proponerede Allehaande« ; 
hans Hverv gik ud paa, dels at bevæge Christian den 
Fjerde til at foretage en Mægling i Trediveaarskrigen 
uden dog at overtræde den nylig afsluttede Fred i Lybek, 
dels til at ophæve de nye Toldpaalæg i Sundet og til 



*) Brevene af 6. Februar og- 22. Juli i Frederik Urnes Kopibog i 
Gehejmearkivet. 

2 ) Portræt af Kirsten Munk, malet 1623, findes paa Rosenborg. 
Brock S. 22. 

3 ) Christian IY's Deduktion mod Fru Ellen Marsvin af 1641 i 
Suhms Nye Saml. I. S. 126. 

4 ) Kunigsfeldt, Geneal. Tab. 2 Udg. S. 57 Nr. 58. 

6 ) I Brevet af 24. Marts »A Ma treschere femme kyrstina Muncke« 
taler han om den Rejse, hvorpaa han idag med Guds Naades 
Hjælp agter at begynde. 



17 

at give Afkald paa de lovede engelske Subsidier 1 ). Fra 
Aaret 1630 indskrænke derimod Vidnesbyrdene om Kon- 
gens Besøg paa Kosenborg sig til et Par Breve af 1. og 13. 
Marts, og fra 1631") og de første ti Maaneder af Aaret 
1632 kjendes slet ingen Breve herfra. 

Om Knud Hansen i de sidstnævnte Aar endnu 
har været ansat ved Rosenborg, kan ikke ses med Sik- 
kerhed; i Rentemesterregnskaberne opføres hans Løn, der 
ses senere at være bleven forhøjet fra 30 til 50 Daler 
Kurant aarlig, sidste Gang under 24. August 1629, og 
i et Brev fra Christian den Fjerde, dateret Odense den 
4. April 1632, hvori det befales at sætte Ruser i Søerne 
ved Kjøbenhavn og anbringe de deri fangne Fisk udi 
den Dam, som ligger udi Haven ved Kjøbenhavn hen 
ved Vandkunsten, hedder det, at »den, som varer Haven«, 
skal følge Fiskeren, naar han røgter Ruserne, uden at 
Navnet paa Tilsynsmanden i Haven angives; men i 
ethvert Tilfælde benævnes Knud Hansen i Rentemester- 
regnskaberne under 13. Oktober 1632 »forrige Tilsyns- 
mand i Lysthaven«, og Aaret efter, den 25. Oktober 
1633, fik han Brev paa Fuglevad Mølle 3 ) (hvilket Kon- 
gen omtaler i en Skrivelse af 7. Juni 1634) efter Johan 
von Delden, der havde havt den siden 5. November 
1629 4 ). Da Knud Hansen imidlertid lod baade Møllen 



*) Kongens Kalender for 1629, Fridericia, Danmarks ydre polit. 
Hist. 1629—1635, S. 113. 

2 ) I en Ordinants dateret Frederiksborg den 12. April 1631 be- 
faler Kongen, at Yinterstuen paa bemeldte Slot skal belægges 
med sorte og hvide Sten, som ligge paa Gangen, og om de ikke 
ere nok, da skal der hentes flere ud af Haven ved Kjøbenhavn. 

3 ) Sjæll. Keg. 19. 188. 

4 ) Sjæll. Eeg. 18. 441. 

2 



18 

og den ham ligeledes overdragne Stenhuggergaard ved 
Lyngby forfalde, og han ikke kunde holde dem vedlige, 
ligesom ogsaa Naboerne klagede meget over ham, fik 
Henrik Kosenmeyer, Borger i Kjøbenhavn, den 14. Ok- 
tober 1635 Brev paa Møllen med Forpligtelse til at 
sætte god og ustraffelig Bygning, og den 6. November 
næstefter blev Knud Hansen beordret til at fratræde 
de omtalte Ejendomme 1 ). . 

Da Knud Hansen efter det ovenfor Anførte saa- 
ledes i det Seneste i Oktober 1632 maa være fratraadt 
sin Bestilling som Tilsynsmand i Haven, har han ikke 
som saadan oplevet den sørgelige Begivenhed, for hvil- 
ken Rosenborg var Skuepladsen, da Rigshofmesteren 
Frants Rantzau, som var forlovet med Kirsten Munks 
ældste Datter Anna Katharina, druknede i Graven ved 
Slottet 2 ) eller, som Wolf beretter 3 ), »i et Fiskevand« i 
Haven; dette skete nemlig den 5. November 1632, nøj- 
agtig paa samme Dag, ved hvilken Helvader i sin astro- 
logiske og prognostiske Kalender for 1632, som han efter 
Sædvane havde indleveret til Kongen i December 1631, 
havde anbragt Bogstaverne GBFRIA, hvilke skulde be- 
tyde: Gud bevare Frants Rantzau 1 Aar 4 ). Christian 
den Fjerde, der ved Efterretningen om Ulykken, som 
fandt Sted Kl. 11 om Aftenen 5 ), ilede til, kom selv i stor 



x ) Sjæll. Keg. 19. 361-362, Nyrop, Strandmøllen S. XXVI. Kjøbli. 
Dipl. V. Nr. 380. Henrik Kosenmeyer døde nogle Aar efter, 
da hans Enke Margrethe omtales 1641 og 1642 (Kjøbh. Dipl. V. 
Nr. 538, 569). 

2 ) Kesens haandskrevne Atlas S. 538, Hofman, Danske Adelsmænd 
I. S. 104. 

3 ) Encomion regni Daniæ S. 375. 

4 ) Mansa, Folkesygd. S. 308, 309, Anm. 

5 ) Yedel Simonsen, Jørgen Brahe S. 65. 



19 

Livsfare, idet han lagde sig ned paa Jorden for at se, 
om der kunde ydes Hjælp, og var nær styrtet i Tandet, 
hvis ikke Kjøkkenmesteren havde grebet ham ved den 
højre Haand 1 ). Rantzaus Lig blev »med stor ProceB om 
høy Lius Dag« ført til hans Gaard i Kj ©benhavn, og 
ved hans Ligbegængelse, som nogle Uger efter fandt 
Sted »med stor ProceC« i Nikolaj Kirke, var Hans Maje- 
stæt med den kongelige Familie tilstede-). Kongen, der 



J ) Fridericia, S. 82, Anni. 1. 

2 ) Wolf og Hofman, a. St. — Anna Katharina, der døde den 20. 
August 1633 af Sorg over sin Fæstemands Bortgang, antages at 
være Forfatterinden til det i Peder Syvs Viser, Udg. 1787, S. 
729 — 732, optagne Sørgedigt, i hvilket Begyndelsesbogstaverne af 
hvert Vers danne hendes Navn, og som lyder saaledes: 

1. Aid verdslig pragt, Med ald sin herlighed, Er snart 
ombragt. Det maa jeg give magt, Og forandret til fortræd: 
Thi den som meener i aar, At han staar, Om han end frygter 
GUd, Kand dog snart faa bud, At han skal herfra, Lade glæden 
staa, Hvad er da verden at lide paa? 

2. Nu stod jeg vist med glæden i min haand, O JEsu 
Christ, Hvor snart er glæden mist! O hvor skiørt er lykkens 
baand! Jeg meente det holdt fast, Men det brast, Udi et øye- 
blik, Fik strax en anden skik; Ald min fryd og skemt, Hastelig 
blev temt, Og som en syvti forglemt. 

3. Nu var fast tid, At glemme ald min sorg, Nu slog jeg- 
lid, At lykken var mig blid; O Fortuna du falske borg. Jeg 
efter hans villie fand, Fanged an med fryd igien, Og jage 
sorgen hen, Da kom stor ry, Over land og by, At min sorg 
angik paa ny. 

4. Ald lyst foor hen, Ald verden blev mig leed, Ey 
verdslig ven kand rejse mig igien, Dødsens pile slog mig ned: 
Thi den jeg havde ret kier, Og var værd, At holdes for en ven, 
Tog døden pludslig hen, At jeg unge blood Miste strax mit 
mood, Da jeg meente best jeg stood. 

5. Christelig og vel, Drev han sin alders tid, At sind og 
siel Elskte GUd, ræt og skæl, Mod hver mand var from og 
blid. Thi fortryder mig ret hiertelig, At saadan ædelt hiert' 
Skulde hendes saadan smert', Ja saa ynkelig udaf dødsens svig, 
Overfaldes uformod'lig. 

2* 



20 

omtaler Rantzaus Død i et Rosenborg den 7. November 
dateret Brev med følgende Ord: »DeB Reiixhoffmeisters 



6. Aeh bittre død, Hvi gjorde du det mord? Den angest 
og nød, Har gjort' min' øyne rød, Ach hvad har jeg da giort! 
Aid min natur blev forvendt Og bespendt Med angest runden om, 
Da saadant for mig kom, At jeg miste brat, Den ædle skat, Som 
kom mig for dag og nat. 

7. Thi maa med mig Enhver bekiende vel, Du død giør 
lig Den fattig med den rig, Og tar uden forgiel ; Dog naar GUd 
give vil Sit lov dertil. Hed dig maa dandse hen Baade tiende, 
f rende og ven. Ja i alle land, Hverken kvind' eller mand, Kand 
undgaa dødsens hånd. 

8. Hvo mig har kiend, See mig alvorlig an, Om jeg er 
den I denne min elend, Som mig kiendte for hver mand. Jeg 
maa bestaa det er sandt, Jeg var vant At elske ær' og løst, 
Nu har jeg mist min trøst, Udi et øyeblik, Han drak den drik, 
Hvorved ald min lyst forgik. 

9. Ald min gestalt fra hoved indtil fod, See hvor den 
faldt, Ved dødsens streng' gevalt; Thi forvandlet sig mit blod: 
Jeg som var rosenrød, Seer nu en død Meer' lig i farv* og hud, 
Ach mig bedrøved brud, At den dødsens mord Og ulykke stor 
Eamte mig om mit hierte-noor! 

10. Kaaben og skrigen har giort mit hierte mat, Mit 
hoved sygt, Hine øjne saa dislig, Som mig døden havde fat, 
Legemet mister sin kraft, Det har haft, Som den til grav far hen, 
Jeg længes til min ven, Eja var jeg nu der, Hvor min aller- 
kierest er, Det var min hiertens begier. 

11. Jammer og graad Er bleven min musik, Jeg er for- 
raad af dødsens gift og braad, Og forgiven af hans drik. 
Acli kunde jeg ønske mig Sandelig, Ret strax at fare hen, Til 
min udvalde ven; Thi jeg veed med skiel, At det gaar hannem 
vel, Og GUd haver giemt hans siel. 

12. Naar findes den, Mig lær taalmodigheds konst; Bort 
er min ven, Jeg sørger her igien, Min begjer' er omsonst. End- 
dog jeg udøser klag, Nat og dag, Og. er al min begiær, At 
komme hvor han er; Men dog lever jeg nu, Med en sorrigfuld 
hu, Som en eenlig turteldu. 

13. Ade god nat, Far vel du prægtig blod, Jeg er nu 
mat, For dig min ædle skat, Du giorde mig altid got: Om det 
mig nu forlagt var, Og stod for, at leve her endnu, Steds' est 
du mig i hu ; Thi du varst min beste ven, Jeg var ogsaa din 
igien, Det tvinger mig til Graven hen. 



21 

vnuermudtlicher todtlicher hintriidt wiirdt mich viill 
molestias causiren«, lod sig iøvrigt ikke ved denne Be- 
givenhed afholde fra i den nærmest efterfølgende Tid 
at besøge det Sted, til hvilket et saa sørgeligt Minde 
knyttede sig, men han opholdt sig endog ret hyppigt 
her den Yinter; den 22. November tilskriver han saa- 
ledes herfra By fogden i Kj ©benhavn om at skaffe Gib- 
sere til at arbejde paa Rosenborg, hvor de skulde møde 
»strax efter fem slet om Morgenen«, og den 28. samme 
Maaned Yinskænken paa Kjøbenhavns Slot Morten Sorg 
om at sende endel Yin, 01 og en Bimpel Yineddike 
dels til Kongens egen Kjælder paa Rosenborg, dels til 
Kj ælderen nnder Badstuen sammesteds. Der haves 
endvidere Breve fra Kongen daterede Rosenborg den 
21. Januar, 11. og 19. Februar samt 11. og 24. Marts 
1633. I Brevet af 19. Februar befales Rentemestrene 
at give Holmens Maler Tilhold om at rense Panelværket 
i Kongens Dagligstue paa Rosenborg for det Støv, som 
var kommet derpaa, medens der blev bygget, samt at 
fernissere Panelværket paany og opfriske Malingen, og 
i Skrivelsen af 24. Marts gives følgende Regler for 
Haven : 

Mester David 1 ) skal dele Haven mellem sig og sine 



Anna Katharinas pragtfulde Bønnebog', i hvilken hun paa 
det første Blad har skrevet: Dieu console mon Arne Anna 
Catharina le XX Juin 1633, og som omtales i Holcks Inven- 
tarium, 2. Oplag, S. 50 Nr. 16, opbevares endnu paa Eosenborg, 
jvfr. Brock, S. 22—23. 
- 1 ) Mester David Konig, Gartner i Lysthaven, omtales allerede 1632, 
jvfr. Kjøbh. Dipl. III. Nr. 129. Hans Kollega i Kjøkkenhaven 
Henrik Poulsen, hvis Ansættelse er af 10. Oktober 1632, havde 
aarlig til Løn og Husly 35 Slettedaler, i Kostpenge maanedlig 10 
slette Hark samt ligesaa meget Brændeved som Mester David 



Svende 1 ), saa at enhver veed, hvilken Plads hannem 
tilkommer. 

Hannem selv r saavelsom hver udaf Svendene skal 
holdes sex Arbejdsfolk fra den 1. April indtil St. Hans- 
dag og siden tre indtil Mikkelsdag. 

Mesteren saavelsom Svendene med deres Arbejds- 
folk sknlle ndaf Laurits Randulf hver Morgen mønstres. 

Udi Haven skal han have, foruden det han hertildags 
derudi havt haver, et Bed fuldt udaf alle de Simplicier, 
som voxe her i Landet, hvorpaa han skal tage en De- 
signation af Dr. Peter 2 ) og, saafremt han ikke er saa- 
ledes tilpas, hos Esaias Fleischer 3 ). 

Mester David skal nu strax sende en udaf sine 
Svende hen til Holbæk og derfra hente Asparges og 
dem her udi Haven forplante. 

Den her nævnte Person, som hver Morgen skulde 
mønstre Havens Mandskab, var Renteskriver Laurits 
Melsen Randulf, til hvem Embedet som Tilsynsmand 
i Haven maa være blevet overdraget efter Knud Hansens 
Afgang; han var formodentlig en Broder til Domprovst 
Enevold Nielsen Randulf i Roskilde 4 ). Laurits Randulf 
omtales iovrigt allerede i et Frederiksborg den 18. 
Marts 1633 dateret Brev fra Kongen; i Rentemester- 
regnskaberne benævnes han under 30. April 1633 
»Kongelig Majestæts Forvalter udi Hans Majestæts Lyst- 



KOnig; han skulde sælge af Havens Produkter, hvad der ikke 
behøvedes til Hofholdningen, og ugentlig indbetale Pengene til 
Slotsforvalteren, jvfr. Friis S. 56. 
') Disse vare fire i Antal, jvfr. Bricka og Fridericia, Christian IVs 
Breve, I. S. 93, Anm. 2. 

2 ) Destillereren ved Laboratoriet i Haven, Dr. Peter Paynck. 

3 ) Apothekeren, der den 8. November 1633 afløste Peter Gagel- 
man som Hofapotheker. 

4 ) Hundrup, Biogr. Efterretn. om dem, der ved Kjøbh. Univ. have 
erholdt de højeste akademiske Værdigheder, T. S. 30 Nr. 46. 



23 

have og paa Kosenborg« og under 2. Marts 1634 »Til- 
synsmand« sammesteds, men nogen Bestalling som 
saadan synes han ikke at have faaet, idet hans An- 
sættelse ved Kosenborg vistnok kun var rent midler- 
tidig, ligesom han ogsaa samtidig synes at være ved- 
bleven med at fungere som Eenteskriver, i hvilken 
Egenskab han først afgik den 9. November 1635 1 ). 
Christian den Fjerde nærede ikke stor Tillid til ham; i 
et Brev af 9. Februar 1634 skriver han saaledes fra 
Skanderborg: »Jeg erfarer, at Laurits Kandulf er gift; 
jeg haaber ikke, at det er hans Mening, at han med 
Kvinden vil holde Hus paa Kosenborg eller og brænde 
den Yed op i hans Hus, som jeg haver ladet føre ud 
i Haven til mit Behov, hvorfor han skal vares ad, at 
sligt ikke sker.« Hans senere sørgelige Skjæbne er et 
Bevis for det Begrundede i Kongens Mistanke mod 
ham ; efter at være bleven Toldskriver begik han nemlig 
Falsknerier, som 1641 førte ham paa Skafottet 2 ). 



1 ) Grundtvig, Medd. fra Rentekamin erarkivet 1872, S. 171. 

2 ) Brasch, Bregentved S. 235—236 (ifølge Meddelelse af Hr. 
Bibliotheksassistent Bricka). De tvende Skrivelser til Frederik 
Urne, af hvilke Brasch a. St. giver et Udtog, lyde ifølge Urnes 
Kopibog saaledes: 

Din Skrivelse med Toldernes Indlæg om Laurits Bandulfs 
gode Gjerninger er mig tilhænde kommen, hvorpaa jeg Dig 
intet forholder, at Du skal tage Dom over hannem til Bythinget 
i Helsingør, hvorpaa Du finder herhos Befaling til Borgermestre 
og Baad at dømme i samme Sag. Naar Dommen er gangen, og 
den fine JÆand er vel strakt til at erfare videre om hans Dont, 
da skal Du uden Forhaling lade hænge hannem udenfor Byen. 
Koldinghus 10. Decbr. 1640. 

Udaf Din Skrivelse haver jeg erfaret Laurits Bandulfs Dont 
anlangendes, hvad for Dom der ungefehrlig vil falde i den Sag, 
Du hannem paa mine Vegne haver til at tale, hvorpaa jeg Dig 
intet forholder, at naar han er dømt til en Falskner, da skal Du 



24 

Medens Laurits Randulf fungerede som Forvalter 
paa Rosenborg, opholdt Christian den Fjerde sig oftere 
der; der haves saaledes, foruden den ovenfor nævnte 
Skrivelse af 24. Marts, endvidere Breve fra Kongen ud- 
stedte derfra den 25. April, 8. og 16. Juni, 9. og 11. 
Juli samt 7. Oktober 1633. Den følgende Vinter til- 
bragte Christian den Fjerde for en Del paa Skanderborg 
Slot og Foraaret i Hertugdømmerne, hvorfra han i Maj 
1634 vendte tilbage til Sjælland i Anledning af Prinds 
Christians tilstundende Formæling med Prindsesse 
Magdalene Sibylla af Sachsen; vi træffe ham saaledes 
ifølge hans Breve atter paa Rosenborg den 16. 17. 19. 
22. 23. og 30. Maj, 5. 7. 12. og 24. Juni, 10. August, 10. 
og 15. Oktober. Det fremgaaer af Kongens Breve, at 
han itide har tænkt paa de forskjellige Forberedelser 
til Formælingen ogsaa for Rosenborgs Vedkommende; 
allerede den 27. Oktober 1633 skriver han, at Muren 
om Haven paa Rosenborg skal belægges ovenpaa med 
Næver og Tørv 1 ), den 9. Februar 1634, at en stor Sølv- 
kande paa Rosenborg skal tilstilles Christian Guldsmed 
i Vimmelskaftet, for at han kan sætte en »Snabel« i 
den til at skænke af, og at han endvidere skal for- 
færdige en lignende Kande; den 28. Februar vil han 
have at vide, hvor nær det er med Trappen paa Rosen- 
borg, og hvor snart den kan blive færdig; den 2. Marts 
befaler han Frederik Urne at erfare hos Fiskemesteren 
paa Kronborg, om han kan forskaffe et Antal Krebs 
fra Tyd skiand, og hvad han begjærer for hver Skok, 



lade hugge Hovedet af liannem , kommer lian saa igjen, da kan 
Du lade hænge hannem. Koldinghus 21. Februar 1641. 
*) I det samme Brev befaler Kongen ogsaa, at der skal skaffes Hør 
til Kokkepigen i Haven, for at hun kan spinde den om Vinteren. 



25 

som kommer vel frem ; Krebsene skulle leveres i Haven 
ved Kjobenhavn, og Fiskemesteren skal begive sig til 
Kjobenhavn og bese den Dam, som man plejer at sætte 
dem i, og lade den istandsætte, hvis det behøves ; begge 
Fiskemestrene (Nikkel von Tschirnhaus paa Frederiks- 
borg og Herman von der Decken paa Kronborg) skulle 
begive sig med Urne til Kjobenhavn og bese Dammene 
i Haven samt Gravene om Byen og om Haven , hvor 
de bedst kunne anbringe Fiskene, som skulle bruges 
ved den forestaaende Bespisning; de tvende Broer i 
Haven, som gaa over Graven, den ene ved Vaskerhuset 
og den anden ved Enden, som man kjører over, naar 
man fra Nørreport drager til Helsingør, skulle saaledes 
forvares med Fjæle, at Fiskene ikke kunne gaa der- 
igjennem; naar dette er sket, skulle de føre al den Fisk 
derhen, som skal spises der paa bemeldte Tid, hvortil 
der skal skaffes dem Rustvogne og andre Vogne, og da 
Kongen veed, at dette ikke vil behage den enøjede 
Monsieur, skal Urne advare ham, at han, saafremt det 
ikke sker, saaledes som det befales, ikke skal tvivle om, 
at han skal komme til at fortryde det, naar Kongen, 
om Gud vil, kommer tilstede; de skulle ikke dele 
Dammene og Gravene imellem sig, men sætte Gjedder 
i en og Karper i en anden og saa fremdeles, og skulle 
de for hver forliges om, paa hvilket Sted de forskjellige 
Slags skulle sættes; der skal forordnes en vis Person, 
som altid skal være tilstede, naar Fiskene aflæsses, som 
skal antegne, hvormange sunde Fisk hver Fiskemester 
hver Gang fremskikker; saasnart der begyndes dermed, 
skal der gjøres Anfordring hos Artilleriet, saa og Slots- 
herren paa Kjøbenhavns Slot , item hos Borgermestre og 
Raad, at de skaffe Folk til at holde Vagt baade ude og 



26 

inde, hvor det er nødvendigt, og der skal sættes et 
Vagthus ved bemeldte Bro, der hvor Yejen gaaer over 
henad Helsingør, saa at den Yagt kan møde dem, som 
ere ved Vaskerhuset og ved Vandkunsten ; naar de paa 
Volden ogsaa ville se noget til, antager Kongen, at 
Fiskene vel ville blive i Fred for Tyve. Den 3. April 
befaler han Rentemestrene at være Mester Hans Sten vinkel 
behjælpelige med det Arbejde, han skulde udføre paa 
Rosenborg og i Haven, og Paaskedag, den 6. April, at 
den Konfektskaal med de mange Rum, som findes hos 
Laurits Randulf, skal forgyldes ; i samme Brev taler han 
atter om Kander, der skulde gjores med »Snabel«, lige- 
som den, han tidligere havde skrevet om, og som var 
paa Rosenborg; den 17. April befaler han, at Lysthaven 
udenfor Byen skal istandsættes, paa det at man ingen 
Spot haver deraf, naar de Fremmede se den. Af 
Brevene fra Rosenborg omhandler det af 19. Maj blandt 
Andet Indkjøb af en »Skude med Ved til dette Huses 
Fornødenhed«, og blandt dem, der i Henhold til 
Skrivelsen af 30. Maj skulde have Æresklæder *), 
nævnes Destillereren i Haven Dr. Peter Paynck, der 
skulde have Trøje og Buxer af sort, blommet Fløjl, be- 
satte med en Guldsnor, Ærmerne skulde være op- 
skaarne; endvidere skulde han have en Kappe af godt, 
sort Klæde, besat med tre Rækker Guldsnore. Skrivelsen 
af 24. Juni til Smeden Mester Andreas Bentzwinger, 
i hvilken det hedder: »Der er brudt et langt Hul op 



') Antallet af disse angives for lavt i Jørgen J. Holsts Eegiæ 
nuptiæ, Kjøbh. 1637, Bl. Biij : »henved 100«, og for højt i 
Relation von dem Hochfilrstlichen Beylager Christians des 
Ftlnften, Hamburg 1635, S. 14, og i Holsts Triumphus nuptialis 
Danicus, Copenhagen 1648, S. 22: »bey tausend«. 



27 

under Loftet paa Enden af den store Sal heniniod 
Kjøkkenet, indenfor hvilket Hul er sat en Hob Bænke ; for 
samme Bænke er forordnet en Dør, hvilken Dør Mester 
Andres skal saa snart muligt beslaa og Laasen dertil 
gjøre til den lange Hovednøgle«, sigter muligvis til den 
i Anledning af Formælingen i Kiddersalen paa Eosen- 
borg 1 ) opførte Trompeterstol. Brevet, der, som be- 
mærket, er udstedt paa Eosenborg, angiver vel ikke, 
hvor Arbejdet skal foretages, men det ligger da nærmest 
at antage, at der sigtes til det Sted, hvor det er ud- 
stedt; hertil kommer, at der i Bentemesterregnskaberne 
paa denne Tid nævnes »en Trompeterstol udi den lange 
Sal paa Eosenborg med en indfattet Dør, som de gaa 
ind fra Trompeterstolen i Bunddelen« 2 ), og at Christian 
den Fjerde i sin Kalender for 1635 omtaler »den Cirkel, 
som er slagen paa Eosenborg paa Éunddelen udenfor 
Kjøkkenet,« hvilken angives at være 12*/2 sjællandske 
Alen i Krydset. 

Formælingen, der paa Grund af en Forsinkelse af 
Brudens Ankomst først fandt Sted den 5. Oktober, var 
oprindelig bestemt til den 16. August, og allerede i den 
første Halvdel af denne Maaned begyndte derfor de 
fremmede Gesandter at komme 3 ); i den Anledning be- 
falede Kongen i Skrivelse fra Eosenborg af 10. August, 
at Borgermestrene under Bryllupshøj tidelighederne skulde 



1 ) Bricka og Fridericia antage i Christian IV's Breve, I. S. 273, 
at der menes Kjøbenhavns Slot, hvor der ligeledes, iAaretl633, 
blev. indrettet en Trompeterstol (a. St. I. S. 148); Benævnelsen 
»den store Sal« bruges ogsaa, saavidt vides, nærmest om Ridder- 
salen paa bemeldte Slot, medens Riddersalen paa Rosenborg i 
Reglen kaldes «den lange Sal«. 

2 ) Friis S. 102—103. 

3 ) Bricka og Fridericia, Christian IV's Breve, I. S. 278, Anm. 1. 



28 

hente Parolen hos Rigsmarsken og lukke og aabne 
Stadens Porte efter den Ordre, som var meddelt ham. 

Blandt de fremmede Sendebud indtog den franske 
Gesandt, Grev Claude de Mesmes d'Avaux, en frem- 
ragende Plads; han var blandt Andre ledsaget af sin 
Sekretær Charles Ogier, som i sin Dagbog har meddelt 
nogle Oplysninger om Posenborg og om, hvad der ved 
denne Leilighed passerede der; han skriver saaledes, at 
Gesandten den 1. September 1 ) (ny Stil, svarende til 22. 
August efter den dengang endnu i Danmark brugte 
julianske Kalender) af Korfits Ulfeldt 2 ) og Hans Bille 
blev ført til den kongelige Have, hvor Kongen har 
bygget et smukt Hus. Der findes her en prægtig, 
hvælvet Sal, hvor der er mange udmærkede Malerier, 
som fremstille Menneskets Fornøjelser og Beskjæftigelser 
i forskjellige Aldre, de fleste fortræffeligt udførte. Der 
er ligeledes et Yærelse med Marmorgulv, hvor Kongens 
Familie og Slægtninge ere malede; der er ogsaa en 
meget smuk Badstue, og i det Hele taget er Alt i 
højeste Grad bekvemt og smukt indrettet. Det Mærk- 
værdigste er, at Kongen fra sit Sovekammer ved Hjælp 
af nogle Kjæder og Yinder kan. hæve og sænke en 
Træbro, som er temmelig langt borte. Haven er om- 
trent ligesaa udstrakt som Tuillerihaven i Paris, men 
den har dog ikke saa brede og prægtige Alleer, og den 
er mere indrettet til Brug for en jevn Familiefader end 
med kongelig, det vil sige overflødig Pragt 3 ). 

Nogle Dage senere havde Gesandten Audients paa 



') Caroli Ogerii Ephemerides S. 47. 

2 ) Portræter af Korfits Ulfeldt findes paa Rosenborg. Brock S. 23. 

3 ) Smlgn. Fyrst Christian af Anhalts Beretning af 1623. 



29 

Rosenborg, idet Kongen ifølge Ogiers Beretning 1 ) den 7. 
September (28. August) gjennem Ulfeldt lod ham til- 
kjendegive, at han vilde være at træffe i Haven efter 
Maaltidet, hvis Gesandten vilde indfinde sig der, hvorfor 
denne Kl. 2 begav sig til Haven, ledsaget af fire af 
sit Følge. Yed sin Ankomst blev han modtagen af 
Kongens uægte Sønner Christian Ulrik Gyldenløve • og 
Hans Ulrik Gyldenløve' 1 ). Kongen, som spadserede 
alene, gik lige hen imod Gesandten, der hilste ham med 
et dybt Buk, som Kongen gjengjældte. Kongen satte 
Hatten paa Hovedet, hvilket Gesandten ogsaa gjorde, 
og i Frastand hilste Kongen paa Følget, da dette kom, 
ved at tage sin Hat af; Gesandten tiltalte ham paa 
Italiensk og sagde, at det var en glad og lykkelig Dag- 
for ham, idet han havde faaet en saa gunstig Lejlighed 
til at tale med Kongen. Denne svarede paa Latin, paa 
hvilket Sprog Samtalen derefter blev fortsat. Følget 
trak sig nu tilbage, og Kongen førte Gesandten ind 
i et lille Lysthus med Glasruder, hvor der stod noget 
Dessert paa et Stenbord, hvoraf Kongen bød ham. 
Kongen førte derpaa Gesandten ind i et firkantet med 
Malerier smykket Yærelse, under hvilket han plejer at 
opstille sine Musikanter, og befalede, at Følget skulde 
kaldes hid. Da dette var kommet ind, og Kongen 
atter havde hilst paa dem ved at tage sin Hat af, be- 
gyndte strax alle Musikanterne, medens han selv og 
Gesandten bleve staaende midt i Yærelset med Hatten 
paa, at spille og synge. Følget hørte med Opmærksomhed 



1 ) Ogerii Ephemerides S. 52 — 54. 

2 ) Portræt af Hans Ulrik Gyldenløve findes paa Kosenborg. 
Brock S. 41. 



30 

og Forundring paa den smukke Musik, der gjennem 
forskjellige Rør snart lød nærmere, snart fjernere. Ge- 
sandten gjorde Kongen en Kompliment for hans Op- 
findsomhed med Hensyn til denne Nydelse, og Følget, 
paa hvilket Kongen af og til saae hen, tilkjendegav 
ogsaa ved deres Miner deres Bifald. Naar Musikanterne 
pauserede, samtalede Kongen og Gesandten, gaaende 
frem og tilbage i Værelset, som om Latin havde været 
deres Modersmaal; de begyndte med Spøg og ligegyldige 
Ting og gik derefter over til de vigtige og alvorlige 
Sager, som vedkom Gesandtens Hverv; blandt Andet 
sagde Kongen (hvad Ogier senere fik at vide af Ge- 
sandten), at han i høj Grad misbilligede Hertugen af 
Orleans' Frafald fra den franske Konge, hvad enten det 
nu var hans virkelige Mening, eller fordi gode Fyrster 
ikke kunne lide fremmede Undersaatters Oprør for det 
slette Exempels Skyld* Han tilføjede, at han vidste, 
hvilke Yelgjerninger den franske Konge havde ydet sin 
Broder, og for at give sine Ord den Vægt som hans 
egen Erfaring berettigede ham til, sagde han, at han 
ikke alene var den af alle dalevende Konger, som havde 
regeret længst, men ogsaa, at han havde oplevet tre 
Slægtled af Fyrster i næsten alle Riger og Lande, hvilke 
han opregnede. Efter at have talt et Par Timer med 
Kongen, sagde Gesandten, at han frygtede for, at han 
trættede Hans Majestæt med en saa lang Samtale, 
hvilket Kongen imidlertid gjentagne Gange benægtede, 
og da han endelig tog Afsked, sagde Christian den 
Fjerde til ham, at han skulde henvende sig til ham 
selv, hvis han ved sine Forhandlinger skulde støde paa 
Vanskeligheder hos Rigsembedsmændene. Med disse 
Ord fulgte han Gesandten lige til Døren og gav ham 



31 

gjentagne Gange Haanden. Da Følget gik ud og satte 
sig i Yognen under Porthvælvingen *), forlystedes de 
paa Kongens Befaling endnu i nogen Tid med den 
underjordiske, usynlige, men smukke Musik. 

Yi have ovenfor set, hvilke Foranstaltninger Christian 
den Fjerde allerede længere Tid for Formælingen havde 
truffet for Rosenborgs Yedkommende med Hensyn til 
de forestaaende Festligheder; hertil skal endnu føjes, at 
lian nogle Dage før Bryllupshøjti delighedernes Begyndelse 
ved en Skrivelse af 26. September sørgede for, at der 
kom Forstrækning til Yinbeholdningen der, og ved det 
store Taffel, som den 9. Oktober, fjerde Dagen efter 
Formælingen, blev holdt paa Rosenborg, benyttede Kon- 
gen og hans Gjæster sig ogsaa i fuldeste Maal af den 
rigtforsynede Yinkjælders Herligheder, saaledes som det 
fremgaaer af Jørgen Holsts Beretning, hvor det hedder 2 ): 

»Næste Dag som vaar den 9. bleff hans Keyserh 
Mayst: Gesandt*), oc andre tilstede værend Konglig 

') Ordene »sub ipso portæ vestibulo« ere hverken medtagne i 
Schlegels tydske Oversættelse i hans Samml. z. Dan. Geschichte 
2 B. 1. S. 129 — 131 eller i de danske Oversættelser i Nyerups 
Christian IY's Karakteristik S. 93—96, Morgenposten 1791 S. 
809— Sil og Friis Saml. S. 104—105; de ere imidlertid af 
megen Betydning, da det af dem synes at kunne sluttes, at 
Sammenkomsten har fundet Sted i Christian den Fjerdes .Audients- 
sal; Musikanterne have nemlig rimeligvis havt deres Plads i 
Salen i den modsatte Ende af Slottet, hvis Loftsmaleri netop 
fremstiller et Orkester, og Musiken har da forplantet sig gjennem 
det Talerør, som forbinder disse to Værelser, og som udmunder 
i et af "Vinduerne i Audientssalen , og ved Gesandtens og hans 
Følges Bortgang kunnet høres ud i den nærliggende Porthvælving, 
hvor de stege tilvogns. 

2 ) Regiæ nuptiæ Bl. D, jvfr, Triumphus nuptialis Danicus S. 46, 
Relation vom Beylager S. 27—28. 

3 ) Hertug Frederik af Gottorp, jvfr. Fridericia, Danm. ydre polit. 
Hist. 1629-1635, S. 295. Af Hertug Frederik findes en Elfen- 
bens-Miniaturbuste paa Rosenborg. Brock S. 47. 



32 

Blodsforvante buden til Middags Maaltid affhans Kongl: 
Mayst: vdi Haffuen oc der kostelig tracteret, oc kom 
hans Mayst: met saadane hoshaffuende Førstelige Per- 
soner om Afftenen ved 6 slet først ind igien paa Slotted : 
Vslslt der oc forordnet paa samme Aften en anden Co- 
mædi at skulle haffue bleffuit agerit, men effterdi de 
komme velbeskencket aff Hafnen, er denne Afften vden 
videre Festivitet gantske stille affgangen.« Der var hel- 
digvis ikke Damer med ved dette animerede Taffel, idet 
Ogier beretter, at den 19. (9.) Oktober var indrømmet 
disse til Hviledag, men at Herrerne ikke destomindre 
fortsatte deres Drikkelag'). Kongen var dog Dagen efter, 
den 10. Oktober, saa vel, at han om Morgenen atter 
tog til Eosenborg, hvor han traf forskjellige Bestem- 
melser i Anledning af sin Datter Sophie Elisabeths Bryl- 
lup med Christian Pentz, hvilket om Eftermiddagen 
skulde fejres paa Kjøbenhavns Slot. 

De glimrende Festligheder afsluttedes for Kosen- 
borgs Vedkommende tre Dage efter, den 13. Oktober, 
idet alle Gjæsterne, som havde deltaget i en Turnering 
fra den tidlige Morgen til sent paa Aftenen, uden at 
have faaet Noget at spise, bleve udmærket beværtede i 
Kongens Have, hvor der var anrettet et Aftensmaaltid 
for dem 2 ). 

Den 15. Oktober træffe vi Kongen sidste Gang paa 
Eosenborg i det Aar; nogen Tid efter begav han sig 
til Sønderjylland, men forinden sin Afrejse sendte han 
fra Frederiksborg den 10. November en Nøgle, som 



') Ogerii Ephemerides S. 97. 

2 ) Ogerii Ephemerides S. 101, Nyerup, Christian IY's Karakteristik 
S. 101, Morgenposten 1791 S. 103, Schlegel, Samml. 2 B. 2. 

S. 48. 



33 

skulde leveres Kjøkken skriveren paa Kosenborg Johan 
Freitag 1 ), for at han kunde have Tilsyn med Yinduer 
og Taget sammesteds; han tilføjer, at der manglede nogle 
Tagvinduer, som skulde indsættes, før Vinteren begyndte. 
Det synes heraf at fremgaa, at Laurits Eandulf paa den 
Tid har ophørt at fungere som Slotsforvalter, og at 
hans Forretninger midlertidig ere blevne besørgede af 
den omtalte Kjøkkenskriver. 

Efter at have tilbragt det Meste af Vinteren 1634— 
1635 i Flensborg og paa Koldinghus -), kom Christian den 
Fjerde tidlig om Foraaret tilbage til Kjøbenhavn; paa 
Rosenborg træffe vi ham den 11. April 1635, og to Dage 
efter, den 13. April, blev der truffet endelig Bestemmelse 
om Besættelsen af Slotsforvalterposten, idet Peder 
Nielsen fra bemeldte Dag af blev ansat som Tilsyns- 
mand der. Hans Bestalling, der først blev udstedt den 
7. November 3 ), er, forsaavidt hans Pligter angaaer, i det 
Væsentlige enslydende med Knud Hansens; men hans 
Løn blev betydelig højere, end dennes havde været ; han 
fik nernlig 100 Daler Kurant aarlig og, foruden Foder 
og Maal til en Hest, maanedlig 11 Daler Kurant i Kost- 
penge til sig selvanden; af denne Medhjælperstilling ud- 
viklede der sig i Tidens Løb det senere Fuldmægtig- 
og det nuværende Slotsforvalterembede. 



*) Bricka og Fridericia, Christian IV's Breve, I. S. 269, 291. 

2 ) Fra sidstnævnte Sted tilskrev Kongen den 24. Februar 1635 
Kentemestrene, at da lian havde lovet sin Søn Hertug Frederik 
sit og Dronning Anna Katharinas Portræter i Legemsstørrelse 
og den franske Gesandt d'Avaux sit Portræt ligeledes i Legems- 
størrelse, skulde Karl van Alandern male tvende Billeder af 
Kongen og Portrætmaleren Rembert Petersen det tredie Billede: 
han tilføjer, at Dronningens Portræt er at finde paa Kosenborg. 

3 ) Sjæll. Keg. 19. 368—369. 

3 



34 

Den nye Tilsynsmand omtales allerede nogle Dage 
efter sin Tiltrædelse i et Brev fra Christian den Fjerde 
af 18. April 1635, hvori det hedder, at der skal ud- 
leveres ham fra Yinkjælderen paa Kjøbenhavns Slot to 
Piber fransk Yin til Kongens Brug paa Kosenborg ; her 
indtraf Christian den Fjerde den 26. samme Maaned og 
tilskrev Destillereren i Haven Dr. Peter Paynck, at han 
skulde fylde en Tinbøsse med spiritus vini og levere 
den i hans Yærelse; men iøvrigt opholdt Kongen sig 
i dette Foraar mest paa Kjøbenhavns Slot, Frederiks- 
borg og Kronborg 1 ). Efter at have gjort en Eejse til 
Norge i Juni Maaned kom han en kort Tid tilbage til 
Sjælland; vi træffe ham atter paa Kosenborg den 15. 
Juli, men næste Dag rejste han til Holsten, hvor han 
forblev en Maaneds Tid; han vendte derpaa igjen til- 
bage til Sjælland, hvor han for største Delen opholdt 
sig de følgende tre Maaneder; fra Rosenborg har han i 
dette Tidsrum udstedt Breve den 18. 24. og 26. August, 
9. 10. 15. 16. og 31. Oktober samt 7. November"). 
Et større Taffel 8 ) blev holdt her den 25. Oktober, idet 



2 ) Fra Kronborg skriver Kongen den 9. Maj til Rentemestrene, at 
der paa Bordet i lians nederste Gemak paa Rosenborg findes en 
lille, tynd, broget Æske med hans Portræt i, hvilket Billede 
skal tilstilles en af Guldarbejderne i Kjø benhavn, som skal for- 
færdige en Guldkapsel dertil med en Krystal for, besat med 
Diamanter; Guldet kan faaes i Kjøbenhavn, men Diamanterne, 
som skulle have en Yærdi af 500 Rdlr., kunne forskrives fråde 
Steder, hvor de ere bedst Kjøb. 

2 ) Af disse Breve angaa de af 24. August og 10. Oktober Ud- 
sendelse af Yin fra Kjøbenhavns Slot til Rosenborg. 

3 ) Skjøndt Rosenborg henhørte under Embedsmanden paa Kjøben- 
havns Slot, havde Lystslottet dog ikke Hof holdning fælles med 
Residentsslottet, idet en særlig Kjøkkenskriver var ansat der; 
Kongen hævder i en Skrivelse af 27. August 1635 Rosenborgs 
selvstændige Stilling i saa Henseende, idet han befaler, at med 



35 

Kongen, efter at have~ overværet Indvielsen af Regents- 
kirken, hvilken Handling foretoges af Magister Niels 
Povelsen, Sogneherre til Vor Frue Kirke i Kjobenhavn 
og Provst i Sokkelund Herred, havde alle Professorerne 
til Taffels med sig i Haven 1 ). 

Medens Christian den Fjerde i Vinteren 1635—1636 
opholdt sig i Hertugdømmerne, blev der udført for- 
skjellige Bygningsarbejder paa Rosenborg; Kongen 
skriver saaledes fra Haderslev den 12. Februar 1636 til 
Rentemestrene med Hensyn til Mester Hans Stenvinkels 
Memorial, at Loftet i Yinterstuen paa Rosenborg skal 
gibses, ligesom det var først, eftersom Sengekammeret 
derhos udviser; der skal gjøres Akkord om Arbejdet, 
og saafremt Mesteren tager altfor meget i Munden for 
sit Arbejde, vil han strax have det at vide, for at han 
kan skaffe en anden, som ikke er langt derfra-); de 
sorte og hvide Sten der ovenover skulle tillige optages 
og poleres og derefter anbringes igjen. Det er maaske 



den daglige Udspisning til Hove skal det holdes i alle Maader, 
som det altid brugeligt været haver, saa at de paa Slottet Intet 
have at skjøtte, enten der sker lidet eller mere paa Rosenborg, 
men vare det, som de have at vare, eftersom Udspisningen for- 
gangen Vinter paa Kolding skete. Jvfr. ogsaa en Skrivelse af 
15. November 1643 i det Følgende. 

1 ) Nyerup, Christian IV's Dagbøger 1618—1620, 1625, 1635, S. 
171, Anm. 

2 ) Christian den Fjerde sigter maaske herved til Murmester Hen- 
rik Møller fra Kjøbenhavn, som i Skrivelse af 10. December 
1635 fra Taasinge beordres at bringe Kongen en Skabelon, der 
staaer paa Rosenborg i hans daglige Stue udi et Foder, og som 
den 25. December samme Aar fik Penge til en Rejse til Haders- 
lev (Bricka og Fridericia, Christian IV's Breve, I. S. 454, Anm. 
2). En Mester Henrik, som skulde bruges til at udføre Gibser- 
arbejde paa Gliicksburg med Segeberger Kalk, siges i Ordinants 
af 14. December 1637 at have arbejdet forgangen Aar i Haven. 

3* 



36 

Kongens Arbejdsværelse, til hvilket der her sigtes; 
Stukkaturloftet her har nemlig nogen Lighed med det 
i det tilstødende mørke Sovekammer, og at Loftet i Ar- 
bejdsværelset er fra hans Tid, ses af hans ved det ene 
Vindue anbragte Navnechiffer. I Kegnskaberne for 
1636 anføres ogsaa forskjellige Beløb for Tømmerarbejde 
paa Loftet i det underste Gemak paa Rosenborg, for 
Gibserarbejde samt for Polering af Fliser, som ere 
blevne lagte i Hans Majestæts Gemak sammesteds 1 ). 

Efter at. Christian den Fjerde i Foraaret 1636 var 
kommen tilbage til Kjøbenhavn, træffe vi ham paa 
Rosenborg den 24. 9 ) 25. og 28. April samt 18. 20. og 

23. Maj 3 ); han forlod derpaa atter Hovedstaden, og den 

24. Maj skriver han fra Antvorskov, at Vibeke Kruse 
skal opholde sig paa Rosenborg i hans Fraværelse, naar 
Prindsen drager bort; der skal da forordnes en Spedi- 
tør, som kan indkjøbe til hende, hvad der er fornødent, 
og der skal skaffes hende 01 og Vin fra Kj ælderen, 
hvilket skal indlægges i hendes Kjælder, hvortil hun 
har Nøglen. En Maaneds Tid efter, den 26. Juni, ind- 
traf Kongen igjen paa Rosenborg, hvor han endvidere 



*) Friis S. 103. 

2 ) Skrivelsen af 24. April findes i Frederik Urnes Kopibog og 
lyder saaledes: Du skal lade tælle Pengene udi Toldkisten og 
dennem forskikke hid, saa at de imorgen i god Tid kunne være 
lier, og efterdi Rentemestrene deraf skal tilstilles 10000 Daler, 
da skal samme Summa Penning pakkes udi særdeles Fjerdinger 
og føres henad Renteriet, men Resten skal sættes lier paa Huset, 
som lian mig skal tiltælle, naar Rentemestrene have annammet 
den forbemeldte Summa. De Penge, som her paa Huset skal, 
kan bedst komme ind ad Porten paa Kjokkenhaven og siden hid, 
naar han, som varer Huset, herom advares. 

3 ) Skriyelsen af 23. Maj findes i Frederik Urnes Kopibog. 



37 

opholdt sig den 2. Juli, 30. August 1 ), 7. Oktober, 20. 
23. og 24. November. I Efteraaret 1636 var der imid- 
lertid udbrudt Pest i Kjobenhavn-), hvilken omtales i 
Brevet af 20. November 3 ); Christian den Fjerde begav 
sig derfor i Slutningen af Maaneden først til Frederiks- 
borg og kort efter til Antvorskov, hvor han tilbragte 
det Meste af Yinteren. Herfra skriver han den 3. De- 
cember, at der hos Peder i Haven er en lille Yæv, som 
skal tilstilles Mester Andreas, at han med det Første 
beslaaer den, og naar den er færdig, skal den sendes 
derud, og den 14. December, at der ligger en Bog paa 
Rosenborg i det Kammer, han mest plejer at være i; 
den er indbunden i blaat Fløjl og omhandler Rigets 
Indkomst og Udgift; Peder i Haven skal give Rente- 
mestrene den, og de skulle gjennemløbe den med Flid 
og erfare, om den stemmer overens med denne Tids 
Tilstand, hvorefter den tilligemed Mandtallet af Lenene 
skal sendes derud; Bogen kunde imidlertid ikke findes, 
hvorfor Kongen den 26. December skriver, at der ikke 
ligger nogen Magt paa, at den ikke er bleven funden, 
da den dog skal gjores om, naar Lenene blive foran- 
drede. 

I Januar 1637 blev Peder Nielsen syg, hvorfor 
Destillereren ved Laboratoriet i Haven Dr. Peter Paynck 
fik Befaling til at se til ham og gjore for ham, hvad 



J ) Nyerup anfører i Christian IV's Karakteristik S. XXI— XXII 
denne Skrivelse med Datoen den 26. August; samme Dato har 
den i Georg- Carstensens Figaro 1841, 2. B. Sp. 247, jvfr. 
S. 10. 

2 ) Mansa, Folkesygd. S. 314, jvfr. Cold, Lægevæsenet under Chri- 
stian IV, S. 150. 

3 ) Denne Skrivelse har i Nyerups Christian IV's Karakteristik S. 
XXII— XXIII Datoen den 26. November. 



38 

han formaaede, men Peder Nielsen er formodentlig død 
kort efter 1 ), da vi, som det vil fremgaa af det Følgende, 
snart skulle gjore Bekjendtskab med en ny Slotsforval- 
ter. Efter Pestens Ophor forlagde Kongen atter sin 
Kesidents til Hovedstaden, og han opholdt sig i For- 
aaret 1637 oftere paa Eosenborg, hvorfra Breve af 28. 
Februar, 6. og 7. Marts-), 19. a ) 20. og 24. April, 16. 
25. og 27. Maj 4 ) ere udstedte. Om Sommeren gjorde 
han en kort Kejse til Norge, men forøvrigt opholdt han 
sig det Aar meget i Hertugdømmerne, hvor han ogsaa 
tilbragte Yinteren 1637 — 1638. Efter at han var kom- 
men tilbage til Sjælland, træffe vi ham den 15. Marts 
1638 5 ) paa Eosenborg, og der blev nu kort efter taget 
Bestemmelse om Besættelsen af den ledige Slotsforval- 
terpost, som blev tildelt hans Livkarl Johan Funck, 
for hvem han under 27. Marts 1638 udstedte følgende 
Instrux : 

Instruktion 

paa Johan Funcke, som skal have Opsigt paa Rosenborg 

og de tvende derhos liggende Haver. 

Ordinants, hvorefter Johan Funcke sig skal rette. 

1. Han skal have god Opsigt paa alt det, som paa 

Rosenborg findes, det være sig lidet eller stort, at deraf 



x ) I en Skrivelse af 9. September 1638 i SjælL Tegn. 26. 345 
omtales en Person ved Navn Peder Nielsen som død; hvis lian 
er identisk med Slotsforvalteren af dette Navn, har denne ifølge 
bemeldte Skrivelse efterladt sig Børn. 

2 ) I Brevet af 7. Marts skriver Kongen, at Rentemestrene skulle 
antage en af Kandestøberne her i Byen til at rengjøre Tintøjet 
i Badstuen her paa Rosenborg for en bestemt Betaling; det maa 
nok skures, men ikke afskrabes. 

3 ) Nyerup, Christian IV's Karakteristik S. XXIV Nr. 14. 

4 ) Brevene af 25. og 27. Maj findes i Frederik Urnes Kopibog. 

5 ) Brev af 15. Marts i Frederik Urnes Kopibog. 






39 

Intet forkommes, og at Bygningen derpaa ingen Skade 
tager i nogen Maade. 

2. Mine Klæder, baade linnede og uldne, skal 
han have i god Agt, at deraf Intet forkommes; Lin- 
klæderne skal han hos ingen uden hos Anna Wybaldtz *) 
lade to. 

3. Sølvtøjet, stort og smaat, med Husgeraadet 
skal han efter Inventarium annamme og have i Agt, 
som han agter at svare dertil. 

4. Med Kj ælderen skal han have god Opsigt, at 
det, som til mit eget Behov skal bruges, strax bliver 
lagt ind i den Kj ælder under min Stue, og at deraf 
Intet til Unytte forkommes. 

5. Med Kjøkkenskriveren skal han have Opsigt, 
at han Intet videre indkjøber end det, som fornødent er, 
saa og at det, som hentes hos Proviantskriveren, ikke 
forvendes andetstedshen end til mit Taffel. 

6. Paa Eosenborg skal han Ingen lade komme 
uden Forlov af mig eller af Statholderen i min Fra- 
værelse. 

7. Portneren ved Huset og ved Byen 2 ) skal han 
tilholde, at de ingen Ubekjendt lader ind, førend de 
spørge dem for; kommer der Nogen med Supplikationer 
eller Breve, da skulle de vises henad Slottet, at de der 
ervarte min Ankomst; kommer der nogen Fremmed af 
Kvalitet, som begjærer at tale med mig, da skal han 
med god Besked holdes op, indtil de have givet sligt 
tilkjende oppe paa Huset. 



*) I sin Kalender for 1635 har Kongen mider 9. November anfort, 
at lian gav Anna Vaskerpige 8 Daler; hun fik den 22 Maj 1636 
Brev paa 100 Kurant Daler aarlig paa Livstid; Sjæll. Keg. 
19. 406. 

2 ) Den 17. Februar 1635 var Mikkel Witz bleven ansat som Port- 
ner i Lønpørten ud til Lysthaven Eosenborg, jvfr. Friis S. 56; 
denne Lønport laa omtrent mellem Brøndstræde og Møntergade 
(ifølge Meddelelse fra Hr. Mej borg). 



40 

8. Porten næst ved H/uset skal under Maaltidet 
lukkes, enten der .er faa eller mange hos mig. 

9. Med Brændslet skal han have god Agt, at der- 
med gaaes rigtigt til. Naar der kjøbes Yed ind om 
Aaret til Husets Behov, da skal det losses ved Told- 
boden og strax føres henad Rosenborg. 

10. Med Dammen i Haven saa og med Stadens 
Grave, som Fiskemesteren besætter, skal han have Op- 
sigt, at Ingen uden Forlov deri fisker. 

11. Paa begge Urtegaardsmændene *) skal han 
give god Agt, at de til intet fremmed Arbejde bruge 
Arbejdskarlene, og efterdi den største Have er delt 
iblandt Svendene-), da skal han aparte give Agt paa 
hver, hvad de gjøre selv, saa og hvad deres Folk, som 
dennem tilordnede ere, tage sig for. 

12. Hvad der sælges udaf begge Haver, derfor 
skal han tage Pengene til sig og kaste dem i et Skrin, 
som dertil forordnet bliver. 

13. Urtegaardsmanden i den store Urtehave skal 
beflitte sig paa alle de Urter, som her kunne voxe, som 
bruges til Medicin saa og til at bade med. 

14. Den Urtegaardsmand i Kjøkkenhaven skal be- 
flitte sig paa at have det i Mængden, som bruges udi 
mit Kjøkken, saa og hvad som kan behøves paa Holmen 
og i Børnehuset. 

15. Paa Frugten, som falder i begge Haver, skal 
han have god Agt, at deraf Intet forrykkes og henkomr 
mer der, hvor det ikke henhører. 

Johan Funcks Bestalling, der er enslydende med 
Peder Nielsens, blev imidlertid først udstedt den 16. 
Juni 1639 3 ); Ansættelsen skulde regnes fra 27. Marts 



*) David Kunig i Lysthaven og- formentlig- Henrik Poulsen i Kjøk- 
kenhaven. 

2 ) Jvfr. ovenfor Skrivelsen af 24. Marts 1633. 

3 ) Kjøbh. Dipl. III. Nr. 271. 



41 

»sidstforleden«, og da denne Dato ganske stemmer med 
den nysnævnte Instruktions, maa det vel antages, at der 
i Bestallingen efter Ordet »sidstforleden« er glemt »Aarc. 
Strax efter hans Tiltrædelse maa der dog være fore- 
gaaet en Forandring med det ham i Instruktionen paa- 
lagte Tilsyn med Gartneren, idet Lægen ved Børnehuset 
Dr. Otto Sperling ved Kornts Ulfeldts Indflydelse 
den 7. Juni 1638 blev ansat som Porstander for Haven 
og som kongelig Botaniker med en aarlig Løn af 200 
Speciesdaler fra 1. Maj samme Aar at regne; i denne 
Egenskab skulde han have flittigt Indseende med Haven 
og tilholde Urtegaardsmanden at beflitte sig paa at have 
alle de Simplicia, som gro, »dog i vore Lande.« 1 ) Yed 
sin Tiltrædelse fandt Sperling Haven meget forsømt, da 
Gartneren ikke duede til Noget, men han turde dog 
ikke jage ham bort, da han var forlovet med Vibekes 
Søsterdatter 2 )- Klagerne over Gartnerens Forsømmelig- 
hed gjenlyde ofte senere; Kongen skriver saaledes den 
20. December 1639 fra Haderslev til Kornts Ulfeldt, at 
han glemte, da han var i Kjøbenhavn, at spørge Johan 
i Haven ad, om Dr. Sperling efter sin Bestilling ser til 
med Gartneren, at han haver det i Haven, som der bør 
være deri, hvorfor han skal indhente Oplysning derom; 
han tilføjer, at der har været ført Klage over, at Urterne, 
som brugtes til Bade i Haven, ikke vare af de bedste 3 ). 
Uagtet Sperling saaledes ikke havde nogen kyndig Med- 



J ) Kjøbh. Dipl. III. Nr. 243, jvfr. Cold, S. 66, 74—75. Sperling, 
der var født 1602, døde som Fange i Kastellet 1681. Cold, 
a. St. 

2 ) Suhms Nye Saml., 3. S. 215, Mansa, Folkesygd. S. 376—377. 

3 ) Nyerup, Christian IV's Karakteristik S. XXXVII— XXXVIII, 
Reg. dipl. hist. Dan. II. 2. S. 930 Nr. 8364. 



42 

hjælper, lykkedes det ham dog, ved at brevvexle med 
udenlandske Urtekj endere, af hvem han fik Frø, at faa 
Haven bragt i god Stand; herom vidner den indholds- 
rige Fortegnelse over Planterne i samme, som han se- 
nere udgav 1 ), og som flere Gange omtales i Yorms 
Breve 2 ). Han lagde især Vind paa exotiske Planter, 
men kunde dog kun sjældent faa dem til at blomstre 
eller sætte Frugt 3 ). Sperling maatte imidlertid et Par 
Gange følge med Gesandtskaber til Udlandet; han var 
saaledes med Hannibal Sehested i Spanien 1640 — 1641 
og med Korfits Ulfeldt i England 1642, og i hans Fra- 
værelse besørgedes hans Forretninger af Dr. Helvig 
Dietherik; men ved sin Hjemkomst fandt han atter 
baade Haven og Drivhuset i en forfalden Tilstand, saa 
at det paany kostede ham megen Møje at bringe Orden 
tilveje 4 ). 

Om Kosenborg selv er der i disse Aar ikke Meget 
at berette; fra 1638 haves, foruden det ovenfor nævnte 
Brev af 15. Marts, endvidere kun to Breve fra Kongen, 
udstedte her den 25. August og 4. September 5 ), og 
Aaret 1639 6 ) kan kun opvise Breve herfra af 15. og 28. 



J ) Hortns Christiansens seu catalogus plantarum, quibus serenis- 
simi principis Christiani IV Daniæ Norvegiæ &c. regis viridarium 
Hafniense anno MDCXLII et superiore præfecto ejusdem Othone 
Sperlingio medico et botanico regio adornatum erat. Hafniæ 
MDCXLII. 57 Sider. 

2 ) I. S. 568, II. S. 873, 906. 

3 ) Vorms Breve II. S. 873, I. S. 568. 

4 ) Suhms Nye Saml. 3. S. 221, Mansa Folkesygd. S. 337. 

5 ) Brevene af 25. August og 4. September findes i Frederik Urnes 
Kopibog. 

6 ) I sin Kalender for 1639 har Kongen optegnet, at han den 8. 
Maj gav for Ved i Haven 69 Daler, den 9. Maj tilstillede han 
Kjøkkenskriveren i Haven 221 Daler, den 17. August gav han 



43 

Maj, 1. 2. 8. 9. og 15. Juni 1 ) og 11. Oktober; det føl- 
gende Aar er derimod rigere i saa Henseende, idet der 
haves Breve daterede Kosenborg den 10. 19. 2 ) 21. og 22. 
Marts, 11. 14. 3 ) og 26. Maj, 1. 4. 5. 4 ) 6. 5 ) og 8. Juni, 
30. og 31. Juli 6 ), 10.') 11. 8 ) og 12. August 1640 y ), men 
Aaret 1641 10 ) er atter fattigt paa Vidnesbyrd om Kon- 






for Materialier i Haven 5 Daler 8 Sk. og den 18. August Gibseren 
i Haven 65 Daler. I Maj var han vel i Kjøbenhavn, men i August 
opholdt han sig i Gluckstadt, saa at der ikke fra disse Kalenderop- 
tegnelser kan sluttes til, at han paa de nævnte Dage har været paa 
Rosenborg. — Den 1. Juni 1639 blev Gudmand Oelsen beskikket 
til Skorstensfejer ved de kongelige Bygninger, deriblandt Rosenborg. 
Kjobh. Dipl. III. Nr. 266. 
*) Brevene af 2. 8. 9. og 15. Juni findes i Frederik Urnes Kopi- 
bog; i sidstnævnte Brev omhandles Afsendelse af Penge til 
Rosenborg. 

2 ) Et af Brevene af 19. Marts findes i Suhnis Nye Saml. 1. S. 104. 

3 ) Brevet af 14. Maj findes i Frederik Urnes Kopibog. 

4 ) Brevene af 4. og 5. Juni findes i Frederik Urnes Kopibog. 

5 ) I et Brevene af 6. Juni befaler Kongen, at det Skib, paa hvilket 
den svenske Enkedronning med hans hemmelige Understøttelse 
agtede at flygte fra Sverig, skulde forsynes med »Sulffuer Ge- 
skyr, Dugge og Bylegger« fra Rosenborg. 

6 ) Brevene af 30. og 31. Juli findes i Suhms Nye Saml. 1. S. 104—105. 

7 ) Se Side 11. 

8 ) I et af Brevene af 11. August befales Rentemestrene at lade 
forfærdige det Vagthus udenfor Broen paa Rosenborg med Yin- 
duer og Loft, saa og med Bænke, som sædvanligt er. Urte- 
gaardsmanden i Kjøkkenhaven skal tilholdes, at han lader Esaias 
Apotheker bekomme de »Kysseber«, som endnu findes i samme 
Have, og skulle Rentemestrene akkordere med samme Apotheker, 
hvad hannem derfor skal gives; Urtegaardsmanden skal der skaf- 
fes Hjælp til at plukke »Kysseberren«. 

9 ) Fra Aaret 1640 haves tvende Breve, af 26. August og 19. De- 
cember, hvori Kongen omtaler Arbejdet paa Kirken udenfor 
Haven, St. Annæ Kirke eller den runde Kirke, som laa, hvor nu 
Sølvgadens Kaserne ligger, men som blev nedbrudt i Frederik den 
Tredies Tid. 

10 ) I et Brev fra Kjøbenhavns Slot af 26. April 1641 omtaler Kon- 
gen, at Fru Ellen Marsvin (hvis Portræt findes paa Rosen- 
borg, Brock, S. 22) nu sidst i Haven sad og besaae sin Haand 



44 

gens Ophold her, idet der kun kjendes Breve herfra af 
26. Marts, 20. April, 2. Maj og 14. Juni. Efter at have 
tilbragt Vinteren 1641 — 1642 i Hertugdømmerne 1 ), boede 



under den Ed, der blev begjæret af hende paa Antvorskov i de 
Dage, da hun var der og agerede, hvorfor Iver Yind skal af- 
kopiere Eden med hendes Svar og tilstille Grev Yaldemar Christian 
den, at han den med sine Søskende med Flid læser og beser. — 
Den 28. April 1641 fik Glarmester Bertel Johansens Enke Karen 
Andersdatter Tilladelse til at vedblive sin Mands Haandtering 
som Glarmester paa Kjøbenhavns Slot, Rosenborg og alle andre 
Steder mod at holde dygtige Svende; Manden havde havt denne 
Bestilling siden den 12. April 1606. Kjøbh. Dipl. III. Nr. 310. 
l ) I et Bilag til et Brev fra Rendsborg af 17. Februar 1642, trykt 
i Nyerups Christian IY's Karakteristik S. XXVIII— XXXIY, 
forlanger Kongen at faa at vide, hvad der gaaer med til Dr. 
Sperling og Dr. Peter Paynck, hvad Urtegaardsmanden udenfor 
Kjøbenhavn faaer til Løn, Kost og Klæder, item den Kvinde, som 
toer for ham i Haven, item Johan i Haven. Oplysninger herom 
findes tildels i nogle Efterretninger om Christian den Fjerdes Hofstats 
aarlige Besolding omtrent 1642, trykte i Danske Magazin 1. R. 
5. B., hvor det S. 210 hedder: 

Kongl. Mayts. Lyst- och Kiøchen Haffne. 

Rxdlr. Ort. Ji. 
1 Tilsynsmand der samestedz og paa Rosenborg, 

aarlig 100 Dir. cour. och Monatlig 10 Dir. 

cour. er .... 193 1 8 

M. Dauid Kfinig Yrtegaardsmand vdi LysthaufFen, 

aarlig 70 Dir. cour. Monatlig 5 Dir. cour. er 108 1 8 
Lauridtz Michelsen, Yrtergaardzniand vdi Kiøben- 

hafi'n (skal formentlig være Kjøkkenhaven) 

aarlig 50 Dir. cour. Monatlig 5 Dir. cour. . 91 2 16 

6 Yrtergaardz Suenne, hu-er aarlig 24 Dir. cour. 

Monatz Penge 4 Dir. cour 360 » » 

1 Dreng der sammestedtz, aarlig 10 Dir. cour. 

Monatlig 3}- Dir. cour. er 43 1 8 

1 Wogensuend, aarlig 10 » » 

2 Portener, huer 10 Rxdlr. er 20 » » 

1 Tiener vdi Laboratorio, aarlig 11^ Dir. cour. 24 

/S. Monatlig 4 Dir. cour. er 50 2 16 

S. 211 nævnes under »adskillige Hofiftiennere« D. Peter Payng 
Chymicus, aarlig til Besolding och Hushyre 67; Rxdlr. Monat- 
lig 12 Dir. cour. er 187 Rxdlr. 2 Ort. 



45 

Kongen noget hyppigere paa Eosenborg i 1642, fra 
hvilket Aar der findes Breve udstedte her den 10. 16. 1 ) 
26. og 28. Maj, 17. 18. og 29. Juli, 5. August og 30. 
September-). 

I sidstnævnte Aar tænkte Johan Funck n ) paa at 
forlade Eosenborg for at blive Forstander for Hellig- 
aands- eller Vartov-Hospital, hvilken Stilling netop var 
bleven ledig; Anders Hjørring beretter herom Føl- 
gende 4 ) : 

»Anno 1642, der Hospitalet stod i bedste Flor og 
Yelstand, og Forandring skete med Forstanderen, var 



De i den svenske Resident Magnus Durelis Relation om 
Danmark i Suhms Saml. 2. B. 3. H. S. 54 meddelte Oplys- 
ninger om Betienterne ved Kongelig Majestæts Lyst- og Kiøkken- 
have Rosenborg udenfor Kiobenliavn synes at hidrøre fra samme 
Tid; det hedder om disse: 
Johan Funck, Tilsynsmand paa Rosenborg, aar- 

ligen 100 Daler og maanedlig 11 Daler . 193 Rdlr. 32 /$ 
Urtegaardsmanden i Lysthaven, aarligen 70 Daler, 

og maanedlig 5 Daler 108 — 32 - 

Laurids Michelsen, Urtegaardsmand i Kioben- 
liavn (Kjøkkenhaven), aarligen 50 Daler 

og maanedlig 5 Daler 91^ — 16 - 

6 Urtegaards-Svenne, hver aarligen 24 Daler og 

maanedlig 4 Daler 360 — » - 

1 Dreng, som holdes sammesteds, aarligen 10 

Daler og maanedlig 5 Daler 43 — . » - 

1 Vognsvend 10 — » - 

To Portnere, hver aarligen 10 Rdlr 20 — » - 

*) I Brevet af 16. Maj siger Kongen, at han idag begiver sig til 
Frederiksborg for at opholde sig nogle Dage der og paa Kron- 
borg. 

2 ) I Brevet af 30. September skriver Kongen, at han imorgen, om 
Gud vil, vil være paa Kjøbenhavns Slot ved 8 slet. 

3 ) Den 5. Maj 1642 fik Johan Funck Skjøde paa en Grund i Mikkel 
Yibes Gade. Kjøbh. Dipl. III. Nr. 332. 

4 ) O. Nielsen, Kjøbh. 1536—1660, I. S. 72—73 (meddelt af Hr. 
Kammerherre Worsaae). 



46 

en Forvalter i Kongens Have Kosenborg ved Navn 
Johan Funke, som tilforn nogle Aar havde været Kon- 
gens Livkarl, hvilken og Majestæten vel behagede, saa- 
som han var en fornuftig, adstadig og klog Person. 
Som han saae Kongen i godt Humør og Sind, fik han 
Lejlighed til at sollicitere om Forstanderiet i Hospitalet. 
Hans Majestæt spurgte, hvad han agtede der at gjøre, 
om han tænkte at gjøre sig rig af de Fattiges Almisse, 
eller han tænkte derfor at indgive sig udi Hospitalet, 
at han kunde frygte Gud og blive salig. Der Karlen 
vidste ikke strax, hvad han dertil skulde svare, da sva- 
rede Hans Majestæt selv: Salig kan du der vel blive, 
men rig kan du der intet blive, uden du vil stjæle, da 
spilder du Saligheden. Yi ville intet tage det paa vores 
Samvittighed at sætte enten dig eller andre over de 
Fattige; vi haver sat dem, som dertil skulle svare, giv 
dig an hos dem.« Da Kongen saaledes ikke vilde tale 
Johan Funcks Sag, forblev han altsaa foreløbig i sit 
Embede paa Kosenborg og oplevede som Slotsforvalter 
endnu adskillige Besøg af Kongen der. Saaledes var 
Christian den Fjerde der det følgende Aar 1643 *) den 
28. Januar-), 26. ApriP), 3. og 21. Juni 4 ) og 13. Au- 



*) Fra dette Aar haves et Brev fra Glucksburg, af 10. Maj, hvori 
Kongen omtaler den nye Kirke ude ved Haven; den 8. Juni 
skriver han sammestedsfra, at Bayerfyrstens og hans Gemalindes 
Portræter, som hænge i hans Kammer paa Rosenborg, skulle ind- 
pakkes og oversendes. 

2 ) I Brevet af 28. Januar hefaler Kongen, at der næste Mandag 
Morgen skal komme 20 af de gemene Baadsmænd ved Lønporten, 
hvor Broen er brudt af, for at de af Runddelen der næst hos 
kunne kaste den »Ordt«, som er indpælet, fuld med Jord; hver- 
anden Dag skal Mandskabet afløses af andre. 

3 ) I Brevet af 26. April omtaler Kongen Dr. Peter Payncks Søn; 
det synes, at det er denne, som han betegner som en Kumpan, 
med hvem det maa være underligt fat. 

4 ) I Brevet af 21. Juni til Rigshofmesteren befaler Kongen, at de 



47 

gust. I Vinteren 1643 — 1644, i hvilken Kongen agtede at 
residere paa Frederiksborg, vilde han, naar hans Nær- 
værelse i Kjøbenhavn krævedes, ogsaa af og til have aflagt 
Besøg paa Rosenborg, saaledes som han under 15. No- 
vember 1643 fra Stenderup skriver til Rigshofmesteren: 
»Efterdi det lakker nu imod Tiden, at jeg, om Gud 
vil, begiver mig over til Sjælland igjen og paa Frede- 
riksborg mig muligt en Tid lang opholder, hvoraf vil 
følge, at, naar Gud vil, jeg der haver anstillet mit Vin- 
terkvarter, jeg da for allehaande Skyld tidt søger Kjø- 
benhavn og »losserer« paa Rosenborg, hvor baade Et og 
Andet vil medgaa, som for rede Penning skal kjøbes, 
og jeg ikke vil, at Skriverne paa Slottene skal have 
dermed at gjøre i nogen Maade, uden de derpaa haver 
udtrykkeligen Befaling under min Haand, men sligt bør 
at indkjobes af Kjøkkenskriveren, som det sker herude, 
haver jeg nu derfor affærdiget denne Brevviser, som skal 
annamme af Skriveren paa Kjøbenhavns Slot alle Land- 
gildehønsene for Penge, som de anslaaes i hans Regn- 
skab, som skulle sættes i det Hønsehus, som findes ved 
Stalden, hvortil skal skaffes Føde af Proviant- og Bryg- 
gergaarden, saa at Slotsskriveren Intet dermed haver at 
skaffe. Til den anden smaa Mad skal gjøres Rum i Enden 
af Stalden, hvor man det med Foder kan forsørge fra 



hugne Sten i Kammen ved Lønporten skulle afbrydes og læg- 
ges tilside; thi det var Skade, at de samme skulde komme til 
Intet; thi de have kostet mangen Daler, førend de kom der at 
ligge. De tvende Sider, nemlig Kammen i sig selv og den ene 
Side ud til Graven, der hvor Fiskene vare udi, imod Dr. Payncks 
»Lossomendt«, kunne først brydes ud og siden den Side ud til 
Dammen, som nu fyldes. Samme Aften skal Rigshofmesteren 
komme ud paa Rosenborg til Kongen efter Maaltidet og gjøre 
Relation om den svenske Enkedronnings Ankomst til Preussen. 



48 

Ladegaarden« ; men de alvorlige Begivenheder, som kort 
efter indtraadte, bevirkede, at Planen for Kongens 
Vinterophold blev forstyrret; i December faldt nem- 
lig den svenske General Thorstensolm pludselig ind i 
Landet, og i de sidste Dage af Aaret træffe vi Kongen 
paa Fyen, hvor han forblev et Par Maaneders Tid for 
at ordne Forsvaret. Han vendte derpaa tilbage til 
Kj ©benhavn for at træffe yderligere Foranstaltninger til 
Kigets Sikkerhed, og i dette Tidsrum opholdt han sig 
enkelte Gange paa Ko senborg, nemlig den 26. 27. og 
29. Februar samt 31. Marts 1644. I Begyndelsen af 
April gik han tilsoes, først til Gøtheborg og senere til 
Vesterhavet for at møde den af Louis de Geer samlede 
Flaade, som han besejrede i Slaget i Listerdyb den 16. 
Maj. I den sidste Halvdel af Juni kom han tilbage til 
Kjøbenhavn for med Hovedflaaden at opsøge den svenske 
Flaade; to Dage før sin Afrejse var han, den 28. Juni, 
paa Rosenborg, og den 1. Juli stod det navnkundige 
Slag paa Kolbergerhejde, i hvilket Kongen blev saaret 
ombord paa Trefoldighed. Paa dette Skib havde han 
ladet indrette en Kahyt til Vibeke 1 ), men hun kan dog 
ikke have været med paa Flaaden-), da den franske 
Gesandt Grev de la Thuillerie, som var bleven afsendt 
hertil som Fredsmægler, traf hende paa Rosenborg den 
2. (efter fransk Tidsregning den 42.) Juli, altsaa Dagen 
efter Slaget 3 ), og det har formodentlig ogsaa været om- 
trent paa den Tid, at følgende i et Brev fra Christian 



2 ) Garde, Den dansk-norske Sømagt 1535—1700, S. 187—188, 
Anni. 3. 

2 ) Bruun, Slaget paa Kolbergerhejde S. 237. 

3 ) Danske Saml. 2. R. 1. B. S. 304. 



49 

den Fjerde fra Frederiksborg* af 14. Oktober 1647 om- 
talte Begivenhed, som viser, at hun en Tid lang har 
boet paa Eosenborg under Kongens Fraværelse, fandt 
Sted; han skriver nemlig: »Den Tid jeg i forleden Ufreds 
Tid var til Skibs, og de tvende Børn 1 ), jeg haver med 
Vibeke Kruse, bleve syge, ogYibeke uden Penge ingen 
Kredit havde hos Apothekeren, da sendte hun Bud til 
Sten Bek, at hun maatte faa noget af hendes Deputat, 
som hende af Renteriet befalet var at skulle gives 2 ), 
men fik til Svar, at uden hun havde Hofmesterens Haand, 
da fik hun Intet, hvorpaa Yibeke lod sig mærke, at kande 
hun Intet faa paa min Haand, da begj ærede hun Intet 
paa Hofmesterens Haand. Noget derefter kom Hof- 
mesterens Ædelknabe paa Rosenborg, som sagde i 
Manges Gehør: Die Frau mag sauer oder sliCe sehen, 
sie kriegt bei Gott kein Geld, sie hat dan des Hof- 
meisters Hånd darauf«. 

I August vendte Kongen en kort Tid tilbage til 
Kjobenhavn, og fra denne Periode haves et Brev fra 
ham udstedt paa Rosenborg den 17. August; han be- 
gav sig derpaa over til Skaane for at lede Felttoget der. 
Prinds Christian blev imidlertid syg kort efter og fik 
derfor Tilladelse til at begive sig fra Malmo til Kjoben- 
havn for at bruge en Kur paa Rosenborg; Christian 
den Fjerde skriver herom fra Malmøhus den 21. Sep- 
tember 3 ) til Rigshofmesteren: »Efterdi Prindsen haver 
ladet anholde hos mig, at han paa tre eller fire Ugers 

*) Ulrik Christian Gyldenløve (af hvem der findes et Portræt 
paa Eosenborg-, Brock S. 49) og Elisabeth Sophie Gyldenløve. 

2 ) 600 Rdlr. aarlig i Aaret 1642. Danske Hagazin 1. R. 5. B. 
S. 203. 

3 ) I Nyerups Christian IV's Karakteristik S. 144 Anm. har Brevet 
Datoen den 24. September. 

4 



50 

Tid maatte »lossere« paa Kosenborg, der at lade sig 
kurere, og jeg hannem sligt tilladt haver, dog saaledes, 
at han ikke maa hos sig have flere Folk, end hosføjede 
Seddel udviser, og at dette, som nu sker, ikke skal an- 
drages pro exemplo til at gjore nogen Forandring i den 
Akkord, som mig og hannem om hans Underholdning 
er gangen imellem, da skal Du gjøre den Anordning, at 
han med samme Eolk bekommer det, som de til Nød- 
tørft behøve. Og efterdi Dig bekjendt er at være min 
Yillie, at det, som paa Lenene medgaaer paa Prindsen 
og hans Folk, skal kortes i hans Genant, da haaber jeg, 
at det ogsaa sker; thi saafremt det ikke haves i Agt, 
da vil jeg vide det hos Dig.« Kongen vilde ikke have 
ham over til Hæren igjen; han skriver saaledes den 1. 
Oktober fra Oggerup til Kantsleren Christian Thomesen : 
»Eftersom Prindsen stakket siden drog fra Malmø over 
til Kjøbenhavn sammesteds at lade sig kurere og siden 
sig igjen til Armeen at forføje, da ser jeg ikke, hvad 
han her kan udrette, i Synderlighed, om hans Gemal- 
inde skulde komme med ; thi her findes ikke et Hus, som 
der er Yinduer eller Døre i; i det Hus, jeg nu ligger i, 
derudi findes hverken Døre eller Yinduer, og Loftet er lagt 
til over min Seng med løse Fjæle, som ere brudte andet- 
stedsfra; Folket til Hest og til Fods staaer under aaben 
Himmel baade Dag og Nat, saa at jeg vil ingen Skyld 
have, om hannem og hans Gemalinde derudover kommer 
Noget til. Skulde Doktorens Kur intet holde fast, og 
Prindsen skulde befalde med hans forrige Svaghed, da 
vidste jeg intet at salvere hannem. Han er ikke vant 
til dette Lav, og muligt det vilde komme hannem surt an 
nu at vænne sig dertil, hvorfor Du skal tale med hannem 
om samme Lejlighed og ved Marskalken Korbitz den 



51 

samme Mening lade forstaa Prindsessen.« Af tvende 
Skrivelser fra Kongen af 6. og 8. Oktober ses det, at 
Lægen Dr. Fabricius havde Prindsen under Behandling. 
I Slutningen af Oktober var Kuren tilende, og Kongen 
gjentager i et Brev af 23. fra Nørrehveding Præste- 
gaard, at han formener, at Prindsen kan gjore sig og 
Riget en storre Tjeneste, om han bliver i Nærheden af 
Falster og Lolland, end kommer over til Skaane igjen. 
Da Kongen nogle Dage senere kom tilbage til 
Kjobenhavn, blev Sperling, der havde paadraget sig hans 
Unaade, afskediget baade som Bornehuslæge og som 
Forstander for Haven, og Dr. Hel vig Dietherik, der 
tidligere under Sperlings Fraværelse havde været kon- 
stitueret i hans Sted, den 16. November 1644 udnævnt til 
hans Efterfolger i begge Embeder fra 1. samme Maaned 
at regne med samme Forpligtelser og med samme Løn som 
Formanden l ). Sperlings Afskedigelse var nærmest for- 
anlediget ved, at man mistænkte ham for at have for- 
sømt sine Pligter baade som Børnehuslæge og som For- 
stander for Haven og for at have lukreret paa de 1000 
Speciesdaler, som aarlig vare ham tillagte til Anskaf- 
felse af Lægemidler. Der blev nedsat en Kommission 
til at undersøge Sagen, og for denne maatte blandt 
Andre Johan Funck afgive edelig Forklaring om, hvor 
ofte han havde set Sperling i Haven i den forgangne 
Sommer, og hvad denne havde udrettet der. Da Sper- 
ling ikke kunde opgive, hvormeget han havde brugt 
til Lægemidler, blev han sat under Tiltale 2 ) og dømt til 
at betale en Bode af 1000 Rdlr. 3 ) 



*) Kjøbli. Dipl. III. Nr. 366, jvfr. Cold S. 75. Helvig Dietherik 
var fodt 1601 og døde 1655. Cold S. 69-70. 

2 ) Mansa, Folkesygd. S. 359—360. 

3 ) Kjøbh. Dipl. III. S. 452. 

4* 



52 

Paa Kosenborg var Kongen endnu et Par Gange i 
Aaret 1644, nemlig den 13. November og 9. December; 
da der imidlertid var udbrudt Pest i Kjobenhavn 1 ), for- 
flyttede lian Kesidentsen til Frederiksborg, hvorfra han 
den 5. Januar 1645 sendte en Seddel tilJohan i Haven 
angaaende noget Hjortetakkevand, der stod i et Skab, 
hvortil Mester Hans paa Holmen havde Nøglen. I de 
faa Maaneder, Johan Funck endnu beklædte Stillingen 
som Slotsforvalter paa Kosenborg, saae han kun lidet 
til Kongen, idet Christian den Fjerde ifølge sine Breve 
kun var her et Par Gange, nemlig den 24. Februar og 

1. Maj 1645 2 ); han maa dog ogsaa have været her den 

2. Juni, paa hvilken Dag den til Biskop over Aarhus 
Stift udnævnte Dr. Jacob Matthisen »gjorde sin Ed udi 
Haven.« 3 ) Tre Dage senere, den 5. Juni, fratraadte 
Johan Funck sin Bestilling paa Rosenborg, idet han blev 
beskikket til Fiskemester i Kjøbenhavns og Frederiksborg 
Len *), men et Par Maaneder efter var han nær bleven for- 
given af en ukyndig Læge Dr. Johan Conrad Saur paa 



*) Kjøbh. Dipl. V. Nr. 595, Cold S. 151. 

2 ) Paa Grund af den ved den ulykkelige Krig forøgede Finantsnød 
maatte Kongen indskrænke sit Taffel, og det gik naturligvis og- 
saa ud over Hof holdningen paa Eosenborg; den 26. April 1645 
skriver Christian den Fjerde saaledes fra Kjøbenhavns Slot til 
Rentemestrene, at Kjøkkenskriveren, efter en saa ringe Udspis- 
ning, skal befales at afskaffe Folkene saa nær som en Dreng og 
den, som er i Haven. Hist. Tidsskr. 1. R. 3. B. S. 456. 

3 ) Danske Magazin 1. R. 1. B. S. 220. 

4 ) Sjæll. Reg. 21. 369—370, jvfr. Friis S. 57. Funkedammen ved 
Frederiksborg (jvfr. et Italeri af Thorvald Niss afbildet i Hen- 
driksens illustr. Udstill. Katalog 1881 Bl. 35) er opkaldt efter 
Johan Funck eller hans Søn, der ogsaa fik med det kongelige 
Fiskeri i Nordsjælland at gjore. Underholdende Læsning, Følge- 
blad til Dagblad for Frederiksborg Amt 1868 Nr. 7, jvfr. Nr. 9 
og 3 (ifølge Meddelelser fra Hr. Rektor Berg i Hillerød og Hr. 
Bibliotheksassistent Bricka). 



53 

Christianshavn 1 ), hvorfor Kongen den 1. September 1645 
skrev til Rigshofmesteren, at han skulde holde samme 
Doctor derhen, at han giver de Medicamenta skriftlig 
fra sig, at Doctores medicinæ her i Byen kan judicere 
derom, om han haver brugt Andet til Fiskemesteren, 
end som forsvarligt er. Johan Funck maa dog være 
kommen sig igjen, da han endnu omtales som Fiske- 
mester i Frederik den Tredies Tid-). 

Samme Dag, Johan Funck var bleven udnævnt til 
Fiskemester, blev Esaias Andersen Foged i Kongens Have; 
hans Bestalling er enslydende med Johan Funcks, alene 
med den Forskjel, at det er »Os elskelige Hr. Christian 
Thomesen til Stougaard, Ridder, vor Mand, Raad, Kantsier 
og Befalingsmand udi St. Knuds Kloster«, der i Kongens 
Fraværelse skal høres med Hensyn til Fremmedes Ind- 
ladelse i Haven a ). I den korte Tid, Esaias Andersen 
var Foged paa Rosenborg, nemlig fra den 5. Juni til 
den 29. November 1645, vare Christian den Fjerdes 
Besøg her meget hyppige, idet der haves Breve fra 
Kongen udstedte he^* den 7. Juni 4 ), 12. og 31. Juli, 
1. 9. 11. 5 ) 12.«') 13. 18.) 19. 6 ) 20. 6 ) 21. 24. 25. 26. 
28. og 30. August 8 ), l.») 2. 10 ) 3. 4. 6. 13. og 15. 

*) Denne havde den 9. Februar 1643 faaet Tilladelse til at ned- 
sætte sig paa Christianshavn. Kjøbh. Dipl. III. Nr. 351. 

2 ) Under 28. November 1653. Sjæll. Tegn. 32. 657—658. 

3 ) Kjøbh. Dipl. III. Nr. 374, jvfr. Friis S. 57. 

4 ) Hist. Tidsskr. 1. R. 3. B. S. 456—457. 

5 ) Syerup, Christian IV's Karakteristik S. 138—139. 

6 ) Nyeste Skilderie af Kjøbh. 1810 Nr. 128, Sp. 2033—2034. 

7 ) Garde, Den dansk-norske Sømagts Hist. 1535 — 1700, S. 171. 

8 ) Nye danske Magazin, V. S. 77. 

9 ) I et af Brevene af 1. September omtales, at Kantsleren Christian 
Thomesen havde været paa Bosenborg og talt med Kongen om, 
at Borgerne begjærede at komme sammen og tale med hverandre 
om deres Trafik og Handel. 

10 ) I Brevet af 2. September siger Kongen, at han imorgen, om Gud 



54 

September, 20. 21. 1 ) 27. 28. 29.-) 30. og 31. Ok- 
tober. 

Omtrent samtidig med Esaias Andersen var en ung 
Mand, hvis Navn senere skulde blive berømt i Danmarks 
Historie, bleven ansat paa Kosenborg, nemlig Hans Ro st- 
gaard, der den 9. Juni 1645 blev beskikket som Med- 
hjælper hos den gamle Sølvpop Hans Wolffburg og fik 
Sølvtaffelet paa Rosenborg overleveret a ). Rostgaard, der 
efterhaanden tjente sig op til Slotsforvalter sammesteds, 
var født den 15. April 1625 i Landsbyen Roost i Arrild 
Sogn, Haderslev Amt, og var i sit femtende Aar kom- 
men til Kjøbenhavn; han havde været med paa Trefol- 
dighed i Slaget den 1. Juli 1644 og var ved denne Lej- 
lighed bleven haardt saaret i det venstre Knæ 4 ). Om de 
senere Begivenheder i hans Liv vil det Fornødne blive 
meddelt paa vedkommende Steder i det Følgende. 



vil, agter at være tidlig paa Kjøbenhavns Slot for at tale med 
Major Handerson. 
a ) I Brevet af 21. Oktober omtaler Kongen, at Kantsleren havde 
været paa Rosenborg og talt om en Foræring til Kejserens Re- 
sident. 

2 ) I et af Brevene af 29. Oktober skriver Kongen, at den franske 
Gesandt, naar han om Eftermiddagen havde talt med Eigsraadet 
om en paatænkt Alliance mellem Danmark og Frankrig, paa 
hvilken Christian den Fjerde dog finder det helt betænkeligt at 
indgaa, om Aftenen efter Maaltidet alene skal komme ud paa 
Rosenborg til ham. I et andet af Brevene af samme Dato siger 
Kongen, at han nylig havde været paa Kjøbenhavns Slot i den 
Formening, at der skulde have været holdt Prædiken der, men 
at han, da han fornam, at der intet Latin vilde vanke, derpaa 
var gaaet ind i Stalden for at se to Heste, som vare hentede 
fra Antvorskov til den franske Gesandt, og som han troede havde 
været brune, medens de befandtes at være graa; hvis Gesandten 
ikke vilde beholde dem, skulde de sendes tilbage til Antvorskov, 
og - to brune sendes istedetfor. 

3 ) Danske Magazin, 3. E. 1. B. S. 258, Laurits Thura, Hans Rost- 
gaards Liiv og Levnet S. 41. 

4 ) Thura S. 32, 33, 34, 39. 



55 

Som tidligere bemærket afgik Destillereren ved 
Laboratoriet i Haven Dr. Peter- Paynck ved Døden den 
12. April 1645 i sit 70. Aar; han blev begraven i Petri 
Kirke, hvor der blev sat følgende Gravskrift over ham l ) : 

Hic qviescit Yir Clarissimus & Excellentiss : Do- 
minus Doctor Petrus Theodoricus Paynge Chymicus 
qvondam Eegis Christiani IY. celeberrimus qvi Anno 
Christi M.DCXXXXY. ætatis suæ 70 Mens: April: 
die 12 hora 12 Mer. animam Creatori reddidit. 

Efter hans Død gik det tilbage med Laboratoriet, 
idet hans Kudsk overtog Ledelsen heraf; Sperling, som 
fortæller dette 2 ), nævner vel ikke hans Navn, men han 
sigter vistnok herved til Niels Jensen Holst, der i 
en Skrivelse af 17. Juni 1645 omtales som tjenende udi 
vores Laboratorio, og hvis Løn ifølge denne blev fastsat 
til 12 1 /-2 Daler Kurant 24 Sk. aarlig, en sædvanlig Hof- 
klædning, 4 Daler Kurant maanedlig til Kostpenge, 16 
Daler aarlig til Hushyre og 3 Daler maanedlig til en 
Arbejdskarl, som sammesteds skal opvarte 3 ). Niels 
Holst 4 ), der imidlertid ikke kunde komme ud af det 
med den ham tillagte Lønning, ligesaa lidet som den 
Person, der skulde opvarte ham, ansøgte derfor nogen 
Tid efter Kongen om en Lønningsforhøjelse ; Christian 



1 ) Resen, Inscr. Haffn. S. 221. 

2 ) Sulims Nye Saml. 3. B. S. 228, Herholdt og Mansa, Saml. til 
den danske Medicinalhist, I. S. 157, Hansa, Folkesygd. S. 440. 

3 ) Sjæll. Reg. 21. 372, jvfr. Friis S. 57. 

4 ) Det er formentlig- Niels Holst, der omtales i et Brev fra Kongen 
til Rentemestrene af 15. December 1645, i hvilket det hedder: 
Eftersom han, som er in laboratorio i Haven, er befalet at for- 
færdige nogle Elixiria, da skal I være hannem behjælpelig, at 
han af Apotheket kan faa det dertil, som han dertil behøver, 
naar han Eder derom besøger. 



56 

den Fjerde tilstillede under 10. Februar 1647 Rente- 
mestrene Andragendet til Erklæring, og allerede to Dage 
efter blev det bevilget, idet der blev tilstaaet ham i 
aarlig Løn 50 Rdlr., en Æresklædning saa god, som 
vores Sølvpop den bekommer, og 24 Rdlr. til Hushyre, 
endvidere 6 Kurant Daler maanedlig til Kostpenge, 50 
Rdlr. aarlig til en gemen Arbejdskarl og en gemen Hof- 
klædning til denne til Værdi 7 Rdlr. 1 Ort'). 

I det Laboratorium eller Destillerhus, som Dr. Peter 
Paynck og senere Niels Holst forestod, synes man 
væsentlig at have beskjæftiget sig med Tilvirkning af 
Elixirer og Medikamenter-), hvorimod egentlig kemiske 
og alkymistiske Forsøg og Undersøgelser neppe ere 
blevne anstillede her i større Omfang. Til saadanne 
blev der imidlertid i 1646 opført et særeget Labora- 
torium med en Smelteovn 3 ), og det er ikke urimeligt, 
at Kongens Rejse til Norge den Sommer kan have givet 
Anledning hertil, da Christian den Fjerde i et paa Tydsk 
affattet Brev af 19. Oktober 1646 omtaler, at han har 
sat sig for at smelte den norske Gulderts. Om Indret- 



*) Sjæll. Reg. 21. 595-596, jvfr. Friis S. 57. 

2 ) Jvfr. Herholdt og Mansa, Saml. til den danske Medicinalhist., I. 
S. 154—155 Anm. li og ovenfor S. 9, Note 5, S. 55, Note 4. 

3 ) Lassens Saml.: 20. August 1646 til den Smelteovn, som blev 
bygget paa Rosenborg, 20000 Mursten og 16 Læster Kalk. 

4. September: 15000 Mursten, 10 Læster Kalk. 
20. Septbr.: til det nye Hus paa Rosenborg lOOOOSten, 6 Læster Kalk. 
13.0ktbr.: — — — — 16000 — 10 — — 

19. — — — - — 3000 — 2 — — 

En Skrivelse paa Tydsk fra Christian den Fjerde til Husfogden 
paa Kjøbenhavns Slot af 5. September 1646 angaaer maaske 'det 
nye Laboratorium; det hedder i denne: Du skal lade den Lad- 
ning Brændeved, som sidst blev kjøbt, brænde til Kul paa 
Pladsen for Rosenborg og lade samme forvare istedetfor Brænde. 



57 

ningen af det nye Laboratorium indeholder en ligeledes 
paa Tydsk affattet Skrivelse fra Kongen af 12. Oktober 
1646 Følgende: 

Mester Hans Svitzer skal tage en af de Digler, 
som ere gjorte i Tøjhuset før min Afrejse og bragte til 
Rosenborg, til sig og gjore en Tang dertil, med hvilken 
man kan løfte den fyldt med Erts og uden at skade 
Hænderne lægge den ned oven i Smelteovnen; Tangen 
maa være hul, for at den ikke skal gjøre Skade, naar 
Diglen bliver løftet. 

Den store støbte Jernplade, der staaer paa Jern- 
fødder, skal bringes til det nye Hus og sættes midt i 
Huset, hvor Fundamentet er lagt. 

Yed Yandet, som bliver ledet fra Kjøkkenet, skal 
der sættes en Kumme beslaaet med Jern, hvori en halv 
Tønde Erts kan røres om og vaskes. 

Yed Siden af fornævnte Plade skal der sættes et 
Bord, hvorpaa man kan lægge den udvaskede Erts, ind- 
til Yandet er løbet af. Dette Bord maa være skraat 
paa den ene Side, for at Yandet kan løbe af. 

Ikke langt fra Pladen skal der stilles en Yægtskaal, 
hvorpaa Ertsen og Flusset kan vejes. Til Ertsen, som 
skal bringes fra Bordet op paa Pladen, skal der gjøres 
en bred Skuffe. 

Til Ertsen skal der gjøres smaa Træhager, med 
hvilke man kan bringe den blandt Flusset. 

I et af Sidekamrene skal der gjøres Lister, hvor- 
paa man kan sætte Diglerne, i hvilke Ertsen kommes. 
I begge Sidekamrene skal der anbringes smaa Jern- 
fyrsteder, som man kan opvarme udenfra ind til Smelte- 
ovnen. Til alt dette skal Kunst-Kaspar 1 ) benyttes, 
da han skal assistere derved. 

I et andet Brev af samme Dato, ligeledes affattet 
paa Tydsk, skriver Kongen, at Bertel Snedker skal for- 



a ) Den bekjendte Guldsmed og- Møntmester Kaspar Herbach. 



58 

færdige en Kasse af Egetræ, to Tommer tyk og saa stor, 
at to Tønder Erts kunne ligge deri, hvilken Mester 
Hans skal beslaa med Jern, saameget det behøves. 
Laaget skal fastgjøres med Skruer, og der skal ikke være 
Haandtag paa Siderne. 

I det før omtalte Brev af 19. Oktober 1646 hedder 
det, at da Kunst-Kaspar, som er antagen til at hjælpe 
ved Smeltningen af den norske Gulderts, ikke hele Tiden 
kan være tilstede, skal han saasnart som muligt se sig 
om efter en Medhjælper 1 ) og meddele, hvad han begjærer 
til aarlig Løn for en saadan ; han skal ogsaa erklære sig 
over, hvormange gemene Karle han begjærer til at udvaske 
og riste Ertsen og sligt, og hvilken Løn han forlanger 
til disse ; bemeldte Karle skulle dog ikke hugge Brænde 
eller udfore lignende Arbejder, som fortiden kunne for- 
rettes af Baadsfolk og andre. 

Disse Smeltningsarbejder synes at have interesseret 
Kongen lige til det Sidste; han skriver saaledes den 29. 
November 1647 fra Bosenborg: 

Efterdi Du bliver her paa Stedet, hvor Kjedel- 
smeden findes, da kan Du bedst holde hannem til, at 
han, saa vidt ske kan, gjør sin Flid dertil, at de Kjedler 
blive forfærdigede. Hvad som til samme Kjedel af 
Jern behøves, det kan Du bedst lade gjøre hos Smeden 
paa Holmen. Og efterdi Du formener, at Ertsen kan 
blive ristet in ipso corpore, som Kjedlerne komme at 
staa i, da kan saa megen Erts, som i de Maader ristes, 
blive stødt i de Mortere, som der i Huset findes. Men 
til at sigte Ertsen vil itide bestilles saa smaa Sier, 



*) Den 6. Februar 1648 blev Møntguardein Jørgen Prydtz ansat 
som Tilsynsmand ved Smeltehuset ved vor Kjøbstad Kjøbenhavn 
med 300 l\dlr. i aarlig Løn og saa megen Proviant, som Kaspar 
Herbacli bevilget er. Kjøbh. Dipl. III. Nr. 433. 



59 

som Behov gjores. Det Besværligste vil blive, hvorledes 
man kan faa den stødte Erts toet uden Tab; thi man 
haver her endnu ikke kunnet finde paa den Maner, at 
man haver kunnet faa den toet uden stort Tab. Hvorfor 
jeg haver stor Aarsag til at længes derefter at se den 
Maner, som Ertsen uden Afgang af Guldet kan blive 
toet. Naar nu Gud i Himlen vil, at samme Kjedler ere 
færdige til at sætte paa de Steder, som de skulle staa, 
da skal .Du lade mig det vide. 

Som Forstander for Haven fungerede, som vi oven- 
for have omtalt, fra Slutningen af 1644 Dr. Helvig 
Dietherik; han havde imidlertid tillige andre Forret- 
ninger, idet han baade var Livmedikns og, som tidligere 
bemærket, Læge ved Børnehuset, og det var derfor med 
noget Besvær, at han den 4. September 1645 fik Til- 
ladelse til paa Begjæring af Prinds Christian, hvem han 
i sin Tid havde behandlet for en Benskade 1 ), at tage 
over til Nykjobing; da Kongen nemlig havde faaet at 
vide, at det ikke var for at betjene Prindsen, men en 
af Herremændene, vilde han ikke vide Noget deraf for 
Fremtiden, medmindre enten Prinds Christian eller hans 
Gemalinde trængte til hans Hjælp; Prindsen holdt nem- 
lig selv med stor Bekostning en Læge, som tillige skulde 
betjene Folk paa Landet, naar det forlangtes; »ellers 
kommer mig Dr. Dietherik ganske ud af Snoren; thi 
han haver nu det under Hænderne, som han ikke i to 
Maaneder kan absolvere«. Det er ogsaa let forklarligt, 
at Kongen paa Grund af de oftere indløbne Klager over 
Gartneren i Haven kunde nære Betænkeligheder ved at 
lade denne uden Tilsyn i længere Tid. Imidlertid be- 
sluttede Christian den Fjerde under sit Ophold i Her- 



*) Cold S. 68-70. 



60 

tugdømmerne i Yinteren 1645 — 1646 at indføre en For- 
andring med Hensyn til Havens Bestyrelse for at und- 
gaa de store Udgifter til Gartneren og hans Folk; han 
havde nemlig erfaret, at den Maade, hvorpaa Hertugen 
af Gottorp lod sin Have bestyre, var langt fordelagtigere, 
og han skrev derfor den 3. Januar 1646 til Husfogden 
paa Kjøbenhavns Slot, at han i Overværelse af den nye 
Guvernør i Haven skulde spørge Gartneren, om han 
vilde bestyre den paa samme Maade som den gottorpske, 
nemlig saaledes, at han skaffede Kongen det Nødvendige 
til hans Bord og Kjokken, idet han da maatte anvende 
det Øvrige til sin egen Nytte, som han bedst kunde. 
Der skulde gives ham Betænkningstid, til Kongen 
kom til Kjøbenhavn; naar han imidlertid ikke vilde 
gaa ind herpaa, skulde han fraflytte sin Bolig til Paaske, 
for at en anden kunde komme til at bo der. Gartneren, 
den oftere omtalte Mester David Konig, gik dog ind 
paa den nye Ordning, som traadte i Kraft, da Kongen 
om Foraaret var kommen tilbage til Kjøbenhavn, idet 
der den 14. April 1646 blev afsluttet følgende Kontrakt 
med ham 1 ): 

Christian den Fjerde antager nærværende Mester 
David Konig for en Gartner udi vor Lysthave her for 
vor Kjøbstad Kjøbenhavn, og haver vi med hannem paa 
efterfølgende Maade derom ladet akkordere, at han for- 
nævnte vores Lysthave saavelsom den liden derhos lig- 
gende Have vecl Huset sammesteds, som af Mangel for 
Arbejdsfolk er noget bleven forsømt, paa sin egen Be- 
kostning med Urtegaardssvende og Arbejdsfolk igjen 
skal bringe paa Fode-) udi rette Tid, hvis derudi for- 



1 ) Kjøbli. Dipl. III. Nr. 383. 

2 ) Den 15. Februar 1647 fik Rentemestrene Ordre til at akkordere 



61 

nødent gjøres, saa og plante Gangene som forsvarligt, 
beskjære og renholde, og med Alting saaledes omgaaes 
og have Indseende, at den ikke bliver herefter som til- 
forn forsømt, men Dag for Dag kan jo mere tiltage og 
forbedres med tjenlige Simplicibns og Urter, som en 
god, tro og forfaren Gartner egner, bør og hans Be- 
stilling udkræver, hvorimod vi haver belovet at ville 
give hannem aarligen, saa længe vi hannem naadigst 
ndi samme Tjeneste ville beholde, 700 Rdlr., hvoraf 
hannem nu strax 400 er blevet erlagt, og de øvrige 300 
Rdlr. skal hannem til Michaelis førstkommende tilstilles. 
Yidere skal han hos os ej have at fordre eller os anden 
Bekostning i nogen Maade tilskrive. Desforuden skal 
og fornævnte Mester David de 13 Kvarterer, som ligge 
ved Stalden, maa anrette, og til sin egen Nytte og Gavn 
bruge vort Laboratorium sammesteds. Skal han og med 
Urter forsørge og paa sin egen Bekostning fornødne 
»Bourter« forskaffe. Men hvad mere udi Haven kan til- 
overs være, det maa han til fornævnte. Lysthaves For- 
bedring anvende og til sin Nytte sælge og afhænde, 
dog at Haven derudover ikke i nogen Maade Skade til- 
føjes. Skal og efter hans Begjæring ingen anden end 
Fogden til forbemeldte vor Have være tilladt Nøglen 
dertil at have, paa det Intet derudi hannem til Skade 
bortkommer og forrykkes. 

Mester David Konig, der allerede besad nogle 
Ejendomme i Nærheden af Rosenborg, idet han den 25. 
Februar 1632 havde faaet sig den Grund, som den tid- 
ligere Forvalter Markus Wiblitz havde iboet udenfor Nørre- 
port, tilskjødet 1 ) og den 25. Maj 1639 havde erhvervet 
sig endnu et Par Jordstykker udenfor Rosenborg 9 ), fik end- 



med Johan Alter om Betalingen for de af ham til Kongens Have 

leverede Træer. Kjøbh. Dipl. V. Nr. 666. 
J ) Kjøbh. Dipl. III. Nr. 129. 
2 ) Kjøbh. Dipl. I. Nr. 451, III. Nr. 262, 263. 



62 

videre den 11. Maj 1646 Skjode paa en temmelig betydelig 
Grund udenfor Norreport i den gamle Dyrehave uden- 
for de tvende første Bolværker, som laa næst ind til 
Vaskerhuset. 1 )'; dette Jordstykke, som paa to af Siderne 
havde en Udstrækning af 339 Alen og paa de øvrige 
af 266 og 163 Alen, og som David Konig strax lod ind- 
grøfte, havde imidlertid tidligere, førend det var blevet 
inddraget under Dyrehaven, hørt til Byens Fælled, hvor- 
for Borgerne mente, at det atter burde udlægges til 
Fælled, da Staden havde mistet saa megen Grund uden 
at have faaet Erstatning herfor, og de indgave derfor i 
August samme Aar en Besværing til Kongen over, hvad 
der var sket, og androge om, at det ndstedte Skjode 
maatte blive tilbagekaldt, idet de paaberaabte sig, at 
Mester David dog aldrig havde »skattet eller skyldt 
eller baaret Byens Tynge enten i denne besværlige Tid 
eller anden Tid i ringeste Maade.«-) Klagen hjalp dog 
ikke noget; thi af et Skjøde af 8. December 1647, ved 
hvilket Kongen atter afhændede et Stykke af den gamle 
Dyrehave, ses det, at Mester David Urtegaardsmand 
dengang endnu var i Besiddelse af den omtvistede 
Grund 3 ). 

Samtidig med at Havens Bestyrelsesmaade i Aaret 
1646 blev forandret, faldt dens Forstander Dr. Helvig 
Dietherik i Unaade hos Kongen og blev, skjøndt en 
flensborgsk Læge, støttet af en fornem Beskytter, skal 
have gjort store Anstrængelser for at blive hans Efter- 
følger, afløst af den tidligere Forstander Sperling, der 



a ) Kjøbli. Dipl. III. Nr. 387. 
2 ) Kjøbli. Dipl. IV. Nr. 909. 
■') Kjøbli. Dipl. III. Nr. 432. 



63 

paany havde erhvervet sig Christian den Fjerdes Gunst '). 
Man maa dog ikke have havt fuldstændig Tillid til Sper- 
ling; thi OleYorm og Esaias Fleischer fik den 12. No- 
vember 1646 Ordre til at begive sig ud i Haven her for 
Byen og bese Urtegaarden, om den er saadan holdt, 
som sig bør, saa og om de forrige Simplicia og frem- 
mede Urter, som tilforn derudi været har, endnu derudi 
findes -). Sperling faldt paany i Unaade, og Haven hen- 
sank, tildels paa Grund af Mangel paa Midler til dens 
Vedligeholdelse, atter i den forrige forsømte Tilstand 3 ). 
I den ovenfor nævnte Skrivelse af 3. Januar 1646 
omtales den nye Guvernør i Haven ; herved sigter Kon- 
gen vistnok til Slotsforvalteren Hans Hansen, som den 
29. November 1645 havde afløst Esaias Andersen, men hvis 
Bestalling, der er ligelydende med Formandens, imidler- 
tid forst blev udstedt den 22. November 1646 4 ). Hans 
Hansen var født den 25. Marts 1617 og var allerede, 
før han blev Slotsforvalter, knyttet til Rosenborg, idet 
han den 18. Januar 1645 var bleven ansat som Kj ok- 
kenskriver der 5 ). I hans Funktionstid vare Christian 
den Fjerdes Besøg her meget hyppige og varede ofte 
længere Tid ad Gangen; fra 1646°) haves saaledes 
Breve fra Kongen udstedte paa Rosenborg den 31. 



2 ) Vorms Breve I. S. 544, Cold S. 75. 

2 ) Sjæll. Tegn. 29. 95—96, Lassens Saml. 

3 ) Vorms Breve II. S. 1020. 

4 ) Kjobli. Dipl. III. Nr. 397, Friis S. 57. 

5 ) O. Nielsen, Abel Kathrines Stiftelse S. 4, 7, 10 (meddelt af Hr. 
Biblioteksassistent Bricka). 

6 ) I et Brev af 12. April 1646 omtaler Kongen de nye Fæstnings- 
værker ved Haven. — Af et Brev af 7. December 1646 fra 
Frederiksborg erfares det, at Iver "Vind og Jorgen Brahe havde 
været hos Kongen paa Eosenborg. 



64 



Marts 1 ), 10. 11. 15. 17. 18. 23. 26. 28. og 30. Maj-), 1. 
og 25. Juni, 14. 17. 27. 29. og 30. August 3 ), 17. og 26. 
November 4 ), 1. 2. 7. og 15. December og fra 1647 5 ) 
Breve af 8. 6 ) 9. 23. 27. og 31. Januar, 1. 8. : ) 10. 8 ) 11. 12. 9 ) 



*) I Brevet af 31. Marts skriver Kongen, at han iovermorgen agter, 
om Gud vil, at rejse til Frederiksborg og blive der nogle Dage. 

2 ) I Brevet af 28. Maj befales Kantsleren Christian Thomesen at 
komme ud paa Rosenborg om Eftermiddagen Kl. 5, og af et af 
Brevene af 30. Maj ses det, at han havde været der hos Kongen. 

3 ) I et af Brevene af 30. August skriver Kongen, at han agter med 
Guds Hjælp imorgen helt tidlig at tage herfra: i September og 
Oktober opholdt han sig i Hertugdommerne. 

4 ) Brevet af 26. November er trykt i Lassens Kjøbh. Befæstn. Hist. 
S. 142, jvfr. sammesteds S. 57—58. 

5 ) I et Brev fra Frederiksborg af 8. Juni befales Skibsmaleren 
strax efter Pintsehelligdage at begive sig derud og tage af det 
Slags Farve med, som bruges i Haven ved Rosenborg. — Fra 
Frederiksborg befales Kentemestrene den 19. Juni at skaffe en 
Designation paa alle Restancer, hvilken Kongen havde glemt at 
forlange, da de sidst vare hos ham paa Rosenborg. — Den 18. 
Juli skriver Kongen fra Frederiksborg (paa Tydsk), at de tvende 
Save, som Mester Hans Svitzer har gjort, og som findes paa 
Rosenborg, skulle sendes derud, men da det ikke kan ske denne 
Gang, skulle de bringes tilligemed Egepælene, som denne Gang 
ikke alle kunne sendes derud. — I et Brev fra Frederiksborg 
af 21. September omtaler Kongen sin Samtale med Kantsleren 
paa Rosenborg om Hofmesterens Ophold i Holland og den 19. 
November i en Skrivelse til Rigsraadet, dateret Kjøbenhavns 
Slot, det Svar, de gode Herrer erlangede paa Rosenborg an- 
gaaende Rostjenesten. 

6 ) I Brevet af 8. Januar befales Rentemestrene at erfare, om man 
kan faa Damask Drejl til 6 Alens Bordduge og til 50 Servietter, 
hvilket da skal sendes til Rosenborg. 

7 ) I Brevet af 8. Februar befales Rentemestrene at kjøbe 10 Skip- 
pund Bly og lade det føre til Rosenborg. 

8 ) Brevet af 10. Februar omhandler Lønningsforbedringen for den 
ovenfor nævnte Niels Jensen Holst. 

9 ) Af et af Brevene af 12. Februar erfares det, at Kongen den 
Dag havde været paa Kjøbenhavns Slot og hørt en Prædiken. 



65 

13. 19. 1 ) 23. 26. og 27. Februar-), 3. 4. 11. 12. 3 ) 19. 4 ) 
25. (eller 28.) Marts, 3. 4. 11. 15. 21. 25. og 26. April, 
1. 2. 5. 7. 13. IS. 5 ) 19. 20. 25. og 31. Maj, 1. 16.«) 18. 
og 19. Juni, 15. 16. og 17. Juli, 4. 9. 13. 14. 28. og 
29. November samt 9. December. 

Medens Kongen den 19. Februar sidstnævnte Aar 
opholdt sig paa Kosenborg, indtraf der et sørgeligt Bud- 
skab til ham, idet der Kl. 3'/2 om Eftermiddagen var 
udbrudt Ild paa Tøjhuset, foranlediget ved Uforsigtighed 



*) Den 19. Februar sender Kong-en med sin Fyrbøder 1500 Daler i 
en Otting, som skal tilstilles Sønnen Ærkebiskop Frederiks Tjener, 
med Bemærkning-, at det paa denne Tid er ganske umuligt at 
erlange flere. 

2 ) Kongens Ophold paa Rosenborg i Februar Maaned omtales i et 
Brev fra Ole Vorm til Dr. Helvig Dietherik af 28. Februar 
1647, af hvilket det ogsaa ses, at Kantsleren havde aflagt Kongen 
et Besøg der. Vorms Breve, II. S. 994. 

3 ) I et af Brevene af 12. Marts omtaler Kongen, at Kagister Hans 
Jensen, der skulde være Slotsprædikant, førstkommende Søndag 
skulde prædike paa Kjøbenhavns Slot. Denne Magister Hans 
Jensen prædikede ogsaa nogle Gange paa Kosenborg for Christian 
den Fjerde, og da hans Gaver »os ikke ilde haver behaget«, anbe- 
falede Kongen ham i Skrivelse af 12. Januar 1648 fra Frederiks- 
borg til den ved Dødsfald ledigblevne Professorplads i Græsk ved 
Universitetet, saafremt han dertil tjenlig kan være. Sjæll. Tegn. 
29. 302, Lassens Saml. 

4 ) Den 19. Marts befaler Kongen, at der næste Formiddag skal 
møde En fra Kenteriet her paa Kosenborg, for at han med Slots- 
fogden kan levere Inventarium, som derpaa findes, til Hans 
Schmalkall, som er paa Klædekammeret. 

5 ) Af et af Brevene af 18. Maj ses det, at Christoffer Urne og 
Kantsleren Christian Thomesen havde været paa Kosenborg Dagen 
iforvejen, og at Kongen før Kantslerens Ankomst havde talt med 
Urne om Kigets Indkomsts Forbedring, og i et andet Brev af 
samme Dato skriver Kongen, at han den næste Dag vil lade sig 
finde i Audientsstuen paa Kjøbenhavns Slot Kl. 9. 

6 ) I et af Brevene af 16. Juni omtaler Kongen Efterretningen om 
Prinds Christians Død, og i et andet af samme Dato skriver han, 
at han imod Natten vil drage fra Kosenborg. 

5 



66 

ved Færdiggjørelsen af en Granat. Yed Efterretningen 
herom begav Christian den Fjerde sig strax til Brand- 
stedet, men Vibeke, som laa syg paa Kosenborg, og 
hendes Datter Elisabeth sendte Solvpopsvenden Hans 
Kostgaard til ham for at bede ham om for Guds Skyld 
ikke at komme Ilden for nær, da en Mængde Krudt, 
Fyrværkersager og fyldte Bomber opbevaredes paa Tøj- 
huset. Christian den Fjerde slap uskadt derfra, men 
Rostgaard blev, netop som han stod i Nærheden af 
nogle Folk, som førte en stor Metalkanon bort, saaret 
af en stor Skifersten, som faldt ned paa hans venstre 
Fod, da Gavlen styrtede om; Saaret var temmelig be- 
tydeligt; thi Stenen gik igjennem Støvlen, rev Huden 
af Skinnebenet og knuste næsten Foden; han blev lagt 
paa en Brygger-VandslufTe og ført tilbage til Rosenborg, 
hvor Kongen lod den franske Barber Lahorse *) tage ham 
under Behandling; Rostgaard led store Smerter, og 
Jomfru Elisabeth havde, som han selv fortæller, stor 
Medynk med ham-). Om man af denne Yttring kan 
slutte, at den unge Pige har næret ømmere Følelser for 



! ) I et Brev fra Rosenborg af 27. Oktober 1645 omtaler Kongen, 
at han ønsker at faa den franske Gesandts Bartskjærer i sin 
Tjeneste. 

2 ) Wolf, Encomion S. 153, Arent Berntsen, Danmarckis og Norgis 
Fructbar Herlighed, I. S. 18, Jonge, Kjøbh. Beskr., I. S. 493, 
Tøjhusets Katalog 1877 S. 1, Blom, Christian IV 's Artilleri S. 7. 
Naar Hans Rostgaard i sin Tegnebog i Danske Magazin 3. R. 1. 
B. S. 258—259 og Laurits Thura i Hans Rostgaards Liiv og 
Levnet S. 41—44 angive, at Branden fandt Sted den 19. Februar 
1646, da maa dette være urigtigt, idet Kongen dengang var i 
Hertugdømmerne; der haves saaledes et Brev fra ham dateret 
Flensborg den 16. Februar 1646 og et andet dateret Glilckstadt 
den 22. Februar 1646; Kongen omtaler desuden selv Branden i 
Brevene fra Rosenborg af 11. og 12. Harts 1647. 



67 

den 22aarige Søl vpops vend, lader sig naturligvis ikke 
afgjøre, men utænkeligt er det vel ikke, da hun den- 
gang var 14 Aar gammel og saaledes ifærd med at for- 
lade Barnealderen. Hendes Opdragelse nærmede sig ogsaa 
sin Afslutning, hvorfor Kongen om Foraaret lod hendes 
Kundskaber prøve ved Præsten Laurits Jakobsen Hinds- 
holm; denne, der Langfredag, den 16. April, havde aflagt 
Fru Vibeke et Besøg i Haven, blev nemlig den 30. 
samme Maaned efter Prædikenen kaldet op til Christian 
den Fjerde, der befalede ham at gaa hen i Haven og 
examinere Jomfru Elisabeth i Katekismus og Regning; 
han begav sig derfor derhen den 3. Maj og talte med 
Jomfruen, men da hun formodentlig ønskede at forberede 
sig til Ex animationen, begj ærede hun, at han vilde 
komme igjen om anden Dagen ; hun sendte ham da den 
5. Maj sin Moders Yogn, som kjørte ham *id i Haven; 
der examinerede han hende først i Katekismus og be- 
fandt, at hun kunde Luthers tydske Katekismus med 
Forklaring udenad, saa at hun ikke tog meget fejl, men 
taalelig kunde bestaa sig udi Forstand og Mening paa 
alle fem Parterne ; hun kunde ogsaa de smaa Spørgsmaal 
om Skriftemaal, der findes bag i denne Katekismus. 
Desuden kunde hun en 10 — 12 af Davids Psalmer (1. 
2. 6. 8. 23. 32. osv.) samt nogle Sprog af Biblen om 
Troens Artikler. I Regning havde hun lært nogenlunde 
de fire Species, Addition, Subtraktion, Multiplikation 
og Division, »dog skal hun mere exerceres«, siger Lau- 
rits Jakobsen i sin Dagbog 1 ). Kongedatterens Kund- 



*) Danske Magazin 1. R. 1. B. S. 154, Dr. Laurits Jakobsen Hinds- 
holms Dagbog udgiven 1779, S. 2, 4, 5—6. 

5* 



68 

skaber synes saaledes ikke at have været synderlig 
glimrende. 

Foruden de ovenfor nævnte Dage i November 1647, 
paa hvilke Christian den Fjerde ifølge sine Breve har 
været paa Kosenborg, var han efter Jørgen Brahes Dag- 
bog 1 ) her ogsaa den 7. November, da han gav Audients 
til Kurfyrsten af Sachsens Gesandt Loss, Hertugen af 
Holstens Gesandt Klaus von Qvalen, Oreven af Olden- 
hor g 2 ), hvem Reventlou svarede, Rigshofmesteren Kornts 
Ulfeldt første Gang efter hans Tilbagekomst fra Hol- 
land og Frankrig og næsten hele Rigsraadet. 

I Løbet af Yinteren 1647—1648, hvilken Christian 
den Fjerde for en Del tilbragte paa Frederiksborg, vare 
hans Kræfter stadig aftagne, saa at han ikke kunde fordøje 
nogen haard Føde. Da hans Tilstand, uagtet Lægernes 
Omhu, stadig forværredes, blev han den 21. Februar 1648 
efter sit Ønske ført fra Frederiksborg til Rosenborg i en 
Bærestol, som var indrettet saaledes, at han kunde ligge 
deri; for at han ikke skulde forulempes af Yognens 
Støden, var den, skjøndt det var »Tøvejr og liden Sne«, 
sat paa en lang Slæde, som blev trukken af otte store 
brune Heste; Lægerne kjørte bagefter i en Kareth. Kjør- 
selen synes at have været temmelig forceret; thi efter 
Ankomsten til Rosenborg styrtede den ene af Hestene. 
Her indfandt Kantsleren Sehested sig strax ligesom og- 
saa Rentemesteren Sten Bek og kort efter Leonora 
Kirstine*) og Kornts Ulfeldt. Hun traadte hen til 



1 ) Vedel Simonsen, Jørgen Brahe S. 89. 

2 ) Anton Gtlnther, af hvem der findes flere Portræter paa Rosen- 
borg. Brock S. 56. 

3 ) Portræt af Leonora Kirstine findes paa Rosenborg 1 . Brock S. 23. 



69 

Sengen, græd og kyssede Faderen paa Haanden ; Kongen 
gjorde sig stærk og sagde med høj Kost: »Græd ikke, 
jeg kommer vel op igjen«; han kjærtegnede hende og 
trøstede hende med, at han havde sikkret hendes Stil- 
ling saaledes, at Ingen knnde rokke den. Derpaa gik 
Rigshofmesteren hen til ham, og i Kantslerens og Sten 
Beks Paahør spurgte han, om Hans Majestæt ikke vilde 
have, at man skulde melde Hertug Frederik, som den- 
gang var i Flensborg, at han var syg. Kongen, der ikke 
holdt saa meget af ham som af hans to afdøde Brødre 
Ulrik og Christian, svarede: »Nej, jeg forlanger ikke at 
se ham«. 

Kantsleren vilde have, at der skulde anstilles en 
lægekyndig Raadslagning angaaende Kongens Svaghed, 
hvorfor Dr. Fabricius sammenkaldte alle de Læger, som 
vare i Byen, paa Dr. Bylke nær, der ikke gav sig af 
med Praxis ; de samledes i Vibekes Kammer, og Ulfeldt 
tilligemed Sehested vare nærværende, men Fabricius, 
der ligesom skulde præsidere i Forsamlingen, gjorde 
kun sine Sager slet; han refererede Kongens Tilstand 
ganske kort paa Latin, men istedetfor Raadslagning var 
der dyb Taushed og betænkelige Miner. Ole Vorm 1 ) og 
Otto Sperling derimod forklarede Kongens Sygdom af 
hans Natur og angave saavel dens Aarsager som dens 
Kjendetegn og Forløb, ligeledes hvilke Lægemidler der 
hidtil vare blevne brugte, og hvilke de endnu ansaae 
for tjenlige til at bruge. 

I de faa Dage, Kongen endnu havde tilbage, be- 
sørgede Vibeke og Fru Beate Ahlefeldt Maden lavet til 
ham; han nød imidlertid intet deraf, men opholdt blot 



*) Portræt af Ole Vorm findes paa Kosenborg. Brock S. 40. 



70 

Livet ved det Kordialvand og Pulver, som Lægerne 
gave ham. Han stod dog endnu op hver Dag, lod sig 
Sagerne forelæse, gav Svar derpaa og underskrev. Fre- 
dagen den 25. Februar prædikede Laurits Jakobsen 
Hindsholm for Kongen, der sad paaklædt ved et Bord, 
men var meget svag og talte Intet. Lørdagen den 26. 
maatte han gaa tilsengs, og om Natten vaagede Korfits 
Ulfeldt og Leonora Kirstine hos ham. Søndag Formid- 
dag, den 27., lod han atter Laurits Jakobsen prædike 
for sig, men talte Intet. Kl. 1 om Middagen lod han 
atter Præsten kalde; »der jeg kom til Sengen«, siger 
denne i Ligprædikenen, »rakte han mig Haanden, tog hart 
og sagde: »Her ligger jeg, en Guds Fange«, hvorpaa jeg 
svarede, det nu saa Guds faderlig Yillie at være, af 
hvilken han plejer sine kjære Børn med det naadige 
Sygdoms-Fængsel at prøve, at han kan føre dem des 
nærmere til sig og udi Gudfrygtigheds Øvelser op- 
holde. Hvorfor, endog jeg vel veed, sagde jeg, Eders 
Majestæt at have Gud fast i sit Hjerte og sig paa 
Christi Fortjeneste at forlade, vil jeg dog have Eders 
Majestæt formanet nu at holde hart derved ; hvortil Hans 
Majestæt svarede: »Ne dubites«, og strax paa Danske: 
»Tvifler ickon intet derpaa.« Jeg tvivler ikke derpaa, 
naadigste Konge, sagde jeg, men efterdi jeg ikke veed 
Noget, som udi nogen Nød og Modgang kan give bedre 
og bestandigere Trøst end Christi Jesu hellige og uskyl- 
dige Pines og Døds gudelig og hellig Betragtelse, vil 
jeg Eders Majestæt herom erindre, at Eders Majestæt 
heraf vil nu fatte sig den bedste og kraftigste Trøst i 
Hjertet til at opholde sig med i denne sin store Svag- 
hed. Herpaa svarede Hans Majestæt: »Det haver jeg 
altid gjort,« laa saa lidet stille. Derefter rakte han mig 



71 

atter Haanden og sagde: »Nu gj ælder det«, hvortil jeg 
svarede, at den almægtigste gode Gud, som Hans Maje- 
stæt den Sygdom selv havde paalagt, skulde vel hannem 
derudi naadeligen styrke og opholde; thi hans Kraft 
fuldkommes i Skrøbelighed. Og efterdi Hans Majestæt 
bef andtes meget svag og afmægtig, begj ærede jeg under- 
danigst, vi maatte falde ned og gjøre Bøn for hannem 
til Gud om naadig Bistand og Lindring, hvilket Hans 
Majestæt gjerne bevilgede og selv strax med sammen- 
lagte Hænder begyndte at bede. Efter Bønnen for- 
manede jeg Hans Majestæt, han med David nu vilde 
hjerteligen sukke af Psalme 51 : Gud vær mig naadig efter 
Din Miskundhed, afslet mine Synder efter Din store 
Barmhjertighed, to mig vel af mine Misgjerninger og 
gjør mig ren af alle mine Synder, hvortil Hans Maje- 
stæt lod se en meget stor og synderlig Andagt med 
sammenlagte og oploftede Hænder, saa at alle derhos 
Staaende fældede Taarer derved. Og efterdi Hans Maje- 
stæt altid gjerne maatte lide Sang, syntes raadeligt at 
spørge, om vi maatte siunge en Psalme, hvortil Hans 
Majestæt svarede med Behagelighed : »O Ja«, blev derfor 
strax begyndt: Ålene til Dig Herre Jesu Christ -eta, 
hvor Hans Majestæt da til hver Linie opløftede sine 
Hænder med største Andagt. Derpaa blev Hans Maje- 
stæt formanet, at han med den gudfrygtige Patriark 
Jakob nu vilde stride mandeligen og ikke slippe, førend 
han fik Velsignelsen, svarede da med gudelig Ivrighed: 
»Her vil ikke slippes«. Jeg sagde derfor: O salig er 
den, som kan stride den gode Strid, beholde Troen og 
en god Samvittighed; thi hannem er Ketfærdigheds 
Krone henlagt, som Herren skal give dem, der elske 
hans herlige Aabenbarelse. »Gud skee Loff«, svarede 



72 

Hans Majestæt. Strax blev siungen : Min Sjæl nu love 
Herren, hvilken Psalme Hans Majestæt altid meget 
elskede, som han og da sin store Hjertens Andagt med 
Hænder og Pagter lod se og kjende. Derefter blev 
sinngen: Jeg beder Dig min Herre og Gud, og siden: 
Naar vi i største Nøden staaer, og mellem hver Psalme 
blev Hans Majestæt adskillige trøstrige Sproge af 
Skriften foreholdt, som til den Tid og Lejlighed kunde 
tjene, hvilke Hans Majestæt med største Plid hørte og 
mærkede. Som Hans Majestæt nu lod se saa stor An- 
dagt med Tro og Længsel efter Gud, hvortil Hans 
Majestæts Kantsier, den ædle og velbaarne Herre Hr. 
Christian Thomæsøn gav hannem stor Aarsag med 
synderlig Trøst og Erindring af Guds hellige Ord, som 
han hannem vidtlofteligen med stor Devotion og hjerte- 
lig Bevægelse foreholdt, haver vel bemeldte Hr. Kantsier 
Hans Majestæt om det højværdige Sakramente at bruge 
strax anmodet, sagde det at være Hans Majestæt en 
meget god Tærepenge og sikkert Lejde paa sin nu fore- 
staaende Rejse igjennem Dødsens mørke Dal, hvilket 
Hans Majestæt med største Behagelighed gjerne be- 
gj ærede og sig dertil strax beredede. Der Absolutionen 
sket var, haver han det med største Hjertens Andagt 
annammet og imidlertid lod sig holde op i Sengen. Og 
der Bønnen og Velsignelsen over hannem var gjort, 
blev siunget: Yor Herres Jesu Christi Pred etc.; der- 
paa lagde Hans Majestæt sig til Rolighed og talte ikke 
meget derefter«. 

Om Natten, da Sygdommen tog mere og mere Over- 
haand, saa at Kongen ikke talte synderligt, blev Præsten 
hos ham, ligesom ogsaa Rigshofmesteren og Leonora 
Kirstine, Ebbe Ulfeldts Hustru Hedvig, der ligeledes 



73 

var en Datter af Kongen, Kantsleren Niels Trolle, 
Sekretær Otto Krag 1 ), Kammerjunker Ebbe Gylden- 
stjerne, Dr. Ole Yorm, Dr. Otto Sperling og mange af 
Hans Majestæts egne Tjenere. 

Mandag Formiddag den 28. Februar lod Kongen 
Psalmen: Herre Jesu Christ, sandt Menneske og Gud, 
synge for sig. »Ved to slet Eftermiddag«, fortsætter 
Laurits Jakobsen i Ligprædikenen, »som Hans Majestæt 
lod sætte sig paa en Stol, og han da var overmaade 
meget afmægtig, formanede jeg Hans Majestæt, han jo 
vilde holde hart ved Gud med et troende Hjerte og blive 
Gud sin Herre tro indtil Enden, at han kunde faa 
Lifsens Krone, betænkende, at Ingen vorder salig, uden 
den alene, som indtil Enden bliver bestandig, da vin- 
kede Hans Majestæt ad mig med Haanden og sagde 
tydeligen tvende Gange: »I tør intet tvifle, I tør intet 
tvine.« I al sin Sygdom lod Hans Majestæt se en meget 
synderlig og underlig Taalmodighed, at han sig over sin 
Angst og Smerte ikke engang beklagede, saa at man 
den Helligaands kraftig Forarbejdelse udi hannem endog 
deraf skinbarligen kunde mærke. Og som den salig Konge 
var i Himlen, førend han kom i Himlen og blev ad- 
skilt fra dette jordiske Yæsen, haver han og aldeles 
slaget Hu og Sind fra dette Timelige, saa han ej med 
ringeste Ord med Noget af alt det i Yerden er sig be- 
fattede, men med Hjerte og Tanker søgte og længtes 
ikkun efter det Himmelske og Ævige, inderlig begjæ- 
rende og med Attraa forventende, at den naadige Gud 



l ) Se S. 75 Anm. Et Portræt af Otto Krag og dennes Hustru Anna 
Kosenkrands er i Finantsaaret 1877/78 skjænket Samlingen paa 
Rosenborg af Oberst Krag. Brock, Musée chronologique S. 49. 



74 

vilde komme med naadig Forløsning og hannem i sin 
evig Ro og Glæde hjemføre, hvilket Hans Majestæt ogsaa 
samme Aften, der Klokken var slagen fem, er vederfaret, 
da han med fuldkommen Fornuft, meget stille og uden 
Bevægelse, sødelig og salig i Herren hensov.« I sin Dagbog 
siger Laurits Jakobsen, at Kongen den sidste Dag »suk- 
kede jo mere og mere og talte intet synderligt indtil om 
Aftenen, der Klokken var halvgangen sex, da han døde 
med sinHaand i min,« samt at alle de, der havde været 
tilstede den foregaaen de Nat, vare nærværende i Døds- 
øjeblikket. Leonora Kirstine trykkede sin Faders venstre 
Øje til, medens det højre, som var blevet beskadiget 
paa Trefoldighed, havde lukket sig af sig selv. 

Efter Kongens Død forseglede Rigshofmesteren og 
Kantsleren hans Sager og sendte endnu samme Aften 
Ebbe Gyldenstjerne med Underretning om Dødsfaldet 
til Sønnen Hertug Frederik. Yed det over Sperling 
senere optagne Forhør blev denne adspurgt, om ikke 
Ulfeldt, da Kongen var død, havde ladet den salig 
Herres beslagne Skrin bringe hjem i sit Hus, hvilket 
Sperling imidlertid ikke vidste Noget om, da han havde 
forladt Rosenborg før Ulfeldt 1 ). 



*) Om Kongens Sygdom og Død se Danske Magazin LE. 1. B. S. 156, 
Dr. Laurits Jakobsen Hindsholms Dagbog, S. 22—29, Tue Jensens 
Tegnebog i Sulims Nye Saml. I. S. 318, Yedel Simonsen, Jørgen 
Brahe S. 91, Wolf, Encomion S. 302, Lauerentzens (eller ifølge 
Personalhist. Tidsskr. I. S. 283 rettere Ernsts) Tage-Register 
Christian V S. 2, Leonora Kirstines Selvbiografi i Danske Saml. 
2. R. 1. B. S. 162, Vorms ; Breve I. S. YII, XXXIV, 284, II. 
S. 1004, Otto Sperlings Levnet i Suhms Nye Saml. 3. B. S. 
226-227, 265, Bruun, Slaget paa Kolbergerheide S. 100. Ifølge 
Hans Rostgaards Tegnebog i Danske Magazin 3. B. 1. B. S. 259 
døde Kongen i Yintergemakket, hvilket Udtryk maa betegne hans 



75 



Saasnart Kongen havde udaandet, fik Yibeke Kruse, 
til hvem det Ulfeldtske Parti nærede et glødende Had, 
at føle, at hun havde mistet sin Beskytter; hun blev 
nemlig strax efter paa en forhaanende Maade, hvori den 
laveste Hævngjerrighed yttrede sig, bortvist fra Kosen- 
borg; Kantsleren Sehested sendte hende vel en Kareth 
til at kjøre bort i, men Ulfeldt eller en af hans Termer, 
maaske Kaj Lykke, skaffede den tilside, lod hende sætte 
paa en simpel Postvogn og med en hvid og en rød Hest 
for denne kjøre ind til Kjøbenhavn, og da hun et Par 
Maaneder efter døde, blev hun paa Ulfeldts Befaling paa 
en ligesaa haanende Maade begraven paa Eattigkirke- 
gaarden udenfor Byen 1 ). 



Sovekammer i Stueetagen, jvfr. Danske Saml. 2. E. 6. B. S. 9 
Anm. 

Christian den Fjerde havde Nytaarsdag 1648 foræret den 
ovennævnte Otto Krag- sit Portræt i Legemsstørrelse ; dette fandtes 
en Tid lang paa Grev Gyldenstolpes Slot Steninge ved Hælaren (T. 
A. Becker, Orion, Hist. Kvartalskr. 1. B; S. 92) og tilhører nu 
Grev G. M. Hamilton til Hedensberg, som velvillig har tilsendt 
mig et Fotografi af det Værelse, hvor det er ophængt. Billedet 
bærer følgende Paaskrift : Denne min allernådigste Herres 
contrafey blef mig Otthe Krag af Hans JÆayt. Nådigst 
foræred Nytaarsdag 1648, oo kaliede GudHans May t. 
samme Aar den 28. february i haven for Kiøbenhavn 
omb aftenen imellom 5 oc 6. Gud giwe Hans Mayt. 
med alle tro Christne en gledelig oc ærefuldig Op- 
standelse. 
: ) Hist. Tidsskr. 1. B. 3. B. S. 374—375. 



Frederik den Tredies Tid. 
1648-1670. 



lOom bekjendt stod Thronen ledig et Par Maaneders 
Tid efter Christian den Fjerdes Død, idet Frederik den 
Tredie først blev udvalgt til Konge den 4. Maj 1648. 
I denne Mellemtid fratraadte Hans Hansen sit Embede 
som Slotsforvalter paaKosenborg 1 ) og blev efterfulgt af 



*) Han blev senere Amtsforvalter ved de kongelige Godser paa 
Lolland og- Falster, i hvilken Stilling- han forblev til sin Død; 
den 24. Juli 1654 blev han tillig-e Proviantskriver for Kjøben- 
havns Slot, ligesom han ogsaa med disse Embeder forenede Stil- 
lingen som Spisemester paa Holmen; den 15. Juli 1655 giftede 
han sig med Dronning Sophie Amalies 28aarige Kammerjomfru 
Abel Kathrine, senere kaldet von der Wisch, ligesom han ogsaa 
selv senere fremtræder med Tilnavnet Osten. Han blev en tem- 
melig velstaaende Mand og besad adskillige Ejendomme dels i 
Kjøbenhavn (Kjøbh. Dipl. I. S. 734, 761, II. S. 811, 812, 833, 837, 
III. Nr. 762, 781, 879), dels andetsteds; under Kjøbenhavns 
Belejring kunde han derfor yde 27 Rdlr. maanedlig til Garni- 
sonen (Kjøbh. Dipl. III. S. 500). Han døde den 3. April 1672, 
og det blev tilladt, at hans Lig maatte begraves om Aftenen, 
hvilket paa den Tid ansaaes for fornemt. Ligbegængelsen fandt 
Sted i Holmens Kirke den 19. April, og paa hans Kiste læstes 
følgende Indskrift: 



77 

Bertel Jensen, hvis Bestalling, der er enslydende med 
Formandens, blev udstedt den 23. Juli 1648, saaledes 
at Ansættelsen skulde regnes fra 3. Marts sammeÅar 1 ). 
Bertel Jensen kom snart i Strid med Fiskemesteren 
Hans Merckel om Fiskeriet i Dammene og Gravene 
omkring Haven, hvorfor Jochum Gersdorf den 18. Marts 
1649 fik Befaling til at kalde de stridende Parter for 
sig, undersøge Sagen og afgive Erklæring derover, for 
at den fornødne Anordning i den Anledning kunde ud- 
færdiges 2 ). Fra Bertel Jensens Funktionstid foreligger 
der kun et Par Efterretninger om kongelige Besøg paa 
Kosenborg; saaledes yar den 8. Juli 1649 hele Rigs- 
raadet med nogle af Adelen og deres Fruer, som vare 



Her lmiler af høybesverlig vroe vdi Soeleklar rychte Edeler 
end Guld, som Gud behagede oc alle Yelynte oc Unte for slig 
Kierlig oc oprichtig Sielelig fromhed, den nu SI. Mand Hans 
Kongl. May. oc hendis Kongl. May. Enchedronningens ofver Lo- 
land oc Falster Ampter høybetroede Inspecteur, saa oc Velfor- 
ordnede Proviantskrifver her for Kiøbenhafns Slot, den Edel 
høyachtbar Hans Hansen Osten, barnfød vdi Holsten Anno 1617 
d. 25. Martii af Erlige oc Guclfrychtige fromme Forældre, 
Hans Fader den erlige oc Achtbare Mand Hans Pedersen, Hans 
moder den erlig oc Gudfrychtige Matrone Maria Tygiste, døde 
vdi Kiøbenhafn Anno 1672, den 3. April. Hans Alder var 55 
Aar ringer 8 dage. Hans berømmelig lefnet, hans christelig 
endeligt lefver oc forsichrer os om hans glædelig opstandelse 
med alle Guds børn. Bed oc haab, det var mig i gaard, det 
schal vere dig i Morgen. 

Abel Kathrine, der ved Testamente af 27. December 1675 
stiftede det Hospital i Kjøbenhavn, som endnu bærer hendes 
Navn, døde Nytaarsdag 1676 og blev, ligesom hendes Mand, be- 
graven ved Aftenstid (O. Nielsen, Efterretn. om Abel Kathrines 
Stiftelse S. 4, 6—7, 10, 39). 

*) Kjøbh. Dipl. III. S. 269, IV. Nr. 910, Friis S. 57. 

2 ) Kjøbh. Dipl. V. Nr. 740. 



78 

tilstede, hos kongelig Majestæt i Haven til Gjæst 1 ), og 
den 19. August samme Aar var den svenske Gesandt 
Bengt Skytte, der var bleven sendt til Danmark med et 
meget stort Følge for paa Dronning Christines Yegne 
at staa Fadder til Prindsesse Frederike Amalie, Hans 
Majestæts Gjæst sammesteds-). Bertel Jensen iratraadte 
sin Stilling som Slotsforvalter 1650 og synes senere at 
være bleven Skriver paa det kongelige Bryghus; her 
begik han imidlertid under Kjøbenhavns Belejring Under- 
slæb, hvorfor hans Bo blev beslaglagt 8 ). 

Den Ordning, Christian den Fjerde i sine sidste 
Leveaar efter Hertugen af Gottorps Exempel havde ind- 
ført med Hensyn til Havens Bestyrelse ved at over- 
drage Gartneren dens Vedligeholdelse i Entreprise for 
en vis aarlig Sum, ophørte i Begyndelsen af Frederik 
den Tredies Regering, idet Kaspar Ebclarher den 16. 
Marts 1649 paa sædvanlig Maade blev ansat som Gart- 
ner i Lysthaven fra 1. Maj samme Aar at regne med 
en aarlig Løn af 60 Rdlr. foruden Kostpenge 50 Rdlr., 
6 Tønder Rug, 8 Tønder Malt og 2 Lispund Lys 4 ), og 
i Kjøkkenhaven blev Klaus Scheer den 7. Februar 1649 
ansat som Gartner efter Laurits Mikkelsen med samme 
Løn som denne, 110 Daler Kurant aarlig 5 ). Man vendte 
dog, som vi nedenfor skulle se, senere under Frederik 



*) Vedel Simonsen, Jørgen Brahe S. 93. 

2 ) Otto Krags Kalenderoptegnelser i Danske Saml. 2. R. 2. B. S. 
71. — Den Dragt, Kongen bar ved Prindsessens Daab, opbevares 
paa Rosenborg. Brock S. 44. 

3 ) Nyerup, Frederik III. S. 218—219, Hist. Tidsskr. 4. R. 5. B. S. 
388—389 (meddelt af Hr. Biblioteksassistent Bricka). 

4 ) Kjøbh. Dipl. III. Nr. 457, Friis S. 57. 

5 ) Rentekammerets Bestallingsprotokol 3 a. 77. Om Laurits Mik- 
kelsen jvfr. ovenfor S. 44. 



79 

den Tredies Kegering en Tid lang atter tilbage til det 
gottorpske Bestyrelsesprincip. 

Af andre Funktionærer ved Kosenborg, som vare 
samtidige med Bertel Jensen, skulle vi nævne Nor- 
manden Jakob Jensen, som den 19. Januar 1649 
blev beskikket til kongelig Lademager (Rustmester) eller, 
som han i sin Autobiografi siger, til at have Inspektion 
paa Rosenborg med Hans Majestæts Livrustning; dette 
Embede varetog han ifølge sin egen Beretning »i al 
Skikkelighed, hvilket Hans Majestæt vel behagede«. Til 
Lon skulde han have fri Bolig, en sædvanlig Hofklæd- 
ning og Kost som kongelige Skippere, ligesom han og- 
saa skulde have fri Befordring i Tjenesteanliggender 
samt det fornødne Træ og Ben til Skæftningsarbejder; 
det første Aar fik han endog hele 4 »Liberie hver 
saa gode som hundrede Daler« 1 ), og senere blev han, 



J ) Kjøbh. Dipl. III. Nr. 444, Suhins Saml. 2. B. 3. H. S. 156. Det 
Rustkammer paa Rosenborg, med hvilket Jakob Jensen saaledes 
fik Tilsyn, bestod af to Værelser i det store Taarn, nemlig- det 
næstøverste, som i Inventarierne benævnes Rustkammeret over Re- 
galiekammeret, og- det derunder liggende, som kaldes Kunst- 
geværkammeret, og som altsaa egentlig er det, der ligger umid- 
delbart over Regaliekammeret. Det var i dette Rustkammer, at 
Lynilden under et forfærdeligt Uvejr Natten til den 28. Juni 
1666 slog ned, hvorved endel Geværer bleve nedkastede, uden 
at dog nogen større Skade synes at være sket (Beckers Saml. til 
Frederik III's Hist., II. S. 149, jvfr. Friis S. 106). Yaabnene, 
der senere bleve forøgede med endel, som havde tilhørt Grev 
Anton Gilnther af Oldenborg, og som vare faldne i Arv til den 
danske Konge, bleve afleverede fra Rosenborg i 1732 og findes 
nu for største Delen i Tøjhusets Samling. Foruden disse to 
Yærelser var ogsaa det øverste Kammer i det søndre Taarn taget 
i Brug til Rustkammer; de her opbevarede blanke Yaaben bleve 
imidlertid i 1758 afleverede fra Rosenborg til det kongelige Rust- 
kammer paa Christiansborg. Jvfr. Danske Saml. 2. li. 5. B. S. 
367 — 371. Den sidstnævnte Aflevering synes at være foran- 



80 

under 22. Marts 1652, forfremmet til kongelig- Dra- 
bant 1 ). 

Den Interesse, som Christian den Fjerde havde vist 
for Kemien ved Oprettelsen af Laboratoriet eller Destil- 
lerhuset i Haven samt ved Opførelsen af den store 
Smelteovn sammesteds, gik i Arv til hans lærde Søn 
Frederik den Tredie, under hvis Kegering Arbejderne 
her fortsattes, for en Del i endnu større Omfang end 
tidligere. Niels Jensen Holst, der, som vi have set, 
i de sidste Aar af Christian den Fjerdes Regering havde 
fungeret som Forstander for Destillerhuset, var imidler- 
tid nær bleven fortrængt fra denne Stilling af Havens 
tidligere Forstander Dr. Otto Sperling, der af Ulfeldt 
blev anbefalet hos Frederik den Tredie til at blive Ke- 
miker ved Laboratoriet, og som ogsaa virkelig fik en 
Bestalling med en aarlig Løn af 200 Rdlr. ; men da Dr. 
Fabricius bagvaskede ham og beskyldte ham for at være 
ukyndig i Kemien, kom han ikke i Besiddelse af Posten, 
hvorimod Ulfeldt, for at det ikke skulde have Udseende 
af, at Sperling var falden i Unaade, hjalp ham til at 
blive Hofmedikus 2 ). Niels Holst blev saaledes i uan- 
fægtet Besiddelse af sin tidligere Stilling og fik den 15. 
Marts 1649 en ny Bestalling som Destillerer med samme 



ledig-et ved en større Keparation af Slottet; thi ved Istand- 
sættelsen af den Skade, som ved Efteraarsstormene i 1880 hlev 
tilføjet Spiret paa det nordre Taarn, har det vist sig-, at Vind- 
fløjen, foruden at bære Christian den Femtes Navnechiffer med Aars- 
tallet 1692 nedenunder, tillige er forsynet med Frederik den Femtes 
Navnechiffer og- Aarstallet 1758, og- det tør maaske heraf sluttes, 
at de i Danske Saml. 2. E. G. B. S. 1 og- 2 nævnte Forandring-er 
med Hensyn til Karnapperne og- Trapperne have fundet Sted i 
bemeldte Aar. 

*) Kentekammerets Bestall. Prot. 3 a. 50. 

2 ) Suhms Nye Saml. 3. B. S. 228—229. 



81 

Løn som tidligere 1 ). Medens han, som vi ovenfor have 
set, kun havde siddet smaat i det i Christian den Fjer- 
des Tid, forbedredes hans Kaar betydeligt i Frederik den 
Tredies Tid, saa at han efterhaanden erhvervede sig en- 
del Ejendomme navnlig i Frederiksborggade, Rosenborg- 
gade, Tornebuskegade og Nørrevoldgade-), og under 
Kjøbenhavns Belejring kunde han saaledes ligesom den 
tidligere Slotsforvalter og daværende Proviantskriver 
Hans Hansen yde det betydelige Bidrag af 27 Rdlr. 
maanedlig til Garnisonen, medens Slotsforvalteren paa 
Rosenborg Johan Hack kun kunde afse l 1 In Rdlr. 3 ) 
Niels Holst fungerede som Destillerer under hele Frederik 
den Tredies Regering og levede endnu i Christian den 
Femtes Tid 4 ). 

Frederik den Tredies Interesse for Kemien var 
imidlertid af en noget anden Art end Christian den Fjerdes ; 
medens denne væsentlig havde havt Blik for dens An- 
vendelse til praktisk Brug, var Frederik den Tredie mere 



*) Sjæll. Reg. 22. 154, Friis S. 57. — Den 7. Januar 1654 fik han 
Befaling- til at levere Otto Krag- til Voldbjerg tolv Potter 
Maveakvavit af det Slag-s, som Kongen selv brugte. Kjøbh. Dipl. 
V. Nr. 830. 

2 ) Kjøbh. Dipl. I. S. 749, 751, II. S. 826, III. Nr. 496, 542, 570, 
610, 635, 637, 638, 643, 652, 660, 678, 679, 715, 745, 757, 937. 

3 ) Kjøbh. Dipl. III. S. 500. 

4 ) Han fik dog ikke sin Bestalling fornyet af Christian den Femte, 
idet det af Partikulærkassens Regnskaber ses, at Kaspar Ragi 
blev Destillerer i Haven ; Niels Holst ansøgte da »om Løn og 
den fordærved Yiin og Brændeviin, som i Kongens Kielder falder, 
saa og af Lysthaven hvis fornødent, og sine Distileer-Instrumenter 
fri for Afgift; ville saa levere hvad Species fornøden, og giøre 
Regnskab«, hvorpaa Kongen under 10. Maj 1672 resolverede: 
»Hvad Aqvavitter jeg vil have hos ham, vil jeg betale ham fore, 
og dermed er det giort«. Suhms Nye Saml. I. S. 41. Rente- 
kammerets Deliberationsprotokol 3. 24. 

6 



82 

alkymistisk anlagt, og Smelteovnen har utvivlsomt 
interesseret ham mere end Destillerhuset. De Arbejder, 
som Kaspar Herbach havde paabegyndt i det nye 
Laboratorium i Slutningen af Christian den Fjerdes Tid, 
bleve derfor fortsatte under Frederik den Tredies Ke- 
gering, og efter Herbachs Død 1664 blev den lærde 
Ole Borch 1 ) 1666 ansat ved Laboratoriet; men forst 
Aaret efter, da Europas paa den Tid navnkundigste Al- 
kymist JosefFrants Bor ro, som Ole Borch havde lært 
at kjende paa sin Udenlandsrejse, men uden at gjennem- 
skue, var kommen til Kjobenhavn, fik de alkymistiske 
Arbejder et større Omfang. Borro begyndte sin Virk- 
somhed i Laboratoriet i Rosenborg Have i Forening 
med Borch, men Forholdene her vare altfor smaa; der 
blev derfor opført nye Bygninger og Ovne, nye Red- 
skaber, ja selv en Gulddigel bleve anskaffede-), og der 
blev lagt Beslag paa megen Arbejdskraft, saa at de Ud- 
gifter, til hvilke han forledede Kongen ved sine prale- 
riske Løfter, vare meget betydelige 3 ). En Bygning, 
som han havde ladet opføre bag Børsen til sine Ex- 
perimenter, blev i 1669 flyttet til Sølvgade, hvor dens 



') Portræt af Ole Borch findes paa Rosenborg-. Brock S. 72. 

2 ) Mansa, Folkesygd. S. 440, Herholdt og Mansa, Saml. til den 
danske JÆedicinalhist, I. S. 157, 169 — 171, Bordings Danske 
Merkurius, Oktober 1667, Nyerup, Frederik III, S. 396. — Paa 
Eosenborg opbevares endnu Minder om Frederik den Tredies og 
Borros alkymistiske Virksomhed. Brock S. 55. 

3 ) Borro fik saaledes blandt Andet 30 Skaalpund Salpeter og en 
af de største Stykkugler, som paa Tøjhuset findes, en Tønde 
Svovl, 300 Favne stakket Brændeved, 80 Kobberplader, 4 Læster 
Cement, 100 Læster norsk Kalk og Materialierne af et gammelt 
Krudttaarn ved Vandkunsten; 300 Soldater bleve beordrede til 
at assistere ham ved hans Arbejder. Nyerup, Frederik III. S. 
397—398, Brock, Den oldenborgske Kongeslægt S. 55. 



83 

Plads endnu mindes i Benævnelsen Guldhuset 1 ). Efter 
Frederik den Tredies Død maatte Borro imidlertid 
skyndsomst forlade Landet, og hans Bygninger bleve 
snart efter nedrevne-). 

Det er ovenfor omtalt, at Bertel Jensen i Aaret 
1650 afgik som Slotsforvalter; efter ham blev Hans 
Rostgaard, der den 24. Juni 1648 var bleven for- 
fremmet til ældste Sølvpopsvend n ), den 20. Maj 1650 
ansat som Foged paa Bosenborg fra 1. samme Maaned 
at regne 4 ). Hans Bestalling er i det Væsentlige ens- 
lydende med de foregaaencle, med Undtagelse af, at 
Rosenborg, der i de tidligere Bestallinger siges at ligge 
udenfor Kjøbenhavn, nu, da Fæstningsværkerne senere 
vare blevne udvidede 5 ), angives at ligge »udi vorKjøb- 
stad Kjøbenhavn«; det er formentlig af denne Grund, 
at den Passus, der omhandler Fremmedes Indladelse i 
Haven under Kongens Fraværelse , er udeladt i Rost- 
gaards og de følgende Slotsforvalteres Bestallinger. 

Efterretningerne om de Besøg, Frederik den Tredie 
aflagde paa Rosenborg, medens Rostgaard var Slots- 
forvalter, indskrænke sig til tvende Optegnelser af 
Jørgen Brahe i hans Dagbøger, hvor det berettes, at 



a ) Mansa Folkesygd. S. 440—441, Herholdt og- Mansa, Saml. til 
den danske Medicinalhist. I. S. 171 — 174, Bordings Danske 
Merkurius, Marts 1669, Nyerup, Frederik III. S. 396—397. 

2 ) Materialierne bleve for en Del anvendte til den nye Nørreport. 
Herholdt og Hausa, Saml. til den danske Hedicinalhist. I. S. 
170 Anm. æ, Lassen, Kjøbh. Befæstn. Hist. S. 68. Anm. 1. 

3 ) Thura, Hans Kostgaards Liiv og Levnet, S. 46. 

4 ) Sjæll. Reg. 22. 355—357, Rentekammerets Bestall. Prot. 3 a. 
102-103, Thura S. 47, Friis S. 57, Hans Rostgaards Tegne- 
bog i Danske Magazin, 3. R. 1. B. S. 259. 

5 ) Lassen, Kjøbh. Befæstn. Hist. S. 67, jvfr. Schlegels Samml. 2. 
B. 3. H. S. 86-87. 

6* 



84 

hele Rigsraadet den 11. August 1650 var »udbødet i 
kongelig Majestæts Have til Gjæst af kongelig Majestæt 
til Klokken tolv«, samt at han og Jørgen Sefeldt den 30. 
Maj 1653 vare til Gjæst hos kongelig Majestæt i Haven 1 ). 
Med Hensyn til Eostgaards personlige Forhold i 
denne Periode skulle vi bemærke, at han endnu var 
ugift, men han levede sammen med sin Husholderske 
Enken Marie Keich, en Søster til den bekj endte David 
Skolemester; hun fødte ham i Aaret 1651 en Søn, 
Jakob Rostgaard, som blev dræbt i Rendsborg 1687 2 ). 
Hans Rostgaards Biograf Laurits Thura, der angiver, 
at han meddeler en udførlig og sandfærdig Beretning 
om hans »lovlige« Forhold i hans Livs Tid, fortier imid- 
lertid hans Forhold til Marie Reich. 

De sex Aar, Rostgaard tilbragte paa Rosenborg som 
Slotsforvalter, vare i det Hele en lykkelig og rolig Tid 
for ham; Thura rimer herom saaledes: n ) 

Sex fulde Vintre toog Land den d Bestilling- nøje 
Og meget vel i agt, og var hans Haand og Øje 
Hos hver dend Ting, der var, at af Hans Majesteet 
Blev intet, uden for sin Skik og Orden, seet. 
Hvad dyrebart og rart paa Slottet var i Gjemme, 
Var, som det liafde haft i Mandens Hjerte hjemme, 
Og, naar det for en Dag ved Kongens Ordre kom, 
Det gjemtes strax igjen, som Stedens Helligdom. 
Det stood. som det var blæst, i hver en Sal og Stue: 
Og, saae mand nogen Plæt fra mindste Myg og Flue 
Paa Boord og Geridon, paa Spejle, Stoole, Glas, 
Paa Lyys-Arm og Gardiin, fik Pigen vist sit Pas. 
Arachne fik ej lov engang at spende Traade 
I Poort og Galleri; (Dend var i større Naade 
Blandt dem, der hendes Børn ved Pundevegt og Tal 
I Bøtte, Pose, Sek bar op i Herre-Sal. 4 ) 

x ) Vedel Simonsen, Jørgen Brahe S. 95, 111. 

2 ) Bruun, Frederik Eostgaards Liv og Levnet S. 2 Anm. 

3 ) Thura S. 48—51. 

4 ) Ifølge Thura S. 49 sigtes der herved til en Beretning om, at 



85 



Hvad ogsaa forefaldt i Haven at beskikke', 
Til Kong-ens Velbehag, forsømtes heller ikke : 

Og, toog ej Gartneren sin Gjerning vel i agt, 

Da blev med Eftertryk det ham i Tanke bragt. 
Just derfor motte hånd og allehaande lide, 
Og ofte dybt udi fuld suurt et Æble bide, 

Dog lood det, som hånd drak hin søde Engle-Drik 

Paa Rosenborg, og der paa lutter Rooser gik. 
Thi, kom til ham en Ven, »Her er et Himmerige, 
(Fik hånd at høre strax) »og her, saa sagt at sige, 

»Du lever som en Printz, hvad kand du ønske meer? 

»Paa Rosenborg Natuur og Kunst tillige leer. 
»See hist, hvor Svanen need i smelted Sølv sig dukker; 
•>See, hvor Pomona der sig dybt mod Joorden bukker; 

»See her, hvor pyntelig og nipper Flora staar; 

»Kong Salomon ej selv i Skjønhed hende naaer. 
»See der en liden Lund,' en Priis for alde Skove, 
»Hvor roosomt er at gaa, og stundom sødt at sove; 

»See her en liden Høj, ved Kunsten net føørt op, 

»Ej u-liig Helicon og Pindi Bjerge-Top. 
»Naar andre rejse langt, en Natter-gål at høre, 
»Har du det Sukker-Neb ret lige ved dit Øre; 1 ) 

»Soolsoort og Finke med Musik paa Linde-Top, 

»Saa tidt du er til Boords, frivillig varter op. 
»Hvad Lyst og Aande-rum Monarken mellemstunde 
»Af Rigets Byrder træt, i disse køle Lunde 

»Forfridsker Sindet med, har du, saa tidt du vil, 

»Og aarlig faaer endda af Kongen Penge til. 

Men, — fortsætter Thura — i hvor smukt der var i Paradises Lunde, 
Dog sisled Slangen der, med kløfted Brod i Munde; 

Var end dend Have skjøn, lives Frugt var lutter Guld, 
Laa dog en Drage der, af Gift og Ædder fuld. 
Saa gik det ogsaa her: Thi, Gartneren til Ville, 
Fik een og anden Lyst, for Rostgaard Garn at stille, 
Og brugte hemmelig ald deres Kunst og Magt, 
At faa, i hvor hånd kom, en Steen i Vejen lagt. 



Kejser Heliogabal engang lod samle alle de Edderkopper, som 
kunde opdrives i Rom; disse vejede 10000 Pund og vare saaledes 
et Bevis paa Stadens uhyre Størrelse. 
*) Endnu i Slutningen af det 18. Aarhundrede fandtes der Natter- 
gale i Rosenborg Have, jvfr. Werlauffs Erindr, i Hist. Tidsskr. 
4. R. 4. B. S. 373—374. 



86 



Hvad mellem Gartneren og ham var Kood til Trætte, 

Eragter ikke jeg fornødent lier at sette: 

Dog har jeg Gjenpart af Kong Fridrichs eget Breev, 
Som hver sin Gjernings Maal og Grændser foreskreev. 

Forinden dennem lood sig Ebelacher binde, 

Og Rostgaard, som tilforn, toog sit i Agt og Minde, 
Hvorved da aldting blev i bedste Folder lagt, 
Og Tvist og Misforstand gesvindt af Vejen bragt. 

Med Hensyn til den her berørte »Irring og Mis- 
forstand« mellem Rostgaard og Gartneren Kaspar Ebel- 
acher udgik der den 11. Februar 1654 Ordre til Adam 
Henrik Pentz og Erik Krag om at kalde begge Parter 
for sig og forhøre dem i hinandens Nærværelse om, 
hvilke Beskyldninger de havde at fremføre mod hinanden, 
og derefter gjøre fornøden Indberetning 1 ). Sagen blev 
hurtig afgjort, idet der den 21. samme Maaned blev 
udfærdiget en Skrivelse, som nærmere bestemmer 
Grændserne for hvers Virkekreds 2 ), saaledes »at Fogden 
skal efter sin Bestalling have Indseende med Lysthuset 
og dets Gemakker og den liden øverste Lysthave der 
omkring Huset med dets tilliggende Grave, Damme 
og Søer, saavidt hans Formand og han hidindtil Inspek- 
tion derover havt haver, saa og iligemaade have Op- 
syn, at Stakitværket og Plankerne omkring den store 
Lysthave, som det sig bør, bliver vedligeholdt, men med 
Urterne og Træer deri at plante, pode og optage, saa- 
velsom Urtefrø at sælge eller kjøbe, skal Urtegaards- 
manden alene være raadig efter hans Bestallings Ind- 
hold, som han for os selv agter at svare, og samme 
vores Lysthave kan tjenlig eragtes, hvormed Fogden 
sig ej videre skal have at befatte enten Indkjobet eller 



*) Sjæll. Tegn. 33. 29. 
2 ) Sjæll. Reg. 23. 509. 



87 

Udkjøbet angaaende. Men de Penge, som over vores 
Fornødenhed i bemeldte Have for Blomster, Urter eller 
saadant at sælge kunne blive tilovers, dennem haver 
bemeldte Urtegaardsmand med største Troskab at ind- 
samle og dennem siden paa en vis Tid om Aaret til 
bemeldte Foged at overlevere, som dennem af hannem 
haver at annamme, kvitterende for saa mange, som han 
i saa Maader bekommendes vorder, og os dennem siden 
saaledes til Regnskab føre.« Skrivelsen ender med en 
Opfordring til begge Parter om for Fremtiden at leve 
fredelig sammen. 

Hos Frederik den Tredie vedblev Rostgaard, trods 
sine Misunderes Rænker, at være i høj Gunst; Kongen 
forærede ham saaledes den 30. December 1651 Mate- 
rialierne af en til Nedbrydning bestemt Bygning 1 ) og 
den 8. Marts 1656 en Bacchusfigur af Sten, der stod i 
Rosenborg Have, og som senere blev flyttet til Rost- 
gaards Ejendom Krogerup; herom hedder det hos Thura 2 ) : 

Ja Kraagerup endnu, ved Kongens Skenk og Gave, 
Sig seer bepryded i dends store Abild-Have; 

Hvor Bacchus, gjoort af Steen, er paa en Tønde sat, 

Og har i høyre Haand en dejlig Drue fat. 
Om dende Bacchus jeg mig haver ladet sige, 
At hånd fra Eosenborg tilside motte vige, 

Endeel af Aarsag, hånd var stødt paa Haand og Fad, 

Men allermest, fordi hånd uden Skjoorte sad. 

Medens Rostgaard var Slotsforvalter paa Rosenborg 3 ), 
besøgte han af og til Peder Christensen med Tilnavnet 



a ) Thura S. 51. 

2 ) Thura S. 51, jvfr. Kettelserne. 

3 ) I Slutningen af hans Funktionstid blev der, den 29. Februar 1656, 
givet ham Befaling til at udvise Glasbrænderen Kobert Colnet et 
Værelse derudi Haven til hans Svend og fra Oldfruen skaffe 
denne en Seng med fornødne Sengeklæder. Sjæll. Tegn. 33. 503. 



88 

Svensk, der i sin Tid havde været Kammertjener hos 
Christian den Fjerdes Sønner Frederik og Ulrik og 
senere havde havt Kjøbenhavns og Frederiksborg Lade- 
gaarde i Forpagtning, men som i 1652 havde kjøbt 
Bygningerne paa Krogerup, hvis Jorder Kronen imid- 
lertid ejede 1 ). Den 11. Juli 1655 blev Postgaard paa 
Krogerup trolovet med Peder Christensens yngste Datter 
Kirsten 2 ), der var født 1637 3 ); men det blev ikke paa 
Rosenborg, at han indførte hende som sin Hustru, idet 
han 1656 blev beskikket til Ridefoged i Kronborg Amt 
fra 1. Maj samme Aar at regne 4 ); inden han forlod 
Rosenborg, fik han deu 26. April 1656 for sin og Kirsten 
Pedersdatters Livstid Brev paa Krogerup med de samme 
Privilegier og Friheder, som havde været tilstaaede 
Peder Christensen 5 ), og her blev hans Bryllup fejret den 
21. September samme Aar <; ). 



') Thura S. 52, 53, 66, 67. 

2 ) Thura S. 62. 

3 ) Tliura S. 212. 

4 ) Thura S. 63. Den 19. Maj fik Rentemestrene Ordre til at be- 
tale ham, hvad han havde tilgode som Fog-ed paa Rosenborg. 
Sjæll. Tegn. 33. 542. 

5 ) Sjæll. Reg. 23. 782 — 7S3. — Hans Rostgaard var ogsaa Ejen- 
domsbesidder i Kjøbenhavn. Kjøbli. Dipl. I. S. 765, III. Nr. 
633, 640, 655, 1032. 

6 ) Thura S. 64. Peder Christensen nyttede nogen Tid efter til 
Helsingør, hvor han døde den 26. Juli 1657 i en Alder af 66 
Aar; hans Hustru Ane Jensdatter var allerede død 1655 i en 
Alder af 62^2 Aar. Rostgaards Deltagelse i Krigen 1658 — 
1660, navnlig hans, Stenvinkels og Henrik Gerners Forsøg paa 
at fravriste Svenskerne Kronborg, er tilstrækkelig bekjendt. Efter 
Krigen fik han den 28. Marts 1661 til Belønning Krogerups 
Grund til Eje og blev tillige under 10. December 1661 beskikket 
til Fiskemester i Kronborg Len. Efter sin Hustru Kirsten Peders- 
datters Død den 5. April 1668 giftede han sig den 11. April 
1670 paa Krogerup med Kathrine Asmusdatter Arendrup, Enke 



89 

Samme Dag Hans Rostgaard fik Brev paa Krogerup, 
den 26. April 1656, blev Johan Hack udnævnt til hans 
Efterfølger paa Rosenborg fra 1. Maj samme Aar at 
regne 1 ). Johan Hack, hvis Bestalling er enslydende med 
Rostgaards, havde begyndt sin Lobebane den 24. De- 
cember 1652 som Fyrbøder hos Dronningen-). I hans 
Funktionstid indtraf skjæbnesvangre Begivenheder for 
Danmark; Forholdet til Sverig var nemlig blevet meget 
spændt, og fra forskjellige Sider blev Danmark opfordret 
til at bryde med dette Rige; en moskovitisk Gesandt 
var saalecles bleven afsendt hertil for at virke i denne 
Retning, og han synes i Juli 1656 at være bleven 
trakteret i Kongens Have 3 ); af større Betydning var 
det Gesandtskab, som Generalstaterne, tilskyndede af 
Karl Gustavs Fremgang i Polen, ved hvilken Hollæn- 
dernes Handel paa Østersøen blev truet, omtrent paa 
samme Tid sendte hertil; dets tre Medlemmer Conrad 



efter Lorents Petersen, Forvalter paa Hørsholm. Rostgaards 
anden Hustru, der var født i Flensborg' den 13. September 1636, 
skjænkede liam den 30. August 1671 Sønnen F r e d e ri k K o s t g a a r d, 
der som Gehejmearkivar i en længere Aarrække var knyttet til 
Rosenborg, i hvis Kjælder Arkivet en Tid lang opbevaredes, 
indtil det 1720 blev flyttet til den Bygning, hvor det endnu be- 
finder sig. Efter Kathrine Asmusdatters Død den ',',4. Februar 
1672 giftede Hans Rostgaard sig den 14. Januar 1674 paa 
Nellerup med Dorthe Rode, Enke efter Fyrmester Peder Jensen 
Grove; hun døde Treaarsdagen efter i Barselseng i sit 44. Aar. 
Den 9. Februar 1681 blev Rostgaard Amtsforvalter over Kron- 
borg Amt. Han døde paa Krogerup den 31. December 1684 
og blev begraven i St. Olaikirke i Helsingør ved sine tre Hustruer. 
Thura S. 62, 64, 67, 205, 207, 212, 220, 222, 241, 243, 247, 
257, 263 og Rettelserne, Bruun, Frederik Rostgaard S. 3, 4, 220. 
*) Sjæll. Reg. 23. 781—782. 

2 ) Rentekammerets Bestall. Prot. 2 a. 44 (meddelt af Hr. Arkiv- 
chef Grundtvig). 

3 ) Beckers Saml. til Frederik IIFs Hist. I. S. 110. 



90 

van Beuningen, Godert Adrian van Keede tot Ame- 
rongen og Matthias van Yiersen havde hyppige Kon- 
ferencer med ^Rigshofmesteren Jochum Gersdorf; en af 
disse, der afholdtes i August 1656 i Overværelse af 
den kurbrandenborgske Minister Evald Kleist, der 
skulde mægle mellem Danmark og Sverig, fandt Sted 
i Kongens Have og varede i næsten fire Timer 1 ). 
Krigspartiet fik dog Overhaand, og Danmark styrtede 
sig aldeles uforberedt i Krig med Sverig, navnlig i 
Tillid til Hjælp fra Holland, hvis ovennævnte tre Am- 
bassadører kort efter Krigserklæringen i Juni 1657 
bleve regalerede af Hans Majestæt i Haven under 
aaben Himmel og i det Grønne med et prægtigt Maal- 
tid under meget kordiale Yttringer af Hengivenhed til 
den nederlandske Stat; ved Taffelet vare, foruden Deres 
Majestæter, Hertugen og Hertuginden af Holsten-Sønder- 
borg, Bigshofmesteren , tvende Bigsraader, Admiral 
Bjelke 2 ), Generallieutenant Gyldenløve og Sekretæren Hi\ 
Krag tilstede 3 ). Den forventede fremmede Hjælp udeblev 
imidlertid, og Krigen fik snart en sørgelig Afslutning 
ved Freden i Boskilde; men den blussede nogle Maa- 
neder efter op paany, da den svenske Konge pludselig 
brød Freden ved at landsætte Tropper paa Sjælland. 
Frederik den Tredie lod da strax den svenske Gesandt 
Sten Bjelke, under Paaskud af at ville beskytte ham 
mod Folkets Baseri 4 ), den 14. August 1658 hensætte i 
Forvaring paa Bosenborg 5 ), og den 17. næstefter fik 



*) Becker, I. S. 115. 

2 ) Portræter af Henrik Bjelke findes paa Rosenborg. Brock S. 53. 

3 ) Becker, I. S. 375. 

4 ) Mémoires du Chevalier de Terlon, I. S. 251. 

5 ) Bircherods Dagbøger S. 12. 



91 

Sten Hondorf og Holger Vind Befaling til at opvarte 
ham der 1 ), ligesom det den 31. samme Maaned blev 
forordnet, at Præster skulde med Prædiken og Embeds- 
forrettelse betjene ham til Salighed 2 ). Der blev iøvrigt 
efter Omstændighederne ogsaa i andre Henseender sørget 
godt for ham i hans Arrest; saaledes lod Kongen den 
8. December samme Aar udvise to Træer af Amager 
Lund til Brændsel for ham 3 ), men han blev meget 
skarpt bevogtet, som det fremgaaer af en Befaling af 7. 
Januar 1659, ved hvilken Foder-Marskallen beordres til 
strax at ordinere »tre eller fire af vores Enspændere, 
som med deres Gevær til Fods paa Kosenborg Nat og 
Dag hos den svenske Kigens Baad Sten Bjelke kunne 
holde Yagt udenfor Gemakkerne, og i Synderlighed 
flittig at give Agt paa, at ingen, som ikke vel er kjendt 
eller og af slig Kondition, at om hannem intet For- 
tænkeligt er at præsumere, tillades at maa gaa ind eller 
ud hos hannem eller hans Folk, i Synderlighed ingen 
gemen Soldat eller andre gemene Folk heraf Byen, som 
lettelig kunde lade sig bestikke med Penge, Kundskab 
eller Breve frem eller tilbage at fore, til hvilken Ende 
formeldte Foder-Marskal haver sig selv undertiden en 
Gang hver Dag derud at begive, Vagten at visitere og 
fornemme, hvem der sammesteds ind og ud passerer.« 4 ) 
Der foreligger vel ingen Oplysning om, i hvilke 
Værelser paa Kosenborg Sten Bjelke har boet under sit 
Fangenskab, men det er neppe urimeligt at antage, at 



x ) Sjæll. Tegn. 34. 677—678, Friis S. 106. 

2 ) Hjøring-, Leyrs-Krantz O S. 15, Leyres Politie b S. 2. 

3 ) Nyerup, Frederik III, S. 176. Samtidig blev der tildelt Vasker- 
huset i Haven 2 Træer. 

4 ) Hist. Tidsskr. 4. R. 5. B. S. 397—398. 



det maa have været i den nederste Etage, hvor han 
ikke kunde iagttage, hvad der foregik paa Yoldene ; disse 
vare iovrigt udenfor Kosenborg saa lave, at man kunde 
ride op paa dem 1 ), og her havde i Begyndelsen af 
Belejringen Studenterne deres Post; de maatte selv 
gaa og trille med Hjulborene om Dagen for at ud- 
bedre Fæstningsværkerne; Obersten, Kjeld Lange, som 
var forlovet med Grevinde Scheel, gik ligesom de 
andre Officerer hver med sin Hjulbør foran og trillede, 
for at den ene ikke skulde være bedre end den 
anden 2 ); til Vagthus blev der anvist dem en Stald- 
bygning i Haven, men da denne ikke var videre 
bekvemt indrettet, foretrak en Bel af Studenterne at 
gjøre sig Hytter til at opholde sig i, naar cle ikke stode 
paa Post, og at grave sig Huler ind i Yolden 3 ); Stu- 
denterne bleve nogen Tid efter afløste af Borgerskabet, 
medens hine fik Post nærmere ved Østerport 4 ) ; i Rave- 
linen ved Vandporten ved Kongens Have bestod Be- 
sætningen derimod af Soldater 5 ). Da Hollænderne om 
Aftenen den 29. Oktober 1658 kom til Undsætning, be- 
satte de med en Styrke af 38 Kompagnier Volden fra 
Kongens Have om til Kastellet 6 ). 

Det maa have været pinlige Timer, Sten Bjelke til- 
bragte paa Rosenborg hin Nat mellem den 10. og 11. 
Februar 1659, da hans Landsmænd iværksatte Hoved- 



a ) Leyrs-Krantz, A S. 10, Nyerup, Frederik III, S. 427. 

2 ) Eørdam, De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbh. 
Forsvar S. 28, Nyerup, Frederik III, S. 427. 

3 ) Rørdam, S. 32, 35—30. 

4 ) Rordam, S. 43. 

5 ) Leyres Politie f S. 4. 

6 ) Leyres Politie a. St. ; Rørdam S. 80. 



93 



stormen paa Kjøbenhavn ; thi Kampen rasede ogsaa vildt 
i Nærheden af hans Fængsel. Fra Helmers Skandse 
til Kosenborg Bolværk havde Generalmajor Trampe 
Kommandoen og derfra til Østerport Generalmajor 
Joachim von Breda ; i Kosenborg Bolværk, hvor Arme- 
ringen bestod af 10 Metalkanoner, var der en Stykkapitajn 
ved Navn Matthias Gifiler; i den ene Halvdel afKurtinen 
ved Rosenborg Bolværk stod et Kompagni Borgere af 
Klædebo Kvarter, hvis Kapitajn var Bager Michel Røbche, 
ligesom de ogsaa havde en Reservekapitajn ; Kurtin en 
fra Rosenborg Bolværk af samt det derved liggende 
Bolværk var besat af Oberstlientenant Henning Qvitzau 
med fire Kompagnier Soldater; nede i Ravelinen stod 
et Kompagni Soldater samt en Kapitajn af Qvitzans 
Regiment; henimod Bolværket ved Kongens Have stod 
i Reserve Oberstlientenant Jacksen med to stærke 
Kompagnier Haandværkssvende 1 ). 

Den 19. April 1659 blev Sten Bjelke, for bedre at 
opvartes, flyttet fra Rosenborg til Ulfeldts Gaard i Lov- 
stræde 2 ), hvortil hans Folk vare blevne førte fra Raad- 
hnset den 18. Angust 1658, og hvor de bleve bevogtede 
af Borgerskabet :] ), men han synes senere atter at være 
bleven ført tilbage til Rosenborg, da den franske Ge- 
sandt Terlon beretter, at han den 20. (10.) Jnli 1659, 
efter af Frederik den Tredie at have opnaaet Tilsagn 
om hans Løsladelse, begav sig til Kongens Have, hvor 
Sten Bjelke og hans Hnstru vare i Arrest, og hvor 
Terlon ved sin Ankomst traf en Officer, som medbragte 



») Nyt hist. Tidsskr. 5. B. S. 280, 282, 279. 

2 ) Leyrs-Kran^z O S. 3-4, V S. 9. 

3 ) Sjæll. Tegn. 34. 678. 



94 

Befalingen om Løsladelsen ; Terlon ledsagede dem da begge 
til deres Logis, hvor hele deres Familie var forbleven 
under deres Fangenskab, og førte dem derpaa nd af 
Staden til den svenske Konge, som endnu holdt Kj ©ben- 
havn indesluttet 1 ). Fredsunderhandlinger havde imid- 
lertid allerede længe været i Gang, og den 30. Maj 
1659 havde saaledes hollandske Gesandter været til 
Audients paa Kosenborg i den Anledning-), men først 
i Maj 1660 kom Freden istand. Man synes dog, belært 
af den sørgelige Erfaring fra det uventede Overfald i 
1658, ikke ret at have troet den; thi endnu den 20. 
Juli 1660 holdtes, foruden Øster- og Vesterport, tillige 
Yandporten ved Kongens Have tillukkede 3 ). 

Kort efter Fredsslutningen fik Kosenborg Besøg af 
Ex-Dronning Christine af Sverig 4 ), der paa Gjennemrejse 
opholdt sig her nogle Dage; hun kom nemlig den 14. Sep- 
tember 1660 om Eftermiddagen henved Kl. 5 til Kjøbenhavn, 
hvor hun modtoges med stor Æresbevisning; ikke blot 
alle de regulære Tropper baade til Hest og til Fods, men 
ogsaa Borgerne vare i Yaaben ; begge Deres Majestæter 
samt Prindsen og de kongelige Prindsesser, ledsagede 
af mange Adelsmænd, Hofjunkere og adelige Damer, 
mødte hende omtrent den halve Vej mellem Staden og 
Lejrpladsen, hvor hun steg ind i Kongens Kareth og 
tog Sæde ved hans højre Side; hun blev derpaa fort til 



1 ) Mémoires du Chevalier de Terlon, II. S. 429—431. Hjøring 
siger, at Sten Bjelke kom ud af sin Arrest den 18. August, 
jvfr. Leyrs-Krantz O S. 4, X S. 15. Samme Dato har Bircherod 
i sine Dagbøger S. 36. 

2 ) Leyrs-Krantz X S. 4. 

3 ) Leyrs-Krantz N. S. 15. 

4 ) Portræt af Dronning Christine findes paa Hosenborg. Brock 
S. 43. 



95 

Lysthuset i Haven, men allerede den 17. rejste hun til 
Helsingør, og Dagen efter blev hun, efter at have beset 
Kronborg, af Niels Juel fort over Sundet paa en konge- 
lig Jagt 1 ). 

Efter Krigen fik Johan Hack, formodentlig til Beløn- 
ning for det af ham til Garnisonen under Belejringen 
ydede maanedlige Tilskud af l 1 ^ Rdlr. 2 ), den 30. Oktober 
1660 Brev paa Havrebjerg Mølle 3 ), men han vedblev dog 
endnu et Par Aar at være Slotsforvalter paa Rosenborg; 
han oplevede saaledes i Januar 1662 et Besøg af en fransk 
Envoyé paa Slottet; denne, der var paa Gjennemrejse 
til Sverig, var den 20. kommen til Kjøbenhavn, og ved 
hans Ankomst var baade Rytteriet og Garnisonen i 
Gevær; han blev modtagen udenfor Staden af Kantsleren 
og blev indlogeret i Kongens Have 4 ). I Begyndelsen 
af Maj samme Aar gav Kongen en Søndag Aften Au- 
dients i Haven til Grev Thott, cler ligeledes var paa 
Gjennemrejse til Sverig; Greven blev der til Taffels 5 ). 
I Juli samme Aar fandt der en Dameturnering tilvogns 
Sted i Haven, idet Dronningen, den ældste Prind- 
sesse (Anna Sophie) og adskillige Damer heraf Staden 
»havde det Tidsfordriv for at løbe med de danske Post- 
vogne til Rings« der 6 ). Den 27. Januar 1663 blev 
Johan Hack imidlertid beskikket til Tolder i Korsør 
med en aarlig Løn af 200 Rdlr. 7 ), og under 18. Maj 



2 ) Becker I. S. 429, 199. 

2 ) Kjøbh. Dipl. III. S. 500. 

3 ) Sjæll. Tegn. 36. 13. — Johan Hack var tillige Ejendomsbesidder 
i Kjobenhavn. Kjøbh. Dipl. III. Nr. 759 og I. S. 765. 

4 j Becker I. S. 275. 

5 ) Becker I. S. 288. 

6 ) Becker I. S. 300. 

7 ) Rentekammerets Bestall. Prot. 7 a. 60—61. 



96 

fik han Ordre til at aflevere Slottet'). Som Tolder fik 
han den 4. Oktober 1665 Brev paa at anrette en Stads- 
kj ælder i Korsør eller Privilegium paa at sælge Yin, 
Brændevin og 01 2 ), et Erhverv, der, som det vil erindres, 
i Bestallingerne for Slotsforvalterne paa Rosenborg var 
forbudt disse. Han døde nogle Aar efter ; thi 1675 maatte 
hans Enke Anna Kathrine paa Grund af nyt Ægteskab 
opgive Havrebjerg Mølle, som Johan Hack og hun havde 
nydt kvit og frit i 14 Aar. Denne Mølleejendom, der var 
23 Tønder Hartkorn stor, blev da den 10. Maj 1675 til- 
skjødet Poul Nielsen (Rosenpalm) for 1666 Rdlr. 4 
Mark 3 ). 

Efter at Johan Hack var bleven befordret til Tolder 
i Korsør, blev Anders Thomsen 4 ) under 19. Februar 
1663 ansat som Foged paa Rosenborg med en aarlig 
Løn af 236 2 /s Rdlr., af hvilket Beløb han imidlertid 
skulde afholde Udgifterne til en Tjener og en Hest. 
Hans Bestalling er ellers enslydende med Formændenes, 
selvfølgelig dog med Tilføjelse af hans Pligter lige- 
overfor Arvekongedømmet: »Thi skal han være os som 
sin rette Arveherre og Konning lydig, huld og tro, vort 
og vores kongelige Arvehuses Gavn, Bedste og Fordel 
i alle Maader søge og befordre, al Skade og Fordærv 
derimod hindre og afværge«. Kort efter blev imidlertid 
det engang tidligere anvendte gottorpske Bestyrelses- 
princip paany indført med Hensyn til Lyst- og Kjøkken- 
haven, idet der i Aaret 1663 blev afsluttet Kontrakter 



*) Sjæll. Tegn. 36. 498. 

2 ) Sjæll. Reg-. 26. 98. 

3 ) Personalhist. Tidsskr. I. S. 272. 

4 ) Kentekammerets Bestall. Prot. 4. 107, 7 a. 77—79. 



97 

med Gartnerne Kaspar Ebelacher og Henrik Dehn 1 ) om 
mod et Beløb af henholdsvis 900 Rdlr. og 700 Rdlr. at 
besørge Driften for deres egen Regning, saaledes at de 
selv skulde holde dem vedlige og levere til Hofhold- 
ningen, hvad der behøvedes af Havesager og deslige, og 
denne Ordning fik, da den saakaldte lille Lysthave, der 
laa indenfor Slottets Grave, ifølge den ovenfor nævnte 
Skrivelse af 21. Februar 1654 henhørte under Pogden, 
ogsaa Indflydelse paa Anders Thomsens Stilling, idet 
der ogsaa med ham blev oprettet en lignende Kontrakt, 
ifølge hvilken han mod et aarligt Vederlag af 400 Rdlr., 
foruden at forrette Fogedtjenesten paa Slottet (hvorfor 
han, som nys bemærket, ifølge sin Bestalling skulde 
have 236 -/r. Rdlr. til sig selv, en Tjener og en Hest) 
tillige skulde besørge Vedligeholdelsen og Driften af be- 
meldte lille Lysthave-). 



*) Henrik Dehn var bleven ansat som Klaus Scheers Eftermand i 
Kjøkkenhaven den 21. April 1657. Kjobh. Dipl. III. Nr. 751. 

2 ) I Rentekammerets Bestallingsprotokol 4. 157—159 lindes de af 
de tvende Gartnere samt Anders Thomsen paa Tydsk indgivne 
Overslag over Udgifterne ved Haverne og Slotsforvalterembedet. 
Henrik Dehn anslaaer de aarlige Udgifter for Kjøkkenhavens 
Yedkommende til følgende: Lønning til Gartneren 50 Rdlr., 
Kostpenge til denne 50 Rdlr., Lønning til en Svend 20 Rdlr., 
Kostpenge til denne 40 Rdlr., Lønning til en Dreng 10 Rdlr., 
Kostpenge til denne 40 Rdlr. Da lian imidlertid selv hidtil har 
maattet forrette baade Svende- og Drengearbejde med, men'Hof- 
staten og Haven daglig udvides, vil det være umuligt for Frem- 
tiden at bestyre Haven med saa faa Folk; han andrager derfor 
om, at Kongen yderligere vil bevilge ham 60 Rdlr. til Lønning 
og Kostpenge til endnu en Svend. Endvidere udkræves 224 
Rdlr. til 6 Arbejdskarle å 1 g daglig fra 1. Marts til 31. 
Oktober (eller i 8 Maaneder å 28 Arbejdsdage), 115 Rdlr. 3 £ 
til 6 Koner å 11 p daglig (denne Taxt ses ogsaa at have gjældt 
1658—1659, jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. 5. B. S. 413, Anm. 2) 
fra 1. April til 30. September (eller i 6 Maaneder å 28 Arbejds- 
dage) samt 40 Rdlr. aarlig til Frø: endelig til forskjellige Red- 

7 



98 

Denne Ordning bestod dog ikke længe; thi nnder 
14. Jannar 1666 blev det overdraget Anders Thomsen 



skaber 55 Rdlr. 2 #'. Han tilføjer, at han hidtil aarlig fra 
den kongelige Vinkjælder har faaet 15 Oxehoveder til Surkaal og 
1 Anker Vineddike samt fra Holmen 4 Tylter Brædder til at 
lægge over Artiskokkerne i Kjælderen; paa Gjødningen, som 
behøves til Haven, kan han ikke ansætte Prisen. Da hans Over- 
slag tilsammen lyder paa 704 Rdlr. 5 $, og der blev bevilget 
ham 700 Rdlr., vil det ses, at han til Kjøkkenhavens Bestyrelse 
for hans egen Regning omtrent fik, hvad han behøvede; han 
forpligtede sig for den akkorderede Sum til ikke alene som 
forhen aarlig at forsyne det kongelige Kjekken med det Nød- 
vendige, men ogsaa saavidt muligt i alle Henseender at for- 
bedre Haven, saa at der forhaabentlig i det Mindste ingen 
Klage skulde komme over ham. 

Ikke saa heldig var Kaspar Eb elach er med Hensyn til Ud- 
gifterne til Lysthaven, idet han fik næsten 200 Rdlr. mindre, end 
hans Overslag lød paa ; han beregner Udgifterne saaledes : Kostpenge 
til Gartneren 50 Rdlr., Lønning til denne 60 Rdlr.. Kostpenge 
til 4 Svende å 40 Rdlr. = 160 Rdlr., Lønning til disse å 20 
Rdlr. = 80 Rdlr., Kostpenge til 2 Drenge å 40 Rdlr. = 80 
Rdlr., Lønning til disse å 10 Rdlr. = 20 Rdlr., fra 1. April 
til St. Hansdag Lønning til ^0 Arbejdsfolk å 11 <3 daglig i 12 
Uger 165 Rdlr., fra St. Hansdag til Mikkelsdag Lønning til 16 
Personer å 11 j$ daglig i 13 Uger 141 Rdlr. 2 £ 4 [i (istedet- 
for 143 Rdlr.), fra Mikkelsdag til Mortensdag Lønning til 10 
Karle å 14 fi daglig i 6 Uger 52^ Rdlr., fra Mortensdag til 1. 
Marts Lønning til 8 Arbejdsfolk i 15 Uger 82 Rdlr. 1 # 2 jl 
og fra 1. Marts til 1. April Lønning til 12 Arbejdsfolk å 1 £ 
daglig i 4 Uger 48 Rdlr., tilsammen 939 Rdlr. 6 #; til Blom- 
sterfrø, Lægeplanter og Badeurter udkræves 50 Rdlr. og til for- 
skjellige Redskaber og andre Udgifter 104 Rdlr.; Prisen paa 
Gjødning har heller ikke Kaspar Ebelacher ansat. Hans Overslag, 
der er dateret den 12. April 1663, lød saaledes ialt paa 1093 Rdlr. 
6 ,3, men han fik kun 900 Rdlr. Kontrakten, der findes i Rente- 
kammerets Bestallingsprotokol 4. 107 — 108, lyder saaledes: 

Anno 1663 den 5. Juli haver vi underskrevne kongelig 
Majestæts Rentemestre paa højstbemeldte kongelige Majestæts 
vores naadigste Herres Vegne oprettet denne Kontrakt med Mester 
Kaspar Ebelacher, Urtegaardsmand, nemlig, eftersom Hans konge- 
lige Majestæt naadigst haver bevilget mig bemeldte Kaspar Ebel- 
acher for kongelig Majestæts den store Hauges Vedligeholdelse 



99 

fra 1. samme Maaned at regne, overensstemmende med 
de tidligere afsluttede Kontrakter, at drive alle tre 



aarligen at nyde 900 Rdlr., da derimod paatager og tilforpligter 
jeg mig liermed bemeldte Hauge med mit eget Folk og paa min 
egen Bekostning saaledes at indrette, bearbejde og renholde, 
saasom det til deus Sirat og Forbedring udkræves og forsvarligt 
være kan, og efter den Anordning, mig af Forvalteren paa Ro- 
senborg derom ordineret vorder, saa og aarlig i det Ringeste 60 
unge Æble- og Pære-, 30 Kirsebærtræer at pode og fortsætte, 
saavelsom og af Kjærnerne at sætte og ellers af Abrikos-, Fer- 
sken-, Mandel-, Blomme-, Kvæde- og allebaande andre Slags 
Træer, hvad Navn de og have kan, aarligen at opelske og pro- 
pagere og i saadan kongelig Lysthauge fornodentlig eragtes, saa- 
vidt yderst muligt være kan. Hvis andre rare Gevæxter af Træer, 
Planter, Blomster og deslige, som nu forhaanden er, vil jeg ikke 
formindske, men heller konservere, og alle Slags til Haugens 
Sirat at forbedre og formere lade mig liojest være angelegen, 
desligeste hvis Frugter af Æbler, Pærer, Kirsebær, Blommer, 
Stikkelsbær. Ribs, Jordbær og anden Yæxt, som til de konge- 
lige Taffeler, de kongelige Prindser og Prindsesser og ellers saa- 
velsom alt, hvis Snkkerbageren til at indsylte, item udi kongelig 
Majestæts Kjokken saa og til Medicin og til at destillere behø- 
ves, samt hvis Blomster til Gemakkerne, item Maden og Konfek- 
ten med at sire kunde begjæres, det belover jeg altsaminen at 
forsyne og forskaffe uden nogen Manquement, saavelsom hvis af 
Æbler, Pærer og deslige Frugter Sommeren over ikke vorder 
forbrugt, det skal jeg tørre og til Hofspisningens Fornødenhed i 
Beredskab holde: ej heller skal jeg noget af store Gevæxter 
sælge, medmindre noget af Blomsterværk kunde blive tilovers, 
som ej til Hof holdningens Brug behøves, det da være mig frit 
bevilget at sælge og til andre fremmede Gevæxters Indkjøb at 
anvende; til hvilket Forskrevne altsammen at forskaffe, vedlige- 
holde og uden Afgang at kontinuere )eg Hans kongelige Maje- 
stæt aldeles ingen videre Omkostning enten til min egen og be- 
høvende Svendes og Drenges Løn og Underholdning, item til 
Lugekvinder og andre Arbejdsfolk, til Haugens Fornødenhed at 
holde. Frø at kjøbe og saa, Materialier, Værktøj, Møg til Gjød- 
ning eller hvad anden Fornødenhed mere nævnes kan, skal til 
Regnskab fore, men med forbemeldte 900 Rdlr. aarligen for alt des 
Udkrævende vil og bør være kontent. Hvorfor vi kongelig Majestæts 
Rentemestre paa højstbemeldte vores allernaadigste Herres Vegne 
handelig haver lovet og tilsagt, at fornævnte Mester Kaspar be- 

7* 



100 

Haver under Et for et aarligt Beløb af 3000 Kdlr., 
herunder indbefattet Lønnen for Slotsforvaltertjenesten; 
denne Kontrakt lyder saaledes : 

Eftersom vi tilforn naadigst have antaget og bestilt 
os elskelig Andreas Thombsen til at være Foged og For- 
valter over vores kongelige Lysthus og Slot Eosenborg 
og vores derhos befindende Hauger her udi vores konge- 
lige Kesidentsstad Kjøbenhavn, saa have vi ydermere 
hannem tillige alle tre vores Hauger, nemlig den liden 
Lysthauge Kosenborg, samt den store Lysthauge saa- 
velsom Kjøkkenhaugen udi Inspektion og Forvaltning 
paa efterskrevne Maader og Konditioner naadigst tilbe- 
troet, saaledes at han efter forrige med hannem og 
Urtegaardsmændene af Skatkammeret oprettede Kon- 
trakters Indhold for det Første skal holde bemeldte 
trende Hauger tilbørligen og forsvarligen vedlige med 
Alt, hvad dertil behøves, det være sig dem rene at 
holde, bearbejde, unge Træer at pode og propagere og 



meldte Summa heraf kongelig- Majestæts Skatkammer kvartaliter 
rig-tig skal vorde betalt, hvilket fra Paaske næst forleden skal 
angaa og videre kontinuere, saalænge Hans kongelige Majestæt det 
naadigst behager ; til ydermere Forsikkring haver dette beggesides 
med egne Hænder underskrevet. Actum Kjøbenhavn ut supra. 
Anders Thomsens Overslag af 3. Juni 16G3 omfatter 
følgende Udgifter: Kostpenge og Løn til ham selv og en Tjener 
samt Underholdning til en Hest i Henhold til hans Bestalling 
236 2 / 3 Rdlr., til 2 Arbejdskarle, som hans Formand Johan Hack 
havde havt fra Pro vian timset til at arbejde paa Rosenborg, hver 
4 Daler Kurant maanedlig ligesom en Baadsmand, aarlig tilsam- 
men 80 Rdlr., til en Dreng, der skal holde den lille Have paa 
Rosenborg ren og, naar det er nødvendigt, arbejde i den store 
Have, Kostpenge 40 Rdlr. og Løn 10 Rdlr. aarlig, til Sommer- 
planter og andre Væxter 50 Rdlr., til Drivkasser, Ballier, Urte- 
potter og Melonglas aarlig 32 Rdlr., tilsammen 448 2 / 3 Rdlr. 
Han nævner endvidere Udgifter til en Arbejdsvogn og to Heste, 
men det kan ikke med Sikkerhed ses, om han, foruden de 400 
Rdlr., som ved Kontrakten bleve ham tilstaaede, tillige harfaaet 
et Beløb hertil. 



101 



aarligen af Kjærnerne videre at opelske, saavelsom med 
adskillige Slags Blomsterværk formere og forbedre, saa 
og dennem i saadan Stand komplet at holde, saasom 
kongelige Lyst- og Kjøkkenhauger bor at være ; dernæst 
skal han af bemeldte Hanger vores Hofspisning tilbør- 
ligen providere med Alt, hvad der kan tilvejebringes af 
Ha ugerne, og hvad der ugentlig vor der leveret, derpaa 
skal han annamme Kjøkkenskriverens Kvittering, alle 
Species i Penge anslaaet, eftersom de for rede Penge 
ellers kjøbes kunne, tillige af Hofmarskallen attesteret, 
hvilke Kvitteringer han med en rigtig Beregning hvert 
Kvartal paa Skatkammeret skal indlevere, at ses kan, 
hvortil det imod efterskrevne akkorderede Summa kunde 
beløbe; desligeste maa han selv bestille, antage og kas- 
sere Urtegaardsmænci samt Svende og Arbejdsfolk, som 
han det godt befinder, foruden Mester Henrik, som 
fremdeles ved Kjokkenhaugen skal forblive, hvilken han 
proportionaliter efter den Forbedring, hannem tillægges 
for samme Kjøkkenhauges Underholdning, haver saaledes 
at tilfredsstille, at han kan være nden Klage, og han 
derimod at være forpligtet selv paa egen Bekostning at 
forskaffe Alt, hvad der af Frugter, Urter og Andet til 
vores Kjøkken Sommeren og Vinteren igjennem for- 
nødent gjøres, saa og anvende sin højeste Flid, at des- 
lige Gevæxter af alle Slags, stort eller lidet, som enten 
til Spisning eller anden Sirat tjenlig og udi en vel- 
bestillet Kjøkkenhauge kan fornøden gjøres, forefindes 
(eftersom vi ingen Kjøkkensager udi den store Lyst- 
hauge vil have plantet, men den alene til vores egen 
Lyst at forblive). Og paa det han desbedre kunde for- 
skaffe de Species, som i vores Kjøkkenhauge ikke kunne 
haves og dog til vores Hof holdning uforbigjængelig for- 
nøden gjøres, skal hannem derimod være tilladt at sælge 
og gjøre sig til Nytte, hvad der af Salat, Kaal, Agurker 
og andet saadant udi en eller anden Maade tilovers 
kunde forblive. For saadan hans Tjeneste, Inspektion 
og Forvaltning samt sin egen og Urtegaardsmændenes 



102 

med Svendenes, Luge- og Arbejdsfolkenes, Pligtkarlenes 
og begge Portnernes Kost og Løn, saavelsom paa en 
Arbejdsvogn, tvende Hestes og en Kudsks Underhold- 
ning, hvilke Heste og Yogn (eftersom vi dennem selv 
naadigst have bekostet) hos hannem udi Inventario 
skulle forblive, saavelsom bemeldte trende Ha ugers til- 
børlige og forsvarlige Vedligeholdelse med al anden 
Bekostning, som til Træernes, Blomsternes og Gevæx- 
ternes Forvaring og Propagation kan fornøden gjøres, 
aldeles Intet i nogen Maade undtaget, vi hannem naa- 
digst have forundt og bevilget, saa og hermed forunde 
og bevilge aarlig udi Alt 3000 Rdlr., og derimod os 
aldeles ingen videre Bekostning i ringeste Maade at til- 
skrive eller til Regnskab føre, som hannem kvartalsvis 
udaf Skatkammeret rigtigen skal erlægges og betales 
og begynde at angaa fra den første Januar i nærværende 
Aar og saaledes kontinuere, medens han ved samme 
Forvaltning og Inspektion forbliver, eller vi anderledes 
derom tilsigendes vorder 1 ). 

Anders Thomsen havde vel ifølge denne Kontrakt 
faaet frie Hamder med Hensyn til Antagelse og Af- 
skedigelse af Urtegaardsmændene, men de tvende forrige 
Gartnere vedbleve dog deres Forretninger unde]' den 
nye Ordning, idet det udtrykkelig var sat som en Be- 
tingelse, at Gartneren i Kjøkkenhaven, Henrik Dehn, 
skulde bibeholdes, og Gartneren i Lysthaven, Kaspar 
Ebelacher, forst tiere Aar efter synes at være bleven 
afskediget. 

Hvor behagelig en Stilling end Slotsforvalterposten 
paa Rosenborg var, havde den dog ogsaa sine Ulemper, 
hvilket Anders Thomsen fik at føle ved tre mærkelige 
Reskripter, som bleve udstedte i hans Funktionstid, og 



J ) Rentekammerets Bestall. Prot. 8 a. 47—49. 



103 

ved hvilke han fik Noget med Stadens Renovationsvæsen 
at gjore; den 13. Juli 1663 fik saaledes Generaldirektøren 
over Renoveringsværket i Kjobenhavn Johan Smit Ordre 
til strax og siden engang hver Uge at lade i Rosenborg- 
Have henføre alt det Hestemøg og anden Urenlighed, 
som bagved og omkring Kjøbenhavns Slot findes, og 
den 7. Januar 1665 meddeltes det Præsident, Borger- 
mestre og Raad i Kjobenhavn, at alt Skarn af Gaderne 
skulde henlægges i Kongens Have, hvor Fogden vilde 
paavise Stedet, hvilket paany indskjærpedes ved Reskript 
af 16. December samme Aar 1 ). Man maa dog ingen- 
lunde heraf slutte, at Rosenborg paa den Tid ikke be- 
søgtes af den kongelige Familie ; der foreligger tvert- 
imod flere Beretninger om Fester og Audientser, som 
have fundet Sted her i den nævnte Periode; saaledes 
besøgtes Haven den 2. Oktober 1663 af Hans kongelige 
Højhed Arveprindsen til Danmark og Norge og Hans 
kurprindselige Durchlauchtighed Johan Georg af Sachsen, 
Prindsesse Anna Sophies tilkommende Brudgom, hvilke 
rede derhen ledsagede af mange Kavallerer-), og den 
følgende Dag, den 3. Oktober 3 ), blev der, efter at Deres 
Majestæter tilligemed Hans kongelige Højhed og Kur- 
prindsen paa det kongelige Akademi havde hørt en 
latinsk Oration af Dr. Christian Ostenfeldt til Hans 
Durchlauchtigheds Ære, og efter at der paa Lystslottet 
Rosenborg var blevet holdt offentligt Taffel , i den 
store kongelige Have holdt Ringrenden tilhest og for 



: ) Fogtmans Beskriptsamling-, 1.8.122, 149, 174, jvfr. Hist. Tidsskr. 
3. E. 1. B. S. 229. 

2 ) Danske Saml. 2. K. 2. B. S. 160. 

3 ) Danske Saml. a. St. S. 160—161. 



104 

Damerne med smukke Vogne, der vare indrettede som 
Triumfvogne, udskaarne og forgyldte, indvendig forede 
med Fløjl. Turneringen varede til om Aftenen, og der 
var udsat tre Præmier af Kongen, som sad ved Siden af 
Dommerne, de fornemste Raader og Ministre: Hr. Felt- 
herre Schack, Hr. Niels Trolle til Trolho.hn, Statholder i 
Norge Ivar Krabbe, Kantsier i Norge Ove Bjélke, Hr. 
Rigsadmiral Bjelke, Generallieutenant Jørgen Bjélke 1 ) 
og mange andre. Den første Pris, en stor Guldpokal, 
vandt Hendes Majestæt Dronningen med 5 Træffere, 
den anden, en stor gylden Drikkeskaal, tilfaldt den kur- 
sachsiske Staldmester Hr. Sebastian Hildebrand Metsch, 
medens den tredie Pris efter Dommernes Kjendelse 
blev given til Hans kongelige Højhed, som havde truffet 
halvfemte Gang. Avanturiererne ved denne Ringrenden 
vare Dronningen, Arveprindsen til Danmark og de tre 
ældste Arveprindsesser, Anna Sophie, Frederike Amalie 
og Vilhelmine Ernestine, Brudgommens Moder Kurfyrst- 
inde Magdalene Sibylla, Brudgommen Kurprinds Johan 
Georg, Madame Gyldenløve, Madame Daa samt 16 dels 
kongelige, dels kurfyrstelige Kammerherrer og Kavallerer ; 
de rede alle vel og forstode sirlig at tage Ringen. I de 
følgende Aar modtog Kongen endvidere flere Gange 
fremmede Sendebud i Audients paa Rosenborg; saaledes 
havde den engelske Gesandt Sir Gilbert Talbot i Slut- 
ningen af September 1664 en privat Audients hos Kongen 
i hans Havehus-), hvor Hans Majestæt ikke havde 



T ) Portræter af Schack, Ove Bjelke og- Jorgen Bjelke findes paa 
Rosenborg. Brock, Den oldenborgske Kongeslægt S. 49, 60, 
Musée chronologique S. 67. 

2 ) Beckers Saml. II. S. 342—344. 



105 

Andre med sig end General Schack, Hannibal Sehested, 
Kantsier Beedtz og Gabel 1 ), Statholderen, »hvem Kongen 
meddeler alle sine vigtige Anliggender«; Frederik den 
Tredie hørte med stor Opmærksomhed paa Gesandtens 
Tale, hvori denne foreslog et hemmeligt, fast Forbund 
mellem Danmark og England til bedre at sikkre 
Handelens Frihed mod Hollændernes tiltagende Magt, og 
syntes at billige, hvad han sagde ; han drog derpaa sine 
Ministre tilside, og efter et Øjebliks Raadslagning gav 
han Kantsleren Ordre til at svare. Reedtz gjentog alle 
Hovedpunkterne af Gesandtens Tale og forsi kkrede, at 
Kongen billigede hans Forslag. Den 4. April 1665 
havde den franske Ambassadør Hugo Terlon Audients 
hos Kongen i Haven uden Ceremonier 2 ), og den 5. Maj 
samme Aar blev den nederlandske Gesandt Amerongen af 
Ceremonimesteren ophentet »udi Kongens egen Karosse til 
privat Audients paa Rosenborg, hvor Kongen ved hans 
Indkomst paa Salen gik hannem 4 eller 5 Skridt imøde, 
havendes ved Siden af sig Skatmester Sehested, Kantsier 
Reedtz, Statholder Ahlefeldt af Holsten og Statholder 
Gabel; efter Komplimenternes Aflæggelse proponerede 
Gesandten sit Ærinde, og Kongen svarede selv mundt- 
lig« 3 ). I Juli samme Aar havde Terlon atter Audients 
hos Kongen i Haven tilligemed den franske Resident 
Courtin, i hvis Yogn han kjørte derhen, skjøndt Cere- 
monimesteren var bleven sendt for at afhente dem i 
Kongens Kareth; i Begyndelsen af August skulde Ter- 



*) Portræter af Hannibal Sehested, Reedtz og Gabel findes paa 
Rosenborg. Brock, Den oldenborgske Kongeslægt S. 52, 53. 

2 ) Beckers Saml. II. S. 68—69. 

3 ) Bircherods Lagbøger S. 100, jvfr. Beckers Saml. II. S. 73—74, 
Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 233, Anm. 105. 



106 

Ion have taget Afsked med Kongen og hele Hoffet paa 
een Gang i Haven, men da Kongen netop i de Dage 
tog bort for at forlyste sig med Svanejagt, blev der den- 
gang ikke noget heraf; Ceremonimesteren maatte da 
gjore Terlon, der blev meget utaalmodig herover, en 
Undskyldning i den Anledning. Afskedsaudientsen 
fandt da endelig Sted den 17. August og gik for sig 
med store Ceremonier; Terlon blev afhentet af Rigsraad 
Hr. Otto Krag, Hr. Rosenvinge og Ceremonimesteren 
med tre af Kongens bedste Karether og med et Følge 
af ti af Raadets Yogne ; da Audientsen fandt Sted temme- 
lig sent paa Dagen, maatte Terlon opgive at rejse bort 
med det Samme, saaledes som han oprindelig havde 
havt til Hensigt, og først den 22. August begav han sig 
til Malmø 1 ). Den 6. September samme Aar havde den 
moskovitiske Gesandt Marsilius Afsked saudients hos 
Hans Majestæt i Haven uden Ceremonier 2 ). Den 27. 
Jannar 1666 blev den franske Ambassadør Simon 
Arnaud d'Andilly de Pomponne paa Gjennemrejse til 
Sverig uden Ceremonier modtagen af Kongen i Haven, 
hvortil han kun blev hentet i Ceremonimester Speckhans 
Kareth 3 ), og den 3. September samme Aar blev Terlon, 
der to Dage iforvejen uventet var kommen fra Sverig til 
Kjøbenhavn uden at notificere sin Ankomst, og som havde 
anholdt om Audients, da han havde noget Presserende 
at meddele Hans Majestæt, efter Middag modtagen i 
Haven af Kongen 4 ). Den 15. April 1667 kom en polsk 



x ) Beckers Saml. II. S. 87, 89, 90, 93—95. 

2 ) Beckers Saml. II. S. 98. 

3 ) Beckers Saml. II. S. 118. 

4 ) Beckers Saml. II. S. 164. 



107 

Gesandt Gninsky til Kjøbenhavn og blev den 17. ført 
til Audients hos Kongen ; i Processionen deltoge foruden 
to af Kongens Karosser tillige Terlons og Courtins 
Karosser og Folk; Gninsky havde imidlertid stort Hast- 
ræik og anholdt kort efter om Afskedsaudients, hvilket 
den 21. helt uventet blev ham tilstaaet, da han just 
havde budet de danske Raader og Terlon hos sig til 
Gjæst; han blev da om Aftenen, efter en stærk Debauche, 
afhentet med de samme Ceremonier som forrige Gang 
til Haven 1 ). I Maj 1668 var den nederlandske Ambas- 
sadør de Groot, paa Gjennem rejse til Sverig, til Audients 
i Kongens Have 2 ), hvortil han mod Aften blev hentet 
med to af Kongens Karether, ene ledsaget af Ceremoni- 
mesteren; hans Proposition bestod især i en Bevidnelse 
af »den gode Fortrolighed og det uforanderlige Yen skab, 
som Generalstaterne nu og for Fremtiden gjerne vilde 
have med Hans Majestæt Kongen af Danmark«. Rigs- 
marskallen Hr. Kørbitz*) svarede ham i Kongens Navn. 
Den 29. September 1669 modtog Kongen i hele Hoffets 
og alle de fornemste Ministres Nærværelse paa Rosen- 
borg en sjælden Gjæst, nemlig »den hellige Gravs 
Guardian« Paschaen Johan Michael Cigala Ottoman, som 
Dagen iforvejen var kommen til Kjøbenhavn og for 
kongelig Regning var bleven indlogeret i Stadens for- 



>) Beckers Saml. II. S. 188, 189. 

2 ) Beckers Saml. II. S. 227. I Bordings Danske Merkurms for 
Maj 1668 hedder det: 

Den Hollandske Gesant (hånd vist Herr Groot skal hede) 

Hos Kong-en til Forhør har været allerede : 

Men hvad hans Verf er om, kand ingen sige mig: 
Hånd siger, hånd og snart til Sverrig agter sig. 

3 ) Portræt og Buste af Kørbitz findes paa Rosenborg. Brock, Musée 
chronologique S. 54. 



108 

nemste Hotel »Store Lækkerbidsken« paa Hjørnet af 
Amagertorv og Østergade *) ; det hed om ham, at han var 
en Fætter til Sultanen af Tyrkiet, men at han var gaaet 
over til Christen dommen og havde løskjobt over 300 
christne Slaver fra Trældom; .under Audientsen, til 
hvilken han blev fort af Ceremonimester Speckhan, 
holdt Garden til Hest til Ære for ham ved Havens Ind- 
gang, og Livregimentet dannede Spalier ved Broen og 
Slottet. Paschaen holdt sin Tale paa Italiensk og ud- 
viklede forst vidtloftigen Grunden til sin Omvendelse, 
fortalte dernæst, hvorledes han havde forladt den tyrkiske 
Kejsers Kommando, da han var Pascha over hele Di- 
striktet Jerusalem, og endelig med hvor stor Fornøjelse 
og Bestyrkelse i sin Tro han rejste omkring for at se 
og erfare dens faste og fuldkomne Grund. Kantsier Peter 
Reedtz svarede ham paa Kongens Vegne, at Hans Maje- 
stæt gratulerede ham til denne hans lykkelige Omven- 
delse, hvorom han selv bekjendte, at det var den aller- 
højeste Gud alene, som havde givet ham Oplysning. 
Frederik den Tredie fandt paa Grund af hans indtagende 
Yæsen saa stort Behag i hans Person, at han bad ham 
om ikke at forsmaa en 2 1 /« Alen høj Sølvfontæne, der 
af Nogle angives til en Værdi af 2000 Rdlr., af Andre 
til 700 Rdlr. Det viste sig imidlertid snart, at den 
foregivne tyrkiske Prinds, der i »Store Lækkerbidsken« 



l ) Denne Ejendom tilhørte senere Kommandanten paa Rosenborg; 
Major Cæsar August Wilster; den brændte 1795 (Danske Saml. 
2. R. 1. B. S. 356), men blev efter Gjenopførelsen paany en rig- 
Indtægtskilde for Ejeren paa Grund af de deri indrettede syv 
Butikker, »der indbragte ham mere, end hundrede Tønder Hart- 
korn mangen Herremand«, idet den ringeste Leje var 300 til 
400 Rdlr. dansk Kurant for hver aarligen (Nyeste Skilderie af 
Kjøbh. 1824 Nr. 27 Sp. 419). 



109 

gjorde Gilder, hvori blandt Andre Borro deltog, var en 
jødisk Bedrager; han blev derfor udvist 1 ), og Kosen- 
borg er saaledes heldigvis endnu i Besiddelse af den 
omtalte prægtige Sølvfontæne, som i sin Tid har tilhørt 
Christian den Fjerdes Dronning, og som ifølge Inven- 
tarierne har været opbevaret paa Kosenborg fra det 17. 
Aarhundrede af 2 ). Bedrageren blev snart efter arresteret 
i Tydskland 3 ). 

Paa Grund af den Mystifikation, for hvilken man 
ved den ovennævnte Lejlighed havde været Gjenstand, 
blev man naturligvis noget mistroisk ligeoverfor orien- 
talske Sendebud. Dette viste sig et Par MaanedersTid 
efter, da en Gesandt fra de krimske Tartarer den 1. 
December 1669 havde Audients paa Kosenborg; thi 
da denne selv kun talte faa Ord, og hans Ærinde, efter 
hvad man kunde mærke af Tolkens videre Explikation, 
kun bestod i at bringe nogle Hilsener fra Khanen, og 
der desuden saavel i Underskriften af Khanens Navn 
som ogsaa med Hensyn til Stilen og Sproget bemær- 
kedes en stor Forskjel i Sammenligning med den Skrive- 
maade, man havde iagttaget i de af de tidligere tartariske 



*) Danske Saml. a. St. S. 350, 351, Beckers Saml. II. S. 266, 267, 
270, 271, 272. I Bordings Danske Merkurius for September 
1669 læses Følgende om denne Person : 

Den Fader Ottlioman, som kunde vel høyt bramme. 
At band er kommen frem af Tyrkens Kejser-Stamme, 
JÆen meere roser sig i Gud sin Frelsermand, 
Som liannem haver ført til Saliglieds Forstand. 
Hånd liid til Kiøbenhavn ankom i disse Dage, 
Men hvad hånd handler om, og haver an at drage, 
Det mig er u-bekiendt; Thi jeg ey kand forstaae 
Det Tungemaal, som hånd til Kongen talde paa. 

2 ) Holcks Inventarium 2. Opl. S. 94 Nr. 18. 

3 ) Beckers Saml. II. S. 281. 



110 

Gesandter medbragte Skrivelser fra deres Khaner, tviv- 
lede man meget om Gesandtskabets Kommission; dette 
blev derfor strax affærdiget og kun regaleret med nogle 
Rejsepenge og Klæder 1 ). Derimod blev den nederlandske 
Gesandt le Maire omtrent i de samme Dage modtagen 
med stor Forekommenhed af Hans Majestæt paa Rosen- 
borg, idet Kongen endog selv førte ham omkring paa 
Slottet og lod ham se alle de Rariteter, som han der 
havde samlet-). 

Det her nævnte Besøg af Frederik den Tredie paa 
Rosenborg er det sidste, om hvilket der haves Efter- 
retning, idet Kongen to Maaneder efter, den 9. Februar 
1670, afgik ved Døden; i Anledning af Dødsfaldet fik 
Statholder Gabel og Rigsmarskal Kørbitz samme Dag 
Ordre til at forsegle Alting »paa Rosenborg udi Haven« 3 ). 



*) Beckers Saml. II. S. 279. I Bordings Danske Merkuiius for De- 
cember 1669 hedder det: 

Den Crimske Tartar-Cham, hvis Riges Grændser række 
Fra den Hyrcanske Strand,. og sig- til Polen strække. 
Hans Sendebud med Bref og Fuldmagt, som det bor 
Hos Kongen nyligen har været til Forhor. 
Hed sælsom Adfærd hånd ærbydelig aflagde 
Sin Herres Bud og Verf og Venskabs Pligt tilsagde. 
Fik derpaa noysom Svar, og blev tilbørligen 
Tracteret, og sig der med hiem begav igien. 

2 ) Beckers Saml. II. S. 279. 

3 ) Suhms Saml. 1. B. 2. II. S. 200. — I Frederik den Tredies Tid 
synes der ikke at være foregaaet andre Forandringer med Ilosen- 
borg Slot, end at Værelset over Christian den Fjerdes Sove- 
kammer, ifølge det i Slottets Arkiv opbevarede Inventarium af 
1718 S. 277, har faaet sin nuværende chinesiske Dekoration 
(som iovrigt 1716 blev restaureret af Lakerer Christian von 
Bracht); endvidere er Kaminen i det derover værende Kammer 
i anden Etage, hvilket i Aaret 1714 blev indrettet til den vene- 
tianske Glassamling, bleven forsynet med Frederik den Tredies 
Xavnechiffer og Buste. 



Christian den Femtes Tid, 

1670-1699. 



Ved Christian den Femtes Thronbestigelse skete der 
foreløbig ingen Forandring med Hensyn til Bestyrelsen 
af Rosenborg og de tilliggende Haver, idet Anders 
Thomsen under 25. Februar 1670 fik sin Bestalling som 
Foged og Forvalter fornyet ') overensstemmende med 



Rentekammerets Bestall. Prot. 12 a. 13 — 15. Anders Thomsen 
blev tilligemed Peter Karstensen »Jubilerer« den 12. Marts 1670 
beskikket til Værge for afgangnc Johan Grembergs to Børn 
Johan Christopher og Peter Gremberg (Sjæll. Tegn. 39. 31). 
Denne Johan Gremberg, der var kongelig Vognmester (Kjobh. 
Dipl. III. Xr. 1029, 1030), og som i Grundtaxten af 1668 næv- 
nes som Ejer af en Plads i Ny (o: Store) Kongensgade i St. 
Annæ Kvarter (Kjøbh. Dipl. II. S. 839), havde i Aaret 1666 
faaet overdraget Stenholt Molle i Nøddebo Søgn af Johan Busk- 
mand, der havde faaet den 1660 paa sin og sin Hustru Karen 
Jensdatters Livstid paa Grund af de Forstrækninger, som 
han havde ydet til Garnisonens Underholdning under Kjøben- 
havns Belejring, og denne Overdragelse var bleven konfirmeret 
1668, saaledes at Jolian Gremberg og hans Arvinger maatte be- 
holde bemeldte Mølle, saalænge Johan Buskmand og dennes 
Hustru levede. Johan Gremberg døde imidlertid paa en Rejse 
til Dresden i kongelig Tjeneste og efterlod sin Hustru Mette og 
sine Børn i stor Trang; Enken ansøgte da om, at Retten til 



112 

den tidligere Bestalling af 19. Februar 1663 og Kon- 
trakten af 14. Januar 1666 ; men inden han havde mod- 
taget sin fornyede Bestalling, maa der være blevet taget en 
anden Bestemmelse; thi den 10. April 1670 forpligtede 
han sig til ikke at befatte sig videre med det kongelige 
Hus Kosenborg, end Hans kongelige Majestæts naadigste 
Anordning derom tilsigendes vorder 1 ), og den 26. Maj 
næstefter fik to Renteskrivere Befaling til at begive sig til 
vores Slot Rosenborg og der rigtig opskrive og til vores 
Betjent der ved Stedet Anders Madsen, Alt hvad Fogden 
Anders Thomsen hidtildags paa bemeldte Rosenborg 
haver havt under Forvaltning, levere, saa at bemeldte 
Anders Madsen og ingen anden skal have Indseende 
dermed, dog at bemeldte Renteskrivere sig ej befatte 
med de Rariteter, som bemeldte Anders Madsen af vores 
elskelig kjære Hr. Fader, salig og hojlovlig Ihukommelse, 
haver været betroet 2 ). 

Anders Madsen, der efter det Anførte saaledes 
allerede i Frederik den Tredies Tid maa have havt en 
Bestilling ved Rosenborg med Hensyn til de der op- 
bevarede Kunstsager, formodentlig som Anders Thomsens 
Medhjælper, og som maaske er identisk med en Anders 
Madsen, der havde været Skriver paa Skanderborg, og 
som 1661 ansøgte om at blive befordret til Kronborg 
eller Koldinghus 3 ), blev altsaa nu Foged paa Rosen- 



Mollen maatte blive udvidet til hendes og- et af hendes Eorns 
Livstid, men fik den (den 14. April 1673) kun bevilget for sin 
egen Livstid. (Rentekammerets Deliberationsprotokol 3. 164 — 
165). 

*) Rentekammerets Bestall. Prot. a. St. 

2 ) Sjæll. Tegn. 39. 82. 

s ) Rentekammerets Resolutionsprot. 1 a. 118. 



113 

borg Slot; men Anders Thomsens Afskedigelse var 
dog kun partiel, idet han efter sin Fratrædelse som 
Slotsforvalter i en længere Aarrække vedblev at være 
knyttet til Rosenborg Have. Den 13. Februar 1671 fik 
han saaledes en ny Bestalling som Foged i Lysthaven 
fra 1. Januar samme Aar at regne; da denne Bestalling 
dels er tagen fra den ældre af 1663, dels af Kontrakten 
af 1666 og 1670, og den endvidere indeholder enkelte 
nye Bestemmelser, vil det, til en bedre Forstaaelse af 
hans forandrede Stilling være nødvendigt at anføre den 
her; den lyder saaledes 1 ): 

Christianus Qvintus gjøre Alle vitterligt, at vi 
allernaadigst have antaget og bestilt, saa og hermed 
antage og bestiile Andreas Thombsen til at være Foged 
over vores kongelige Lysthauge ved vort Slot Rosenborg ; 
thi skal han være os som sin absolut og souveraine 
Arve -Konge og Herre, efter derforuden hans aller- 
underdanigste Pligt og Skyldighed, lydig, huld og tro 
og udi alle Maader vide og ramme vores Gavn og 
Bedste, med største Flid og Iver at fremme og befordre 
og al Utroskab, Skade og Fordærv derimod af yderste 
Magt og Formue hindre og afværge, saa og hvad han 
saaledes til vores Præjuditz i Erfaring bringer, os strax 
uden nogen Undseelse tilbørligen aabenbare og give 
tilkjende. Særdeles skal han samme Bestilling trolig 
og flittig forestaa og betjene og især med vores Lyst- 
hauge, og hvad deraf kommer, have godt Tilsyn og 

*) Kentekammerets Bestall. Trot. 15 a. 15 — 16. — Om Kongens 
Have hedder det 1671 i Holger Jacobæi Rejsejournal i Suhms 
Nye Saml. 3. S. 182, at den »er skionne stor og at deri ere 
sjeldne udenlandske Planter. Der er ogsaa en Labyrint (Troj- 
borg) som man let kommer ind i, men vanskelig finder ud af 
igjen.« Denne Labyrinth, der allerede omtales 1610 (Lassens 
Saml.) , nævnes ogsaa 1702 i de Vrigny's Relation d'un voyage 
fait en Danemarc 1702, S. 477, jvfr. sammes Travels through 
Denmark 1702, S. 320. 

8 



114 

holde bemeldte Hauge tilborligen og forsvarligen ved- 
lige med Alt, hvad dertil behøves, det være sig den 
ren at holde, bearbejde, unge Træet at pode og plante 
og aarlig af Kjærnerne videre at opelske, saavelsom med 
adskillige Slags Blomsterværk formere og befordre, saa 
og den i saadan Stand komplet at holde, saasom konge- 
lige Lysthauger bor at være; dernæst skal han af be- 
meldte Lysthauge til vores Hofspisning tilbørlig levere 
og forskaffe, saavidt deraf tilvejebringes kan, saa og at 
udstaffere Konfekturer og andet, som hannem Tid efter 
anden bliver anbefalet, uforsømmelig levere, og hvad 
ugentlig vorder leveret, derpaa skal han annamme 
Kjokkenskriverens Kvittering, alle Species i Penge an- 
slagne, eftersom de for rede Penge ellers kjøbes kunne, 
tillige af Ober- Marskal attesteret, hvilke Kvitteringer 
han med rigtige Beregninger hvert Kvartal paa Skat- 
kammeret skal indlevere, at ses kan, hvad det imod 
efterskrevne akkorderede Summa kunde beløbe. Des- 
ligeste maa han selv bestille, antage og kassere udi 
samme Lysthauge Urtegaardsmænd samt Svende og 
Arbejdsfolk, som han det godt befinder. Han skal og 
aldeles Intet lade komme ud af Dammene og Slotsgravene, 
uden han derpaa vores naadigste Befaling bekommer; 
han maa og Ingen stede Gang udiHaugen, som derud- 
inden ikke haver at bestille, desligeste ikke tilstede 
Urtegaardsmanden , Apothekeren eller Destillereren at 
holde noget Samkvem eller Lav i deres Logementer 
eller Nogen om Nattetid at herberge eller tilstede dennem 
i Hangen at indfordre; sit Logement og Vaaning skal 
han fremdeles have paa de Steder, han den hidindtil 
havt haver, hvor han iligemaade aldeles intet Herbergeri 
eller noget Gjæsteri eller andet sligt maa holde, og 
hvad ellers hannem Tid efter anden af vores Ober- 
Marskal til vores Tjeneste anbefalet vorder, tilborligen 
efterkomme og der udi saavelsom udi alt Andet sig saa- 
ledes skikke og forholde, som det en ærlig Foged og tro 
Tjener egner og bør, og han agter at svare og være 



115 

bekjendt. Hvorimod og for saadan hans Tjeneste samt 
sin egen og Urtegaardsmandens med Svendenes, Lugc- 
og Arbejdsfolks saa og Pligtkarlenes Kost og Løn saa- 
velsom paa en Arbejdsvogn, tvende Hestes og en Kudsks 
Underholdning, hvilke Heste og Yogn (eftersom de han- 
nem tilforn er forskaffet) hos hannem udi - Inventario 
skal forblive, saavelsom bemeldte Lysthauges tilbørlige 
og forsvarlige Vedligeholdelse, desligeste Pommeran ts- 
huset (undtagen Brændeved i samme Hus og Stakitter 
udi Gangene) med Haugens Arbejde og al des Bekost- 
nings Underholdning samt al anden Bekostning, som til 
Træernes, Blomsternes og Gevæxternes Forvaring og 
Forplanteise kan fornoden gjores, aldeles Intet i nogen 
Maade undtagen, vi allernaadigst hanneni haver forundt og 
bevilget, saa og hermed forunde og bevilge aarlig udi-Alt et 
Tusinde Kdlr., som hannem. kvartalsvis skal erlægges og 
betales, og derimod os aldeles ingen videre Bekostning 
i ringeste Maader at tilskrive eller til Regnskab fore, 
hvilket skal begynde og angaa fra Nytaarsdag sidstfor- 
leden og saaledes kontinuere, indtil vi anderledes derom 
tilsigendes vorder. 

Som det fremgaaer af den anførte Bestalling, blev 
det Anders Thomsen fra 166(5 af tilstaaede aarlige 
Vederlag af 3000 Rdlr. nu nedsat til 1000 Rdlr., idet, 
foruden Slotsforvaltertjenesten, tillige Bestyrelsen af den 
lille Have indenfor Slotsgravene og af Kjokkenhaven 
var bleven tagen fra ham; fra 1683 af fik han dog en 
Forhojelse af 200 Rdlr. aarlig 1 ). Han blev altsaa nu 
nærmest stillet, som Kaspar Ebelacher havde været i 
Henhold til Kontrakten af 1663. Ebelacher var, som 
ovenfor bemærket, rimeligvis forbleven i Tjenesten som 
Gartner i Lysthaven, efter at Ordningen af 1666 var 
traadt i Kraft, men han maa være bleven afskediget. 



*) Kammerreglementerne i Geh. Ark. 

S* 



116 

da Anders Thomsen blev Foged i Lysthaven 1671; af 
Partikulærkassens Regnskaber ses det nemlig, at der 
den 22. December 1670 'blev givet i JNytaarsgaver for 
1671: 40 Rdlr. til to Fogder i Haven (altsaa Anders 
Madsen og Anders Thomsen) samt 20 Rdlr. til begge 
Gartnerne sammesteds (altsaa Henrik Dehn i Kjøkken- 
haven og formentlig Kaspar Ebelacher i Lysthaven); i 
Oktober 1671 opføres der imidlertid et Beløb til Hus- 
leje til Mester Kaspar Ebelacher som »forrige« Urte- 
gaardsmand *), og i de specificerede Nytaarsruller for de 
følgende Aar 1672—1679 nævnes der som Nytaarsgaver, 
foruden de 40 Rdlr. til de tvende Fogder i Haven, 
kun 10 Rdlr. til Gartneren i Kjokkenhaven. Efter at 
Anders Thomsens Navn er forsvundet af Regnskaberne 
med 1686 2 ), og efter at Nytaarsrullerne, der fra 1680 til 
1690 kun opføres med en samlet Sum, derefter atter 
specificeres, nævnes der ikke længere to Fogder i Ha- 
ven, men de samme Beløb som tidligere gives dog i 
Ny taarsgaver , saaledes at den følgende Slotsforvalter 
Hans Koch faaer 20 Rdlr., Gartneren i Lysthaven, 
Mester Frederik Dreas (afskediget 1699) 20 Rdlr. og 
Gartneren i Kjokkenhaven Mester Jorgcii 10 Rdlr. 

Anders Thomsens Efterfølger som Slotsforvalter 
Anders Madsen benævnes i Partikulærkassens Regn- 
skaber for 1670 og 1671 enkelte Gange »sorte Anders«; 
under dette Navn fik han saaledes 30 Rdlr. til en 
Sørgeklædning for Frederik den Tredie. Han begyndte 
med en aarlig Løn af 400 Rdlr., ligesom Anders Thomsen 



*) Hans Navn forekommer endnu i Grundtaxten af 1089. Kjøbli, 

Dipl. III. S. 740. 
2 ) Hans Navn forekommer i Grundtaxterne af 1668 og 1689. Kjohli. 

Dipl. II. S. 837, III. S. 740, 741. 



117 



havde havt indtil 1666; den blev imidlertid allerede 
1670 forhøjet til 448 Edlr., og fra 1672 af fik han et 
Tillæg af 100 Rdlr. til at holde to Arbejdskarle for; 
med denne Løn, 548 Rdlr., opføres han endnn i Kammer- 
reglementerne for 1680 og 1681. Af de Beløb, som i 
Regnskaberne opføres som udbetalte til Anders Madsen, 
have mange selvfølgelig ingen videre Interesse; her skal 
derfor kim omtales nogle enkelte. I Maj 1671 fik han 
saaledes 40 Rdlr. til en Klædning; skjøndt det ikke 
udtrykkelig siges, at det var i Anledning af Kongens 
Kroning, fremgaaer dette dog deraf, at der under 1. 
Januar 1672 opføres 50 Rdlr. til en anden Slotsforvalter, 
nemlig Laurs Eskildsen paa Jægersborg, til en Klædning, 
»som ham blev lovet paa Salvingens Dag.« Den 18. 
Maj 1672 blev der udbetalt Anders Madsen 20 Rdlr. til 
Bjørnedands, men nærmere Oplysning om, hvad der 
menes hermed, findes ikke. I Anledning af Krigen fik han 
den 6. Juni 1676 30 Rdlr. til Hjælp udi Krigsstyren. 

I Anders Madsens Funktionstid fandt den første 
Uddeling af Danebrogsordenen Sted paa Rosenborg, 
nemlig i Aaret 1671; Dagen angives forskjelligt, idet 
en af Deltagerne i Højtideligheden, Ove Juel, i sin 
Dagbog anfører under 8. Oktober, at han »paa Rosenborg 
uden nogen foregaaencle Videnskab, alene tilsagt der at 
møde , blev med flere alierna acligst gjort til Ridder af 
Danebrog ved Trompeters og Hærpaukers Klang,« 1 ) me- 
dens dette ifølge andre Beretninger skete den 12. Ok- 
tober, Dagen efter Kronprincls Frederiks Fødsel-). 



] ) Hist. Tidsskr. 3. R. 3. B. S. 622, jvfr. 623. 

*) De Vrigny, Relation d'un voyage S. 449, Travels through 
Denmark S. 299—300, Lauerentzens (eller Ernsts) Tage-Register 
Christian des FUnften S. 62-63, Bussæus, Frederik den Fjerdes 
Dag-Register S. 1—4 og Tag-Register S. 1—5, Bircherods Dag- 



118 

Højtideligheden fandt Sted i det Værelse, som nu be- 
nævnes Marmorværelset, og gik for sig paa følgende 
Maade: 1 ) 

»Efter at Tienesten var tilende i Kirkerne, eompa- 
rerede og indfandt sig de, som Dagen tilforn vare ad- 
varede og paamindte derom, Grever, Baroner og de 
hoie KongL Ministrer, hvilke Kongen havde beskikket 
til at honorere og bivaane denne Ridder-Orden med 
sin Xær værelse, og det Klokken ungefehr ved 10 Slet 
om Formiddag, i den store Spise-Sal, som er paa Enden 
af Rosenborg, hvor man paa den hoire Haand gaaer op 
af Trapperne i den nederste Etage (Christian den Fjerdes 
Audientssal). Der de nu alle vare forsamlede, kom H. 
Kgl. Maj. selv Klokken henimod 11 tilligemed sin Broder, 
Prinds Georg, i Kongens egen Vogn; og fulgte med 
Kongen de høyeste Ministrer, Geheime-Raader, Riddere 
af Elephantordenen, de som tilstede vare, nemlig Hans 
hove Excellence Hr. Ul. Fr. Gyldenløve' 1 ), Felt-Herren 
Hr. H. Schack, Cantsleren Hr. P. Reetz, Rigets Mar- 
skalk Hr. Joh. Cbristoph von Corbitz etc. ; hvilke samt- 
lig fulte hans KongL Maytt- igiennem det ene Gemak, 
paa den venstre Side i Rosenborg (den sydlige Ende- 



boger S. 137—138,. W'ohlfroms Saml. over Bidderne af Elefant- 
og Danebrogsordenen S. 22—29, Peder Biørns Nye Samling over 
bemeldte Riddere S. 24— 31, Oettinger, Geschichte des danischen 
Hofes, IV. S. 7—8. I Sulims Saml. 1. B. 2, H. S. 204 hedder 
det, at Indstiftelsen fandt Sted den 18. Oktober Kl. 2 Efter- 
middag. Jvfr. i det Hele Werlauff, Om Danebrog og Danebrogs- 
ordenen S. XXI— XXVI. 24—31. 

1 ) Werlauff, S. 26—27. 

2 ) Ulrik Frederik Gyldenlove er fremstillet paa det af Tapeterne 
i Riddersalen, som forestiller Marstrands Erobring. Brock, Den 
oldenborgske Kongeslægt S. 68, 70. 



119 

sal), til et andet mindre Gemak (det nuværende Marmor- 
værelse), hvor der var tillavet og udstafferet en rød 
Fløyels Canopee med Kygstykke (af Skikkelse som en 
Lænestol) , som fra Ryggen af hengte ned til Jorden, 
og var besat med Guldgaloner og Fryndser; under 
samme Canopee var giort en Throne, et Trin hov fra 
Gulvet, for hvilken H. Kgl. Maytt- selv indfandt sig, 
og stod. Bag ved Kongens høyre Haand, ungefehr ved 
Siden af Thronen, stod H. Kgl. Mlaytts Herr Broder, 
Prinds Georg; neden for Trinnet af Thronen paa den 
venstre Side af H. Kgl. Maytt. saae man Hs. hove 
Excellence Ul. BY. Gyldenlove som Ober-Kammer-Herre, 
holdende i sin Haand alle de Insignia og Prydelser, 
som henhore til denne Orden; ethvert Insigne, hængte 
ned af sit Baand. Lige overfor paa den anden Side 
noget neden for igien stod Felt -Herren Hr. H. Schach, 
fra hvilken Hr. Cantsler P. Reetz fik sit Sted, paa den 
venstre Side af Thronen , og endelig paa den anden 
Side Rigets Marskalk. Udenfor dette Kongl. Gemak 
udi Salen (den sydlige Endesal) indfandt sig Ceremonie- 
Mesteren og Ordens -Secretairen. Indenfor Døren af 
samme Sal stode tvende Herolder med deres Herolds- 
Klæder paa og holdende hver et Scepter i Haanden; 
udenfor Døren stode tvende Drabantere, begge med deres 
Hellebarder udi Hænderne, iligemaade hver ved sin 
Side af Døren. Yed et andet Gemak (Christian den 
Fjerdes Audientssal) og langs hen af Gangen (Stengan- 
gen) fra denne Sal til den anden (den sydlige Endesal) 
stode i Orden efter hinanden de andre kongl. Drabantere, 
alle med deres Hellebarder udi Hænderne. lieden paa 
Slots -Pladtzen midt for Slottet stode alle Hs. Kgl. 
Maytts Trompetere og Herpockere, som lod sig hore 



120 



iblandt en stor Mængde af Folk. Imidlertid blev en og 
anden, enhver efter sin Rang og Orden, paakaldet af 
Herolderne, som gik enhver af dem imode og ledsagede 
dem fra Gemakket, hvor de forsamledes (Christian den 
Fjerdes Andientssal), igiennem den lange Gang (Sten- 
gangen), hvor Kongens Drabantere vare disponerede og 
i Orden satte, til et andet udstafferet og beprydet Ge- 
mak lige imod det forrige (den sydlige Endesal), hvor 
de bleve af Ceremonie-Mesteren og Ordens-Secretairen 
imodtagne i Døren. Imidlertid bleve de nnderviiste af 
Ceremonie-Mesteren, hvordan de skulde bære sig ad og 
hvorledes de skulde admirere og honorere nærværende 
Ordens Indstiftelse, som og tilligemed Ordens-Secre- 
tairen gelejdede dem ind for H. Kgl. Mayt-, hvor de 
med trende dybe Reverentzer avancerede mod Thronen 
og satte sig saa for H. Kgl. May*, ned paa Knæ paa det 
første Trin af Thronen, og saaledes venererede og ærede 
Kongen. Derpaa kom Ober-Kammer-Herren frem, som 
med største Underdanighed overleverede Hs. Kgl. Mayt. 
denne Ordens Insignia og Prydelser, hvilke H. Kgl. 
May'- selv hængte om deres Halse og derpaa til et 
Naadetegn udrakte sin Haand til Enhver især af dem, 
hvilken de ogsaa med største Reverentz ærbødig kyste 
og med det samme rejste dennem, og omfavnede de 
ogsaa Prindsens Haand med et Kys. Da dette nu var 
skeet, indstillede sig Enhver udi Orden efter sin Rang 
paa sit Sted igien, hvor de andre Riddere af Elephanten 
gratulerede og ønskede de nye Riddere af Danebrogs- 
Orden til Lykke. Efterat Enhver af disse tilforn var 
nu af Herolderne med hoy Rost prøclameret og ud- 
raabt for Riddere af Dannebrogs-Orden og det med 
disse Ord: 



121 

Hs. Kgl. May*- Vores allernaadigste Herre og Konge 
haver værdiget den hoyædle og velbaarne N. N. med 
den danske Ridder-Orden af Dannebrog, til et Tegn 
paa hans troe Tieneste, som han har beviist H. Kgl. 
May t., til en Efterretning for Enhver, saavel fraværende, 
som de der ere nærværende ved denne hoytidelige For- 
retning. — Hvorpaa begyndte strax Trompeterne og 
Herpockerne med største Skral og Glædeskrig at stemme 
an i Kepubliquens Navn for at give tilkiende deres 
Lykønskninger. Hvilke skeete ligesaavel for de fra- 
værendes giorte Riddere som for dem, der vare til- 
stæde.« 

De Mænd, som ved denne Lejlighed ble ve ud- 
nævnte til Riddere af Danebrog, vare følgende 1 ): 
Jørgen Bjelhe") til Høvidsholm, Generallieutenant og Ge- 

hejmeraad, død 1696, 
Otto Powisch til Palsgaard, Gehejmeraad og General-Krigs- 

kommissær i Danmark, død 1684, 
Ove Juel til Villestrup, Gehejmeraad, Storkantsler ogVice- 

statholder i Norge, død 1686, 
Holger Vind til Gundestrup og Harrested, Gehejmeraad, 

Vicekantsler og Oversekretær, Ridder af Elefanten 

1679, død 1683, 
Erik Krag til Bramminggaard, Gehejmeraad, Kantsier og 

Oversekretær, død 1672, 
Korfits Trolle til Sandholt, Gehejmeraad, død 1684, 
Enevold Parsberg til Pallesberg, Gehejmeraad, død 1680, 
Christen Skeel til Sostrup, Gehejmeraad, død 1687, 
Kart Sivertsen Adeler* 2 ), Herre til Bratsberg og Gjemsø> 

Generaladmiral, død 1675, 



l ) Wohlfrom og Biørn, a. St., jvfr. S. 117 Anm. 2. 

8 ) Portræter af Jørgen Bjelke , Kurt Adeler, Griffenfeldt, Oluf 
Rosenkrands og Halm findes paa Rosenborg. Brock, Musée 
ehronologique S. 67, Den oldenb. Kongesl. S. 66, 65, 7%, 66. 



122 

Peter OriffenfeUV) til Griffenfeldt , Over-Gehejme-Etats- 

og Kammersekretær, Ridder af Elefanten 1673, død 

1699, 
Mogens Frijs, Greve til Frijsenborg, Herre til Frijsenvold, 

Skatmester og Geliejmeraad, død 1675, 
Helmuth Otto Yihterfelclt, Friherre til Yintersborg, Herre 

til Wusterou og Nevefelder, Geliejmeraad og Overhof- 

marskal, død 1694, 
Oluf Rosenhrands 1 ), Friherre til Egholm, Herre til Eng- 
gaard, Geliejmeraad, død 1685, 
Ejler Holck, Friherre til Holckenhavn, Herre til Elkjær, 

Geliejmeraad, død 1696, 
Henrik Ruse, Friherre til Rusensten, Generalmajor, sidan 

General lieutenant, død 1679, 
Jens Juel, Herre til Juellinge, Yorgaard, Urup og Tostrup, 

Baron 1672, siden Geliejmeraad, Ridder af Elefanten 

1679, død 1700, 
Vincents Joachim Halm 1 ), Herre til Egede, Overjæger- 
mester, siden Geliejmeraad, Ridder af Elefanten 1679, 

død 1680, 
Frederik Alilefeldt til Mastleben og Hald, Generalmajor og 

Kommandant i Kjøbenhavn, siden Generallieutenant, 

død 1672, 
Christian Gilnther von Osten, Oyerkæmmerer hos Prmds 

Jørgen, død 1677, 
Hans Yalentin Schultz, Baron, Generalmajor og Ritmester, 

død i Østerrig, 
Ulrik Yianen, Greve af Brederode, død i Holland, 
Burchard Alilefeldt til Saxtorf og Eskildsmark, Gehejme- 

og Landraad, siden Greve, død 1695, 
Kaj Lorents Greve af Brockdorff til Kletkamp og Griinen- 

hause, Kammerherre og Landraad, død 1 725. 

Nogle Maaneder efter Danebrogsordenens Indstiftelse 
blev der den 24. Januar 1672 afholdt Hofmaskerade 



: ) Se S. 121 Note 2. 



123 



paa Rosenborg, i hvilken blandt Andre den ovennævnte 
Ove Juel deltog 1 ); den 6. Maj samme Aar havde den 
extraordinære hollandske Ambassadør Werckendam »Se- 
erete auclience udj Haven« i Griffenfeldts og Gylclenloves 
Overværelse, og den 23. samme Maaned blev den extra- 
ordinære engelske Ambassador Hertugen afKiehmond og 
Lenox modtagen i privat Audients sammesteds, som det 
synes ligeledes i Overva>relse af Griffenfeldt, der derefter 
kjorte tilbage med Kongen til Kjøbenhavns Slot; endelig 
deltog Griffenfeldt i Kongens Taffel i Haven om Aftenen 
den 4. August samme Aar-). lovrigt ere Efterretningerne 
om Begivenheder, der have fundet Sted paa Eosenborg i 
Anders Madsens Funktionstid, meget faa. Af Partikulær- 
kassens Kegnskaber erfares det, at Kongen et Par 
Gange skjod nogle Ænder i Haven :i ) , og af Aviserne 
ses det, at et tartarisk Gesandtskab, bestaaende af sex 
Personer foruden deres Tjenere, den 3. December 1677 
om Eftermiddagen havde Audients paa Rosenborg; den 
fornemste af dem lied Terner Aga og medbragte en 



Skrivelse fra den store Khan Cham Selin Cherei Chan, 
medens de fem andre overrakte Skrivelser fra Khanens 
tre Brodre: Selemet Cherei Galga Sultan, Safa Cherei 
Muradon Sultan og Azi Cherei Sultan, fra hans Moder 
Anabihim og fra hans Kantsier Bater Aga 4 ). 



1 ) Dend 24. clito, vare wj effter allernaadigste Befalning alle for- 
kledde paa Roszenborg, och bleffue der traeterede. Ove Juels 
Dagbog i Hist. Tidsskr. 3. R. 3. E. S. 625. 

2 j Griffenfeldts Kalender for 1672, indført i et mig- af Hr. Gods- 
ejer. Lieutenant Eekardt til Ørumgaard foræret, 444 Sider stort 
Manuskript fra 1745, der liar tilliort Joachim Otto Schack til 
Sneumg-aard, og som er betitlet Griffenfeldts Kriminalproces. 

3 ) Under 17. Maj 1676 og 10. Maj 1679. 

4 ) Extraorcl. maanedl. Eelationer Pecbr. 1677, S. 631—632. 



124 

Anders Madsen døde i Eftersommeren 1681, og den 
3. September blev det tilladt, at hans Lig maatte be- 
graves om Aftenen 1 ). I Kammerreglementerne for 1682 
og 1683 omtales efter Slotsforvalterens Lon en Pension 
paa 200 Rdlr., som maaske har været tillagt Anders 
Madsens Enke 9 ). 

Efter Anders Madsen blev Hans Eilersen Koch 
den 14. Januar 1682 beskikket til Slotsforvalter fra 1. 
Oktober 1681 at regne; hans Bestalling lyder saaledes 3 ): 

C. 5. gjore Alle vitterligt, at vi allernaadigst have 
antaget og bestilt, saa og hermed antage og bestille 
Hans Eilersen til at være Slotsforvalter paa vort Slot 
Rosenborg; thi skal han være os som sin absolut og 
souveraine Arve-Konge og Herre, efter derforuden hans 
allerunderdanigste Pligt og Skyldighed, lydig, huld og 
tro og udi alle Maader vide og ramme vores Gavn og 



*) Sjæll. Beg. 32. 287—288. Det sidste Aar, Anders Madsen 
levede, havde han Kunstneren Jan eller Jol.an Hollænder, der 
oftere omtales i Regnskaberne, i Kost: saaledes blev der den 

28. Juni 1681 udbetalt ham et Beløb i den Anledning, og den 

29. December samme Aar fik Anders Madsens Enke udi Haven 
et Beløb for Jan Hollænder, »hun haver spiset«. Denne Kunst- 
ner, der dels omtales som Yoxpousserer, dels som Billedhugger, 
kom senere i Kost hos Bernt Sadelknægts Enke og arbejdede 
en Tid lang paa Frederiksborg og senere, 1690, paa Koldinghus. 
Rosenborg besidder et Portræt af ham, hvilket vistnok er det, som 
ifølge Regnskaberne under 16. December 1683 blev betalt Christian 
Kontrafeyer med 10 Rdlr.; han er fremstillet med et udskaaret 
Elfenbenskrus i Haanden, hvilket ligeledes opbevares i Samlingen. 
Han forsvinder af Regnskaberne 1692, idet der den 29. Septem- 
ber opføres det Resterende for Johan Hollænders Kost, som 
Amtmand Schwartz havde udlagt, samt 8 Rdlr. til en fattig 
Kvinde, hvis Mand af Johan Hollænder var ihjelstukken. (Det 
om Johan Hollænder i Weilbachs Kunstnerlexikon S. 285 — 286 
Anførte er ikke ganske korrekt). 

2 ) En Karen, salig Anders Madsens, forekommer 1685. Rente- 
kammerets Resolutionsprot. 8. 62. 

3 ) Rentekammerets Bestall. Prot. 19 a. 127—128. 






125 

Bedste, med største Flid og Vindskibelighed at fremme 
og befordre og derimod al Skade og Fordærv bindre og 
afværge, saa og hvad han saaledes til vores Præjuditz 
fornemmer, os straxen uden nogen Undseelse tiJborligen 
aabenbare og give tilkjencle. Særdeles skal han vel i 
Agt have, at Bygningen, saavidt liannem vedkommer, 
vel ved Magt og Hævd holdes, og om derpaa nogen 
Brøstfældiglied findes, itide paa tilbørlige Steder give 
tilkjende, at det kan blive repareret og forfærdiget; de 
Mobilier, Tapezeri, malede Stykker og alt Andet, som 
hannem til Inventarium er eller bliver leveret, skal han 
iligemaacle i god og flittig Opsigt have, at Intet deraf 
forrykkes eller fordærves, men vel forvares og konser- 
veres, saa han, naar paafordres, derom kan gjøre god 
Bede og Begnskab, hvøraf han og Intet uden vores sær 
allernaadigste Bevilling og Tilladelse maa bortlaane og 
Alt, hvad hannem herforuden Tid efter anden anbefales, 
troligen og flittigen forrette og sig i det Øvrige udi alle 
andre Maader saaledes skikke og forholde, som det en ærlig, 
oprigtig Slotsforvalter og tro Tjener egner og bor, og han 
agter at svare og være bekjendt. For hvilken hans 
Tjeneste vi allernaadigst have bevilget liannem at maatte 
nyde det, som hannem udi vores Kammer-Beglement 
tillagt er eller vorder, som skal begynde og angaa fra 
sidstforleden første Oktober udi næstafvigte 1681de Aar 
og saaledes kontinuere, indtil vi anderledes derom til- 
sigendes vorder. 

Hans Eilersen Koch, der var født i Danzig 1631 *), 
og hvis Navn allerede forekommer i Partikulærkassens 
Begnskaber i det første Aar, fra hvilket disse haves 
bevarede, nemlig 1670, havde tidligere været kongelig 
Livkarl; i denne Egenskab havde han ledsaget Kongen 
i den skaanske Krig og paa forskjellige Bejser. Af 



J ) Hofman. Saml. af Fundationer I. S. 90 (meddelt af Hr. Bibliotlieks- 
assistent Bricka). 



126 

andre Oplysninger af Interesse, som kunne fremdrages 
af Regnskaberne med Hensyn til ham, skal anføres, at 
lian var med ved Rosballetten, som omtales i Birche- 
rods Dagbøger under 13. Januar 1678 ! ), i hvilken An- 
ledning han fik 30 Rdlr. til en rod Kjole, og at han. op- 
vartede ved Karusselien 1680 i Anledning afPrindsesse 
Ulrika Eleonoras Formæling med Karl den Ellevte og 
derfor fik 30 Rdlr. Som Livkarl havde han en Slags 
Rnstmesterbestilling, for hvilket »Flikkeri paa Geværet«, 
som det kaldes, han ligesom hans Efterfølgere Liv- 
karlene Claudi (1682-1683), Hansehen (1683—1689), 
Frank (1690—1698) og Fabricius oppebar 150 Rdlr. 
aarlig. Da der netop dengang, som ovenfor bemærket, 
var et ikke ubetydeligt Rustkammer paa Rosenborg, er 
det vel ikke usandsynligt, at han ogsaa kan have havt 
med dette at gjore, og at dette kan have givet Anled- 
ning til, at han efter Anders Madsens Død blev Slots- 
forvalter; et Par af hans Eftermænd paa Rosenborg 
begyndte ogsaa deres Løbebane som Livkarle, ligesom 
tidligere Johan Funck i Christian den Fjerdes Tid, og 
som det vil erindres, havde baade Hans Rostgaard og 
Anders Madsen havt Bestillinger paa Slottet, for cle 
bleve Forvaltere. 

Et Aars Tid efter at Hans Koch var bleven Slots- 
forvalter, giftede han sig med Dorthe Rasmusdatter 
Lund-), og i Anledning af hans Bryllup blev der den 
28. December 1682 af Partikulærkassen givet ham 100 
Rdlr. Han var i det Hele vel anskreven hos Christian 



r ) S. 192, 563, 573, jvfr. Extraord. maanedl. Rel. Januar 1678, S. 

655—657. 
2 ) Hofman, a. St.. Seddel om Vielse i Huset af 24. Oktober 1682 

i Sjæll. Reg. 32. 653. 






127 

den Femte, der et Par Gange fritog ham og hans Familie 
for at betale Kop- og Kvægskat ') og i 1683 forhøjede 
hans oprindelige Lonning som Slotsforvalter, 350 Rdlr. 
aarlig, til 400 Rdlr.-) og senere, idetmindste fra 1689 
af, til 848 Rdlr.; det sidstnævnte Belob forblev derefter 
i en lang Aarrække den normerede Forvaltergage. I 
sine sidste Leveaar opholdt Kongen sig meget paa 
Rosenborg og spiste da, som det vil fremgaa af det 
Følgende, enkelte Gange hos Hans Koch, undertiden 
endog med et større Folge. Udgifterne ved disse 
Taffeler bleve ham godtgjorte af den kongelige Kasse; 
saaledes opføres der i Regnskabet for 1696 et Belob af 
500 Rdlr. til Hans Kochs Hustru og i 1699 et Beløb 
af 240 Rdlr. til Slotsforvalterens Hustru paa Rosenborg- 
for Spisning. Det var selvfølgelig ikke altid, at Sel- 
skabet hos Hans Koch var saa fornemt; han havde 
ogsaa en mere jævnbyrdig Omgangskreds; saaledes var 
der den 22. August 1693 om Aftenen Gilde hos ham 3 ) 
i Anledning af, at daværende Professor Magister Jens 
Bircherods Fætter Hr. Jens Gerner, Sognepræst i Tjæreby, 
holdt Jaord med Magdalene Sophie Thomsen 4 ); foruden 
Bircherod og hans Hustru Søster Bartholin var Brud- 
gommens Fader Biskop Hwérik &erner% Magister Johan 
Bircherod, Slotspræsten Magister Peter Danielsen Cøler, 
der var gift med Christence Petersdatter Bircherod G ), 
og flere andre tilstede. 



') Kentekammerets Res. Prot. 7. 204, 8. 445. 

2 ) Kammerregi. i Geli. Ark. 

3 ) Birclierods Dagbøger S. 275. 

4 ) Wibergs Præsteligt. III. S. 341. 

5 ) Portræt af Henrik Gerner findes paa Rosenborg. Brock S. 49. 
8 ) Wiberg II. S. 115, jvfr. 349. 



128 

Medens Efterretningerne om de Begivenheder, som 
fandt Sted paa Kosenborg i Anders Madsens Tid, kun 
vare meget tarvelige, haves der derimod fra Hans Kochs 
Funktionstid en Mængde Beretninger dels om Fester, 
der ere blevne afholdte der, dels om Kongefamiliens 
Besøg paa .Slottet og i Haven 1 ). Kort efter hans Til- 
trædelse blev der saaledes den 24. November 1681 holdt 
en Hofmaskerade der, idet Hans Majestæt og det hele 
Hof, efter at have diverteret sig i Amagerklæder og 
spist paa Ladegaarden, om Aftenen maskerede fortsatte 
deres Lystighed paa Rosenborg, og den 22. Februar 
1682 holdt Prinds Jørgen et Bal der for hele det konge- 
lige Herskab. Det følgende Aar 1683 blev der den 24. 
Juli holdt et stort Taffel paa Rosenborg før de franske 
Officerer, som vare komne til Øresund ombord paa en 
Eskadre bestaaencle af 13 Linieskibe-), og den 5. Maj 



a ) Hvor ingen anden Kilde i det Følgende er anført, hidrøre 
Efterretningerne fra det Kostgaardske Manuskript Fol. 02 i Univ. 
Bibi., hvilket vistnok er en Afskrift af en Furérjournal. 
2 ) I Extraord. maanedl. Kel. for Juli 1683, S. 375 findes følgende 

Lista 
Paa de Fransøske Orlogs Skibe, som forgangen den 26.'Junii ere 
ankomne i Øresund, under Monsieur le Marqvis de Previlly, 
Yice-Admirals Commando. 

Dend I. Esqvadron. 



Nafn paa Skib 


Commandants. Styeker. 


Mandskab. 


le Glorieux 


Mr. le Comte de Relingves GO 


400 


le Contant 


Mr. de Maignou 54 


350 


TApollon 


Mr. le Marqvis de Langeron 52 


320 


le Temeraire 


Mr. le Chevalier de Eosmadee 52 


303 


le Bon 


Mr. de Coitlogon 52 
Dend II. Esqvadre. 


300 


l'Illustre 


Mr. de Gabaret Chef descadre 70 


400 


le Fort 


Mr. de Montortie 58 


350 


le Fendant 


M. de Manchault 52 


300 


le Prince 


Mr. Desnos 58 


350 



129 



1684 udnævnte Kongen, med samme Ceremonier som i 
1671 og* ved Hærpaukers og Trompeters Lyd, i Marmor- 
værelset efternævnte Herrer til Riddere af Danebrogs- 
ordenen 1 ): 
Frederik Greve af Ahlefeldt, til Langeland og Rixingen, 

Ridder af Elefanten 1688, død 1708, 
Joachim Henrik Bulow, Overhofmarskal hos Hertugen af 

Bruns vig-Luneborg-Z elle, død 1724, 
Ludvig Rosenkrands, Baron af Rosendal, Greve til Høvids- 

holm, Gehejmeraad, død 1684, 
Didrik Schultz til Findsstrupgaard, Hellestrup og Christians- 

hald, Gehejmeraad, død 1704, 
Otto Skeel til Vallø og Billesborg, Etats- og Justitsraad, 

død 1695, 
Sten Hondørf til Rønneholm, Gehejme-, Etats- og Justitsraad, 

død 1687, 
Christopher Sehested til Mslevgaard, Etats- og Admiralitets- 

raad, siden Gehejmeraad, død 1699, 
Konrad Biermann Ehrenschild, Herre til Buskerudsgaard og 

Teichhof, Gehejmeraad, død 1698, 



Dend III. Esqvadre. 
Nafn paa Skib. Commandants. Stycker. Mandskab. 

1'Entrepren Mr. le Chevalier de Charernault 56 350 

le Courageux Mr. d'Amblimont 52 300 

l'Arogant Mr. de Panetier 56 300 

le Pretieux Mr. de Miricour 56 300 

Det har formodentlig været en Slægtning af Chefen for le 
Bon, som et Par hundrede Aar senere besøgte Bosenborg, da de 
franske Deputerede og Journalister den 16. August 1867 besaae 
den kronologiske Samling (Dagbladet 1867 Nr. 189): blandt 
Journalisterne var nemlig en Vicomte G. de Coetlogon (Dagbladet 
1867 Nr. 190). 
') WerlaufF S. 27, Extraord. maanedl. Kel. April og Maj 1684 S. 
450 — 452, Mathies Skaanlnnds Autobiografi i Norsk hist. Tidsskr. 
3. B. S. 154—155, Wohlf'rom S. 34-41, Biørn S. 36— 43. Tage- 
Eegister Christian des Filnften S. 175. Bireherods Dagbøger 
S. 220. 






130 



Michael Vibe til Freienfeldt, Gehejme-, Etats- og Justits- 
raad, død 1690, 

Kaj Rumohr til Hanrau og* Sastrupholm, Gehejmeraad, død 
1714, 

Johan Henrik Kielmann, Baron af Kielmannseck, Gehejmeraad, 

Henning Reventlou til Hemmelmark, Gehejme- og Land- 
raad, død 1705, 

Knud Thott til Knudstrup og Gaunø, Gehejmeraad, død 
1702, 

Andreas Pauli Lilienkrone, Gehejme- og Landraad, død 
1700, 

Markus Gjø til Hvidkilde og Brahesborg, Gehejme-, Etats- 
og Justitsraad, død 1698, 

Christian Sigfred Plessen til Hoikendorf, Gehejmeraad, 
Ridder af Elefanten 1695, død 1723, 

Frants Eberhard Speckhan, Gehejmeraad, død 1697, 

Frederik Yittinghoff, kaldet Scheel, Baron af Schulenburg, 
Herre til Eskebjerg, død 1691, 

Adam Levin Knuth til Tybjerg- og Assendrupgaard, Over- 
kammerjunker, siden Gehejmeraad, død 1699, 

Frederik Gabel til Bregentved, Etatsraad, siden Gehejme- 
raad og Yicestatholder i Norge, død 1708, 

Otto Krabbe*) til Holmegaard og Egholm, Etatsraad, siden 
Gehejmeraad, Ridder af Elefanten 1709, død 1719, 

Anton Widf Haxii hemsen '), Overstaldmester, død 1694, 

Frederik Gersdorf til Ravnholt, Etatsraad og Overceremoni- 
mester, død 1691, 

Philip Adam Massenbach, Generalmajor af Kavalleriet, død 
1702, 

Johan Georg Baron af Schulenburg, Generalmajor af In- 
fanteriet, død 1715, 

Hans Schack til Stoltzenburg og Prahvitz, Generalmajor 
af Infanteriet, siden Gehejmeraad, Generallieutenant 
og Kommandant i Kjøbenhavn, død 1706, 



l ) Portræter af Otto Krabbe og Haxthausen lindes paa Rosenborg. 
Brock S. 77. 



131 



Barthold Billow, Generalmajor af Infanteriet og Komman- 
dant i Kastellet Frederikshavn, død 1694, 
Christian Bjelke til Basnæs og- Anrsgaard, Admiral, død 

1694, 
Henrik Spån til Hørbygaard, Admiral og Admiralitetsraad, 
død 1694. 

»Efter fuldendecle Aet«, hedder det i Aviserne, »ere 
de her nærværende heye Ministri och liøybemældte 
Riddere blefne værdigede at spjse hos Hans Kongelige 
Majestæts egen Tafel. Siden er holden et Kongl. Skifve- 
skydende, hvorved Hans Kongl. Majestæt vores Aller- 
naadigste Arffve-Konge, hendes Majestæt den Kongl. 
Frue Moder, Her Geheime Kaad Yibe, oc Her Grefve 
Otto Kantzau hafver bekommet Gevinsten. Herpaa er 
siden holdet Aftens Maaltid, derpaa en Ballet spillet, och 
til Beslutning et herligt Fyr-Verck blefvet anstucket.« 

Dagen efter, den 6. Maj, fortsattes Højtidelighederne 
paa Rosenborg med en stor Titeluddeling, ved hvilken 
Følgende bleve udnævnte 1 ): 

til virkelige Etatsraacler: 
Matliias Moth, Kancelliraad og Kammersekretær, Assessor 
i det danske og tydske Kancelli samt Kammerkollegiet, 
Kaspar Schøller til Lellinge og Spanagergaard, Kancelli- 
raad og Kammersekretær, 
Bolle Litxdorf-) til Sørup, Kancelliraad og Kammer- 

' sekretær, 
Thomas Balthazar von Jessen,. Kancelliraad og tydsk Kam- 
mersekretær, 



J ) Sjæll. Beg. 33. 590 — 601 sammenholdt med Bernhard Maltas 

Alfab. Fortegn, over alle Embedsmænds Avancer, Død etc. 1670— 

1730 i det store kgl. Bibi. 
2 ) Portræter af Bolle Luxdorf, af Henning Meyercrone (malet af 

Bigaud) og af Yillum Yorm findes paa Bosenborg. Brock S. 

76, 77. 

9* 



132 



Jens Harboe, Krigs- og Admiralitetsraad og Krigssekretær, 

Poul von Klingenberg til Bustrup, Hanrau og Tostrup, 
Etats- og Koinnierceraad samt Generalpostmester i 
Danmark, 

Mogens Skeel til Fusingø, Etatsraad, 

Henning Meyercrone 1 ), Etatsraad og Gesandt i Frankrig, 

Herman Meyer, Etats-, Krigs-, Admiralitets- og Kommerceraad, 

Albert Gyldensparre, Etats- og Kommerceraad, 

Eggert Christopher Knuth til Aasmark; 
til Etatsraad er: 

Peder Eesen, Justitsraad, Præsident i Kjøbenhavn og As- 
sessor i Højesteret, 

Rasmus Vinding, Justits- og Kancelliraad og Assessor i 
Højesteret, 

Jens Rosenkrands til Faurskov, Justits- og Kancelliraad, 
Amtmand over Nyborg Amt og Landsdommer i Fyen, 

Christian Lund, Justits-, Kancelli- og Assistentsraad, Justi- 
tiarius og Assessor i Overhofretten i Norge, 

Peder Scavenius til Aastrup, Generalprokurør, Kommerce- 
raad og Assessor i Højesteret, 

Christian von Lente til Zarlhausen, »Tores Raad« og Gesandt 
i England, 

Johan Hugo von Lente, Regeringsraad i Slesvig og Holsten, 
Gesandt ved det Kølnske Hof, 

Christian Stockfleth, Kancelli- og Assistentsraad, Sekretær i 
Norge og Gesandt i Sverig; 
til Justitsraader: 

Poul Nielsen (Rosenpalm) til Brorupgaard, Kancelliraad, 
Assessor i Højesteret og Kancellikollegiet, 

Erik Rothsten til Lerbæk, Kancelliraad og Landsdommer 
i Nørrejylland, 

Holger Parsberg til Eskjær, Kancelliraad og Landsdommer 
i Sjælland, 

Andreas von Engberg til Raunstrup, Kancelliraad og Lands- 
dommer i Sjælland, 



*) Se Side 131 Note 2. 



133 



Knud Urne Sivertsen til Juelskov, Kancelliraad ; 

til Kancelliraader: 
Jens Rosenheim, Kammer- og Kommerceraad, 
Erasmus Bartholin til Lindholm, Assessor i Højesteret og 

Konsistorium, Mathematicus regius og Professor hono- 

larius, 
Vilhtm Form 1 ), Assessor i Højesteret, Historiograf og 

Bibliothekar, 
Peder Lerche til Lerchenfeldt, Landsdommer i Nørrejylland, 
Sten Bille til Jungergaard; 

til Kancelliraader og virkelige Kammer- 
r a a d e r : 

Jens Foss, Assessor i Højesteret, 
Frederik Giese til Giesegaard, Admiralitetsraad, Assessor og 

Sekretær i Kammerkollegiet, 
Mels Bentzon til Voer, Admiralitetsraad, Assessor i Kam- 
merkollegiet og Vice-Generalprokurør ; 

til Kammerraader: 
Andreas Gi'mther, Admiralitets- og Kommerceraad, Assessor 

i Kammerkollegiet og Direktør over den øresundske 

Tolds Oppebørsel, 
Jørgen Elers, Assessor i Højesteret og Kammerkollegiet. 

Hermed ophorte Ordens- og Titeluddelingerne paa 
Rosenborg i Christian den Femtes Tid, og vi høre nu fra 
Resten af hans Regering kun om Kongefamiliens Besøg, 
om Familiefester og om Gesandters Modtagelse der. Saa- 
ledes diverterede Hans Majestæt og det hele kongelige Her- 
skab sig den 12. November 1684 paa Rosenborg og ud- 
klædte sig i forskjellige Dragter, og i Anledning af Dron- 
ningens Fødselsdag clen 27. April 1687 trakterede Kongen 
i sin Have, hvor der om Sommeren under Prinds Jørgens 
Besøg ligeledes blev holdt Taffel. Den 13. November 



! ) Se Side 131 Note 2. 



134 

1688 om Formiddagen havde den franske Gesandt 
Marqnis de Chivarny Afskedsandients paa Rosenborg, 
hvor hans Afloser Marqnis de Mortangis om Eftermid- 
dagen havde sin Tiltrædelsesaudients 1 ). 

De fyldigste Efterretninger om Rosenborgs Benyt- 
telse som Opholdssted for Kongen og hans Familie 
foreligge imidlertid forst fra de sidste ti Aar af Christian 
den Femtes Regering; Aaret 1690 kan saaledes opvise 
47 Dage 9 ), paa hvilke Kongen har været der eller i 
Haven, i Reglen for at spise til Middag eller Aften ; ved 
et af disse Besøg, den 27. Februar, blev der skudt til 
Maals 3 ); et Uheld ramte Kongen her den 11. Maj, idet 
Hesten stejlede med ham i Haven, saa at han faldt af: 
han kom dog ikke til Skade herved 4 ). To Gange, den 
12. Juni og 30. Juli, var han Gjæst hos Hans Koch, 
og fra Midten af Juni til Midten af Juli brugte han 
Bade paa Rosenborg 5 ), hvor han i den Anledning enkelte 
Gange overnattede' 5 ). 

Det følgende Aar, 1691, kan opvise 53 Dage, paa 
hvilke Kongen var paa Rosenborge); tre Gange, den 12. 



*) Nyt hist. Tidsskr. 1. B. S. 495,. Amn. 15, Rostg. Manuskr. 

2 ) 27. Februar, 11. 14. 24. 25. 30. og; 31. Maj, 1. 3. 6. S. 12. 13. 
14. 15. 17. 18. 19. 21. 26. 27. og 28. Juni, 1. 2. 5. G. 7. 8. 9. 
10. 11. 12. 13. 18. 23. 27. 29. og 30. Juli, 15. og 27. August, 
4. 5. og 27. September, 28. Oktober, 16. 20. og 31. December. 

3 ) Kongens Dagboger i Nyt hist. Tidsskr. 1. B. S. 511. 

4 ) Kongens Dagboger a, St. S. 515. 

5 ) 12. 17. 21. og 28. Juni, 1. 5. 10. og 12. Juli. Kongens Dag- 
boger a. St. S. 517, 518, 519; han anfører, at han ialt har badet 
ni Gange paa Rosenborg; det syvende Bad, som lian imidlertid 
ikke omtaler i Dagbøgerne, har han formodentlig taget den 8. 
Juli efter at have overnattet paa Rosenborg, se næste Anm. 

6 j 27.-28. Juni, 7.-8. 9.-10. 11.— 12. Juli. 
7 ) 9. 21. 26. og 27. Januar, 10. og 19. Februar, 7. 18. og 31. Marts, 
2. 15. 21. 25. og 27. April, 6. 12. 13. 29. og 31. Maj, 8. 9. 10. 



135 

Maj, 20. August og 24. November, var han til Middag' 
hos Slotsforvalteren; den 29. Maj og 11. Juni spiste 
han i Haven. Dronningens Fodselsdag, den 27. April, 
blev, efter at Kongen om Formiddagen havde holdt 
Statsraad paa Rosenborg, fejret sammesteds ved et Mid- 
dagstaffel for Herskabet og alle Ministrene 1 ). Den 6. 
Maj blev der skudt til Maals med Bosser-), og den 13. 
Juni blev der om Eftermiddagen skudt om en Qxe ,T ). 
I Juni Maaned brugte Kongen Bade paa Rosenborg 4 ) 
og overnattede i denne Periode nogle Gange der 5 ); den 
16. Juni, da han tog det fjerde Bad, lod han sig kop- 
sætte ;, og den 18. Juni holdt han Statsraad om For- 
middagen paa Rosenborg. 

I Aaret 1692 var Kongen kun 38 Gange paa Rosen- 
borg*); hos Hans Koch spiste han den 2. Juli og i 
Haven den 17. Juli og 7. August; den 14. Juni under- 
skrev han Brevene paa Rosenborg ; Skiveskydning fandt 
Sted den 7. August. Den 11. August om Aftenen ud- 
brød der Ild i Fiolstræde, hvorfor Kongen red fra Rosen- 
borg til Brandstedet, men Ilden blev snart slukket. Den 



11. 12. 13. 15. 16. IS. 19. 20. 21. 25. og 28. Juni, 26. Juli. 1. 4. 
P. 16. og 20. August, 28. og- 30. September, 3. 7. 10. 15. 20. 
24. og 27. Oktober.. 10. og 24. November, 1. 15. og 29. De- 
cember. 

x ) Rostg. Manuskr. og Maanedl. Kel. S. 603. 

*•) Kongens Dagbøger i Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 199. 

3 ; Kongens Dagboger a. St. S. 211 og Eostg. Manuskr. 

4 ) 9. 11. 13. 16. 18. og 20. Juni. Kongens Dagboger a. St. S. 209, 
211. 212, 213. 

r> ) 8.-9. 10.— 11. 12.— 13. 15.— 16. 18.— 19. Juni. 

G ) Kongens Dagboger a. St. S. 211. 

7 ) 14. Januar, 19. og 24. Februar, 8. 15. og 26. Marts, 23. og 30. 
April, 19. Maj, 9. 14. og 29. Juni, 1. 2. 3. 7. 17. og 19. Juli, 
4. 7. 9. 11. 21. 28. og 29. August, 4. og 6. September, 15. 25. 
26. og 27. Oktober, 3. 5. 22. og 29. November, 13. 15. og 20. 
December. 



136 

20. December om Eftermiddagen gave Kongen og 
Dronningen den franske Gesandt Marqnis de Mortangis 
Afskedsandients paa Rosenborg 1 ). 

I Aaret 1693 besøgte Kongen Rosenborg 31 Gange-) 
og spiste tre Gange til Middag bos Hans Koch; nemlig 
den 13. Maj (efter at han havde ladet sig aarelade), den 
9. Juni og 31. December. Den nye franske Gesandt 
Bonrepos havde den 19. Februar om Eftermiddagen sin 
første Audients paa Rosenborg 3 ). Kongen spiste til Aften 
i Haven den 14. Maj og alle Herskaberne sammesteds 
den 13. Maj og 29. Juni; ved sidstnævnte Lejlighed 
blev der efter Maaltidet antændt et Fyrværkeri paa Yolden. 

I Begyndelsen af Aaret 1694 indtraf der en sørge- 
lig Begivenhed ved Rosenborg, idet Portneren den 10. 
Januar, da han om Aftenen i en stærk Storm skulde 
lukke den store Port, blev knust af denne 4 ). — Kongen, 
der den 3. Januar var kjort forbi Rosenborg ad Yolden, 
aflagde, ligesom de foregaaen cle Aar, hyppig Besøg her 3 ); 



M Maanedl. Kel. S. 764 og Rostg. Ifanuskr. 

2 ) 7. 26. og; 28. Januar, 4. 10. 15. 18. 19. og- 25. Februar, 10. og 
27. Harts, 11. 12. 19. og 27. April, 4. 13. og 14. Maj, 9. 12. 
og 29. Juni, 2. 9. 18. og 19. Juli, 14. Oktober, 20. og 21. No- 
vember, 11. 21. og 31. December. 

? ') Tage-Register Christian des Flintten S. 280, Bircherods Dag- 
bøger S. 261 og Rostg. Manuskr. 

4 i Bircherods Dagboger S. 282 : Tildrog sig ved Rosenborg Slot en 
ulykkelig Hændelse, idet Porteneren sammesteds, der hånd om 
Aftenen vilde lukke den store Port i, fik udi denne sin Forret- 
ning en hastig Afgang; thi den stærke Vind slog Porten meden 
ilende Fart i paa hannem, saa at hans Hoved, Arme og flere 
Lemmer blev klemt i Stykker, og f'oraarsagede ham en ynkelig 
Død. — Stormen, der kom fra Nordost og var ledsaget af en 
haard Frost, bevirkede mange Oversvømmelser her i Landet. 
Mansa, Folkesygd. S. 491. 

5 ) 4. Februar, 6. 13. 17. 21. og 29. Marts, 17. 24. 25. 27. og 28. 



137 

han spiste den 29. Marts samt 1. og 26. Maj til Middag 
hos Hans Koch og den 7. Maj til Aften i Haven ; samt- 
lige Herskaber spiste til Aften paa Rosenborg den 17. 
Maj. Ved sit Besog den 6. Marts besaae Kongen nogle 
unge Heste, som vare komne fra Nykjøbing. I Anled- 
ning af Dronningens Fødselsdag den 27. April spiste 
hele det kongelige Herskab til Middag paa Rosenborg, 
hvor baade Spisesalen og Bordet vare ligesom en skjon 
Urtehave at se 1 ). Kongen, der de to foregaaende Aar 
ikke synes at have taget Bade paa Rosenborg, benyt- 
tede derimod saadanne her i Aaret 1694 i Maj og 
Juni-) og overnattede flere Gange her n ); den 21. Maj 
beskjæftigede han sig med Statssager, idet han lod Post- 
brevene læse i Haven. Ben 14. November lod han sig 
aarelade paa Rosenborg. 

Aaret 1695 begyndte paa sædvanlig Maade, idet 
Kongen den 9. 10. 15. og 25. Januar aflagde Besøg paa 
Rosenborg; men sidstnævnte Dag begyndte han at lide 
af Podagra, som efterhaanden tog til, saa at han den 
4. Februar maatte benytte en Rullestol fra Rosenborg, 
og først den 28. Marts var han atter saa vel, at han 
igjen kunde kjore til sit Lystslot for at spise til Middag 
der 4 ); i April og Maj gjentog han ofte sine Besøg der 5 ), 



April, 1. 7. 8. 9. 13. 14. 15. 17. 18. 21. 22. 25. 26. og- 31. 

Maj, 1. 7. 8. 17. 18. og- 28. Juni, 12. Juli, 4. og 12. September, 

10. Oktober, 14. 24. 26. og 29. November, 3. og 21 December. 
l ) Maanedl. Kel. S. 892 og Rostg. Manuskr. 
'-') 9. 14. 18. 22. og 26. Maj. 1. og 8. Juni. 
; i 8.-9. 17.— 18. 21.— 22. 25.-26. Maj, 31. Maj— 1. Juni, 7.-8. 

17.— 18. Juni. 
4 ) Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 624 og Eostg. Manuskr. 
5 j 3. 4. 9. 10. 10. 17. 20. 21. 24. 25. og 30. April, 6. 8. 

10. 16. 21. og 23. Maj: sidstnævnte Dag spiste lian til Middag 

i Haven. 



138 

men hans Helbred var stadig- vaklende, saa at han kun 
et Par Gange, den 17. og 25. April, kunde taale at 
ride 1 ), medens han ellers maatte kjore-). Han beslut- 
tede derfor at holde sig i længere Tid i Ko paa Rosen- 
borg og forlagde sin Residents hertil den 26. Maj; de 
første Dage derefter hengik dog paa sædvanlig Vis med 
Statssager, Taffeler, Skiveskydning, Kjoreture omkring 
Byen, til Ny Amager (Frederiksberg), Gyldenlund, 
Jægersborg og Dyrehaven 3 ): men da Kongen den 31. 
Maj paa Grund af en stærk Hoste, som i længere Tid 
havde plaget ham, maatte blive liggende til Kl. 9, og 
han Dagen efter befandt sig temmelig ilde og kastede 
op, saa at han om Aftenen, da hele det kongelige Her- 
skab efter Sædvane var kommet til Rosenborg for at 
spise til Aften, ikke kunde nyde synderlig Andet end 
Grod, tog ban, da det netop var Nymaane, næste Mor- 
gen , den 2. Juni , ind at svede paa ; Følgen heraf var, 
at lian blev meget mat, saa at han ikke kunde nyde 
Noget for Kl. 2, da han drak noget Mælk, og han 
maatte nu bekvemme sig til at udeblive fra Taffelerne og 
bruge en Mælkekur; tre Gange om Dagen, Kl. 5 Mor- 



1 ) Den 17. April reel han efter Micldagstaffelet omkring i Haven 
(Rostg. Manuskr.), og den 25. April red lian henimod Aften fra 
Rosenborg til Kjobenliavns Slot (Nyt hist. Tidsskr. 2. R. S. 624 
og Kostg. Manuskr.). 

2 ) Den 30. April prøvede han fra Rosenborg en ny Rejsechaise. 

3 j I Taffelet den 28. Haj i det rode Plus i Haven deltoge Grev 
Keventlou , begge Juelerne (af Niels Juel lindes Portræter paa 
Rosenborg, Brock S. 70). Overkammerjunkeren, Oversekretærerne 
Moth , Jessen o^ Harboe , Marskal Råbe og Generalmajor Cor- 
maillon. — Den 29. Maj kjørte Kongen om Formiddagen om- 
kring i Lyst- og Kjøkkenhaven i Rullestolen, og henimod Mid- 
dag kjørte han til Dronningens Have, hvor han blev »trakteret 
med allehaande Lystighed« af Hendes Majestæt. 



139 

gen, Kl. 11 Formiddag og Kl. 6 Aften skulde lian saa- 
ledes drikke Mælk med Franskbrod eller Perlebyg til, 
medens han iovrigt ikke maatte nyde Noget. Da lian 
ikke kunde taale at gaa, blev lian kjort omkring i Ha- 
ven i en Kulievogn *) , men efterhaanden bedredes hans 
Tilstand, og Hosten ophorte den 12. Juni; den 18. 
Juni spadserede han lidet i Haven stottet til Dronnin- 
gens Arm, og han forsøgte nu ogsaa at gaa nogle 
Gange frem og tilbage i sit Værelse uden Stokke; den 
21. begyndte han at nojes med een Stok og kunde gaa 
fra sit Værelse ud i Haven forbi det firkantede Hus 
til den hollandske Kjokkenbygning 2 ) ; paa denne Tid 
led han dog af Tandpine og fik derfor den 22. en Tand 
trukken ud. Den 27. Juni ophorte han, efter om 
Formiddagen at have ladet sig aarelade, med at drikke 



J ) Nyt hist. Tidsskr. 2. 13. S. 6:24, jvfr. S. 62R. 

2 j Det Lollandske Kjokken i Rosenborg Have (i det rode Lysthus 
eller Eremitagen, jvfr. Inventariet af 171S S. 591 — 59G, hvor nu 
Herkulespavillonen lig-ger) var ligesom et tilsvarende i Badstuen 
ved Frederiksborg; blevet indrettet af Kurt Adeler, som i Aaret 
1673 til Betaling- herfor efter Ansøgning hk Patronatsret til en 
Kirke i Bratsberg Amt (Rentekammerets Deliberationsprotokol 3. 
169). I Partikulærkassens Regnskaber for de første Aar af 
Christian den Femtes Regering omtales en hollandsk Pige Re- 
gine Bendtsdatter, som renholdt det hollandske Stentøj i Rosen- 
borg- Have, og som derfor fik 12 Rdlr. Kvartalet. — Naar Stolten- 
berg (Rosenborg Slot og sammes historiske Mærkværdigheder 
1840. S. 6) siger, at Betjenten her. som hejsede Anretningen op 
ved Hjælp af et Tridseværk. blev kaldet Postillonen, da er dette 
vistnok en Misforstaaelse af Inventariet af 1718 S. 595, hvor 
det hedder: »Udj Een Maschine findis een Sølf Plade, der om 
een Kiands, med trej palm greene. Altsammen af Sølf, hvor udj 
Maden, som Postellionen opfører, settis.« Ted Posteilionen menes 
nemlig Porcelænet, jvfr. Meier, Efterretn. om Fredensborg Slot 
S. 46, 47. 



140 

Mælk om Middagen og Aftenen og nødfor første Gang vedet 
Besog paa Ladegaarden Honsekjodsuppe med Perlebyg 
og stegte unge Høns og drak dertil Kødvin blandet 
med to Portioner destilleret Brøndvand, og om Aftenen 
spiste han paa Rosenborg Yandgrod og stegte unge 
Høns og drak dertil Rødvin blandet som ovenfor an- 
givet. Med denne Levemaade vedblev han nu i læn- 
gere Tid og kunde allerede fra den 29. Juni af undvære 
Middagssøvnen, som han havde vænnet sig til under 
Mælkekuren 1 ); i Dagene fra den 3. til den 11. Juli 
tog han Bade, og den 14. Juli kunde han atter deltage 
i Taffelerne. Under hans Sygdom besøgte Kongefamilien 
ham daglig og spiste i Reglen til Middag eller Aften 
paa Rosenborg. Foruden de Adspredelser, som Kongen 
havde ved sin Families Besøg, ved hvilke der oftere 
blev afholdt Ringrenden i Rallevogne eller i Baacle, 
skudt til Skive, spillet, spadseret o. des]., morede han 
sig ogsaa selv med Skiveskydning i Haven, og naar 
hans Helbred tillod det, kjørte han omkring i Stadens 
Omegn eller besøgte Tojhuset, Kastellet, Toldboden, 
Holmen og Ladegaarden; engang, den 1. Juli, besaae 
han Brandsprøjterne paa Grønland ved Østerport, en 
anden Gang, den 2. Juli, var han ude ved Fuglestangen ; 
han besaae ogsaa, den 28. og 29. Juni, Rustkammeret paa 
Rosenborg og var engang, den 14. Juni, med Bygmestrene 
Stenvinkel og Quellinus i Marmorværelset sammesteds; 
det synes heraf at kunne sluttes, at det omhandlede Værelses 



3 ) Om Kong-ens Ophold paa Rosenborg hedder det i Maanedl. Eel. 
for Juni 1695 S. 1003: Hans Kongl. Majestæt haver sig udi 
denne Maaned mestendeel paa Rosenborg opholdet, og betient 
sig der det angenemme Sommer-Veyr. 



Hl 

Dekoration er blevet udført i Aaret 1695. Trods sin 
Sygdom forsømte Kongen ikke Statssagerne; thi naar 
det var Postdag, kom Ministrene til ham paa Rosen- 
borg for at referere. Der blev ogsaa regelmæssig holdt 
Gudstjeneste paa Rosenborg hver Son- og Helligdag; 
den forste Søndag gav Kongen 4 Rdlr. i Tavlen, de 
andre Gange 2 Rdlr. 1 ). Den Prædiken, som blev holdt 
Søndagen den 7. Juli, maa utvivlsomt have grebet Kongen 
dybt; thi Fredag Aften var der kommen en Kurér med 
det Budskab, at hans tyveaarige Søn Prinds Christian 
var død i Ulm paa sin Rejse til Italien, hvorfor Alle 
vare klædte i den dybeste Sorg. 

Kongens stadige Ophold paa Rosenborg varede, 
med en kort Afbrydelse i Dagene fra den 16. til den 
19. Juli, indtil den 23. samme Maaned; han forlagde 
derpaa Residentsen til Jægersborg og senere, hen paa 
Efteraaret, til Kjøbenhavns Slot; men han aflagde dog 
i denne Periode endnu adskillige Gange Besøg paa 
Rosenborg-), hvor han ofte spiste til Middag, ligesom 
han ogsaa der beskjæftigede sig med Statssager; enkelte 
Gange overnattede han ogsaa der 3 ). Kronprindsens 
Fødselsdag den 11. Oktober blev fejret i den hollandske 
Kjøkkenbygning ved et stort Taffel, ved hvilket Fyrsten 
af Anhalt var tilstede; der hørtes Yokal- og Instru- 



a ) 2. 9. 16. 23. 24. og 30. Juni, 2. 7. 14. og 21. Juli. Partikulær- 
kassens Regnsk. og Rostg. Manuskr. 

2 ) 3. 13. 20. og 26 August, 7. 12. 13. og 14. September (da der 
blev skudt om en Hest), 28. September, 8. 11. 16. 24. 25. £6. 
og 30. Oktober, 2. 4. 5. 6. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 18. 23. og ^6. 
November, 12. og 16. December. 

3 ) 24.-25. Oktober, 4.-5. 5.-6. 8.-9. 9.— 10. 10.— 11. 11.-12. 
12. — 13. November. 



142 

mentalmusik og Stykkers Losning 1 ). I November Maa- 
ned residerede Kongen paa Rosenborg fra den 8. til 
den 13., og der blev da, tildels af denne Grund, flere 
Gange holdt Taffeler her for det hele kongelige Her- 
skab-); to Gange, den 6. og 8., holdtes disse i den hol- 
landske Kjokkenbygning. Før Taffelet den 13. November 
gav Kongen Audients til en Hofmester fra Meklenborg, 
som formodentlig var kommen hertil i Anledning af 
Kronprindsens Formæling. 

Forinden Kongen i Foraaret 1696 for en længere 
Tid opslog sin Residents paa Rosenborg, havde han gj en- 
tagne Gange aflagt Besøg der eller var paa sine Kjore- 
ture tagen igjennem Haven*). Paa Dronningens Fød- 
selsdag den 27. April tog Kongen tidlig til Rosenborg, 
hvorhen Ministrene ogsaa begave sig med Brevene, da 
Posten var kommen; ved Middagstid kom Dronningen, 
Kronprindsen, den kongelige Princlsesse og Prindsen af 
Hessen og spiste i den hollandske Kjøkkenby giring; 
efter Taffelet deltoge Kongen og Prindsen af Hessen i 
en Ringrenden i Baade, medens Dronningen og Kron- 
prindsen kjørte tilbage til Kjøbenhavns Slot, Om Efter- 
middagen blev der holdt Assemblé paa Rosenborg, 
hvorhen Dronningen og Kronprindsen ankom henimod 
Aften, og det hele Herskab begav sig da til Huset ved 
Tolden, hvor de strax gik tilbords ved et herligt an- 



J ) Bircherods Dagbøger S. 309 og Kostg. Manuskr. 

2 ) 6. 8. 9. 11. 12. og 13. November. 

3 ) 2. 15. Januar (Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 625), 30. Januar, 13. 
Februar, 5. 10. 21. og 28. Marts, 2. April (da han spadserede 
omkring i Haven), 4. 6. 15. 10. 18. 21. 22. 24. 25. 26. og 
27. April, 4. og 6. Mai. 



143 

rettet Taffel. Da de havde sat sig, viste der sig en 
Triumfvogn med lire Heste for, åen ene hvid med 
grønt Seletej og gronne Fjer, den anden en Blaaskimmel 
med rødt Seletøj og rode Fjer, den tredie gul med blaat 
Seletøj og blaa Fjer og den fjerde sort med gult Seletøj 
og gule Fjer; Kudsken var klædt i romersk Dragt, og 
paa Vognen sade to Trompetere, som, da man nærmede 
sig Huset, blæste en Marsch, medens en Fama, der 
stod bagved dem, tre Gange udraabte i et stort Horn: 
Vivat Charlotta Amalia. Da Vognen var kommen til 
Huset, stege tre Akademister ud af den og traadte hen 
til Taffelet; desværre savnes der Efterretning om, hvad 
der herefter passerede 1 ). 

Som ovenfor bemærket opslog Kongen sin Resi- 
dents paa Rosenborg om Foraaret; dette skete den 12. 
Maj, og Dagen efter begyndte han her en Badekur. 
Medens denne varede, kom Hoffet i Reglen om Af- 
tenen til Rosenborg for at holde Taffel der. Kongen 
synes i det Hele taget dengang at have befundet sig 
temmelig vel, idet han stadig foretog Udflugter tilvogns 
og tilhest, ligesom han ogsaa enkelte Gange skjød til 
Skive; den 18. og 19. Maj blev han portræteret; ved 
Ophoret af Badekuren , den 30. Maj , befandt han sig 
»Gud were loffued naaget bedere vcli kneet og laarene»-). 



*J Uostg. Manuskr. I sin Dagbog (Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 566) 
skriver Kongen: »war Droningens fødtselszdag som wié holte 
vdi rosenborgs hattue, og holte den feete hele dagen igennem.« 
Festen omtales ogsaa i Maanedl. Bel. S. 2G og i Bircherods 
Dagbøger S. 318. 

2 ) Kongens Dagbøger i Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 567—563. — I 
Kongens Taffel den 15. Maj deltoge Grev Beventlou, Baron Juel, 
Overkammerjunkeren, Generallieutenant Pless samt Jessen og 



144 

Efter en Udflugt til Østrup og Jægersborg i Dagene 
fra den 3. til den 5. Juni vendte Kongen atter tilbage 
til Eosenborg, hvor han fra den 8. til den 28. samme 
Maaned brugte en Mælkekur 1 ); da han, saalænge den 
varede, ikke kunde deltage i Taffelerne, kom Konge- 
familiens Medlemmer paa denne Tid først efter Aftens- 
maaltidet til Eosenborg* for at besøge ham; de tilbragte 
Tiden med at spadsere i Haven eller med at spille med 
Kongen; han var dog ikke saa lidende som det fore- 
gaaen de Aar, idet han kunde undvære Kuliestolen, og 
han spadserede ofte i Haven, endogsaa under et stærkt 
Eegnvejr den 11. Juni; en Lidelsesfælle, Gehejmeraad 
Knuth, som paa samme Tiel brugte Mælkekur, nød be- 
meldte Dag sin Middagsmælk sammen med Kongen 
paa Eosenborg. Kongen varetog som sædvanlig sine 
Forretninger, idet Ministrene paa Postdagene kom til 
ham paa Eosenborg, ligesom han ogsaa beskjæftigede 
sig med militære Sager; den 17. Juni kom saaledes 
Generalmajor Munch med sine Folk til Eosenborg og 
proberede nogle store Musketter i Haven, og den 24. 
Juni exercerede Kongen tre Musketterer, som havde 
Bajonetter i deres Flinter. 

Medens Mælkekuren varede, havde Kongen kun 
maattet nyde Mælk, hvortil han undertiden spiste noget 
Franskbrød, men da den ophørte, begyndte han at nyde 



Harboe. — Kongens Ophold paa Eosenborg - paa denne Tid om- 
tales i Maanedl. Eel. S. 33 saaledes: Yed denne angenehme 
May-Maaneds Tid opholder sig Hans Kongelige Majestæt Yoris 
Allernaadigste Herre mest paa Eosenborg, og Hans Kongl. Hoyhed 
med sin Gemahlinde paa nye Amager. 

Kongens Dagbøger i Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 568 og Enstg. 
Manuskr. 



145 

Kjodmad; han spiste saaledes den 29. Jnni Honsekjod- 
suppe og en stegt ung Kapun og drak dertil Rødvin 
med destilleret Brøndvand, hvilken Drik han den 3. 
Jnli ombyttede med Rhinskvin og Dekokt, og den 6. 
Jnli kunde han igjen deltage i Taffelerne. En ringe 
Upasselighed den 8. Jnli, da han paa Grund af Snue 
maatte gaa tilsengs om Eftermiddagen, viste sig kim at 
være forbigaaende, idet han Dagen efter befandt sig 
noget bedre. 

Efter at Kongens Ophold paa Rosenborg havde 
varet et Par Maaneders Tiel, begav han sig den 14. 
Jnli til Jægersborg »der it tag at were« l ), og om Efter- 
aaret forlagde han Residentsen til Kjøbenhavns Slot: 
han aflagde dog endnu i den øvrige Del af Aaret ad- 
skillige Besøg paa Rosenborg-), hvor han et Par Gange 
overnattede "), den ene Gang, den 21. — 22. August, fordi 
han havde brugt Damp til Ørene. Den 12. September 
overværede han nogle Artilleriøvelser i Haven, hvor 
der blev kastet nogle Granater, og den 4. Oktober kom 
hele det kongelige Herskab til Rosenborg for at bese 
en stor Himmelglob as af Kobber, som »en fremmed 
Raad og Mathematieus fra Jena ved Navn Dr. Erhard 
Weigel« i August Maanecl havde opstillet ved Slottet, 
og som var forsynet med forskjellige Potentaters Vaabner 
istedetfor de sædvanlige Stjernebilleder; den var ind- 
rettet saaledes, at den af en eller to Personer ved Hjælp 



J ) Kongens Dagljoger a. St. S. 569. 

2 ) Han var her saaledes den 21. 22. og 29. Juli, 5. 21. og 22. 
August, 11. 12. og 24. September, 4. G. 10. 15. og 17. Oktober, 
5. 12. og 25. November. 

3 ) 21.— 22. August, 11.— 12. September. 

10 



146 

af en Maskine kunde drejes een Gang rundt i 24 Timer, 
og naar man stod inden i den, viste der sig ved høj 
lys Dag alle synlige Stjerner i deres rette Orden paa 
Grund af det Lys, som faldt ind gjennem de i den 
borede Huller; for dette Arbejde var der ialt blevet 
udbetalt Dr. Weigel 3000 Kdlr 1 ). 

I Aaret 1697 residerede Kongen ikke paa Kosen- 
borg som de to foregaaende Aar, men han aflagde dog 
ofte Besøg der 9 ), ligesom Kongefamilien ikke sjældent 
holdt Taffel der 3 ); medens man den 13. Juni sad ved 
Aftensbordet, kom der Efterretning om, at der ved Ufor- 
sigtighed med en Tobakspibe var opstaaet Ildebrand paa 
Ny Amager, hvorfor det kongelige Herskab efter Taffelet 
kjørte til Brandstedet for at se paa Ilden, ved hvilken 
det paagjældende Hus næsten nedbrændte. — Tvende 



*) Tage -Register Christian des Flintten S. 332, Partikulærkassens 
Regnskaber. — I sin Lovtale over Christian den Femte, holdt 
ved Ordenshøjtideligheden paa Rosenborg den 28. Januar 1810, 
siger Schønheyder: Den beromte jenaiske Professor Erhard 
Wejgel havde udtænkt en stoer Verdensmaskine, som skulde fore- 
stille alle Forandringer paa Himlen. For at bestride Omkost- 
ningerne, havde han forgjeves henvendt sig til andre Fyrster. 
Hos Danmarks Konge fandt han Understøttelse, og Kunststykket 
blev fuldført. 

s ) 8. 14. 19. og 27. Januar, 18. og 24. Februar, 8. 12. og 13. 
Marts, 3. 10. 12. 13. 14. 20. 21. 22. 25. 27. og 28. April, 2. 
Maj, 9. 13. 14. 15. 16. 17. 19. 22. 23. 24. 25. 27. 28. 29. og 
30. Juni, 1. 6. 7. 10. 11. 17. 18. 19. og 29. Juli, 12. og 16- 
August, 2. Oktober, 24. November, 2. og 9. December. — Den 
16. November kjørte Kongen forbi Rosenborg. 

3 ) 21. 22. 27. og 28. April, 2. Maj, 9. 13. 14. 15. 16. 17. 19. 22. 
23. 24. 25. 27. 28. Juni (sidstnævnte Dag i Anledning af Kron- 
prindsens nyfødte Søns Daab, jvfr. Nationaltidende 9. Maj 1880 
Nr. 1443), 29. og 30. Juni, 1. 11. 18. og 19. Juli samt 12. Au- 
gust (sidstnævnte Dag holdtes Taffelet i Eremitagen eller den 
hollandske Kjøkkenbygning). 



147 

større Festligheder fandt Sted paa Rosenborg i bemeldte 
Aar, nemlig paa Dronningens Fødselsdag den 27. April, 
da der blev holdt Middagstaffel i Lysthuset ved Tolden, 
og den 25. Juni, da Kongeparrets 30 Aars Bryllupsdag 
blev fejret der med stor Pragt. Hoffet havde sidst- 
nævnte Dag spist til Middag hos Statholderen Ulrik 
Frederik Gyldenlove, hvorefter Kongen tog til Rosen- 
borg, medens Dronningen, Kronprindsen og den konge- 
lige Prindsesse begave sig til Kjøbenhavns Slot; herfra 
toge de dog atter Kl. 6 til Statholderen og diverterede 
sig med Spil og anden Lystighed, men henimod Kl. 7 
kom Kongen for at afhente Dronningen, og da de kom 
til Rosenborg, blev der strax saluteret med 9 paa Tolden 
staaende Kanoner. Taffelet fandt Sted i det firkantede 
Hus ved Muren og var arrangeret af Hofmarskal von 
Osten. Bordet, der stod mellem Pommerants- og Citron- 
træer, var i Form af en kongelig Krone, alle Retterne 
vare garnerede med Roser og begge Majestæters Navne- 
chiffre, dannede af Pommerantser og Citroner, vare an- 
bragte paa Bordet. Ted hver Skaal lode Trompeterne 
og Hærpaukerne sig lystig hore, og Kanonerne tordnede 
paa Tolden. Først sent paa Natten endte denne glim- 
rende Fest 1 ). 

I Aaret 1698 °-) var Kongens Helbred ikke godt; 
thi først den 2. Marts kunde han kjøre ud, og Turen 
gjaldt da Rosenborg, hvor han ogsaa senere i Løbet af 
Aaret, ofte sammen med det øvrige kongelige Herskab, 
aflagde adskillige Besøg 3 ) ; han residerede imidlertid heller 



J ) Rostg. Manuskr., Maanedl. 1M. S. 138, Tage-Register Christian 

des Fttnften S. 344, 345. 
' 2 ) Jvfr. Beckers Kvartalskr. Orion I. S. 25 ff. og liostg. Manuskr. 
3 j Kongen var her den 18. 22. 23. og 24. Marts, 4. og 18. April, 

10* 



148 

ikke det Aar paa Rosenborg, men overnattede kun 
enkelte Gange der 1 ). l Den 23. Marts var han til Mid- 
dag hos Hans Koch tilligemed Kionprindsen, Fyrsten 
af Anhalt, Hertugen af Wiirtemberg, Prindsen af Tillen- 
bnrg, Statholder Gryldenlove, Overkammerjunker Knuth, 
Generalmajor Cormaillon og Marskallerne Osten og Halm, 
og den 13. Juli havde Slotsforvalteren atter fornemme 
Gjæster til Middag, nemlig, foruden Kongen, de to unge 
Gyldenlov r er, Overkam merjunkeren, Admiral von Stocken 
og Marskal Osten; iovrigt fandt Taffelerne Sted afvex- 
lende i den hollandske Kjokkenbygning-) eller i Dron- 
ningens Gemak n ) eller i selve Haven 4 ). — En Adspre- 
delse af en ejendommelig Art havde Hoffet den 15. Maj ; 
en Konduktor fra Norge havde nemlig for Taffelet an- 
stillet nogle Forsøg med en af ham opfunden Maskine 
til at gaa paa Tandet, men da en Person, som var an- 



4. 8. 15. 18. Maj (da han besåae Tapeterne), 21. og- 22. Maj, 
li Juni (da Overkainmerjunker Kimtli, Gehejmeraad Gabel, Gene- 
ralmajorerne Munch og Cormaillon, Admiral von Stocken og Mar- 
skal von Osten deltoge i Taffelet), 15. og 23. Juni, 13. 22. 23. 
(Danske Saml. 2. li. 6. B. S. 57), 24. 25. 27. 28. 29. 30. og- 31. 
Juli, 1. 2. 3. 5. 6. og 31. August, 12. 13. 15. 17. og 18. Ok- 
tober. 

J ) 24.-25. 28.-29. 29.— 30. Juli, 31. Juli— 1. August, 1.— 2. 
2. — 3. 5.-6. August. 

2 ) Den 24. Marts (i dette Taffel deltoge Kongen, Dronningen, Fyrsten 
af Anliait med Gemalinde, Prindsessen af Homburg, Hertugen 
af Wiirtemberg, Prindsen af Tillenburg, General- Admiral-Lieute- 
nanten og Statholderen Gyldenløve, Grev Reventlou, General- 
major Cormaillon og Marskal von Osten; derimod vare Kron- 
prindsen og Kronprindsessen forhindrede ved Tandpine og den 
Kongelige Prindsesse ved en Upasselighed, som havde varet fra 
den 13.), den 4. Maj (bemeldte Dag spiste Overkammerjunkeren 
samt Generalmajor Cormaillon og Marskal von Osten hos Kongen.) 

*) 18. Maj. 

4 ) 8. Maj. 



149 

sat ved Tojlmset, i ikke ganske ædru Tilstand derpaa 
forsøgte at gjore ham det efter, vippede han om med 
Maskinen og faldt i Vandet, saa at han dygtig gjennem- 
blodt maatte trækkes op ; Badet synes dog at have bragt 
Eusen til at fordunste; thi han forfriskede sig strax 
med et nyt Glas Yin. 

Da Kongen paa Grund af en Hofteskade var daarlig 
tilbens, maatte han stadig benytte Rullevognen, naar 
han var i Haven. Han fik imidlertid det Raad at bruge 
Druebade, hvorfor der blev forskrevet Druer fra Portu- 
gal 1 ), men inden disse kom, tog han 17 Gange Rod- 
vinsbade-), hvori der var kogt Egeløv og en Kryder- 
pose; fire af disse Bade tog han paa Rosenborg, den 28. 
29. og 31. Juli og 1. August 3 ), og samtidig blev der 
anskaffet et Snørliv af en særegen Konstruktion til 
ham; dette Snørliv prøvede han gjentagne Gange paa 
Rosenborg 4 ), i Reglen i Overværelse af Gehejmeraad 
Moth, en hollandsk Kirurg, Hofskræcler Rossum 5 ), der 
efter Kirurgens Anvisning havde forfærdiget Snørlivet, 
Hofskomageren og en Klein smed Mester Johan Gerdes, 
som boede ved Reformert Kirke. I Oktober ankom 
Druerne til Rosenborg, hvor Kongen den 12. 13. 15. og 
18. indfandt sig for at bese dem, og hvor han den 13. 



x ) I Partikulærkassens Regnskaber for 1698 nævnes 600 Rdlr. til 
Druer fra Portugal. 

2 ) I Partikulærkassens Regnskaber for 1698 omtales, at tier var 
bragt Rødvin til Rosenborg. 

3 ) Den 3. August vilde lian ogsaa have taget Bad paa Rosenborg, 
men maatte opgive det, da Vejret var daarligt. Af de øvrige 
13 Bade tog lian 12 paa Badstuen ved Frederiksborg og 1 paa 
Eremitagen. 

4 ) 23. 25. 27. og 29. Juli, 2. 3. og 6. August. 

5 ) Partikulærkassens Regnskaber. 



150 

og 18. overværede deres Udpresning 1 ); men da han 
den 19. Oktober var kommen tilskade paa Jagten i 
Jægersborg Dyrehave, blev der ingen Anvendelse for 
Druerne, og Skallerne bleve derfor den 26. Oktober 
bragte fra Kosenborg til Kjøbenhavns Slot og satte i 
Forvaring der. 

Efter sit Uheld paa Jagten var Kongen længe senge- 
liggende, og forst den 18. Marts 1699 om Eftermiddagen 
kunde han atter kjore ud; Vejret var den Dag smukt, 
men der blæste en kold og skarp Yin cl; Turen gik 
over Volden forbi Vester- og Nørreport til Rosenborg, 
i hvis Have han kjorte omkring-). lovrigt indfandt 
Kongen sig i Løbet af Eoraaret og Sommeren flere 
Gange paa Rosenborg 3 ), hvor han ogsaa enkelte Gange 
overnattede 4 ). Taffelerne holdtes i Reglen i den hol- 
landske Kjøkkenbygning eller, som den ogsaa kaldtes, 
Eremitagen 5 ). En Tid lang residerede han paa Frede- 
riksborg, hvorfra han to Gange, den 24. Maj og 7. Juni, 
tog til Rosenborg for at give den polske Gesandt Voivod 
Galetski Audientser 6 ). Kongens Helbred var i Slut- 
ningen af Juni begyndt at blive bedre'), idet han fik 



a ) Den 15. Oktober var Kongen ledsaget af General Cormaillon, 
Gehejmeraad Moth, Amtmand Kåbe, Marskal von Osten og Ju- 
stitsraad Rømer. 

-) Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 635. 

3 ) Kongen var her den 21. Marts, 1. 8. 24. og 25. Maj, 7. 8. 20. 
21. 22. 28. 29. og 30. Juni, 11. 12. 24. 25. 26. og 27. Juli, 1. 
2. og 3. August. 

4 ) 24.-25. Maj, 7.-8. 20.— 21. 21.-22. 28.-29. Juni, 24.-25. 
Juli, 1. — 2. August og maaske endnu enkelte andre Gange, 
hvilket imidlertid ikke med Sikkerhed kan ses af Kilderne. 

3 ) 21. 29. og 30. Juni, 12. 25. og 26. Juli, 2. August. Nyt hist. 

Tidsskr. 2. 13. S. 639 og Kostg. Manuskr. 
1 ") Nye Tidender S. 34, 41. 
7 ) 1 Nye Tidender for Juni 1699 S. 42 læses: Den 28. have vi 



151 

større Appetit, men en Maanedstid efter gik det atter 
tilbage; den 2. August deltog han vel i Middagstaffelet 
paa Eremitagen ved Rosenborg, men nød kun lidet, og 
ved Aftenstaffelet spiste lian slet Intet; om Natten be- 
fandt han sig ilde, havde Hoste og kastede op; næste 
Dag, den 3. August, indfandt Kronprindsen sig paa 
Rosenborg og spiste til Middag sammen med sin Fader, 
men Kongen befandt sig atter ilde efter Taffelet og 
maatte lægge sig til Hvile, inden han tog til Jægers- 
borg, hvorhen hele det kongelige Herskab da begav sig 1 ). 
Dette blev hans sidste Besøg paa Rosenborg, og tre 
Uger efter hensov han paa Kjøbenhavns Slot 2 ). 



igien havt den Glæde at seé H. Kongl. Jlajest. her i Staden 
fremfare, hvor Hans Maj. nogle Dages Tiid til denne Maaneds 
Udgang forbliver paa sin Eosenborg, derfra II. Majest. igien da 
agter sig til Fridriksborg. Hans Bedring omtales i Eostg. 
Manuskr. 

*) Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 641. 

2 ) Christian den Femte efterlod i rede Penge paa Eosenborg 
140000 Edlr. i Guld, jvfr. Nyt hist. Tidsskr. 2. B. S. 615; at der 
i hans Tid paa Eosenborg opbevaredes større Summer, ses ogsaa 
af den svenske Gesandts Eelation af 27. Novbr. 1682 i Danske 
Saml. 2. E. 5. B. S. 105. 



152 



Slotsforvaltere i det 17de Aarhundrede« 



Markus Wiblitz 1606-1623. 

Knud Hansen 1623-C.1632, 

Laurits Nielsen Randulf 1633-1634. 

Peder Melsen . . .' 1635—1637. 

Johan Funck . . 1638—1645. 

Esaias Andersen 1645. 

Hans Hansen 1645—1648. 

Bertel Jensen 1648—1650. 

Hans Kostgaard 1650—1656. 

Johan Hack 1656-1663. 

Anders Thomsen 1663—1670. 

Anders Madsen 1670-1681. 

Hans Eilersen Koch ....... 1681—1703. 



er 



ROSENBORG 



samlede af 



Dr. P. Brock, 

Inspektør ved de danske Kongers kronologiske Samlin; 
paa bemeldte Slot. 



IL 
Det 18de Aarhundrede. 



Med nogle Afbildninger samt et Portræt af 
Major Cæsar August von Wilster. 



Kjøbenhavn. 
Lehmann & Stage. 

1882. 




Hoffensberi & Trapt BUbl. Kjøbenhavn, 



Frederik den Fjerdes Tid. 
1699—1730. 



Medens Christian den Femte i Slutningen af sin Re- 
gering ofte havde aflagt Besøg paa Rosenborg og flere 
Aar havde resideret der længere Tid ad Gangen, op- 
holdt Frederik den Fjerde sig i Begyndelsen af sin Re- 
gering 1 ) kun undtagelsesvis der, idet der netop i denne 
Periode blev foretaget en del Arbejder paa Slottet og i 



*) I denne Periode blev der i Rustkammeret paa Rosenborg be- 
gaaet et Tyveri, ved hvilket to Par Pistoler og tre Flintegeværer 
bleve stjaalne: Gjerningsmanden blev dog snart udfunden; det 
viste sig, at det var en Musketer af Garden til Fods Christopher 
Vilhelm Mylius ; han havde solgt Kosterne , men skaffede 
dem tilveje igjen med Undtagelse af Laasen til den ene Flint 
samt Sølvsigtet og Ringen. Synderen blev, i Betragtning af, at 
han havde begaaet Tyveriet paa et Sted, hvor Scepter og Krone 
opbevaredes, og hvor han selv ofte havde staaet paa "Vagt, dømt 
til Galgen, men blev dog allernaadigst pardonneret med livs- 
varigt Arbejde i Jern paa Bremerholm, hvor han blev hensat 
den 15. Juni 1701. Da han havde været her i fire Aar, ansøgte 
han, samtidig med to andre Soldater, der for forskjellige Tyve- 
rier, blandt Andet af tre Svin, vare dømte til Galgen, saaledes 
at de skulde kaste Terninger om, hvem af dem der skulde hen- 

1 



Haven 1 ). Der er saaledes fra disse Aar kun opbevaret 
en enkelt Beretning om et kongeligt Besøg paa Rosen- 
borg, hvilket fandt Sted den 28. Februar 1703, da 
Frederik den Fjerde, efter at have ladet Hertug Frederik 
Yilhelm af Meklenborg »ophente udi sit Kabinet paa 
Kjøbenhavns Slot, hvor han hængte Ridder-Ordenen af 
Elefanten om hans Hals, siden samme Dag havde han- 
nem paa Rosenborg hos sig til Gjæst« 2 ). 

Om Havens Udseende i denne Periode ilndes nogle 
Oplysninger i en Rejsebeskrivelse, som de Vrigny, der 
tilligemed den engelske Gesandt Vernon besøgte Dan- 
mark i Aaret 1702, har udgivet; han skriver Følgende 
herom 3 ) : 

Haven maa anses for en meget smuk Spadseregang, 
og der er neppe nogen Stad, som har en saadan inden- 
for sine Yolde, idet den udgjør en Femtedel af Byen. 
Den hører til et lille Slot eller Palais, som ligger nær 



rettes, men som ligeledes vare blevne benaadede med Arbejde 
paa Livstid i Jern paa Bremerholm, om at maatte blive løsladt, 
idet han lovede, at han ærlig og tro til sit Livs Ende vilde 
tjene Hans Majestæt ved Kapitajn Schrøders Kompagni. Han fik 
da i Aaret 1706, som det hedder, »Afsked i Naade« og kom 
formodentlig atter i militær Tjeneste, dog ikke i Garden, da 
dennes højstkommanderende Officer Oberstlieutenant Thomas v. 
Weinigel ('1702—1708, jvfr. Løvenskjold, Eft. om den kgl. Liv- 
garde til Fods, Anhang) ikke vilde have ham der, fordi han 
oftere havde maattet kassere saadanne Fanger fra Holmen , som 
vare komne til Kompagnierne ved hans Afdeling. Geh. Ark. 
Kef. Sager 1705—1706, meddelt af Hr. fhv. Distriktslæge 
Sommer. 
*) Friis, Saml. S. 108— 113, Bruun, Frederik Rostgaard S. 194. — 
Det nuværende prægtige Stukkaturloft i Riddersalen skriver sig 
saaledes fra Begyndelsen af Frederik den Fjerdes Regering. 

2 ) Bircherods Dagbøger S. 420. 

3 ) Relation d'un voyage fait en Danemarc 1702, Rotterdam 1706, 
S. 221, 475-478, Travels through Denmark 1702, London 1707, 
S. 318-321, Friis S. 113. 



ved Volden; dette er meget gammelt og omgivet af en 
Grav, over hvilken man kommer ad en meget smal Bro 
og gjennem en meget lille Port; omkring Slottet er en 
Gaard som en Platform, hvis Hjørner ere udskaarne 
som Bastioner, hvilket synes aldeles unyttigt. Haven 
er meget udstrakt og indeholder adskillige Tønder Land. 
Man rinder i den mange Alleer besatte med smukke 
Træer, nogle Blomsterpartier og adskillige Statuer, *j 
iblandt hvilke paa et Fodstykke en Løve kjæmpende 



x ) Allerede i Kjøbh. Amts K egnskab for 1673 (i Min. Ark., med- 
delt af Hr. Mej borg) omtales de fleste af de Statuer og Pry- 
delser, som gjenfindes i Beskrivelserne over Haven fra en 
senere Tid. Der nævnes saaledes ved Eremitagen (nu Herkules- 
pavillonen) et Kvindebillede af Kobber i Legemsstørrelse paa et 
Stenfodstykke (formodentlig Bathseba, jvfr. nedenfor); i Kavaler- 
gangen fandtes 4 store Billeder af Kridtsten i Legemsstørrelse. 
77 »Posturbørn« af Kridtsten paa Stenfodstykker og 2 store høje 
Stenpiller hver med en stor, forgyldt Fugl ovenpaa; endvidere 
omtåles Løven og Hesten paa et Stenfodstykke, 2 Kobberløver 
paa Stenfodstykker, 2 høje Stenpiller, hver med et Stenhillede 
paa, et stort Blybillede med en »Degen« i Haanden, 8 store 
Brystbilleder af Potteler, 43 hvide Brystbilleder af Gibs, alle 
paa Træfodstykker, 4 store Kridtstensbilleder, 20 store, runde 
Marmorkugler paa murede Fodstykker, 4 Træbilleder, en Mængde 
Urtepotter og Vaser af brændt Ler, 8 Brystbilleder af brændt 
Ler, 2 forgyldte Kupidobilleder af Bly samt 4 smaa Brystbille- 
der af Ler. 

Af Inventarierne af 1718 S. 602—605 (i Slottets Arkiv) og 
1731 S. 558-561 (tilhørende Hr. Slotsforvalter, Inspektør Carl 
Andersen) og de i disse tilskrevne senere Bemærkninger faaer 
man nogle nærmere Oplysninger om Statuerne og disses Forde- 
ling i Haven i den første Halvdel af forrige Aarhundrede. I 
Lystkvartererne (den nuværende Exercerplads) stode saa- 
ledes fem større Billeder: Herkules af Bly, Saturn af gullandsk 
Sten, Diana, Mars og Venus af Kridtsten, alle paa Fodstykker 
af gullandsk Sten; af disse var Venus den skrøbeligste; »Efter 
foregaaende adskillige flikkerier paa dette Billede, er det endelig 
Ao. 1736 af ælde og forraadnelse smulet fra hinanden og 
nedfaldet; Stumperne og st#ne er taget strax udj øyesyn af 
General Bygmester Hr. Brigadier Hauser, og Hof-Bygmester 
Hr. Obrist Lieutenant Thura, og funden unøttig til nogen ting, 

1* 



med en Hest, som bukker under, idet Løven sønder- 
river dens Side med sine Tænder og Kløer; Figurerne 



og derfor er bleven udkastet som uduelig. Udj dets stæd er 
intet nyt kommen igien, men Postamentet staar bart siden den 
tiid »(Afgangsfortegnelse 1731—1744 S. 27, i Slottets Arkiv); 
endvidere fandtes her 52 Børnebilleder (16 af Bly, 30 af gul- 
landsk Sten, 6 af Østerssten) paa Fodstykker af Træ, 20 store 
brune og røde Marmorkugler paa Plinther af sort og hvidt Mar- 
mor og med Kampestensfodstykker, endelig to Løver af Kobber 
paa Fodstykker af gullandsk Sten. »Af disse Løver blev 
Natten mellem d. 16. og 17. Febr. Anno 1744 den Eene bort- 
staalen, men fandtes synderhuggen, liggende nederst i Haugen. 
Tyvene som var 2 Granaderer og en Musquetair af Garnisons 
Regimentet, bleve attraperede og efter Dom afstraffede, med 
Kagstrygen, Brændemerke og Evig Slaverie. Det synderhuggede 
Kobber, som veiede 5 L£7 9 u er leveret til Kobber-Smeden 
Jacob Huvinghoff, deraf at forfærdige en ny Løve, som ikke 
endnu er kommen her til Stædet.« (Afgangsfortegnelse 1731 — 
1744 S. 28). Den nye Løve blev dog færdig inden 1749 (Inv. 
1731 S. 558). Af Fremstillingen af den nuværende Exercerplads 
i den danske Vitruv I. T. XXIX ses det, at disse Løver have 
ligget ved Kanalen, som dengang helt omgav Rosenborg, lige 
ud for det store Taarn: i Aaret 1785 bleve de ved Parterrets 
Omdannelse til Exercerplads flyttede (Marskall. Korresp. Prot. 
1784 — 1785 S. 344 — 345) og formentlig anbragte paa deres nu- 
værende Plads ved den saakaldte grønne Bro. — I »Bom haverne 
mellem de to store Alleer« fandtes en Bacchus, en Bath 
seba, »som skal være Kopi af en oprigtig Original af Michael 
Angelo, hvilken Original skal fordum af en svensk Konge være 
bortført fra Prag og bragt til Sverig« (den danske Vitruv I. S. 44), 
og en Gladiator (Vitruv, a. St), alle af Bly, paa Fodstykker af 
gullandsk Sten, Løven, der kjæmper med Hesten, af Kobber, paa 
et Fodstykke af gullandsk Sten, tre Portaler, de to af brunt og 
hvidt Marmor, det tredie af gullandsk Sten med forgyldte Kugler 
ovenpaa; endelig et Fuglehus gjort som en Grotte, jvfr. de Vrig- 
ny's Beskrivelse; dette blev, efter at dets Beboere, 31 Turtel- 
duer, den 18. Maj og 23. Juli 1723 vare blevne flyttede til Fre- 
densborg og Frederiksberg (Til- og Afgangsfortegn. 1719 — 1725 
S. 67, i Slottets Arkiv), paa Grund af Brøstfældighed nedbrudt 
den 27. Juli 1723 (Inv. 1718 S. 603 , Til- og Afgangsfortegn. 
1719—1725 S. 68), og i Oktober samme Aar blev paa dets Plads 
opstillet »et fuldkommen stoert hvid Marmor Billede, som skal være 
Samson« (Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 24, Inv. 1731 S. 



ere i naturlig Størrelse og udførte i forgyldt Bronce. 
Der er i Rosenborg Have en meget lang Allé, som 

559): denne Statue, som Frederik den Fjerde havde kjøbt i 
Aaret 1709 i Italien af Baratta, havde først været anbragt i 
Haven bag- Kidebanen ved Kjøbenhavns Slot; i Aaret 1740 blev 
den overmalet og til Vinterbrug iført en stor Sejldugs- 
kappe (Meier, Fredensborg S. 39 — 40); da Eremitagen i Aaret 
1773 blev ombygget af Harsdorff (Friis S. 126—127), blev Sta- 
tuen flyttet til denne Bygning (Berl. Tid. 1773 Nr. 66), hvor 
den endnu har sin Plads. — I den ene af Alleerne (Ka- 
valergangen) fandtes to Kampestenssøjler med forgyldte Kugler 
ovenpaa, fire høje Billeder af Kridtsten: Pallas og Venus paa 
Fodstykker af gullandsk Sten, Pluto og Proserpina paa Kridt- 
stensfodstykker: bag Proserpina stod et Bord med Plade af 
Østerssten paa en muret Fod; endelig 67 Børnebilleder (2 af 
Bly, 6 af gullandsk Sten, Resten af Kridtsten), af hvilke 24 
stode paa Fodstykker af gullandsk Sten og Resten paa Kridt- 
stensfodstykker; af disse blev i Aaret 1737 stjaalet det ene Bly- 
billede, istedetfor hvilket der i 1741 blev opstillet et andet lille 
Blybillede, udført af Ehbisch; det fremstillede Apollo med 
»Skildt« og Harpe i Haanden (Inv. 1731 S. 560, Afgangsfortegn. 
1731—1744 S. 28, Meier, Fredensborg S. 178). - Omkring den 
saakaldte firkantede Park stode 12 Portaler af gullandsk 
Sten med forgyldte Kobberkugler ovenpaa; to af disse bleve 
bortstjaalne 1725 (Inv. 1718 S. 605) og vare endnu ikke erstat- 
tede med nye i 1731 (Inv. 1731 S. 561); af de tiloversblevne 
10 Kugler bleve endvidere 8 stjaalne Natten mellem den 20. og 
21. April 1737, hvorefter der 1741 blev anbragt smaa Kugler af 
Brem ersten i deres Sted (Afgangsfortegn. 1731 — 1744 S. 27). I 
Parken stod et Bathsebabillede af Kobber i Legemsstørrelse, 
hvilket vejede 41 Va Lispund; dette lod Christian den Sjette 
1738 sønderhugge udi smaa Stykker under Tilsyn af Brigader 
og Generalbygmester Hauser (Afgangsfortegn. 1731 — 1744 S. 24 
— 25), og Aaret efter (Meier, Fredensborg S. 140, 175, 178, 
Inv. 1731 S. 560) blev der istedetfor anbragt en Sandstensgruppe 
af le Clerc, fremstillende en Dreng siddende paa en Svane, 
hvilket Billede blev malet hvidt; efter at have gjort Tjeneste 
omtrent 100 Aar blev denne Gruppe i 1837 erstattet af den nu- 
værende, der er udført af Freund. (Den nu paa Fredensborg, 
jvfr. Meier a. St, staaende Bathsebastatue, der er af Bly, kan 
saaledes ikke være den nysnævnte, men maa være den tidligere 
omtalte, der stod i »Bomhaverne« mellem de to Alleer). Ende- 
lig stod der tvert overfor Slottet to Billeder i Legemsstørrelse, 



strækker sig over hele Havens Brede (Kavalergangen), 
og som er besat med smaa Billedstøtter, der fremstille 
Børn i alle mulige Stillinger, hvilke vilde afgive et 
meget behageligt Skue, hvis de havde været godt ud- 
førte. De ere af Bly eller Gibs og meget klodsede, og 
de fleste af dem ere revnede eller lemlæstede, da Haven 
i nogle Aar er bleven meget forsømt; men den nuvæ- 
rende Konge, som holder af Orden, vil sætte den i bedre 
Stand; man har allerede begyndt at arbejde derpaa og 
paa at istandsætte og indrette Springvand. Der er en 
Labyrinth '), i hvis Midte der er en Glashal, og man er 
nu ifærd med at plante en ny, som om 10 til 15 Aar 
vil blive meget smuk. Man finder desuden flere smaa 
Lysthuse og to andre Haller med en Slags Grotte, hvor 
der er Guirlander og andre Prydelser af Muslingskaller, 
hvilke ere meget godt udførte; ovenover er der et 
Fuglehus. Jeg maa ikke forglemme det smukke Orangeri, 
hvis Tag, efter hvad man har forsikkret mig, har kostet 
over 60,000 Daler, da det helt bestaaer af Plader af rødt 
Kobber, som kunne tages af og sættes ind igjen efter Be- 
hag. Dette Orangeri har en meget stor Udstrækning, da 
det er bygget langs med Muren ved Nord vestsiden af Tol- 
den. Kort sagt, denne Promenade er meget smuk, og der 
er tilstrækkeligt Terræn til her at indrette en prægtig Have. 
Mod Nordost er der en Kanal i hele Havens Længde; 
den er temmelig bred, og paa den Side, der vender 
mod Haven, er der en Allé af Træer afbrudt af en 
grundmuret Bygning paa een Etage, hvis Forside vender 
ud mod en af Tværalleerne (Eremitagen, nu Herkules- 
pavillonen). Denne Kanal vilde være meget smuk, hvis 
den anden Side ogsaa havde været besat med Træer 



Apollo og Diana, afgullandsk Sten paa Fodstykker af samme Materiale. 

Samtlige her nævnte Statuer og Prydelser fandtes endnu i 

Haven i Aaret 1749, da de ifølge Inv. af 1731 bleve afleverede 

til Gartner Bruhn ; endel af dem omtales endnu 1772 og de 

nærmest følgende Aar, jvfr. Friis S. 123 ff. 

l ) I. S. 113 Anm. 



eller Buske, som kunde skjule nogle gamle, stygge 
Huse i den Del af Byen. Ved Enden af Haven mod 
Sydvest, paa den anden Side af Muren, er der bygget 
en Reformert Kirke. 

Slotsforvalteren Hans Kochs Hustru, Dorthe Rasmus- 
datter Lund, mistede i Begyndelsen af Aaret 1701 sin 
Moder; den 28. Januar blev det bevilget, at der over 
hende maatte parenteres, desligeste Liget begraves om 
Aftenen, og Sangklokkerne lade sig høre en Time efter 
den ordinære Tid'). To Aar efter blev hun Enke, og 
ved aabent Brev, dateret Jægersborg den 25. Juni 1703, 
blev det tilladt, at Hans Kochs Lig om Aftenen maatte 
hensættes, og at det maatte blive staaende paa Gulvet 
for Koret i Kirken, medens Parentationen varede, samt 
at Sangklokkerne ved Ligbegængelsen maatte lade sig 
høre to Timer over den forordnede Tid 2 ). Efter Mandens 
Død ansøgte hun Kongen om at maatte faa en liden 
Naadsens Penge eller ogsaa Koldbjerg og Sjørup Sognes 
Kongetiender i Kalø Amt, idet hun paaberaabte sig, at 
hun ikke havde faaet noget Naadsens Aar efter sin af- 
døde Mand, ligesom ej heller de gamle Klæder, som 
opbevaredes paa Rosenborg, og som Kongen, efter hvad 
hun paastod, havde lovet hende, vare blevne hende 



») Sjæll. Reg. 42. 17—18. 

2 J) Sjæll. Reg. 43. 87, meddelt af Hr. Arkivassistent Krarup. — Med 
Hensyn til, hvad der tidligere (I. S. 126) er bemærket om, at Hans 
Koch som Livkarl hos Christian den Femte havde havt en Slags 
Rustmesterbestilling, skal det tilføjes, at det vistnok er ham, som 
omtales i den franske Gesandts Relation af 9. Marts 1680 (Danske 
Saml. 2. R. 4. B. S. 160), hvor det hedder, at Kongen er meget 
fortrolig med et Menneske af ringeste Stand ved Navn Hanceq 
(o: Hans Coq, ikke, som a. St. antaget, Hansen), der passer de 
Vaaben, han bruger, og som til hvilkensomhelst Tid kan træde 
ind i hans Værelse, ligesom han er meget familiær med Kongen. 



følgagtige, da hun overleverede Inventariet. Da hun 
ikke fik noget Svar, gjentog hun sin Ansøgning; den 
blev imidlertid afslaaet den 3. November 1705, idet 
det hedder, at hun ikke var nogen fattig Enke, men 
havde Midler og sit eget Hus 1 ), og med Hensyn til de 
gamle Klæder paa Rosenborg siges det i Resolutionen, 
at Kongen selv havde taget dem i Øjesyn, og at de vel 
ikke havde nogen Yærdi, men at han dog nærede Be- 
tænkeligheder ved at bortskjænke dem paa Grund af 
deres Betydning som Antikviteter, og fordi de vare 
Minder om hans salige Forfædre, der selv havde 
baaret dem 2 ). 

Efter Hans Eilersen Kochs Død blev 

/^^^ j^ 

Jørgen Nahmensen eller Nummesen Slotsforvalter 
paa Rosenborg 3 ). Hans Navn synes allerede at fore- 
komme i Aaret 1668, idet et Hus paa Nørregade i 
Grundtaxten for bemeldte Aar angives at tilhøre en 
Jørgen Nauflhesøn 4 ). Han havde begyndt sin Løbebane 
som Fyrbøder 1676 efter Johan Suhr, og i denne Stil- 
ling havde han blandt Andet havt Tilsynet med Kongens 
Hund; han opføres saaledes i Regnskaberne under 31. 
Juli 1681 med et Beløb for nogle Sølvplader og et 
Halsbaand til Hunden og 1683—1685 med 40 Rdlr. 

») I Grundtaxten af 1689 omtales 6 Vaaninger i Adelgade Nr. 

251 som tilhørende Hans Eilersen Forvalter. Kjøbh. Dipl. 111. 

S. 743. 
*) Bentekammerets Kel. Prot. 57. 16, Kel. 57, meddelt af Hr. 

Arkivassistent Bloch. 

3 ) Hvor ingen anden Kilde er angiven, hidrøre Oplysningerne om 
Jørgen Nahmensen fra Partikulærkassens Kegnsk. i Geh. Ark. 

4 ) Kjøbh. Dipl. II. S. 821. 



aarlig til Underholdning af en Dreng, som holdt Hun- 
den ren; endnu i Slutningen af 1687 benævnes han 
Fyrbøder, men blev, som det synes 1689, Kammertjener 
hos Kongen med en aarlig Løn af 600 Kdlr. og 30 
Rdlr. i Nytaarsgratiale; 1699 blev hans Løn forhøjet 
til 800 Rdlr. og hans Nytaarsdouceur til 40 Rdlr.; efter 
Christian den Femtes Død fik han den 5. September 
1699 50 Rdlr. til en Sørgeklædning. Han havde været 
gift med en Datter af Præsident i Borgretten Hans 
Hjort, men hun var allerede død 1689, Aaret efter sin 
Fader 1 ). Hans Svigermoder Catharine Sophie Meyer, 
der i 13 Åar overlevede sin Mand, gav Jørgen Nah- 
mensen den 20. Januar 1701 Afkald paa Arv efter 
Datteren og skjænkede ham for hans kjærlige Omgæn- 
gelse 2000 Rdlr. i Gaarden, hun boede i-); denne testa- 
mentariske Bestemmelse, der blev konfirmeret den 29. 
næstefter, er, som det fremgaaer af Intimationen, af- 
fattet paa Svigermoderens Dødsleje 8 ); thi faaDage efter 
Testamentets Udstedelse fik Jørgen Nahmensen den 25. 
Januar Brev (hvori han benævnes Christian den Femtes 
forrige Kammertjener) angaaende hendes Begravelse; 
det blev herved tilladt, at Liget maatte staa over Jor- 
den nogle Dage over den ordinære Tid, samt at Lig- 
kisten maatte betrækkes med Sort og Stuen, hvori 
Liget stod, behænges med Sort, hvorhos Ligbegængelsen 
maatte finde Sted om Aftenen og Sangklokkerne lyde 



*) Personalhist. Tidsskr. I. S. 201. 

2 ) I Grundtaxten af 1689 omtales Præsident i Borgretten Hans 
Hjorts Enkes Hjørnehus i Lille Kirkestræde Nr. 201. Kjøbh. 
Dipl. III. S. 670. 

3 ) Sjæll. Reg. 42. 18—20. 



10 

en Time over den tilladte Tid * ). Begravelsen fandt Sted 
den 31. Januar i Mkolajkirke, hvor den Afdøde blev 
stedet til Hvile i Gravstedet Nr. 14 Nord for Koret ved 
sin forudgangne Mands og Datters Side-). 

Da Jørgen Nahmensen var bleven Slotsforvalter 
paa Eosenborg, tog han sin Søsterdatter Helene Juliane 
Jørgen Lachmansd atter, der var opkaldt efter hans af- 
døde Hustru, i Huset til sig, og da han ingen Livs- 
arvinger havde, indsatte han hende under Pesten 1711 
til sin Universalarving; af hans Rosenborg den 29. Au- 
gust 1711 daterede Testamente 3 ) fremgaaer det, at han 
dengang i tredive Aar havde været en Omgangsven af 
Kunstneren Magnus Bergs Svigerfader, Raadmand Jens 
Kuur, som han ønskede beskikket til Yærge for Univer- 
salarvingen: naar Jens Kuur døde, da skulde hendes 
Svoger Skipper Klaus Petersen overtage Yærgemaalet 
for hende. Nogle andre Slægtninge af Testator bleve 
betænkte med ikke ubetydelige Gaver; saaledes skulde 
hans Søster Ellen Nahmensdatter have en kongelig 
Obligation paa 500 Rdlr.; endvidere skulde Hr. Jens 
Seiling, der var gift med en anden Søsterdatter, Edle 
Marie Jørgen Lachmansdatter, og som i sin Tid havde 
laant 500 Rdlr. af Jørgen Nahmensen, have et Beløb 
af 200 Rdlr. af Gjælden eftergivet, medens Resten 300 
Rdlr. skulde betales til Jørgen Nahmensens Søstersøn 
Mels Jørgensen Lachman, som gik i Frederiksborg 
Latinskole; disse Penge skulde anvendes til hans Stu- 
diers Fortsættelse og Hjælp til et Par Aars Udrejse 



J ) Sjæll. Reg. 42. 16—17. 

2 ) Personalhist. Tidsskr. I. S. 201. 

») Sjæll. Reg. 49. 484—487. 



11 

paa fremmede Universiteter i Tydskland. Af Testators 
Tjenestefolk skulde Margrethe Christensdatter Seiling 1 ), 
der havde været hos ham paa tolvte Aar, have 500 
Edlr. og Halvdelen af Indboet og Jørgen Marcussen, 
der havde tjent ham i over tyve Aar, 300 Rdlr. De 
Fattige ved Konventhuset skulde have 150 Rdlr. og 
Fattigskolen ved Trefoldighedskirken 50 Rdlr. Jørgen 
Nahmensen undgik imidlertid dog Pesten og levede 
endnu adskillige Aar derefter. 

Foruden sit Embede som Slotsforvalter havde 
Jørgen Nahmensen tillige andre Bestillinger; saaledes 
nævnes en Smeltehytte i Amalienborg Have i Forbin- 
delse med hans Navn, ligesom han ogsaa synes at 
have havt Noget med de kongelige Pager at gjøre. 
Hans Stilling som Slotsforvalter bragte ham ogsaa i 
Forhold til Militæretaten, idet Hestgarden havde sine 
Heste i Stalden ved Rosenborg, og Yagten paa Rosen- 
borg, der bestod af en Lieutenant, to Underofficerer og 
tolv Mand, i Tidsrummet fra den 17. December 1712 
til den 18. November 1716 fik Lønningerne udbetalte 
gjennem ham; Lieutenanten havde 4 Rdlr. ugentlig i 
Kostpenge, Underofficererne hver daglig 3 Skilling lybsk 
og de Menige hver 2 Skilling lybsk i Lønning; dette 
hans Forhold til Vagtmandskabet har maaske givet 
Anledning til, at hans Efterfølger fik en militær Titel 
og som Følge heraf en militær Charge. 



a ) Hun var født den 20. Juli 1680 og blev 1720 gift med oven- 
nævnte Niels Jørgensen Lachman, der da var bleven Sognepræst 
til Vester Tørslev og Svenstrup i Nørhald Herred, Kanders Amt; 
hun døde den 22. Februar 1726. Niels Jørgensen Lachman var 
født den 29. Januar 1691 og døde den 2. Maj 1763. Wibergs 
Præstehist. 3. S. 409—410. 



12 

At de kongelige Besøg paa Rosenborg i de første 
Aar af Jørgen Nahmensens Funktionstid have været 
sjældne, fremgaaer af et Digt forfattet af en Embeds- 
mand, hvis Forretninger knyttede ham til Kj ælderen 
paa Slottet, i Anledning af den mindeværdige Begiven- 
hed, at Kongefamilien i Foraaret 1706 nogle Dage tog 
Ophold paa Rosenborg 1 ); det var dog ikke Yinskænken, 
som slog Lyren ved denne Lejlighed, men Gehejme- 
arkivaren Frederik Rostgaard, Søn af den tidligere Slots- 
forvalter Hans Rostgaard; Gehejmearkivet havde nemlig 
dengang sit Lokale i Kjælderen paa Rosenborg 2 ), hvor- 
fra det først blev flyttet i Aaret 1720 3 ). Dette Digt 
lyder saaledes: 

Allerunderdanigste Lykynskning 

tn 

Den Store Nordens Monarch 

KONG 

FRIDERICH 

DEN FIERDE, 

Da Hans Kongl. Mayt. forflyttede sin Resi- 

dentz til Rosenborrigs Slot 

den 7 May. 1706. 
Imprimatur, 

Joh. Bircherod. 

Bryyd frem du gyldne Sool, du firmamentets glæde; 

Du maa i ald din pragt i dag dig lade klæde, 



*) Bruun, Frederik Rostgaard, S. 192, 546, Erik Torms Antegnelser 
til Frederik den Fjerdes Hist. i Suhms Nye Saml. 2. B. S. 6, 
Bircherods Dagbøger S. 487, Nye Tidender Maj 1706 S. 33, 
Friis Saml. S. 114. — I Aaret 1706 var en ny Stald bleven 
opført. Inv. 1731 S. 543. 

2 ) Bruun, Frederik Rostgaard, S. 81—82, 129, 520, Norsk hist. 
Tidsskr. 2. B. S. 305. — Rostgaard blev Gehejmearki var den 9. 
Marts 1700. Bruun, a. St. S. 82. 

8 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 57, Danische Bibliothec 
6. S. 520, Bruun, Frederik Rostgaard, S. 129—130, 218, 220. 



13 



Og i særdeelished paa Kosenborrigs tag 
Udskyde aldt dit lyys og paa hver dør og fag. 

I dag, det er en dag, som billigen maa tegnis 

Med gylden pen og skrift blant dem som skulde regnis 

I tide-bogen op: thi Eosenborrig faar 

Ej større ære-dag i dette hundred aar. 

Den Store Friderich i dag sig lood behage 

Paa dette skiønne Slot sit blivested at tage; 

Ja Danmarks Dagmar selv, og Kongens Broder med, 

Samt Dydernis Princess kom og til dette Sted. 

Et Sted hvor Kunsten og Naturen sig bemøje 
Saa vel de fremmede som eegne at fornøje 
Med alt hvis nogen kand med føje kalde rart ; 
Thi her er ingen fliid og ej omkostning spårt. 

Her stoocl Eetferdighed og Fred ved Poortens side, 
Hvor Kongen skulde ind, og lode Hannem vide, 
At Gud dem havde sendt til Danner Kongens Slot, 
For at forkynde Ham ald velstand og aldt got. 

Retferdigheden var befalet at forblive 
Hos Kongen nu som før, og stedse ham at give 
Fra Gud de beste raad, at kiende landets tarv, 
Saa ingen uret skeer Hans Ejedom og Arv. 

Saa var og Freden glad med Kongen selv at tale, 
Og den ælendighed for Hannem at afmale, 
Som nesten over ald Europa er at see, 
Hvor hun var jaget bort med trusel, spot og spee. 

Men, sagde hun, det land, hvor Kongen har at raade, 
Det vil den store Gud bevise denne naade, 
At Fred og Eenighed der stedse blomstre skal, 
Og ingen fiende der i bytte gaa i val. 



14 



Og begge finge de for Kongens dør et sæde, 

Hvor hver mand, naar hånd vil, til dennem frem kand træde, 

For at anmældis og at føris lige frem 

For Kongen, hvor Gudsfrygt og viisdom har sit hiem. 

Det store Kiøbenhavn og alle Danmarks Sønner, 
Med mig, til Himlen op fremsender suk og bønner, 
At Gkid vil blive ved at hugse Kongens navn, 
Og glæde Kongens Siæl, saa fremmis landets gavn. 

Yi alle Rosenborg med billighed maa prise, 
Som Kongens Majesteet dend naade vil bevise, 
At Hånd med aldt sit Hoff vil der sit Telt opslaa, 
Og tret af Eigets last en liden hvile faa: 

Men dend som disse Riim til Kongens skammel bringer 
En underdanig pligt, at være dristig, tvinger: 
Her er dend Ære-Post som Kongen hannem gav, 
Her vil hånd lade see sin troskab til sin grav. 

Eders Kongelige Majesteets 
Allerunderdanigste tro Arve-undersat 
og Tiener 

Friderich Rostgaard. 

Skrevet paa Kosenborg udi 
Eders Kongl. Mayts. Gehei- 
me Archiiv d. 7 May 1706. 

Kongens Ophold paa Rosenborg varede dog kun i 
11 Dage; thi den 18. Maj forlagde han tilligemed det 
kongelige Herskab og Følget Residentsen til Frederiks- 
borg. 1 ) Det næste Aar 1707 boede Kongefamilien 
ogsaa en kort Tid paa Rosenborg, nemlig fra den 13. 
til den 31. Maj, 2 ) og under dette sit Ophold udnævnte 



) Bireherods Dagbøger S. 488, Nye Tidender Maj 1706 S. 3. 
! ) Nye Tidender Maj 1707 S. 34, 35. 



15 

Kongen her den 26. Maj Grev Christian Ditlev Revent- 
lou, Ridder af Danebrog, Herre til Krenkerup, Kammer- 
herre, Overjægermester, G-enerallieutenant og Amtmand 
over Haderslev Amt (død 1738) til »Ridder af den høj- 
priselige Elefantorden saavelsom tilligemed at være Hans 
Majestæts Gehejmeraad« 1 ); ligesom det foregaaende Aar 
forlagde Kongen efter sit Ophold paa Rosenborg Resi- 
dentsen til Frederiksborg 2 ). 

I Efteraaret 1708 residerede Kongefamilien længe 
paa Rosenborg, hvor Kongen indtraf den 22. August, 
og hvor Dronning Louises og Prindsesse Sophie Hed- 
vigs fælles Fødselsdag den 28. samme Maaned »sær 
højtideligen bleev holded« 3 ). løvrigt gjorde Kongen Tid 
efter anden Jagtudflugter herfra 4 ), ligesom han ogsaa 
beskjæftigede sig med Statssager; saaledes udstedte 
han her den 24. September 5 ) samt 8. 6 ) og 15. Okto- 



2 ) Wohlfrom S. 56—57, Biørn S. 58—59, Nye Tidender Maj 1707 
S. 35. — Den 19. Maj blev Albert Dysseldorf, Kong-I. Majestæts 
Slotsfoged paa Kjøbenhavns Slot, bestilt til at være tilligemed 
Kancelliraad og- Præsident i den kgl. Borgret, hvilken Udnæv- 
nelse formentlig- ogsaa har fundet Sted paa Rosenborg. Nye 
Tidender Maj 1707 S. 35. 

2 ) Nye Tidender Maj 1707 S. 35. 

3 ) Nye Tidender August 1708 S. 58. 

4 ) Nye Tidender September 1708 S. 67. 

5 ) Forordninger om Forhold med Betlere , fattige Børn , rette Al- 
misse Lemmer og Løsgængere i Kjøbenhavn, saa og om Almisse 
til deres Underholdning — om Betlere i Danmark, saavel paa 
Landet som i Kjøbstæderne, Kjøbenhavn undtagen — om Hestes 
Udførsel af Danmark — om Hestes Udførsel af Norge, daterede 
Rosenborg den 24. September 1708. Kvartudg. af Forordn. S. 
17—58, Nye Tidender September 1708 S. 67, Oktober 1708 S. 
73. — Samme Dag udnævnte Kongen Nikolaj Schwartz til Kan- 
celliraad. Nye Tidender September 1708 S. 67. 

6 ) Forordning at fremmede Ministrer, som ved Kongens Hof sig 
kunde opholde, deres Personer, Domestiquer eller Gods, ingen- 
lunde maa stædes eller lægges Arrest paa for Grjæld, som de i 



16 

ber 1 ) forskjellige Forordninger, ligesom det formodentlig 
ogsaa var paa Eosenborg, at han den 10. Oktober modtog 
den danske Gesandt i Wien Frederik Weyberg, som var 
kommen hertil »for at give Hans Majestet sin allerunder- 
danigste Beretning om de høje Ærinder, hannem ved 
Kæiserens Hof have været betroede« 2 ). Kongens Fødsels- 
dag den 11. Oktober blev fejret med stor Pragt, og 
herom berettes Følgende 3 ) : 

»Den 11 udi denne Maaned er Hans Kongl. Maje- 
stets Fødsels-Dag paa Rosenborg sær høj tideligen bleven 
holden og Hans Majestet af Dronningen ypperligen 
bleven tracteret. Til Middag bleev saaledes paa det kost- 
barste Taffel holden udi det store Pommerants-Huus 
sammestæds, hvor at Hans Majestets høje Betiente udi 
deres Dannebrogs-Ridder-Orden ved Taffelet vare nær- 
værende; Imedens Retterne forandredes, bleve derimellem 
udi stoor Mængde de rareste Confecter opsatte, imellem 
samme Confecter kom en tredobbelt Kongl. Crone, som 
var forgyldt, neden op giennem Taffelet for Dagen, som 
stilledes frem lige med Confectet og var besat og op- 
fyldt med allehaande rare Frugter, derimellem adskillige 
smaae Fontainer sprang med Yiin. Et hundrede 
Skrit fra Pommerants-Huset, saae mand tvende afma- 



Kongens Riger og Lande, imidlertid de der har været, eller ved 
deres Bortrejse kunde have gjort, dateret Rosenborg den 8. Ok- 
tober 1708. Kvartudg. af Forordn. S. 64—65, Nye Tidender 
Oktober 1708 S. 73—74. 
*) Forordning om Kornskatten i Danmark for Aar 1709, dateret 
Rosenborg den 15. Oktober 1708. Kvartudg. af Forordn. S. 65 
—67. — Samme Dag blev Højesteret aabnet. Nye Tidender 
Oktober 1708 S. 76. 

2 ) Nye Tidender Oktober 1708 S. 74. 

3 ) Nye Tidender Oktober 1708 S. 74—76. 



17 

lede Palme Træer, som 20 Allen høje sloge Grænene 
udi hinanden, hvormed de giorde en Bue, hvorudi det 
Danske Yaaben i Grænene ligesom indfletted var at see, 
oven over disse Palme-Stammer saae mand tvende store 
Piller, som holdtes af tvende cronede Løver, samme 
fremstillede saa mange Croner, som Hans Kongel. Maje- 
stet var Aar gammel, hvorved læsdes denne Overskrift : 
Qvot tibi sunt anni, tot, Kex tibi Magne, coronæ, 
Yirtutes, horæ qvot numerantur, håbes; 
Ml melius vidit, nec majus Dania, tecum 
Prima, cui talis nata, Corona fuit. 

Oven paa benævnte Pillere vare alle KongeL Rega- 
lier fremstillede, under disse Palme-Træer og Pillere 
saae mand Kongen trende Sinde til Hest udi Legems 
Størelse afskildred i Rommerske Dragt, neden til den 
Norske Løve liggende paa en Pude, og oven over Kongen 
Fama, som førdte i sin Haand den Kongel. Crone for 
tilkommende Hans Majestets Livs-Aar, derunder Rega- 
lierne fremstilledes udi Lignelse af et F, hvorved var 
denne Overskrift: Nulla non parte coruscans. Paa 
begge Sider af Pillerne vare Trompeterne og Herpuk- 
kerne staaende, som under Maaltidet, naar Skaalerne 
bleve drukne, lode sig høre, foruden anden stoor Præg- 
tighed, som der var at see. Mod Aften forlystede det 
Høj-Kongel. Herskab sig udi en Comødie, som bleev 
spillet udi det prægtige Opera-Huus, derfra Højestbe- 
nævnte Herskab og dets anseelige Følge begav sig ind 
paa Rosenborg igien, hvor det Kongl. Herskab om Af- 
tenen spisede paa den store Sal tillige med de Høje 
Kongel. Betiente og deres Fruer ved et dertil sær ind- 
retted Taffel udi Lignelse af Kriigs-Redskab. Yed Taf- 
felet var at see tvende rare Hær-Pukker, som vare af 

2 



18 

grønt Glas pustede, midt imellem dem fremstilledes ad- 
skillige Sinde-Billeder, blant dennem en croned Løve, 
havende i sine Kløer et stoort Granat-Æble, med denne 
Overskrift: Mecum mea fata. Paa disse Hærpukker 
var at see de nye fra Persien komne kostbare Pocaler 
og Flasker, 1 ) skønnere ingen nogen sinde haver seet. 
Efter holdet Aftens-Maaltiid fremstilledes et kunstigt 
Syyn, hvor mand saae Solen gaae need og Maanen at 
gaa op igien paa Himmelen, paa den ene Side af Jorden 
saaes Croneborg liggende ved Sundet, og adskillige 
Skibe, som sejlede imellem begge Lande frem og tilbage 
med andre flere Figurer, som var meget fornøjeligen 
til at see. Derefter forlystede sig det Høj-Kongel. Her- 
skab samt nærværende Høje Herrer og Fruer med 
Dants hen ud paa Natten. Imens dette Aftens-Maaltiid 
og Lysten varede, vare fremstillede udi Rosenborgs 
Have adskillige artige Konst-Lyys og Lamper, hvormed 
da Hans Kongel. Majestets Fødsels Højtiids-Dag sig 
udi al Fornøjelse endede.« 

Fra Rosenborg forlagde Kongen den 16. Oktober 
Residentsen til Kjøbenhavns Slot, 2 ) men det varer nu 
næsten et Aar, inden vi atter træffe ham paa hans Lyst- 
slot, da han tilbragte en Del af den mellemliggende Tid 
i Udlandet; efter at være hjemkommen fra denne sin 
Rejse udstedte han den 4. September 1709 paa Rosen- 
borg en Befaling om at udgive Kongeloven, 3 ) og den 
11. Oktober fejrede han atter sin Fødselsdag der. Herom 
hedder det: 4 ) 



*) To saadanne, forsynede med Dronning- Louises Navnechiffer paa 

Beslaget, opbevares endnu paa Rosenborg. 
8 ) Nye Tidender Oktober 1708 S. 76. 

3 ) Schous Forordn. 3 Udg. I. S. 30. 

4 ) Nye Tidender Oktober 1709 S. 73—76. 



19. 

»Den 11 udi denne Maaned, bleev Hans Kongel. 
Majestets Fødsels-Dag paa Kosenborg udi det dejlige 
Pommerants-Huses Gemak heel højtideligen holden, hvor 
Hans Kongel. Majestet med Høj Kongelige Herskab og 
Hans Majestets Højeste Betiente bleev meget ypperlig 
tractered. Samme Gemak var særdeles udzired med 
mange Piller, paa dennem en Deel vare Hans Majestets 
malede Brystbilleder, en Deel Hans Kongel. Majestets 
Navne med den Kongel. Enevolds-Crone derover, om 
givene med en Cirkel, mellem disse Pillere fremstilledes 
her og der Fama, som førdte i den ene Haand en Deel 
af det Kongl. Danske Vaaben, der saaledes var udi tolv 
Parter fordeelt, over hver af dennem saaes en sær Over- 
skrift : 

1. Over Dannebrogens Kidder- Ordenen: Signum 
de cælo dedit hæc insignia Dano. 

2. Over de trende blaae Løver : Alliciant & formå 
& odore. 

3. Over den Norske Løve: Auget Majestatem. 

4. Over de trende Guld-Croner: Nec pluribus 
impar. 

5. Over den blaa Løve med de 9 Hierter : Antiqva 
virtus. 

6. Over Lind-Ormen: Et rarus & beneficus. 

7. Over de tvende blaae Løver: Yis unita fortior. 

8. Over det Sølv Nelle-Blad med de trende Nagler : 
Indicia pietatis. 

9. Over den cronede Sølv-Svane: Candor coronat. 

10. Over den Sølv -Rytter: Non horrori sed 
honori. 

11. Over de tvende røde Biælker: Dum servio 
regno 



20 

12. Over det Guld Kaars: In hoc victoria signo. 
Og disse Famæ-Billeder betegnedes at blæse ud af 
deres Basuner efterfølgende Ynsker, nemligen: 

1. Conservet Danis hæc data signa DEUS. 

2. Alliciet Numen, Kex, tua formå & odor. 

3. Regni Majestas, Friderico Rege, vigebit. 

4. Magnus Alexander nec pluribus Orbibus impar, 
Nam DEUS adstiterit, par Fridericus erit. 

5. Excitat ingenuos virtus antiqua vigores, Digna 
qvis Mc tanto præmia Rege dabit. 

6. Fortunam raram rari clementia Regis Poscit, 
sic rarå Dania sorte viret. 

7. Rex noster cum Rege ferit pia fædera Regum, 
Omnibus hine potior vis ea juncta valet. 

8. Indicium pietatis adest, felicia regni Tempora; 
sed qvid non æva futura dabunt. 

9. Ut populo, olim sic candor porro coronet. 

10. Hostibus horrori, sed regno cedat honori. 

11. Cælorum servo cælum qvoq; regna beabit. 

12. Omen håbe: speratur in hoc victoria signo. 
Neden for Gemakket i Haven fremstilledes udi et 

Lyst-Bed en Yand-Konst udi Lignelse, saasom det udi 
den Konst kaldes , en perpetua, hvor at trende Kugler 
vare udi stædsvarende Bevegelse, ligesom op og ned 
af en Yindel-Trappe, samme Kugler vare malede, den 
ene med Stierner, den anden saasom en Sool og den 
tredie som en Morgenrøde, ved samme Yand-Konst be- 
fandt sig tre store forgyldte Løver. Paa den, som var 
ved den højre Side laa en Commando-Staf med følgende 
Overskrivt: Hic regit imperio. 

Paa den anden Løve til venstre Side stood en Hielm, 
med denne Overskrivt: Tegit ille. 



21 

Paa den tredie Løve, som var for an, laa et Sverd, 
derhos skrevet: Sed iste tuetur. 

Bedree hen midt i Haven saae mand en udskaaren 
Konst-Lysning over 20 Allen høj, som lyste saavel ved 
Dagen som ved Natten, hvorudi Hans Kongel. Majestets 
Billede stood udi sin fulde Harnisk, omgiven med sin 
Kongel. Kiortel, staaendes paa en Food-Pille med Com- 
mando-Staven i Haanden, og traaed med sin højre Food 
paa et Billede, som beteignede Misundelsen. Over Hans 
Kongel. Majestets Billede saae mand Fama og derhos 
disse Yers: 

Parcere subjectis, & debellare superbos, 
Propria sunt genio, Kex Friderice, tuo: 
Alcide in bello, præsente in pace Minerva 
Aurea Saturni Dania secla videt. 

Yed den Højre Haand af Food-Pillen, som Kongen 
stood paa, fremstilledes Hercules hans Billede, ved den 
venstre Pallas : Eigemaade saae mand paa den højre 
Side en Orlogs-Flode, paa den venstre Side en Lejer 
med Kriigs-Folk. 

Efter at Hans Kongl. Majest. da med Høj Kongl. 
Herskab var opstaaed fra Tafelet fremstilledes i Kosen- 
borgs Canal, som er 5 alen dyyb, en Granadier med 
sin fulde Mundering, hånd spatserede med sit skuldrende 
Gevær over hundrede Skridt frem og tilbage i Canalen, 
saa Yandet gik ikkun op til hans Lender ; paa ligemaader 
fremkom og en Neptunus, som sang nogle Lykynsk- 
ningers Yers, Hans Kongl. Majest. til Ære. Disse 
and-Konster vare saa behændige sammensatte, det 
mand ey skulde fornemme noget deraf paa fornævnte 
Personer. Da Aften-Maaltidet var bereed, spiiste Hans 
[ongl. Majest. med det Høj Kongel. Herskab samt alle 



Kongl. høje Betiente og deres Fruer ved et prægtigt 
Taffel paa Rosenborgs Audients Sal, hvor at Hans Kongl. 
Majest. efter Maaltidet tillige med den høje Forsamling 
forlystede sig med adskillige Dandser ud paa Natten. 
Da den forbigangne ynskelig Dag besluttedes med al 
Fornøjelse udi idel Lyst og Fryyd.« 

I de nærmest efterfølgende Aar, da Kongen for en 
Del var fraværende fra Hovedstaden, dels paa Grund 
af Krigen, dels fordi Pesten 1 ) hærgede Kjøbenhavn, 
høre vi Intet om kongelige Besøg paa Rosenborg; 2 ) 
først Femaarsdagen efter den nysnævnte Fødselsdagsfest 
var der atter en større Højtidelighed her, idet Kongen 



r ) I Forordningen af 12. August 1711 § 1 nævnes som Pestkom- 
missær for Kosenborgkvarter Raadmand Christoffer Iversen, hvem 
to af de 32 Mænd, Peter Dora og Christen Søfrensen, vare ad- 
jungerede, og i § o bekjendtgjøres det, at Barber Røtke Klister, 
boende udi det Oldenborgske Horn paa Østergade, tilligemed 
tvende Svende, betjener Rosenborg-, Kjøbmager- og Østerkvarters 
Pestsyge, især de Fattige, indtil de kunne udføres til Lasa- 
retherne. Kvartudg. af Forordn. S. 69 — 70, 73. — Da Pesten 
var paa det Højeste (Hist. Tidsskr. 1. R. 3. B. S. 560, 4. B. 
S. 66, 106), gjorde Slotsforvalteren paa Rosenborg Jørgen Nah- 
mensen, som ovenfor bemærket, den 29. August 1711 sit Testa- 
mente. 

a ) Den kostbare Glassamling, som Frederik den Fjerde blandt andre 
»Forfriskelser« havde faaet Nytaarsdag 1709 af den venetianske 
Regering (Nye Tidender Januar 1709 S. 4—6), blev i Aaret 
1714 (Inv. 1718 S. 165) opstillet i det Yærelse, hvor den endnu 
befinder sig. Ledelsen af dette Arbejde var ifølge Partikulær- 
kassens Regnsk. for 1719 overdragen Brandmajor Fuchs; blandt 
dem, der have medvirket ved "Værelsets Udsmykning, skal frem- 
hæves Billedhuggeren Johan Christopher Sturmberg, der for »to 
siddende Chinesere udskaarne i Træ under de to Pyramider i 
Porcelænskammeret paa Rosenborg« eller, som disse Figurer 
ogsaa benævnes, »de indianske Billeder« fik 12 Rdlr. Jvfr. 
Meier, Fredensborg S. 196. 



23 

den 11. Oktober 1714 udnævnte Følgende til Riddere 

af Danebrog : l ) 

Wnlf Henrik Baudissen, sachsisk Generallieutenant af 

Kavalleriet, død 1748, 
Grev Christian Frijs til Frijsenborg, Kammerherre og 

Oberst af Kavalleriet, siden Generallieutenant og 

Gehejmeraad, Ridder af Elefanten 1755, død 1763, 
Baron Christian Rantzau, Kammerherre og Deputeret i 

General -Krigs-Kommissariatet, Ridder af Elefanten 

1731, død 1770, 
Hans Adolf Ahlefeldt til Buckhagen, Kammerherre, siden 

Gehejmeraad, Ridder af Elefanten 1752, død 1761, 
Vilhelm Mourits Munck til Biiseck, Overhofmester hos 

Dronning Louise, Ridder af Elefanten 1730, død 

3 741, 
Frederik Weyberg, Friherre, Etatsraad og Gesandt ved 

det kejserlige Hof, død i Wien 1720, 
Frederik Gram, Etatsraad og Hofjægermester, siden 

Gehejmeraad og Overjægermester, Ridder af Ele- 
fanten 1730, død 1741, og 
Albrecht Eynden til Frydendal, Generalmajor, siden 

Generallieutenant, død 1731. 

I Begyndelsen af Aaret 1716 saae det krigerisk 
ud i Kjøbenhavn, da man befrygtede et Angreb af Karl 
den Tolvte over Isen; i den Anledning afholdt Kongen 
den 27. Januar Revue over Borgerskabet, hvilken man 
kunde iagttage fra Rosenborg, idet Kompagnierne »under 
flyvende Faner og udi fuld Gevær gjorde et meget an- 
seligt Tog omkring Voldene, saa at de naaede fra det 
blaa Taarns indtil forbi Rosenborgs Volde, at det saa- 
ledes med Mandskab Voldene kunde besætte« 2 ); Faren 

2 ) Wohlfrom S. 86—89, Biørn S. 88—91. 

2 ) Nye Tidender Jannar 1716 S. 2, jvfr. Herslebs Optegnelser i 
Nyeste Skilderie af Kjøbh. 1826 Nr. 42 Sp. 666: 1716 Bor- 
gerne til Volds i fuld Geyæhr. 



24 

drev dog over, da der indtraf Tøvejr. Senere hen paa 
Aaret kom Peter den Store 1 ) hertil, idetmindste tilsyne- 
ladende som vor Forbundsfælle med Hensyn til en paa- 
tænkt Landgang i Skaane, hvilken imidlertid dog ikke 
blev til Noget. Under sit Ophold her besøgte Kejseren 
tilligemed sin Gemalinde Katharina to Gange Rosenborg; 
saaledes blev den 2. September »Hans Czariske Maj. 
med sin Elskelig Gemahl og Høje Følge her paa Rosen- 
borg meget herligen tracteret« 2 ), og den 1. Oktober »for- 
føjede Deres Czariske Majestæter (efter at have aflagt 
et Besøg paa Rundetaarn) sig ad Rosenborg, hvor de 
af Deres Kongel. Majestæter bleve herligen tracterede 
og efter Tafel med et Ring-Renden til Tands paa Rosen- 
borgs Kanal forlystede.« Yed denne Lejlighed sad 
Kejseren i samme Baad som Dronning Louise og 
Frederik den Fjerde i samme som Kejserinden 3 ). 

De sidste Begivenheder, som forefaldt paa Rosen- 
borg i Jørgen Nahmensens Tid, vare tre Ordensudde- 
linger i Aaret 1717, idet Følgende »for deres høje For- 
tjenesters Skyld« den 18. Juni bleve udnævnte til Rid- 
dere af Danebrog 4 ): 

Laurence de Boysset til Basnæs, Generallieutenant af 
Infanteriet, død i sit 96. Aar 1728 5 ), 



1 ) Buste af Peter den Store findes paa Rosenborg. Brock, Musée 
chronologique S. 73. 

2 j Nye Tidender September 1716 S. 65. 

3 ) Nye Tidender Oktober 1716 S. 74, Bussæus, Frederik IV 's Dag- 
register S. 173, sammes Tag-Register S. 195, Hist. Tidsskr. 5. 
R. 3. B. S. 65, T. Beckers Maanedskrift Orion, 4. B. S. 175. 

*) Wohlfrom S. 88-91, Biørn S. 90—93, Nye Tidender Juni 1717 
S. 41—42. 

5 ) Personalhist. Tidsskr. I. S. 95. 



25 

Theodoras Levetzau, G-enerallieutenant af Kavalleriet, 

død 1719, 
Grev Georg Vilhelm Hedeviger Sponeck, Generallieute- 

nant, siden General og Kommandant i Kjøbenhavn, 

Kidder af Elefanten 1739, død 1740, 
Grev Johan Henrik Hugetan Gyldensten, Friherre af 

Odyeh, siden Gehejmeraad, død 1749, og 
Christian Carl Gabel til Bramminge, Kammerherre og 

Overkrigssekretær , siden Gehejmeraad, død 1748. 

Endvidere fik 

Grev Hans Schack til Schackenborg, Herre til Gram og 
Brinck, Kammerherre og Gehejmeraad, død 1719, og 

Hans Henrik Ahlefeldt til Zestermiihe og Nevenhof, 
Gehejme- og Landraad, død 1720, 
den 26. Oktober Elefantordenen 1 ) og 

Frederik Rantzau til Knop, Gehejmeraad, død 1723, 
Matthias Nummesen, Generalmajor af Kavalleriet, siden 

Gehejmeraad, død 1731, og 
Baron Christian Gyldenkrone til Yilhelmsborg, Konferents- 

raad, siden Gehejmeraad, død 1746, 
den 30. November Danebrogsordenen her-). 

Jørgen Nahniensen døde i Slutningen af December 
1718; hans Navn findes endnu paa et af ham den 20. 
December 1718 underskrevet Regnskabsbilag 8 ), men 
den 31. December blev »afgangne« Jørgen Nahmensens 
ovenfor omtalte Testamente konfirmeret, og den 
6. Januar 1719 blev det bevilget, at hans Lig 
maatte begraves om Aftenen, og at Sangklokkerne 
maatte lade sig høre en Time over den tilladte Tid 4 ). 
Hans Fuldmægtig i hans sidste Tid, Jørgen Tors- 



*) Wohlfrom S. 62—63, Biørn S. 64—65. 

2 ) Wohlfrom S. 90—91, Biørn S. 92—93. 

3 ) Bilag 103 til Partikulærkassens Regnsk. 1719 i Geh. Ark. 

4 ) Sjæll. Reg. 50. 3—4. 



26 

ager 1 ), beholdt' sin Stilling som saadan under de 
følgende Slotsforvaltere indtil Begyndelsen af Christian 
den Sjettes Kegering 2 ). 

Det Ønske, Jørgen Nahmensen havde udtalt i sit 
Testamente, at hans, hans Svigerforældres og hans Hu- 
sfrues fælles Gravsted Nr. 14 i Nikolajkirke i den 
nordre Gang ved Siden af Koret, hvor han blev be- 
graven, maatte blive bevaret, om muligt for stedse, men 
idetmindste det 18. Aarhundrede tilende, blev ikke op- 
fyldt; Gravstedet blev vel fornyet to Gange, 1738 og 
1758, af Kancelliraad Brorson 8 ), men Kirken blev, som 
bekjendt, ødelagt i Kjøbenhavns Ildebrand 1795. 

Jørgen Nahmensens Efterfølger som Slotsforvalter blev 

é 




Julius Henrik Hartman, der tidligere havde været 
Kongens Livkarl. Ligesom sin Formand var han Enke- 
mand, da han blev Slotsforvalter, idet hans Hustru, 
Anna Catharine Folmans, til hvem han den 28 Novem- 
ber 1702 havde faaet Tilladelse til at lade sig vie 
hjemme i Huset, af hvilken Præst de det begjærede 4 ), 
var død i Aaret 1717, som det fremgaar af Bevilling 
af 31. Juli bemeldte Aar, ved hvilken det tillodes, at 
Hans Majestæts Livtjener Julius Henrik Hartmans af- 



1 ) Bilag- 307 til Partikulærkassens Eegnsk. 1719, af hvilket det 
tillige ses, at Skifteforvalteren i Jørgen Nahmensens Dødsbo hed 
Brøer. Jørgen Torsager er maaske den i Jørgen Nahmensens 
Testamente (S. 11) nævnte Jørgen Marcussen. — Inv. af 1718 
samt Til- og Afgangsfortegn. 1719 — 1725 synes at være skrevne 
med Jørgen Torsagers Haand. 

2 ) Se S. 42. 

3 ) Personalhist. Tidsskr. I. S. 201. 

4 ) Sjæll. Beg. 42. 618. 



27 

gangne Hustrues Lig maatte om Aftenen begraves og 
Ligkisten med sort Bay overtrækkes 1 ). 

Fra Hartmans Tid af bliver Slotsforvaltertjenesten 
paa Eosenborg omgiven af større Glands end tidligere, 
idet han strax, den 6. Januar 1719, blev udnævnt til 
Oberstlieutenant af Kavalleriet; haus Bestalling som 
saadan lyder saaledes 2 ): 

Vi Frederik den Fjerde osv. gjøre vitterligt, at vi 
allernaadigst have antaget og bestilt, saa og hermed an- 
tage og bestille os elskelig ædle og velbyrdige Hen- 
drich Julius Hartman til at være Obristlieutenant af 
Kavalleriet; thi skal han være os som sin absolut og 
souverain Arve-Konge og Herre lydig, huld og tro og 
udi alle Maader vide og ramme vores Gavn og Bedste, 
Skade og Fordærv derimod af yderste Magt og Formue 
hindre og afværge, i Synderlighed af al Kraft og For- 
mue derhen tragte, sine Idrætter dirigere og arbejde, 
at vores absolutum dominium, Souverainetet og Arve- 
Rettighed over vore Kongeriger og Lande uforanderlig 
conserveret og paa vore retmæssige Arve-Successorer 
udi Regeringen fortplantet og fremsat vorder, hvorpaa 
han Liv, Gods og Blod skal forpligtet og skyldig være 
at vove, at tilsætte ; han skal og ikke tillade eller sam- 
tykke, at Nogen, ihvo det og være, maa Noget derimod 
i nogen Maade hemmelig eller aabenbare, som præjudi- 
cerligt kunde være, foretage, tale eller handle, men saa- 
fremt Noget saadant skulde imod Forhaabning ske og 
hannem vitterligt og bekjendt vorde, sig ikke aleneste 
derimod sætte , men endog det os uden Ophold til- 
børligen aabenbare og tilkjendegive. Særdeles skal han 
vore Instruktioner, Krigsartikler og Forordninger, som 



') Sjæll. Keg. 49. 167. 

2 ) Krigskancelliets Prot. for udfærdigede Sager Jan.— Maj 1719 
Nf. 14. 



28 

enten allerede givne ere eller herefter givne vorde, til- 
børligen efterkomme og udi alle Krigs-Bestillinger og 
hannem anbetroede Forretninger sig med største Flit- 
tighed villig og hørsom lade finde og bruge, med Liv 
og Blod overalt og imod Alle, naarsomhelst og hvor 
han bliver kommanderet, saavelsom og udi alle andre 
forefaldende Occasioner sig saaledes skikke og forholde, 
som det en ærekjær, dapper Obristlieutenant af Kavalle- 
riet og tro Tjener egner, bør og vel anstaaer, og han 
agter at svare og være bekjendt. 

Hartmans Oberstlieutenantsbestalling , der skulde 
have kostet ham 50 Rdlr., blev dog ifølge Ordre af 
samme Dato til den ovenfor nævnte Raadmand og 
Stempelpapirsforvalter Jens Kuur udstedt gratis, idet 
denne paa Forlangende af Krigskancelliet uden Betaling 
skulde udlevere det til samme fornødne Ark stemplede 
Papir 1 ). 

Som Følge af den Hartman tillagte militære Titel 
blev der under 23. December 1720 udfærdiget et Pari- 
tionspatent for ham som Kommandant paa Rosenborg 
Slot; dette lyder saaledes 2 ): 

Yi Frederik den Fjerde osv. gjøre vitterligt, at vi 
vores Oberstlieutenant af Kavalleriet os elskelig ædle 
og velbyrdige Hinrich Julius Hartman som Komman- 
dant paa vort Slot Rosenborg herudi vores kongelige 
Residentz Stadt Kjøbenhavn allernaadigst have bestilt 
og antaget; thi byde og befale vi derfor alle paa be- 
meldte Slot Rosenborg daglig til Yagt eller Garnison 
henkommende Ober- og Underofficerer samt gemene 
Soldater herved allernaadigst og alvorlig, at de fornævnte 
vores Oberstlieutenant Hartman for deres Kommandant 
erkjende og respektere saa og hans Ordres udi Alt, 



*) A. St. Nr. 13. 

2 ) Krigskano. Prot. Juni— Decbr. 1720 Nr. 1591. 



29 

hvad han paa vore Tegne og til vores Tjeneste ordi- 
nerer og befaler, tilbørligen parere. 

Om Hartmans Udnævnelse til Kommandant paa 
Rosenborg fik Kommandanten i Kjøbenhavn, General- 
lieutenant, Grev »Schponeck« følgende Meddelelse 1 ): 

Dann uns allergi] adigst gefallen unsern Obrist 
Lieutenant und SchloBverwalter Hartman zugleich als 
Commendanten auf unsern SchloGe Rosenburg zu be- 
stellen, dergestalt daG die daselbst zur Garnison oder 
wache Commandirete Milice in vorkommenden fallen 
von seinen befehlen und ordres lediglich dependiren 
sollen, So haben wir dir solches hiedurch zur nach- 
richt allergnådigst kund thun wollen. 

Kort efter Hartmans Tiltrædelse som Slotsforvalter 
aflagde Kongen, den 14. Januar 1719, et Besøg paa 
Rosenborg 2 ), hvor han endvidere den 11. Februar 
samme Aar gav Danebrogsordenen til sin Gesandt i 
England, Kammerherre, Baron Henrik Frederik Søh- 
lenthal (Ridder af Elefanten 1743, død 1752 3 ). En 
Maaneds Tid efter, den 13. Marts, ankom den franske 
Gesandt ved det svenske Hof Grev de la Marque til 
Kjøbenhavn, hvor »hans Høj-grævelige Excellence Tiid 
efter anden er bleven af Hans Kongl. Majest. meget 
naadig imodtagen og medfaren,« idet han, foruden at 
bese Kunstkammerets Rariteter, Tøjhuset og Arsenalet, 
tillige, den 17. Marts, fik de prægtige kongelige Rega- 
lier med andet mere at se paa Rosenborg 4 ); hans Be- 
søg her løb dog ikke af uden Uheld, idet et »Postelins« 



*) A. St. Nr. 1592. 

2 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 41. 

3 ) WoMfrom S. 90—91, Biørn S. 92-93. 

4 ) Nye Tidender Marts 1719 S. 18. 



30 

Bæger i Regaliekammeret ved den Lejlighed gik i Stykker *) . 
Den 6. Maj, 23. August og 16. September samme Aar 
synes Kongen atter at have været paa Rosenborg, idet 
han bemeldte Dage dels skjænkede Hartman forskjellige 
af de paa Slottet og i Portbygningen beroende Sager 
(Stole, Skabe, Gueridoner og nogle musikalske Instru- 
menter), dels selv tog nogle Kostbarheder, som opbe- 
varedes i Regaliekammeret, i Forvaring 2 ). løvrigt haves 
i nogle Dagbogsoptegnelser af Konferentsraad , Baron 
Rudolf Gersdorf, Overhofmester hos Dronning Louise 
og senere Stiftamtmand i Sjællands Stift, enkelte Op- 
lysninger til Slottets Historie i denne Periode; det ses 
saaledes af disse, at Gersdorf den 19. og 20. September 
1719 ledsagede Dronningen til Rosenborg, hvor hun 
den førstnævnte Dag viste ham et prægtigt Armbaand, 
og at der atter den 30. Oktober aflagdes Besøg paa 
Slottet, hvor alle Rariteterne bleve besete med Und- 
tagelse af Kronen, til hvilken Kongen selv havde Nøglen ; 
denne blev den 5. November leveret Gersdorf, for at 
han den næste Dag kunde vise Marskal Bulow, Kammer- 
herreinde Gabel, »Monsieur Delfi.no« og flere Andre 
Regalierne. Den 29. Maj 1721, altsaa Dagen før Anna 
Sophie Reventlous Kroning, holdt Kongen, ledsaget af 
Kronprindsen , Hertuginden (Anna Sophie Reventlou) 
og Kronprindsessen Revue over Grenaderkorpset uden- 
for Nørreport, og derefter spiste Herskabet paa Rosen- 
borg 3 ). I August 1721 blev Rosenborg møbleret og 



*) Til- og Afgangsfortegn. 1719-1725 S. 39, Inventariet af 1718 
S. 4. 

2 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 39, 42, 43, 44, 45, 46, 
47, 55, 56. 

3 ) Ny kgl. Saml. 4. 1099, Bruun, Frederik Kostgaard S. 306. 



31 

sat i Stand, for at Kongen kunde bo der under Kjøben- 
havns Slots Ombygning 1 ); vi træffe derfor ogsaa fra 
denne Periode adskillige Beretninger om Kongefamiliens 
Ophold her; saaledes maa Kongen have været her den 
28. Oktober 1721, da han forærede Hartman et Skab, 
og den 8. og 11. April 1722, da han atter bortskjænkede 
Sager, der beroede paa Slottet 2 ); endvidere fortæller 
Gersdorf, at han den 9. April 1722 spiste til Middag 
og Aften ved Kongens Taffel paa Rosenborg, hvor hele 
Herskabet var; Eftermiddagen tilbragte han med at 
spille »Scharwentzel« med Overhofmarskal Blome, General- 
major Ørtz og Slotsforvalteren Monsieur Hartman, som 
han endnu benævner Kongens Kammertjener; Omsæt- 
ningen var ikke ubetydelig, idet Gersdorf vandt 59 Du- 
kater. Den 1 2. April hørte Gersdorf en Prædiken i Kongens 
Forgemak paa Rosenborg. Den 16. April 3 ) »bleev 
Hendes Kongl. Majsts. saa højlyksalige Fødsels-Dag her 
paa Rosenborg sær Højtideligen holdet, hvor at til Mid- 
dags-Maaltidet over de 90 høje Stands-Personer havde den 
Naade at spise med det Høj-Kongl Herskab, desligeste 
og derefter og om Aftenen her paa den Kongl. Residence i 
Staden, hvor da det artigste paa Taffelet var at see for 
Kongen og Dronningen, et saa konstigt Sukker- Yerk, 
som fremstillede saa Livagtig Friderichsbergs Slot, at 
den beste Skilderer ej skal kunde afmale det saa livag- 
tig. Paa samme saa prægtig holdne Høje Fødsels-Fest 
Hans Kongl. Majst. for Maaltidet i Naade lood sig sær 
behage at optage følgende sine høje Betiente og troe 



J ) Friis S. 205. 

2 ) Til- og- Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 59, 61—63. 

5 ) Nye Tidender April 1722 S. 26—27. 



32 

Mænd udi den højpriselige Dannebraage-Orden , nem- 
ligen« *) : 

Johan Ehrenreich, Greve af Geiersberg og Osterborg, 
sachsisk Overstaldmester, død 1741, 

Henning Holstein, Landraad, Overhofmester hos Dron- 
ning Anna Sophie, død 1753 

Hans Jakob Arnold, Generalmajor, siden Generallieute- 
nant og Chef over Armeen i Norge, Ridder af Ele- 
fanten 1747, død 1758, 

Werner Schulenburg, Generalmajor af Kavalleriet, siden 
Gehejmeraad og Gesandt i Frankrig, Ridder af Ele- 
fanten 1739, død 1755, 

Paul Løvenørn 2 ) , Generalmajor af Kavalleriet og Ge- 
sandt i Preussen, Ridder af Elefanten 1739, død 
1740, 

Iver Ahnen til Topanger og Stadiegaard, Konferents- og 
Etatsraad, Stiftamtmand i Trondhjem, død 1722, og 

Hans Frederik Holstein, Etatsraad og Hofmester hos 
Prindsesse Sophie Hedvig, siden Gehejmeraad, død 
1737. 

Om Kongens Ophold paa Rosenborg i Aaret 1723 vidne 
endel af ham her udstedte Forordninger af 26. Maj 3 ), 4. 4 ) 



J ) Nye Tidender a. St., Wohlfrom S. 94-97, Biørn S. 96—99. 

2 ) Portræt af Paul Løvenørn findes paa Rosenborg-. Brock, Den 
oldenborgske Kongeslægt S. 85. 

3 ) Forordning om Frihed for dem, der ville bygge og sig nedsætte 
i Heden udi Jydland — Plakat angaaende tvende Maaneders 
Prolongation paa den Undersaatterne i Norge forelagte Tid med 
deres Fordrings Angivelse for Matrikul-Kommissionen sammesteds, 
daterede Rosenborg den 26. Maj 1723. Kvartudg. af Forordn. 
S.80— 83. 

4 ) Forordning om hvorledes og paa hvad Sort stemplet Papir Kald 
og Varsel til Rytter-Distrikternes Birkeretter maa og skal an- 
tages, saa og om Dom- og Brev-Penges Betaling, samt hvad 
Slags Bønders Sager først af de til Sessionen Kommitterede skal 
søges at forlige, dateret Rosenborg den 4. Juni 1723. Kvartudg. 
af Forordn. S. 84—86. 



33 

18. l ) og 30. Juni 2 ), 28. Juli 3 ), 2. August 4 ) og 24. Septem- 
ber. 5 ) Slottets Arkiv indeholder ogsaa flere Oplysninger 
om, at det Høje Kongl. Herskab var »logerende« eller 
»resenderende« her i bemeldte Aar 6 ), og i Gersdorfs Dagbog 
omtales hyppig kongelige Taffeler paa Rosenborg i Juni, 
Juli og August'); efter Taffelet drak man gjerne Kaffe, 
som det synes i Prindsesse Charlotte Amalies Forgemak 



1 ) Forordninger om hvad Tid den ridende Post imellem Kjøbenhavn 
og Hamborg skal afgaa, samt inden hvilken Tid om Aftenen 
Brevene i Posthuset skal leveres — anlangende, at naar nogen 
Jorddrot i Norge vil afhænde den Gaard, som Lejlendingen med 
Bøxel og Livsfæste besidder, da skal han den Lejlendingen først 
tilbyde, daterede Rosenborg den 18. Juni 1723. Kvartudg. af 
Forordn. S. 86—88. 

2 ) Forordning angaaende Medvidere og Medhjælpere i Toldsvig, 
dateret Rosenborg den 30. Juni 1723. Kvartudg. af Forordn. S. 
88—89. 

3 ) Forordning anlangende at Omgangs-Brygningen udi Kjøbenhavn 
til førstkommende 1. September skal være ophævet, og saaledes 
det ellers med Brygningen herefter skal forholdes, dateret Ro- 
senborg den 28. Juli 1723. Kvartudg. af Forordn. S. 90—91. 

4 ) Plakat angaaende endnu tvende Maaneders Prolongation paa den 
Undersaatterne i Norge forelagte Tid med deres Fordringers An- 
givelse for Matrikul-Kommissionen sammesteds, dateret Rosenborg 
den 2. August 1723. Kvartudg. af Forordn. S. 91—93. — Den 
14. August 1723 forærede Kongen Kammertjener Simonsen nogle 
musikalske Instrumenter, som beroede paa Slottet. Til- og Af- 
gangsfortegn. 1719—1725 S. 66. 

5 ) Forordning anlangende Smør-, Kjød- og Fiske-Fustager deres Ju- 
stering i Danmark, dateret Rosenborg den 24. September 1723. 
Kvartudg. af Forordn. S. 99—100. 

6 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 20, 23. Ifølge Inven- 
tariet af 1718 S. 278 bortkom i Aaret 1723, medens det kongelige 
Herskab residerede paa Rosenborg, nogle af de Stene, som vare 
indfattede i Panelet i det chinesiske Værelse i det nordre Taarns 
første Etage. 

7 ) Den 10. 14 18. 19. 21. 25. 27. 29. og 30. Juni, 1. 9. 11. 17. 
26. og 30. Juli, 1. og 7. August spiste Gersdorf ved Kongens 
Taffel paa Rosenborg; ved Marskalstaffelet sammesteds spiste 
han den 11. og 28. Juni, 12. og 16. Juli og 2. August. 

3 



34 



(den nordlige Endesal paa første Sal 1 ), hvor Gersdorf 
i Keglen samtalede med Prindsessens Hofmesterinde, 
Frøken Sophie Elisabeth Holstein; om Søndagen blev 
der sædvanligvis holdt Prædiken paa Rosenborg (af den 
tydske Hofpræst Conradi 2 ), en Magister Schrøder fra 
Pfalz 3 ), som samlede Bidrag til en Kirke i sin Hjem- 
stavn, og af Kongens Konfessionarius Lemvig 4 ). Gers- 
dorf spillede stadig »Scharwentzel« med Hartman og 
Flere, ofte til langt ud paa Natten og om ikke saa 
ubetydelige Beløb. 

Fra Aaret 1724, da der under Kongeparrets Fra- 
værelse paa en Baderejse blev foretaget en del Foran- 

jh„„ 



12 



i3 



Den mellemste Etage før 1724. 



1 ) Danske Saml. 2. K. 6. B. S. 5 Nr. 4 og Grundridset S. 7. 

2 ) Magister Georg Johannes Conradi, født i Riga 1679, blev 1720 
tydsk Hofpræst i Kjøbenhavn, 1728 Generalsuperintendent i Sles- 
vig og Holsten, død 1747 (Wibergs Præstehistorie II. S. 112); 
han prædikede paa Rosenborg den 13. og 20. Juni samt 1. Au- 
gust 1723, sidstnævnte Dag efter Taffelet, før hvilket Konfessio- 
narius Lemvig havde prædiket, jvfr. nedenfor. 

3 ) Han prædikede paa Rosenborg den 27. Juni og 11. Juli, sidst- 
nævnte Dag i Dronningens Forgemak eller Christian den Fjerdes 
Audientssal, jvfr. Danske Saml. 2. R. 6. B. S. 2. 

4 ) Magister Christen Sørensen Lemvig, født 1672, 1703 Sognepræst 
til Trinitatis Kirke, 1715 kongelig Konfessionarius, død 1724 
(Wibergs Præstehistorie 11. S. 104, 133), prædikede paa Rosen- 
borg i Kongens Forgemak (den sydlige Endesal i Stueetagen) 
den 1. August før Taffelet. 



35 

dringer med den mellemste Etage, idet »Rosen« blev 
forandret »udj Trende Logementer«, og den store Sal 
mod Syd ogsaa blev indrettet »udi Trende Cabinetter« 1 ), 





iT'l 




H 10 


S 


7 5 4 

6 


3 / 


? /4 


J.f 


16 


L_ . 


fl 







'£* 


l 



Den mellemste Etage efter 1724. 

medens alle Gulvfliserne i denne Etage samt i Christian 
den Fjerdes Arbejdsværelse og det mørke Yærelse i 
Stueetagen bleve borttagne 2 ) og erstattede med Fyrre- 
brædder 8 ), foreligger der kun Efterretninger om nogle 
enkelte Besøg, som Kongen aflagde paa Rosenborg, 
nemlig den 15. April, 10. August og, som det synes, 
den 19. September 4 ), og fra 1725 kun Beretning om, 
at »Hendes Majestæts Dronningens højlyksaPge Fødsels- 
Fest (den 16. April) er udi stoor Glæde og Fryyd holden 
paa Rosenborgs Slot, da udi det Høj-Kongel. Herskabs 
Nærværelse og til des mere Fornøjelse det nyeligen 
bygte Orlogs-Skib, kaldet Sleswig, sær lykkelig løøb af 
Banke-Stokken her paa den nye Holm og derpaa ad 
Aftenen et kostbar og konstig Fyyrverk bleev antændt, 



*) Danske Saml. 2. R. 6. B. S. 6, 7. 

2 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 69, 71. — Fliserne i de 
store Endesale i Stueetagen vare allerede tidligere blevne bort- 
tagne og 1722 førte til Fredensborg. A. St. S. 64. 

3 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 34, 35. 

4 ) Til- og Afgangsfortegn. 1719—1725 S. 69, 70, 72. 

3* 



36 

hvorudi begge deres Majestæters Navne med Chiffre og 
overstaaende Kongelige Crone udi artig lysende blaae 
Fyyr og Flamme bleev præsenteret, desforuden der 
bleve udkaste nogle tusinde Fyyr-Kugler, som vare sær 
curieuse at see til, som og sær derfor forlystede det 
Høj Kongelige Herskab, og efter at det Yerk til sær 
Fornøjelse fra 10 til 12 Slæt paa Natten havde givet 
sit herlige Lyys og Skin fra sig, bleev det besluttet med 
27 Canoners Skud, som skøød den Dag ved Sundhedernes 
Drik deres Løsen, med det Danske Løsen fuldendt« 1 ). 

I denne Periode 2 ), da glimrende Hoffester ofte 
fandt Sted paa Eosenborg, foregik der her dog ogsaa 



x ) Nye Tidender April 1725 S. 26. 

a j I Aaret 1726 udkom: Das um den Rang wegen der Schonheit 
und des Vorzugs streitende Friedensburg, Friedrichs berg , Frie- 
drichs burg und Rosenburg, Wolte In einer zu Friedensburg aller- 
unterthånigst tlbergebenen SERENATA, vorstellen und Husica- 
lisch auffilhren, J. J. H. v. H. (Hoe von Hoenegge) : heri synger 
Rosenborg : 

Ihr wollet euch zu grosz und mich zu kleine machen, 

Dasz ich gar schweigen soli; doch ich musz drtlber lachen. 

Ach! glaubt, ich kan mit einigen Vorzllgen 

Das Konigliche Haus gleichfals vergntlgen. 

Der Sitz der Konige schliesst mich in seinen Schutz 

Und Pallas in die festen Mauren ein; 

Da kan ich jedem Feind zu Trutz 

In stiller Sicherheit und silsser Ruhe seyn. 

Was aber mich hochst schun ja gar zur Gottin macht, 

Ist, dasz die Konige den Reichs-Schmuck mir vertrauet, 

Den selbst die Majestat mit Ehrfurcht hoch geacht 

Wann Sie die Konige damit geschmtlckt geschauet. 
ARIA. 

Schwerdt, Apffel, Scepter, Kronen, 

Der JÆajestaten Heiligtuhm 

Verwahr' ich stets zu meinen Ruhm. 

Kein Konig kan zum Trohnen 

Der zweyen Reiche sich erheben, 

Eh' ich den Reichs-Schmuck ihm gegeben. 

Schwerdt etc. etc. 



37 

Ting af en alvorligere Natur; endel højtstaaende Em- 
bedsmænd, deriblandt Krigs- og Marineministeren, Sejr- 
herren i Slaget paa Kolbergerhejde Christian Carl Gabel, 
Holmens Chef Admiral Judichær, Justitiarius i Højesteret 
Christian Scavenius og Oversekretær, Grehejmearkivar Fre- 
derik Kostgaard, vare blevne mistænkte for at have taget 
mod Bestikkelser, og enGehejme-Inkvisitions-Kommission 
var bleven nedsat til at undersøge deres Forhold ; den be- 
gyndte sine Møder paa Kjøbenhavns Slot den 9. Januar 1725, 
og adskillige Afskedigelser ble ve snart Frugten af dens 
Virksomhed; først den 18. December samme Aar af- 
sluttedes den paa Kosenborg 1 ). 



Es mag das argste Wetter stllrmen 

Und alle Unruh sicli aufthttrmen, 

So kan ich meinen Konig doch ergetzen, 

Olm' eine Eeise fortzusetzen ; 

Ja wenn der Winter euch den schOnsten Schmuck entwendet, 

Und er sein weisz Gewand statt unsers Schmucks uns sendet, 

So denckt mein Konig doch, 

Aus sonderbarer Gnade noch, 

Zu meinen Schmuck mir einen Garten einzur&umen, 

Der mit stets grtinenden und fremden Baumen 

Und lauter giildnen Frilchten prangt, 

Ja in dem ich, wann es mein Konig nur verlangt 

Ihn und die Konigin samt Seinem Haus allzeit 

(Auch bey der rauh'sten Winter-Zeit,) 

Gleich als im Sommer, recht vergntlgen kan; 

Dann schaut Er mich um diese Selteeheit 

Um so viel gnadiger, als sonsten, an. 

ARIA. 
Ich bin zwar klein, doch hoch geacht: 
Mein Konig macht mich schOn und grosz. 
Mein kleiner sttsser Rosen-Schoosz 
Schliesst einen solchen Pracht 
Yon grtinenden und schonen Båumen ein, 
Der aus den Winter Sommer macht, 
Und mich schon putzt, wenn andre heszlich seyn. 
Ich bin etc. etc. 
') Bnmn, Frederik Rostgaard S. 322, Anm. 



38 

Med Aaret 1727, fra hvilket der foreligger Vidnes- 
byrd om Kongens Ophold paa Rosenborg i Oktober og 
November 1 ), standse Efterretningerne herom for Resten 
af hans Regeringstid; efter at »Hans Kongel. Højheds 
Cron-Princens elskelige Gemahls Sophiæ Magdalenæ 
Fødsels-Dag, den 28. November, var højtideligen holdet 
paa Slottet Rosenborg«-), behagede det nemlig den føl- 
gende Dag »Hans Kongel. Majestæt med det Høj-Kongel. 
Herskab igien fra sit Lyst-Slot Rosenborg at indtage 
sin nu saa meget ypperlige og prægtige saa vel uden 
som inden til forbedrede og ræt Kongel. ligesom af nye 
opførdte og udziirede Residence-Slot her i Staden« 3 ). 

Det følgende Aar svævede Rosenborg i stor Fare 
under Kjøbenhavns store Ildebrand i Oktober Maaned; 
Reformert Kirke afbrændte, hele Indhegningen og Gitter- 
værket omkring Kongens Have blev nedrevet, og man 
nærede en alvorlig Frygt for Slottet 4 ). Endel af de 
Brandlidte flyttede ud i Kongens Have, saavidt de 
kunde skaffe sig Plads 5 ), og her lod Kongen den 23. 



*) Patent om Højesteret i Danmark for Aar 1728 af 20. Oktober 
1727 (Kvartudg. af Forordn. S. 74—80) — Civilreglement for 
1727 af 23. Oktober 1727 (Geh. Ark.) — Patent angaaende det 
almindelige Told-Skjel imellem Jylland og Fyrstendømmet Sles- 
vig, forsaavidt Toldvæsenet betræffer, samt Forordning om Skat- 
ternes Paabud i Norge for Aar 1728, begge al 29. Oktober 1727 
(Kvartudg. af Forordn. S. 80— :06) — Forordning om Matrikul- 
Skatten og Rytterholds-Penge saavelsom Oxe- og Flæske-Skatten 
udi Danmark for Aar 1728 af 12. November 1727 (Kvartudg. af 
Forordn. S. 106- 108) ere alle daterede Rosenborg. 

a ) Nye Tidender November 1727 S. 85. 

3 ) Nye Tidender a. St. 

4 j Danske Saml. 1. R. 2. B. S. 79. 

5 ) Danske Saml. a. St. S. 81. — Hvorvidt Haven ellers var til- 
gængelig for Publikum allerede i Frederik den Fjerdes Tid, 
saaledes som det forudsættes i en Skildring af »Søndagen i to 



39 

Oktober i sin Overværelse uddele Brød, 01 og Penge 
til de Fattige 1 ). 

Rosenborgs første Kommandant, Oberstlieute- 



forskjellige Aarhuudreder« i Nyeste Skilderie af Kjøbh. for 4. 
December 1813 Nr. 97 Sp. 1540—1541 , lader sig ikke afgjøre 
med Sikkerhed; Gersdorf omtaler i sin tidligere nævnte Dagbog 
under 5. August 1723, at man kjørte omkring i Haven, men det 
har rimeligvis ikke været Alle og Enhver tilladt. I ethvert 
Tilfælde var Haven tilgængelig for »alle skikkelige Folk« i 
Midten af Aarhundredet. Thurah, den danske Vitruvius 1746 S. 
44, Hafnia hodierna 1748 S. 75. 

I Frederik den Fjerdes Tid var Bestyrelsen af Lyst- og 
Kjøkkenhaven ifølge Partikulærkassens Regnskaber endel Aar 
forenet, idet Mester Jørgen, der i Slutningen af Christian den 
Femtes Regering havde været Gartner i Kjøkkenhaven, efter at 
Gartneren i Lysthaven Mester Frederik Dreas var bleven afske- 
diget 1699 (I. S. 116), tillige overtog sidstnævnte Have. De 
Beløb, som tiistudes ham til Driften af de tvende Haver, vare 
endnu de samme som tidligere, idet han til Lysthaven fik 1200 
Rdlr. (I. S. 115) og til Kjøkkenhaven 700 Rdlr. aarlig (I. S. 
97, 98). I Aaret 1711 blev dog Bestyrelsen af Orangerihuset 
overdragen Gartneren ved Amalienborg Peter Schneckelt mod 
et aarligt Vederlag af 200 Rdlr., som blev fradraget det Mester 
Jørgen til Lysthaven tilstaaede Beløb, og da Peter Schneckelt 
døde samme Aar, fik Johan Cornelius Krieger fra 4. Kvartal 
1711 af Tilsynet med Orangerihuset. Mester Jørgen døde i 
Aaret 1721; hans Enke blev den 29. Maj 1722 gift med Major 
Kruekow, hvilket Bryllup Gersdorf ifølge sin Dagbog overværede. 
Krieger, der blev Mester Jørgens Efterfølger som Gartner i 
Lyst- og Kjøkkenhaven, blev senere tillige Bygningsinspektør og 
Overlandbygmester og udfoldede som saadan en betydelig Virk- 
somhed; han var gift med Klokker Søren Mathiesens Datter 
Anna; først i Aaret 1749 fratraadte han sin Stilling som Gartner 
ved Rosenborg og fik da Titel af Justitsraad; han døde 1755 
(Partikulærkassens Regnsk., Statskal., Meier, Fredensborg S. 15 
fi ., 100, 185). Som Orangerigartner fungerede Johan (eller 
Joachim) Nikolaj Roggenkamp fra 1721 til sin Død 1741 
(Partikulærkassens Regnsk., Statskal., Extraord. Rel. 24. Maj 1741 
Nr. 37 S. 8). 
') Danske Saml. a. St. S. 83, 86, Nyerup, Kjøbh. Beskr. S. 160. 



40 
nant Hartman døde den 18. April 1729, hvorefter 




Kammerraad Matthias Grønvald blev Slotsforvalter der 
fra 29. Juni at regne, men han fik ikke nogen militær Titel, 
ligesom han heller ikke blev udnævnt til Kommandant 
paa Slottet. Grønvald havde tidligere, fra 1720 af, været 
Inspektør ved Øresunds Toldkammer med en aarlig 
Gage af 250 Rdlr., hvorefter han den 28. Januar 1726 
var bleven udnævnt til Kammerraad samt Told- og 
Konsumptions-Inspektør i Kjøbenhavn med en aarlig 
Gage af 1000 Kdlr. ') Han har formodentlig været en 
af Dronning Anna Sophies Kreaturer, saaledes som 
hans Skjæbne under den følgende Konge synes at antyde. 



*) Uddrag af Bestall. Prot. i Min. Ark., Bernhard Malta, Alfab. 
Fortegn, over Embedsmænd 1670—1730 i det kgl. Bibi., de 
kgl. Eegnskaber og Civilreglm. i Geh. Ark. 



Christian den Sjettes Tid. 
1730-1746. 



Uet første Skridt, Christian den Sjette foretog sig for 
Rosenborgs Vedkommende efter sin Thronbestigelse, var, 
at han, fire Dage efter at være bleven Konge, den 16. 
Oktober 1730 afskedigede Slotsforvalteren Kammerraad 
Grønvald og samme Dag udnævnte sin Kammertjener 




Magnus Langhorn til hans Efterfølger; af Partiku- 
lærkassens Eegnskaber ses det nemlig, at denne 
den 31. December 1730 har oppebaaret Slotsforvalter- 
gagen for Oktober Kvartal (212 Rdlr. med Fradrag 
af 1 °/ til stemplet Papir eUer 209 Rdlr. 5 % 4 j8) mod 
at tilstille sin Antecessor, Kammerraad og »forrige« 
Slotsforvalter Grønvald den ham heraf tilkommende An- 



42 

del for Tidsrummet fra 1. til 16. Oktober. Det blev 
paalagt den nye Slotsforvalter at beholde den gamle 
Fuldmægtig Jørgen Torsager, saalænge dennes Al- 
der tillod ham at gjøre Tjeneste som saadan, hvorefter 
Kongen vilde give ham Naadsens Brød 1 ). 

Magnus Langhorn, der vslt født paa Christiansø 
den 16. Juli 1690, havde, som ovenfor bemærket, tid- 
ligere været Kammertjener hos Christian den Sjette, da 
denne var Kronprinds, og havde som saadan, i Aarene 
1720-1730, havt en aarlig Løn af 600 Rdlr. 2 ). 1725 
var han bleven gift med Dorothea Elisabeth Wagner, 
der skjænkede ham syv Børn, to Sønner og femDøttre 3 ). 
Tre Aar efter at han var bleven Slotsforvalter paa Rosen- 
borg, blev han under 18. November 1733 udnævnt til 
Oberstlieutenant af Infanteriet og fik derhos samme Dag 
et Paritionspatent som Kommandant paa Slottet, hvor- 
om Kommandanten i Kjøbenhavn, Gehejmekonferents- 
raad, Generallieutenant , Grev »Schponeck« blev under- 
rettet paa Tydsk 4 ). At Langhorn maa have staaet højt 
i sin Konges Gunst, fremgaar blandt Andet ogsaa der- 
af, at Christian den Sjette den 16. Januar 1732 forærede 
ham sin Moders Dronning Louises Thronstol, der op- 
bevaredes paa Rosenborg, men som Dronning Sophie 
Magdalene ikke havde villet benytte, fordi Anna Sophie 
Reventlou var bleven kronet i den 5 ). 

Med Langhorns Ophøjelse fra Kammertjener til 



*) Partikulærkassens Regnsk. 1752. 

2 ) Civil-Reglm. i Geli. Ark. 

3 ) Adresseavisen 10. August 1759 Nr. 17 S. 127. 

4 ) Krigskano. Prot. 1733 Nr. 1109—1111, Kjøbh. Maanedl. Post- 
Rytter 1733 Nr. 11 S. 86, Kjøbh. Extraord. Rel. 20. Novbr. 
1733 Nr. 81 S. 7. 

B ) Afgangsfortegn. 1731—1744 S. 15. 



43 

Slotsforvalter, Oberstlieutenant og Kommandant synes 
en tilsvarende Fornemhed i Tænkemaade at være fulgt, 
og denne yttrede sig paa et Sted, hvor Ydmyghed 
havde klædt bedre, nemlig i Kirken. Der havde fra 
gammel Tid af været tillagt Slotsforvalterembedet paa 
Rosenborg en Stol i Trinitatis Kirke uden Afgift til 
denne, og det har maaske været af Hensyn hertil, at 
Jørgen Nahmensen i sit ovenfor omtalte Testamente be- 
tænkte Fattigskolen ved Trefoldighedskirke med et Be- 
løb; ved Kirkens Istandsættelse efter Ildebranden 1728 
var Stolen imidlertid bleven rykket nærmere ind til 
Muren og havde mistet et stort Stykke Plads, hvorpaa 
sex andre Stolestader vare blevne anbragte. Skjøndt 
Langhorn først var bleven Slotsforvalter 1730 ogsaaledes 
ikke havde været i Besiddelse af Stolen i dens tidligere 
Skikkelse, ønskede han dog at ombytte den med en 
bedre og bekvemmere, og han kastede da sine Øjne paa 
den, »som til Hans Høy Græfvelige Excell. Hr. Græfve 
Danneschiold blef bygget og Hr. Græfven nu igien 
haver qvitteret«. Dette Mageskifte kom ogsaa istand 
1737, men han maatte dog, for at komme til at para- 
dere i den grevelige Stol, betale 4 Rdlr. om Aaret til 
Kirken. Den forrige Slotsforvalterstol blev bortlejet, og 
Eettigheden til den maa derfor vel saaledes nu efter 
saa lang Tids Forløb betragtes som gaaet tabt for Em- 
bedet 1 ). 

Skjøndt Langhorn utvivlsomt har sat Pris paa sin 
militære Titel, ønskede han dog tillige at bevare den 



Kopi, attesteret af Klokker Søffren Matthisen, i Slottets Arkiv. 
— Langhorns Skriftefader var ifølge Bilag 305 til Partikulær- 
kassens Eegnsk. for 1759 Magister Jens Pedersen Olrog (1733 
—1735 nederste, 1735 til sin Død 1766 øverste Kapellan ved 
Trinitatis Kirke. Wibergs Præstehist. II. S. 137). 



44 

Glands, som hans Stilling under Hofetaten medførte; 
han indgav saaledes i Aaret 1742 et Andragende om i 
Henhold til Danske Lovs 1 — 2—6 at maatte henhøre under 
Hofretten, idet han bemærkede, at det efter hans Død 
kunde befrygtes, at der skulde opstaa Strid, om han 
henhørte mider den civile eller den militære Jurisdiktion, 
og han af Hensyn til sine Børn, som maatte behøve 
Formyndere, gjerne i levende Live ønskede at se en 
saadan forebygget; under 10. August 1742 blev det 
ham ogsaa bevilget tilligemed Hustru og Børn at maatte 
henhøre og svare under Hofretten ligesom andre konge- 
lige Betjente, der nævnes i Rangen og bo i Kjøbenhavn 1 ). 
Uagtet Slotsforvalterne paa Rosenborg, idetmindste 
fra Slutningen af det 17. Aarhundrede af-), ikke havde 
Noget med den egentlige Bestyrelse og Drift af Haverne 
at gjøre, men denne henhørte under Gartnerne 3 ), ved- 
bleve de dog endnu i lang Tid at føre det øverste Tilsyn 
med Haverne 4 ); det ses saaledes af en Bekjendtgjørelse 
i Aviserne fra 1739 angaaende en Auktion udi Rosen- 
borger Hauge over 93 Stkr. store tykke Træ-Luger, at 
Liebhaverne kunde tage dem i Øjesyn, naar de vilde 



*) Militære Skifter Pakke 14, i Geh. Ark. Meddelt af Hr. Arkiv- 
assistent Krarup. 
2 ^ Jvfr. Hans Kochs Bestalling i 1. Hefte S. 124—125. 

3 ) I Christian den Sjettes Tid fungerede Krieger endnu som Gartner 
i Lyst- og Kjøkkenhaven; efter Boggenkamps Død 1741 overtog 
Gartneren ved det kongelige Palais Johan Georg Leitlof Be- 
styrelsen af Orangerierne , uden dog at fratræde sin førstnævnte 
Bestilling. (Statskal.) Orangerigartnerens Bolig laa ifølge den danske 
Vitruv I. T. XXIV n i Lysthaven i Nærheden af Møntergade. 

4 ) Samtlige Bygninger og Statuer i Haverne vare saaledes under- 
lagte Slotsforvalteren, jvfr. Inv. af 1718 og 1731 samt Afgangs- 
fortegn. 1731-1744. 



45 

anmelde sig sammesteds hos Hr. Oberstlieutenant Lang- 
horns Fuldmægtig Msr. Raun 1 ). Ogsaa med en anden 
Have, nemlig den, som laa ved Tolden mellem Rosen- 
borg og Stokhuset, hvor nu Sølvgadens Kaserne er 
bygget, havde Langhorn Tilsyn; af en Bekjendtgj øreise 
i Aviserne fra 1734 erfares det nemlig, at der i be- 
meldte Have den 1. Marts blev afholdt offentlig Auktion 
over endel Frugttræer og »Gevæxter«, som Liebhaverne 
efter Henvendelse til Oberstlieutenant Langhorn og 
Gartneren, Overlandbygmester Krieger, forinden kunde 
tage i Øjesyn, og over hvilke de hos begge kunde faa 
Specifikation 2 ). 

Efterretningerne om Rosenborg i Christian den 
Sjettes Tid ere ikke synderlig talrige; det ses, at Kongen 
har opholdt sig her den 25. 3 ) og 28. 4 ) Maj, 26. 5 ) og 
27. Juni, 31. Juli og 1. August 1731 6 ); endvidere var 



x ) Kjøbh. Extraord. Kel. 1739 Nr. 5 S. 8. — Raun, der formentlig 
er bleven Fuldmægtig- efter Jørgen Torsager, har skrevet det 
Exemplar af Inv. af 1731, som tilhører Hr. Slotsforvalter, In- 
spektør Carl Andersen, og i hvilket Langhorn lige til sin Død 
1759 har anført, hvad der i hans Tid er tilkommet ellej af- 
gaaet. 

2 ) Kjøbh. Extraord. Kel. 1734 Nr. 11, 12, 13. 

3 ) Anordning hvorledes herefter skal forholdes med de Sager, til 
hvis Afhandling Hans Kongl. Hayst. allernaadigst bevilger Com- 
missarier, dateret Kosenborg den 25. Maj 1731. Kvartudg. af 
Forordn. S. 40 — 43. — Konfirmation paa Kaldsbrev for Johan 
Adolf Jakobæus som Sognepræst til Smørum og Ledøje, dateret 
Rosenborg den 25. Maj 1731. Kirkehist. Saml. 3. E. 2. B. 
S. 640. 

4 ) Bilag 2 til Part. Kassens Kegnsk. 

5 ) Plakat anlangende inden hvad Tid de, som have indstævnt 
Sager for Højesteret, eller deres Fuldmægtiger, sig dermed hos 
Justitiarium skulle anmelde, dateret Rosenborg den 26. Juni 
1731. Kvartudg. af Forordn. S. 54—55. 

G ) Bilag 33, 36, 37 til Part. Kassens Regnsk. 



46 

han her i Maj 1735 1 ) samt den 14. 2 ) 15. 16. 18. 
19. 3 ) 20. 4 ) og 23. Juli 5 ) samme Aar, og i September 
Maaned holdt han her Forhør i den Danneskjold-Ben- 
strupske Sag, ved hvilken Lejlighed, foruden Benstrups 
Modstandere: Grev Frederik Danneskjold-Samsø*), Kom- 
mandørkaptajnerne Kragh, Coningh, SuhmogNeuspilzer 
samt Kapitajnlieutenant Thura 7 ), tillige hans Forsvarere 
Kapitajn Liitken og Kapitajnlieutenant Lutzow mødte 8 ). 
— Efter Doktorpromotionen i Anledning af Jubelfesten 
den 3. November 1736 9 ) »satte begge Deres Kongelige 
Majestæter samt det Høye Kongelige Herskab, gelejdede 
af Hoff-Staten og Professorerne, sig udi Deres prægtige 
Staats-Karreter, og begave sig til Kosenborgs Slott, 
hvor der blev holdt Taffel, hvorefter begge Deres Kongl. 



*) Jens Møllers Mnemosyne 3. B. S. CCXCIII Nr. 307. 

2 ) Inventariet af 1731 S. 1. 

3 ) Breve fra Kongen af 15. 16. 18. 19. Juli 1735 i Geli. Ark. 

4 ) Kjøbh. Maanedl. Post-Rytter 1735 Nr. 7 S. 53: Den 20. Julii 
begav det samtlige Høj-Kongl. Herskab sig til Holmen, traadde 
sammesteds i den prægtige Kongl. Chaloupe, og lode sig bringe 
til det paa Rheden liggende Kriigs-Skib Charlotte Amalia, som 
imodtoog samme Høj-Kongl. Herskab med 27 Canon-Skud; den 
Tiid Hans Kongl. Majestæt havde taget alting i høje Øjesyn, og 
holdet Taffel paa bemeldte Krigs-Skib, begav sig vor Allernaa- 
digste Monareh meget fornøyet, efterat 27 Canoners Fryde- 
Skud bleve atter løsnede, ad Holmen tilbage, og siden videre 
til det Kongl. Slott Rosenborg. 

5 ) Verboth wegen Ausftlhrung der Feld-Steine in dem Hertzogthum 
Schleswig, dateret Rosenborg den 23. Juli 1735. Kvartudg. af 
Forordn. S. 46. 

6 ) Portræt af Grev Frederik Danneskjold-Samsø findes paa Rosen- 
borg. Brock, Musée chronologique S. 89. 

7 ) Portræt af Didrik Thura samt nogle Arbejder af ham i Rav og 
Elfenben findes paa Rosenborg. 

8 ) Mnemosyne 2. B. S. XXVI, 227, jvfr. 225 Anm. 
9 j Kjøbh. Maanedl. Post-Rytter 1736 Nr. 11 S. 84. 



47 

Majestæter tilligemed det Høye Kongl. Herskab reyste 
tilbage igien til Friderichsbergs Slot«. — I Slutningen af 
Juli 1737 besaae de Astronomer, som Kongen af Frank- 
rig havde sendt til Sverig og Finland for at anstille 
Undersøgelser om Jordens Figur ved Observationer 
under Polarkredsen 1 ), paa deres Tilbagerejse Kjøbenhavns 
Mærkværdigheder, deriblandt Kosenborg Slot, »mit vie- 
lem daruber bezeugten Vergniigen«. — Efter Frue Kirkes 
Gjenindvielse den 30. April 1738 2 ) »begav Hans Kongel. 
Majest. tilligemed det Høye Kongel. Herskab sig udi 
Deres prægtige Staats-Carosser og hen til det Kongel. 
Slott Rosenborg, hvor det Allernaadigst behagede Deres 
Kongel. Majestæter tilligemed Hendes Kongel. Høyhed, 
PrintzeCen Charlotta Amalia, at holde Middags-Taffel, 
og- siden at begive sig til det Kongel. Slott Friderichs- 
berg igien« ; Kongen var endnu en Gang paa Rosenborg 
i det Aar, nemlig den 3. Oktober, da han holdt Conseil 
der 3 ). Et længere Ophold synes Christian den Sjette 
at have gjort her i Aaret 1739, da det ses, at han har 



*) Dånische Bibliotliec I. S. 449-450. — Franskmændene Pierre 
Louis Moreau de Maupertuis , født 1698, død 1759 (meddelt af 
Hr. Professor Erslev), Clairaut, Camus, Le Monnier, Abbed 
Outhier, Sommereux og Herbelot rejste tilligemed den berømte 
svenske Fysiker Celsius i Sommeren 1736 til det nordlige Sverig 
for at anstille Grademaalinger , hvilke tilendebragtes i et Aars 
Tid. Nouvelle biographie générale XXXIV. Sp. 387. 

a ) Kjøbh. Maanedl. Post-Rytter 1738 Nr. 4 S. 32. 

3 ) Brev fra Christian den Sjette dateret Vallø den 2. Oktober 1738 
(i Geh. Ark.): Die Konigin ist gestern nicht recht wohl ge- 
weszen, heute aber ist es Gottlob beszer, so dasz wir hoffen 
heute abend in die stadt zu kommen und morgen wils Gott in 
Rosenburg Conseill zu halten. — Patent om Højesteret i Dan- 
mark for Aar 1739, dateret Rosenborg den 3. Oktober 1738. 
Kvartudg. af Forordn. S. 53—59. 



48 

været her den 13. *) 26. 2 ) 28. 8 ) og 29. August 4 ), 2. 15. 
og 17. September samt 3. Oktober 5 ). Ifølge sine Dag- 
bøger spiste han til Middag her den 6. og 23. August 
1740 6 ) og den 13. Juni, 7. September og 9. Oktober 
1741; sidstnævnte Dag var Prindsen af Wurtemberg 
med ved Taffelet 7 ). I Aaret 1744 var Kongen ifølge 
sin Dagbog kun een Gang paa Rosenborg, nemlig den 
3. Oktober, da samtlige høje Herskaber (begge Maje- 
stæterne, Kronprindsen , Prindsesse Louise, Fyrstinden 
af Ostfriesland og Prindsessen af Wurtemberg) spiste til 
Middag der; ved denne Lejlighed viste Kongen Prind- 
sessen af Wurtemberg den kongelige Krone 8 ). Det 
sidste Vidnesbyrd om Kongens Ophold paa Rosenborg 
er fra 1. Juli 1746, 9 ) altsaa en Maaneds Tid, før han døde. 



x ) Mnemosyne 3. B. S. CCX1I Nr. 219. 

2 ) Mnemosyne 3. B. S. CCXIV Nr. 222. 

3 ) Forbud at ingen, Hans Kongel. Majestæts Skov- og Jagt-Betiente 
undtagen, maa efterdags understaa sig i Kongens Vildbane enten 
at lægge Luder, fange Eæve med Jern eller at skyde, under 
den i Jagt Forordningen af 18de Aprilis 1732, dens 25de Ar- 
ticul dicterede Straf, dateret Rosenborg den 28. August 1739. 
Kvartudg. af Forordn. S. 175—176. 

4 ) Brev fra Christian den Sjette til Schulin, dateret Rosenborg den 
29. August 1739 (i Geh. Ark.) 

5 ) Mnemosyne 3. B. S. CCXIV, CCXV, CCXYI, Nr. 223, 226, 
227, 228. 

6 ) Danske Saml. 2. R. 5. B. S. 266. 

7 ) Danske Saml. 2. R. 4. B. S. 267, 269, 270. 

8 ) Danske Saml. 2. R. 4. B. S. 317. 

*) Forordninger om April og Julii Kvartals Skatters Eftergivelse, af 
det kontribuerende Hartkorn udi Danmark, hvor Kvægsygen, 
førend den 1. Maji 1746 naver været — angaaende adskil- 
lige Poster, Landgodset fornemmeligen vedkommende, da- 
terede Rosenborg den 1. Juli 1746. Kvartudg. af Forordn. S. 
113—117. — I Geh. Ark. findes et Par Optegnelser af Kongen 
angaaende paatænkte Ophold paa Rosenborg, men uden Aarstal. 
— Ifølge den danske Vitruv I. S.45 plejede Kongen og Dronningen 



49 

Med Rosenborg foregik der i Christian den Sjettes 
Tid ikke synderlig store Forandringer 1 ); Christian den 
Fjerdes Hejseapparat fra hans Sovekammer til de 
andre Etager blev borttaget og erstattet med en Trappe ; 
Apparatet blev i Aaret 1737 sendt til Fredensborg 2 ); 
Lanrbærhnsets Facade blev samme Aar ombygget af 
Krieger 3 ), en Domestikbygning blev opført 1732 4 ), og 
nogle gamle Lysthnse og Staldbygninger bleve ved Auk- 
tion solgte til Nedbrydelse 5 ). Istedetfor det tidligere 
Plankeværk, som omgav Haven, paabegyndtes Opførelsen 
af en Mur omkring denne mod Gothersgade og Sølv- 
gade; Arbejdet, som udførtes af Krieger, blev imidlertid 
ikke strax fuldført, men stilledes i Bero 1735 6 ); de 
gjentagne Tyverier, som i denne Periode ses at have 
fundet Sted i Haven 7 ), synes dog at have bidraget til, 



at opholde sig- i Stueetagen, Kronprindsen og de kongelige 

Prindsesser i den mellemste Etage, jvfr. a. St. S. 46. 
*) Kun Eosenborg undgik at omkalfatres og forhutles i Christian 

den Sjettes Tid. Schwartzkopfs Lexikon i Danske Saml. 1. E. 

4. B. S. 74. 
2 ) Inv. 1731 S. 361, Afgangsfortegn. 1731—1744 S. 21—22, jvfr. 

Friis S. 116. 
s ) Meier, Fredensborg S. 185, Thurah, Hafnia hodierna S. 77. 

4 ) Inv. 1781 S. 628. Denne Bygning (den danske Yitruv I. T. XXIV. 
d), hvor Gardens Marketenderi nu er, blev i Aaret 1785 af- 
given til Invalidehus, jvfr. senere. 

5 ) Jvfr. Friis S. 114 — 115. Maskinhuset ved den lange Park (bag 
den nuværende Herkulespavillon) solgtes 1734 (Afgangsfortegn. 
1731—1744 S. 19); 1738 afhændedes nogle Staldbygninger til 
Daniel Petersen for 304 Rdlr. 3 $ (a. St. S. 22—23, Kjøbh. 
Extraord. Eel. 1738 Nr. 12 og 14), 1741 Lysthuset med de tre 
Porte til Monsr. Krieger for 100 Edlr. (Afgangsfortegn. 1731 — 
1744 S. 26—27). Det grønne Lysthus blev 1735 overleveret 
Overlandbygmester Krieger med Forpligtelse til i dets Sted at op- 
sætte nogle Lysthuse i Haven (a. St. S. 21). 

6 ) Meier, Fredensborg S. 16. 

7 ) Jvfr. S. 4 og 5. 

4 



50 

at Muren blev fuldført 1745 *); mod Gothersgade var 
denne ud for alle Hovedgangene forsynet med større 
Aabninger, som vare tillukkede med kunstigt udarbejdet 
Jernværk, saaledes at man fra denne Gade havde »en 
fri og angenem Indsigt i Haven« 2 ). 



J ) Herslehs Optegn, i Nyeste Skild. af Kjøbh. 1826 Nr. 43 Sp. 678. 
s ) Thurah, den danske Yitruv I. S. 44. 



Frederik den Femtes Tid. 
1746-1766. 



1 Frederik den Femtes Tid synes de kongelige Besøg 
paa Ko senborg at have været endnu sjældnere end 
nnder Christian den Sjettes Kegering; Thurah 1 ) siger, at 
det kongelige Herskab alieneste om Sommeren 2 ) paa 
nogle faa Dage undertiden residerer der, naar det paa 
en kort Tid opholder sig i Staden. En enkelt Gang 
boede Kongen dog ved Vintertid paa Slottet, idet han, 
den Dag Dronning Louise var død, den 19. December 
1751, om Aftenen Kl. 6 forlod Christiansborg Slot, »som 
af et Fryde-Sted var bleven til et Græde-Huus, og be- 
gav sig til Rosenborg, for der at residere for det første« 3 ), 
og den følgende Dag udstedte han her Anordning om 
Sørge-Klæder at bære formedelst Hendes Majestæts 
Dronning Louises Død, samt Forbud paa Spil og Leg 



J ) Hafnia hodierna S. 65. 

2 ) I Aaret 1749 synes det at have været paatænkt, at Kongen 
skulde residere paa Kosenborg i September Maaned, men heraf 
blev der dog ikke Noget. Berl. Tid. 5. Septbr. 1749 Nr. 71. 

3 ) Berl. Tid. 20. Decbr. 1751 Nr. 102. 

4 * 



52 

i samme Anledning 1 ). Hans Ophold her varede dog 
kun til den 24. om Aftenen, da han atter begav sig 
til Christiansborg og »okkuperede de til dybeste Sorg 
betrukne Apartements« 2 ). 

Medens Kongen ikke senere synes at have resideret 
paa Rosenborg, opholdt Kronprindsen sig derimod et 
Par Gange i længere Tid her; i Aaret 1756 boede han 
saaledes en Maaneds Tid her, nemlig fra den 20. Maj, 
indtil Kongen .i den sidste Halvdel af Juni kom tilbage 
fra sin Rejse i Hertugdømmerne. Kronprindsen gjorde 
under sit Ophold paa Rosenborg enkelte Gange Ud- 
flugter herfra i Stadens Omegn, eller, som det kaldtes, 
han promenerede en Carosse, og skjøndt han kun var 
noget over 7 Aar gammel, bivaanede han flittig Guds- 
tjenesten, idet han baade var i Christianshavns, Nikolaj, 
Petri og Garnisons Kirke 3 ). Hans andet Ophold paa 
Rosenborg fandt Sted i Aaret 1759 og varede to Maa- 
neder, nemlig fra den 2. Maj til Slutningen af Juni, 
da Kongen kom tilbage fra en Rejse i Hertugdømmerne; 
der var i dette Tidsrum et Par Gange (den 21. Maj og 
25. Juni) Kur hos den tiaarige Kronprinds paa Rosen- 
borg, ligesom endel høje Herrer den 21. og 24. Maj 
samt 25. Juni vare til Taffels hos ham der; den 11. og 
18. Juni spiste Dronning Juliane Marie til Aften hos 
ham paa Rosenborg; iøvrigt gjorde han ofte Udflugter 
(til Bernstorff, udenfor Østerport, til Frederiksberg, Dyre- 



J ) Kvartudg. af Forordn. S. 96—99. 

3 ) Berl. Tid. 24. Decbr. 1751 Nr. 103, Partikulære Efterretn. 1733 

—1760, indførte i Marskali. Dagjournal 1760—1765. 
») Berl. Tid. 1756 Nr. 40—44, 46, 50. Kronprindsen blev strængt 

holdt til at gaa i Kirke hver Søndag. Nyt hist. Tidsskr. 4. B. 

S. 542. 



53 

haven og Jægersborg), ligesom han ogsaa ofte over- 
værede Soldaternes Øvelser og en Gang aflagde Besøg 
ombord i Flaaden; Gudstjenesten blev iøvrigt heller 
ikke forsømt, idet han besøgte Helliggejstes, Holmens, 
Frue, Petri, Nikolaj, Garnisons og Christianshavns Kirke 1 ). 
Slottets Kostbarheder bleve flere Gange i Frederik 
den Femtes Tid tagne i Øjesyn af fyrstelige Personer 2 ), 
og Haven 3 ) blev af og til benyttet som Spadserested af 
Kongefamilien, hvilket Aviserne pligtskyldigst notere 4 ). 



*) Staats und Gelehrte Neuigkeiten, Altona, 26. April 1759, Berl. 
Tid. 1759 Nr. 35, 40—42, 44, 45, 47—52. 

9 ) I Oktober 1749 førte Kongen saaledes sin Svoger Hertug Ernst 
Frederik Carl af Sachsen- Hildbur g hansen (af hvem der 
findes et Portræt paa Rosenborg, jvfr. Brock, den oldenb. Konge- 
slægt S. 108) og lians Broder til Rosenborg, hvor Deres Durch- 
lauchtigheder besaae de kongelige Insignia og Klenodier (Berl. 
Tid. 1749 Nr. 86); den 14. Oktober 1752 om Eftermiddagen 
behagede Monarken at benaade Rosenborg Slot med sin aller- 
højeste Nærværelse og tage et og andet af sammesteds forvarede 
Pretiosis udi allerhøjeste Øjesyn (Berl. Tid. 1752 Nr. 83); den 
29. Oktober 1753 tog Dronning Juliane Maries Broder Prinds 
Ferdinand af Brunsvig-Wolfenbuttel det kongelige Slot Rosenborg 
med derværende Kostbarheder udi højeste Øjesyn (Berl. Tid. 
1753 Nr. 87), og i Januar 1756 bleve de kongelige Regalier paa 
Rosenborg Slot foreviste Hans Durchlauchtighed Prinds Carl af 
Bevern af Overhofmarskal Grev Moltke (Berl. Tid. 1756 Nr. 6). 

s ) Som tidligere bemærket afgik Krieger 1749 som Gartner; hans 
Efterfølger blev Gartneren ved Amalienborg Frederik Ludvig 
Bruhn, der tillige fra 1750 overtog Orangerihusene; ved Reso- 
lution af 3. Januar 1750 fik Bruhn, der som Gartner ved Rosen- 
borg ses at have havt en aarlig Løn af 800Rdlr., til Driften af 
Rosenborg Lyst- ogKjøkkenhave samt Orangeri- og Laurierhusene 
et Beløb af 1689 Rdlr. aarlig. Den forrige Orangerigartner 
Leitlof vedblev at være Gartner ved det kongelige Palais. (Part. 
Kassens Regnsk., Statskal.) 

4 ) Saaledes gjorde >de unge Høy-Kongelige Herskaber den 29. 
April 1752 en Spatsere-Tour fra Christiansborg til Rosenborg, 
hvor Deres Kongelige Høyheder, Princesserne Sophia Magdalena 
og Wilhelmina Carolina, lode sig løfte af Vognen, og promenerede 
til Fods i Haven« (Berl. Tid. Nr. 35), og den 5. Maj samme Aar 



54 

En enkelt Gang, den 9. Februar 1750, blev der anstillet 
Skydeforsøg i Haven, da »den formedelst sin store Er- 
farenhed udi Artillerie- Væsenet saa vel som sine egne 
nye Opfindelser bekiendte Hr. Capitain Steuben af det 
Kongel. Artillerie-Corps udi mange Høye Generals-Per- 
soners og andre Ministrers Overværelse viste en be- 
synderlig Prøve paa hans Habilitet, i det han udi et 
Minut giorde 24 Skud af et lidet Feldt-Stykke , og for- 
sikrer, at ville giøre det samme af en stor Canon, 
hvilket med rette kand regnes for en ny Puldkommen- 
heds-Grad, som Artilleriet i vore Tider har naaet« 1 ). 
Han fik af Kongen til Belønning herfor 100 Species- 
dukater 2 ) og gjentog senere i Kongens Nærværelse 
den 6. August samme Aar Forsøget i større Maalestok 
paa Amager, ved hvilken Lejlighed den Ulykke indtraf, 
at nogle Krudttønder og Granater bleve antændte, saa 



»promenerede samtlige unge Høy-Kongelige Herskaber atter udi 
Kosenborg Have« (Berl. Tid. Nr. 36); den 31. Maj 1753 vare 
Prindsesserne Sophie Magdalene og Vilhelmine Karoline der, 
(Berl. Tid. Nr. 44), den 4. Marts 1754 Hendes Maje- 
stæt (Berl. Tid. Nr. 18), den 6. April samme Aar »de 
unge Høy-Kongelige Herskaber« (Berl. Tid. Nr. 28), den 25. 
samme Maaned Enkedronningen (Berl. Tid. Nr. 33), den 3. Ok- 
tober Kronprindsen og de kongelige Prindsesser (Berl. Tid. Nr. 
79), den 14. April 1755 om Formiddagen Dronning Juliane 
Marie, om Eftermiddagen de kongelige Prindsesser (Berl. Tid. 
Nr. 30), den 9. Maj Kronprindsen (Berl. Tid. Nr. 37), den 16. 
Marts 1756 Enkedronningen (Berl. Tid. Nr. 23). Den 2. Maj 
1757 behagede det Hans Kongelige Højhed Kronprindsen om 
Aftenen at spadsere fra Christiansborg Slot omkring paa Volden 
til Rosenborg Slot (Berl. Tid. Nr. 35), og den 10. April 1759 
promenerede Dronningen og Enkedronningen om Eftermiddagen 
i Haven (Berl. Tid. Nr. 30), hvor Kronprindsen ligeledes den 
24. Maj, medens han residerede paa Rosenborg, behagede at 
promenere (Berl. Tid. Nr. 42). 

*) Berl. Tid. 1750 Nr. 12. 

a ) Berl. Tid. 1750 Nr. 16. 



55 

at Flere bleve farligt saarede, medens Kongen slap hel- 
dig derfra 1 ); den Dragt, Frederik den Femte bar den 
Dag, opbevares endnu paa Kosenborg 2 ). 

I det Tidsrum af Frederik den Femtes Regering, 
med hvilket vi hidtil have beskjæftiget os 3 ), varOberst- 
lieutenant Langhorn endnu Slotsforvalter og Komman- 



») Berl. Tid. 1750 Nr. 64. 
2 ) Brock S. 118. 



3 ) I September 1750 passerede der i Nærheden af Rosenborg en 
Begivenhed, som vakte megen Bevægelse, inden Sagens rette 
Sammenhæng blev oplyst; det hedder herom i Berl. Tid. Nr. 76: 
Siden i Fredags amuserer man sig udi Compagnier med en 
lige saa sær som merkværdig Hændelse, hvilken somme tør sætte 
en Parallele med den fameuse Jydske Hav-Frue, som for et 
Aar siden satte Avis-Skriverne udi største Parten af Europa i 
Bevægelse, og andre ligne i Vigtighed med Jomfru Fikkes Bort- 
snappelse paa Slots-Pladsen. Sagen er kortelig denne: Der ud- 
bredte sig et Rygte, at bemeldte Dag, for Middag Kl. halvgaaen 
elleve, en overmaade stor Hiort, som var bleven forvildet paa 
Jagten, skulde, forfulgt af 7 Jagt-Hunde en Svite, have retireret 
sig ind ad Nørre-Port forbi Orangerie-Huuset ved Rosenborg ud 
i Castellet og der bleven fangen udi en af Castel-Graverne etc. 
hvilket blev desmeere troligt, da det saaes paa Prent. Endeel, 
der ere saa stivsindede, at de ikke vil troe alt, hvad der bliver 
trykt, giorde strax den Indvending, at samme Dag ingen Jagt 
havde været; at det var urimeligt, at Jægerne skulde lade Hun- 
dene saaledes forløbe sig, og lige saa, at en Hiort skulde forlade 
Marken, og tage sin Retirade ind i en Fæstning; men endelig 
bleve de dog overbeviiste om, at Hoved-Posterne af en Historie 
kand have deres Rigtighed, omendskjønt Omstændighederne ere 
ilde grundede; thi Sagen blev saaledes oplyst, at ved Nørre- 
Port var en stor Giede-Buk sluppen ud af en Stald, og strai 
ved sin Udflugt bleven angreben og forfulgt af endeel Gade- 
Hunde og derudover havde seet sig nødt til at tage Flugten 
langs med Volden, hvor man da formedelst dens hastige Løb 
ikke saa nøye havde observeret Skiægget, men derimod seet 
Hornene an for noget større, end de virkelig vare, og følgelig 
bildt sig ind, at det var en Hiort, hvorudover Historien har 
givet Materie til Latter. 



56 

dant 1 ). Han var nu imidlertid i sin fremrykkede Al- 
der begyndt at blive svagelig, og da han frygtede for, 
at hans Fuldmægtig Johan Christian Wittenhuus 
ved hans Død skulde blive brødløs, ansøgte han under 
6. December 1751 Kongen om, at der maatte blive 
givet denne, ligesom i sin Tid Jørgen Torsager, Tilsagn 
om at maatte forblive i Tjenesten som Fuldmægtig ved 
Rosenborg, saalænge han kunde bestride denne Bestil- 
ling. Langhorn anfører til Støtte herfor, at Wittenhuus 
har tjent ham i 18 Aar med Troskab og Ærlighed, og 
at han til enhver Tid, ved Nat som ved Dag, tilligemed 
ham giver flittig Agt paa Slottet, at han er en indfødt 
Undersaat, er Søn af en Officer, og at han har Hustru 
og fire smaa Børn; han beder om, at det Honorar af 
120 Rdlr. aarlig, som han har givet Wittenhuus, maa 
for Fremtiden blive udredet af den kongelige Kasse 
mod at fradrages i hans egen Gage. Ansøgningen blev 
bevilget under 26. Februar 1752, saaledes at der fra 1. 
Kvartal 1752 at regne i Langhorns Gage 848 Rdlr. — 
eller med Fradrag af 1 °/ Afgiften til stemplet Papir 
839 Rdlr. 3^2/3 — blev indeholdt Fuldmægtigens 
Løn, 120 Rdlr. (uden 1 °/ Afgiften), der da blev ud- 
redet direkte af den kongelige Kasse, medens Langhorn 
fra bemeldte Tidspunkt af indtil sin Død kun oppebar 
719 Rdlr. 3^2/3 aarlig 2 ). 



r ) I Langhorns Tid blev Kustkammeret paa Rosenborg, hvilket 
allerede omtales i det 17. Aarhundrede, opløst, idet Vaabnene i 
det saakaldte Kun stge værkammer og i det egentlige Rustkammer 
(de to Værelser over Eegaliekammeret i det store Taarn) bleve 
afleverede 1732, og det gamle Kaardekammer i det søndre Taarns 
øverste Etage blev rømmet 1758. Jvfr. 1. Hefte S. 79. Anm., 
Danske Saml. 2. R. 5. B. S. 369-370. 

2 ) Bilag til Part. Kassens Regnsk. 1752. 



57 

Langhorn afgik ved Døden Fredagen den 3. Au- 
gust 1759 om Aftenen mellem Kl. 11 og 12 i en Alder 
af 69 Aar: *) i Henhold til den ham under 10. August 
1742 meddelte Tilladelse til efter Lovens 1—2-6 at 
maatte henhøre under Hofretten, blev Forseglingen saa- 
vel af Slottet som af hans Bo foretagen af Hofetaten, 
og da Auditøren mødte paa Militæretatens Vegne, blev 
han afvist af en af den Afdødes Døttre og hans Sviger- 
søn Professor Horrebow med den Bemærkning, at Alt 
var i Orden, og at Justitsraad, Generalauditør Caroc, 
som ikke havde faaet den fornødne Underretning om 
Sagens Sammenhæng, skulde faa den kongelige Kesolu- 
tion at se. 3 ) Langhorn blev begraven i Petri Kirkes 
Kapel, og paa Ligkistens Plade blev sat følgende Ind- 
skrift: 3 ) 

Her ligger Skallen, men Himlen har Kiernen 

af 

den fordum her i Live 

Høyædle og Velbyrdige 

Hr. Magnus Langhorn, 

Kongl. Majest. til Dannemark og Norge bestalter 

Obrist-Lieutenant af Infanteriet, samt 

Commandant og Forvalter paa 

Kosenborg Slot. 

Han blev født til Verden paa Fæstningen Christiansøe 

Anno 1690. den 16 Julii til at trælles fra Ungdommen 

af, hans Siel var sat i et Verkstæd til ideligt Arbeyde; 

og alle hans Dage vare Stridsdage; men ved Guds 

Ords Betragtning, og betimelig Bereedelse til Døden, 

blev hans Liv fornøyeligt, roeligt og lyksaligt i Verden ; 



J ) Berl. Tid. 1759 Nr. 63. 

2 ) Militære Skifter Pakke 14 i Geh. Ark. 

s ) Adresseavisen 10. August 1759 Nr. 17 S. 127. 



58 

saasnart han fik Forstands oplyste Øyne til at skiønne 
paa den rige og herlige Arv, som han havde at vente 
i Evigheden formedelst JEsum Christum. 

Hans daglige Bereedelse til Døden giorde ham 
stedse Activ til det, som sknlde udrettes her i denne 
Yerden. 

Og Dødens idelige Betragtning befriede ham fra 
Dødens Frygt og Skræk ; forlængede hans Liv ; bedrede 
hans sande Yelfærd; opholdt ham ved et stille og roe- 
ligt Sind under alle de Besværligheder og Møysomme- 
ligheder, som dette Liv fører med sig ; og han nød paa 
Jorden alle de uskyldige Forlystelser med et glad Mod 
i HErrens Frygt, som vare fornødne til Naturens For- 
friskning og Opholdelse. 

Anno 1725. kom han, ved GUds Forsyn, i et kier- 
ligt og sødt Ægteskab med den 

Velbyrdige, -Gudelskende og dydige Jomfrue 
Jfr. Dorothea Elisabeth Wagnern, 
Udi hvilket Ægteskab HErren velsignede dennem med 
Syv Børn, hvoraf 2 Sønner og 1 Datter, tillige med 
deres Moder, allereede foran ere indgangne til de andre 
retfærdige Aanders Forsamling, som ere bragte til Fuld- 
kommenheden i den sikkere Hviile. 

Til hvilken Salighed og sikkere Hviile hans udøde- 
lige Siel ogsaa blev optagen Anno 1759. den 3 Augusti. 

Men Legemet er her nedsat udi St. Petri Kirkes 
Capell, indtil den almindelige store Aabenbarelses-Dag, 
da det usle Legeme (Støvet) skal forvandles til et aande- 
ligt Legeme, 1 Cor. 15, 44. og vorde lige dannet efter 
Christi herlige Legeme, Phil. 3, 21. 

Paa denne Aabenbarelses-Dag skal Sielen og Legemet 
komme i Fællig igien for at see GUd, som han er, 1 
Joh. 3, 2. og i ald Evigheds Evighed see det : som intet 
Øye haver seet, og intet Øre haver hørt, og er ikke op- 
kommet i noget Menneskes Hierte, det som GUd haver 
bereedet til dem der elske ham. 

Hans efterlevende fire Døttre, som nu sørge over 



59 

en saa kierlig Faders dødelige Afgang, trøste sig ved 
hans Eftermæle, og stræbe at vandre for GUds Aasyn 
i deres Faders Troes Fodspor, indtil de ogsaa, hver i 
sin Deel, skulle indgaae i Guds Hviile, og staae hver i 
sit Lod op ved Dagenes Ende. 

Langhorns ovennævnte lire Døttre bleve alle gifte 
med Mænd af den lærde Stand ; saaledes ægtede Sophie 
Magdalene Magister Jens Kraft, Prof. math. ved Sorø 
Akademi (født 1720, død som Justitsraad 1765 *), og 
Anna Barbara (døbt den 13. Marts 1735, død den 5. 
September 1812) den 25. Oktober 1754 Prof. math. & phil. 
Christian Horrebow (født 1718, død 1776 2 ); Ulrike 
Eleonora, der var født paa Kosenborg den 3. Marts 
1737, blev nogen Tid efter Faderens Død, den 8 Februar 
1760, gift med Hr. Frederik Pedersen Horrebow, Præst 
i Egeslevmagle i Sorø Amt, født 1729 3 ) ; efter at være bleven 
Enke det følgende Aar blev hun den 18. Juli 1769 
gift med Etatsraad Ole Strøm, Stiftsskriver i Sjælland, 
hvem hun ligeledes overlevede; hun døde i Kjøbenhavn 
den 4. Oktober 1810 4 ); den fjerde Datter Louise Char- 
lotte, der den 12. Maj 1762 blev gift med Professor 
Dr. juris Balthasar Gebhard de Obelitz (født 1728, død 
1806), døde allerede den 30. Juni 1763 i sit 20. Aar 5 ). 



x ) Worm, Lexikon over lærde Mænd I. S. 540. 

3 ) Personalhist. Tidsskr. 2. B. Tillæg S. 2. 

8 ) Adresseavisen 8. Februar 1760 Nr. 11 S. 68, Wibergs Præste- 
hist. I. S. 302, Personalhist. Tidsskr. a. St. S. 3. 

4 ) Adresseavisen 6. Oktober 1810 Nr. 235. 

*) Hundrup, Biogr. Eft. om dem, der ved Kjøbh. Univ. have er- 
holdt de højeste akad. Yærdigh. I. S. 118, Berl. Tid. 1763 Nr. 
52. — For Langhorns Gage fra 1. Juli til Dødsdagen den 3. 
August 1759 har hans Svigersøn Christian Horrebow paa egne 
og Professor Krafts Vegne samt U. E. og L. C. Langhorn kvit- 
teret. Part. Kassens Regnsk. 1759. 



60 
Efter Langhorns Død blev Kongens Livtjener 




^^t^c^^i 



r U*«*C<C*~ 



August Vilhelm Horstmann 1 ), (født den 17. Februar 
1699 2 ), den 15. September 1759 udnævnt til Slots- 
forvalter og den 18. næstefter til Kommandant] med 
Titel af Oberstlieutenant af Infanteriet, hvorom Kongens 
Svoger Hertug Ernst Frederik Carl af Sachsen-Hild- 
burghausen som Guvernør i Kjøbenhavn blev under- 
rettet ved en Skrivelse paa Tydsk 3 ). I Henhold til den 
ovenfor nævnte Kesolution af 26. Februar 1752 forblev 
Fuldmægtig Wittenhuus i sin Stilling som saadan under 
den nye Slotsforvalter, indtil han kunde faa et andet 
Embede; hans Gage blev i Henhold til Kesolution af 
27. Oktober 1759 4 ) fremdeles udredet af Partikulærkassen 
med 120 Rdlr. aarlig, men uden at dette Beløb blev 
fradraget i Horstmanns Løn ; denne blev derfor udbetalt 
ham med det normerede Beløb af 848 Kdlr. aarlig (eller 



J ) Møller, Alfab. Reg. over Rangspers. 1730—1790 i det kgl. 
Bibi., Statskal. — Horstmann, der i Statskalenderen nævnes som 
Livtjener hos Kronprinds Frederik, senere Kong Frederik den 
Femte, fra 1742 til 1759, efterfulgtes i denne Stilling af Over- 
jagtberider Anton Nebbe, der ifølge Skrivelse af 27. Oktober 
1759 (ved Part. Kassens Regnsk. for 1760) erholdt den for denne 
Bestilling normerede aarlige Løn af 600 Rdlr. 

2 ) Adresseavisen 10. April 1781 Nr. 61. 

3 ) Krigs Kane. Eiped. 3. Kvartal 1759 Nr. 1343— 1345, Ref. Sager 
Septbr. 1759, Post Rytteren 1759 S. 70, 74, Berl. Tid. 1759 Nr. 
76, 79, Nye Stats Tid. 1759 S. 69, 74. 

4 ) Part. Kassens Regnsk. 1760. 



61 

med Fradrag af 1 % Afgiften med 839 Rdlr. 3 % 2 /3), 
medens Langhorn, som tidligere bemærket, fra 1752 af 
kun havde oppebaaret 719 Rdlr. 3 % 2 fl Horstmann 
fik desuden ligesom sine Forgængere 1 ) 20 Rdlr. aarlig 
i Nytaarsgave. Wittenhuus forblev i Tjenesten som 
Fuldmægtig til sin Død den 28. Marts 1769 2 ), hvorefter 
hans Gage i Henhold til Resolution af 10. Juni 1769 
blev delt saaledes, at de 100 Rdlr. tillagdes Horstmann 
til derfor at lønne en Fuldmægtig, medens de 20 Rdlr. 
bleve givne som aarlig Pension til Wittenhuus' Enke 
formedelst hendes yderlige Fattigdom. 

Kort efter Horstmanns Tiltrædelse synes man at 
have tænkt paa at benytte Rosenborg som kongeligt 
Koppelasareth, idet Kronprindsen, efter at være bleven 
inokuleret i Foraaret 1760, skulde have boet der, medens 
de øvrige kongelige Børn, for at undgaa Smitten, sam- 
tidig skulde rejse ud paa Landet 3 ). Det lader dog til, 
at Tanken herom blev opgiven, da Kronprindsen kort 
efter ses at have resideret paa Frederiksberg Slot 4 ), 
hvor der den 29. Juni blev afholdt en Takkegudstj eneste 
i Anledning af, at han lykkelig havde overstaaet Ind- 
podningskuren 5 ), løvrigt indskrænke Efterretningerne 
om Rosenborg fra Resten af Frederik den Femtes Rege- 
ringstid sig til, at Kronprindsen og Arveprindsen nogle 
Gange promenerede i Haven 6 ). 

I Frederik den Femtes Tid skete Begyndelsen til 



1 ) Jvfr. 1. Hefte S. 116. 

2 ) Bilag 225 til Part. Kassens Regnsk. 1769. 

3 ) Berl. Tid. 1760 Nr. 37. 

4 ) Berl. Tid. 1760 Nr. 42. 

5 ) Berl. Tid. 1760 Nr. 52. 

e ) 30. April, 1. Maj og 10. August 1763 samt 16. Maj 1765. Berl. 
Tid. 1763 Nr. 35, 64, 1765 Nr. 39. 



62 

de uheldige Forandringer med Hensyn til Slottet og 
dets Omgivelser, som fortsattes under den følgende 
Konge. Det er saaledes tidligere bemærket, at det vist- 
nok var i Aaret 1758, at Karnapperne bleve forlængede 
til Stueetagen, og at de oprindelige, smukke Indgangstrap- 
per, der førte op til det mellemste Taarn, bleve borttagne l ). 
Hvad Slottets Omgivelser angaaer, havde man hidtil 
været fri for de nskjønne Vindmøller paa Yolden i 
Nærheden af samme, men i Aaret 1755 fik Jochum 
Olsen Møller, Borger i Kjøbenhavn, Bevilling paa her i 
Staden paa et belejligt Sted at opbygge en Vejrmølle 
med Sigteværk; hans Andragende om at opføre den 
paa Schacks eller Holcks Bastioner blev dog ikke be- 
vilget, da Kommandanten General Numsen i sin Erklæ- 
ring anførte, at saadan Mølle udi Holckens Bastion ej 
uden betydelig Nachdeel for Fæstningen og dens Defen- 
sion kunde opbygges, og at Schackens Bastion frem- 
deles maatte blive fri for dertil at indtages, formedelst 
Postsækken der i Vinter-Tider maatte overhidses; men 
da Jochum Olsen Møller derefter androg om, at Kosen- 
borg Bastion maatte indrømmes ham til Opførelsen af 
Møllen, lød Svaret gunstigere; vel mente Kommandanten, 
at det ikke var gjorligt Møllen udi Midten af Bastionen 
at opføre formedelst den derværende Corps de garde og 
den slette Prospekt fra Kosenborg Slot af, men han 
indstillede dog til allernaadigst Resolution, om samme 
paa Siden af Bastionen maatte opbygges, idet han endnu 
desidererede , at Møllerlauget maatte beflitte sig efter 
at anlægge Vand-Møller, som man i Freds- og Fejde- 



J ) Jvfr. 1. Hefte S. 80 Anm., Danske Saml. 2. K. 6. B. S. 1, 2, 
den danske Vitruv I. T. XXVII. 



63 

Tid kunde have Nytte af. Det blev derefter under 7. 
Januar 1756 tilstaaet Supplikanten at opføre Møllen 
paa Bastionen 1 ). 



*) Geh. Ark. Ref. Sager 7. Januar 1756, meddelt af Hr. fhv. Di- 
striktslæge Sommer. — Efter Branden Natten til den 30. De- 
cember 1851 , paa hvilken Tid Møllen ejedes af Møllermester 
Langevad (Berl. Tid. 1851 Nr. 303), er Møllen heldigvis ikke 
bleven opført paany, hvorimod det astronomiske Observatorium 
nu er bygget paa dens Plads. 



Christian den Syvendes Tid, 
1766-1808. 



Medens Rosenborg i Slutningen af Frederik den Femtes 
Regering næsten synes at være sunken i Forglemmelse, 
idet der ikke foreligger nogen Efterretning om, at noget 
Medlem af Kongefamilien har besøgt Slottet efter Kron- 
prinds Christians Ophold der i Aaret 1759, men kun 
om, at de unge Prindser enkelte Gange have promeneret 
i Haven, oprinder der i Christian den Syvendes Tid 
atter flere Perioder, i hvilke der bliver mere Liv inden- 
for Slottets Mure og i Haven. Den unge Dronning 
Caroline Mathilde, der ønskede at lære Hovedstaden 
nærmere at kjende, 1 ) aflagde sit første Besøg paa Ro- 



l ) Jvfr. Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 598. — I Christian Flensborgs 
Danske Merkurius for April 1767 S. VZ2 hedder det: 
Seer vor velsignede Mathilde allevegne 
At see Sig nøye om i Hoved-Stadens Egne. 
I Underdanighed vi følge Hendes Fied, 
Os drager Majestæt og Moders Kierlighed. 
Det ikke smaae Ting er, ey Stadens Vaniteter, 
Som vor Mathildis Lyst og agtsomt Øye mætter, 



65 

senborg Tirsdagen den 7. April 1767 l ) om Eftermid- 
dagen sammen med Arveprinds Frederik, Prindsesse 
Louise af Hessen og Enkedronning Juliane Marie, i 
hvis Stadskarosse de fire kongelige Personer kjørte der- 
hen for at bese Regalierne, som skulde bruges ved den 
forestaaende Kroning den 1. Maj, samt Slottets øvrige 
Antikviteter; Kongen var ved Upasselighed forhindret 
i at være tilstede.-) Herefter behagede det »Aller- og 
Høystsamme særdeles mildelig at tilfredsstille en Mængde 



Ney Ting- af Vigtighed, ja just de Vigtigste 

Af Hende eene nøed en værdig Agtelse. 
Hun ey alleene saae, men vilde Alting kiende, 
Og nogle Dage saaes til samme at anvende. (*) 

O priselige Lyst: — Kom tidt Elskværdige! 

Din Lyst og Nordens Lyst sees altid samlede. — — 



(*) Den 8de paa Rosenborg Slot de Kongelige Regalier, samt adskillige 
ældre og yngere rare Amindelser efter forrige Høylovlige Konger, som 
der forvares. 

*) Marskali. Dagjournal 1765—1769. Flensborg har a. St. den 8., 
ligeledes Berl. Tid. 10. April 1767 Nf. 29, hvor det hedder: 
Iblant de Forfriskninger, som De Aller- og Høyeste Personer 
af den Kongel. Familie, ved nærværende smukke Foraars Veyr- 
lig, jævnlig give Sig, behagede det Deres Majestæter Dronnin- 
gerne Carolina Mathiida og Juliana Maria, med Deres Kongel. 
Høyheder Prints Friderich og Princesse Louisa af Hessen, 
Forgaars at begive Sig paa Rosenborg Slot her i Staden , for at 
besee de Kongel. Regalia, og adskillige ældre og yngre rare 
Afmindelser efter forrige Høylovlige Konger, som der forvares. 
2 ) Flensborg skriver a. St. 

Hvor var vor Christian, den saa aarvaagne Fader! 
Hvis Lyst at selv see til ey nogen Tid aflader? — — 
Mathilde, Kongens Siel! paa hvert mærkværdig- Sted! — 

Er her ey dobbel Grund, at vente Hannem med? — 

Af Frygt og Længsel vi vor Uroe ey kan dølge: — 

Hvi er vor Christian ey i Mathildis Følge? 

Forfærdes ey, o Nord! Han var — upasselig — — 

Du nu maae vide det, da Faren er forbie. 



66 

i den hosliggende Have sammenkomne Undersaatteies 
Attraae, i det at De til Fods ginge igiennem endeel 
Allees i samme Have, og, efterat have stiget alle i een 
Carosse, ganske langsom passerede igiennem visse Gader 
paa Amalienborg, hvor Citadellet Friderichshavn og ad- 
skillige andre smukke Giænstænde for Hendes regierende 
Majestæts Opmærksomhed, faldte i Beskuelse« 1 ). »Efter 
at allerhøjstsamme højkongelige Herskaber vare bort- 
rejste, bleve forbemeldte kongelige Kegalier af Oberhof- 
marskallen annammede og tilligemed (!) Kammerfureren, 
som var tilstede, og Slotsforvalter Hostman (sic) ind- 
pakkede samt af de tvende sidste nedbragte til Ober- 
hofmarskallens Carosse, som dem selv bragte til Chri- 
stiansborg« 2 ). 

Den næste Gang, vi træffe Caroline Mathilde spad- 
serende i Rosenborg Have, den 23. Maj 1768 om 
Eftermiddagen- 1 ), var Christian den Syvende heller ikke 
med, idet han nylig havde tiltraadt sin bekjendte Uden- 



') Berl. Tid. 10. April 1767 Nr.. 29. 

2 ) Marskali. Dagjournal 1765 — 1769. Regalierne bleve eftersete og 
oppudsede af Hofjuveleren, hos hvem de nogle Dage før Kro- 
ningen vare udstillede for »meenige Iland« (Heri. Tid. 27. April 
1767 Nr. 34); den 6. Maj bleve de af Overhofmarskal Grev 
Moltke bragte tilbage til Rosenborg (Berl. Tid. 8. Maj 1767 Nr. 
37), men kort Tid efter blev det, ved Resolution af 2. Juni 
1767, bestemt, at de skulde henflyttes til Christiansborg, ligesom 
at Slottets øvrige Kostbarheder og Kunstsager skulde afgives til 
Kunstkammeret og de andre kongelige Slotte, idet Rosenborg og 
nogle af dets Nebenbygninger samt det for Slotsforvalteren for 
faa Aar siden opførte nye Vaaningshus skulde indrettes til et 
Akademi for Landkadetterne; Slottets Embedsmænd skulde som 
Følge heraf sættes paa Pension og have Bolig andetsteds. Denne 
Beslutning kom dog heldigvis ikke til Udførelse. Friis S. 
118—119. 

3 ) Berl. Tid. 23. Maj 1768 Nr. 42. 



67 

landsrejse 1 ), der skulde blive saa skjæbnes vanger for 
Kongefamilien. Dronningen tilbragte iøvrigt største 
Delen af Sommeren paa Frederiksborg Slot-), men flyt- 
tede om Efteraaret tilbage til Kjobenhavn, hvis Ind- 
vaanere den 30. September havde den Glæde at se Hans 
kongelige Hojhed Kronprindsen blive ført en promenade 
gjennem Staden ind i Kosenborg Have og tilbage 3 ). 

Christian den Syvende kom hjem fra sin Uden- 
landsrejse den 14. Januar 1769 4 ), og da Foraaret be- 
gyndte tidligt med smukt og mildt Vejr, træffe vi Konge- 
familien allerede den 20. April i Kosenborg Have 5 ). 
»Efter Taffelet behagede det nemlig Kongen, Dronningen 
og Arveprinds Frederik tilligemed samtlige Hofdamer 
og Kavalerer samt de Kavalerer, som om Formiddagen 



J ) Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 621. 

2 ) Marskali. Dagjournal 1765-1769. Nyt hist. Tidsskr. 4.B.S. 614. 

3 ) Berl. Tid. 30. September 1768 Nr. 79. I Flensborgs Danske 
Merkurius for September 1768 S. 68 hedder det: 

Hvor længe skulde vel Yor Caroline kunde 
Vor Kron-Prinds have her, og ikke os forunde 
Det Vellystfulde Syn, at see Ham offentlig, (d) 
Hvor Han er munter, frisk og sund og trivelig. 
(d) Man promenerede strax en Carosse med Hans Kongelige 
Høyhed igiennem Staden til og fra Rosenborg Have. 

4 ) Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 621, 624. 

6 ) I Berl. Tid. 21. April 17G9 Nr. 32 hedder det: Iblant andre 
Forfriskninger, som De Høy-Kongel. Herskaber her tage Sig ved 
nærværende tidlig begyndte smukke og iblant milde Foraars 
Veyrligt, behagede Deres all em. regiærende M. M., med Hs. 
K. H. Arve-Prints Friderich, i Gaar Eftermiddag udi Rosenborg 
Haven i denne Stad at promenere, der at nyde en Collation, og 
siden over Voldene omkring Residence-Staden at spatsere til 
Christiansborg tilbage. — Flensborg synger i den Danske 
Merkurius for April 1769 S. 122: 

Ja, i sin Volde-Kreds Selv Hovedstaden havde 
Et Lyst-Slot. som for Dem sin Foraars-Lyst tillav'de, 
Den blev og ey forsmaaed; thi Rosenborg saa got 
Opvarter Kronede, som noget andet Slot. 

5* 



68 

havde bivaanet Karusselien, henimod Kl. 5 at gjøre en 
Lystpromenade til Fods fra Christiansborg Slot gjennem 
Stormgade over Volden til Kosenborg Have, hvor der 
ifølge hans højgrevelige Excellence Overhofmarskal Moltkes 
Ordre var foranstaltet en liden Kollation i den saa kaldte 
indelukkede Svanehave; bemeldte Kollation, som Kondi- 
toren ene besørgede, bestod i The, Kaffe, Chokolade, 
Limonade og »Oschade« samt 4 Tallerkener med Kon- 
fekt, 4 Franskbrød, en Smørkande frisk Smør, som be- 
kommedes fra Dronningens lille Kjøkken, 4 Bouteiller 
rhinsk og 2 dito rød Yin, som Alt blev sat paa et 
Bord; af Vinen blev aldeles ikke noget brugt; Borde 
og Stole forefandtes hos Gartner Bruhn 1 ); Kongen og 
de øvrige Herrer, som vare i Følge med, vare iførte 
rødgrønne Veste, hvide Silkestrømper og Sko«-). 



De allernaadigst saaes mod dets Opvartning- tage, 
Til Fods De kom derhen, til Fods De kom tilbage; 
Stads-Voldene Dem bar ved denne Leylighed 
Og grønnedes i Lyst at kysse Deres Fied. 

*) Frederik Ludvig Bruhn, jvfr. S. 53, døde i Aaret 1776; lians 
Enke Dorothea Christine Binder overlevede ham i 5 Aar (Berl. Tid. 
1781 Nr. 67, 70). Bruhns Efterfølger blev Christopher Dør- 
sene!, der døde den 28. Oktober 1782, 63 Aar gammel (Berl. 
Tid. 1782 Nr. 87). Den 6. Januar 1783 blev adjungeret Slots- 
forvalter og Gartner ved Charlottenlund Carl Æmilius Døllner 
ansat som Gartner ved Rosenborg fra 1. samme Maaned at regne 
(Friis S. 131). Hans Efterfølger blev Peter Lindegaard, der 
den 31. Juli 1791 blev udnævnt til Slotsgartner ved Rosenborg; 
han var født den 16. Januar 1758; ved Ordenshøjtideligheden paa 
Rosenborg den 28. Juni 1809 blev han dekoreret med Danebrogs- 
mændenes Hæderstegn (Statstid. 1809 Nr. 67), og den 1. November 
1828 blev han Ridder af Danebrog (Statskal.) ; han døde den 2. Okto- 
ber 1832 (Thaarup, Materialier til den danske Stats Havekulturs 
Hist. og Statistik S. 16—17, meddelt af Hr. Slotsgartner Tyge Rothe). 
Lindegaard er begraven paa Assistentskirkegaard, hvor hans Grav- 
minde endnu ses ved Muren ud mod Nørrebrogade. 

*) Marskali. Dagjournal 1765—1769. 



69 

Fem Dage senere, den 25. April om Eftermiddagen, 
spadserede Majestæterne og Arveprinds Frederik, hvilke 
havde spist til Middag paa Charlottenlund 1 ), atter til 
Rosenborg, hvor der først blev holdt et lille Bal og 
derefter Taffel for 32 Personer foruden et Marskalstaffel 
for 20 Personer, og den 6. og 10. Maj holdtes der atter 
Bal og Taffel paa Slottet 2 ). Senere hen paa Sommeren 
fik Hoffet Besøg af Dronningens Broder Hertugen af 
Gloucester 3 ), som den 23. Juli om Eftermiddagen fore- 
tog en Spadseretur med sin Søster i Rosenborg Have 4 ). 

I Aaret 177CP) synes Kongefamilien ikke at have 
været paa Rosenborg, derimod var der det følgende Aar ad- 
skillige Gange Taffeler her. Søndagen den 14. April 
1771 spiste saaledes Kongen, Dronningen, Generalinde 
Gåhler, Konferentsraadinde Fabricius, Grevinde Holstein 
fra Tønder 6 ), Gehejmekonferentsraadinde Schimmelmann, 
Frøken Trolle, Kammerherre Falkenskjold, Kammerherre, 
Baron Bulow, Marskal Bjelke, Kammerherre Brandt 1 ) 



*) Adresseavisen 25. April 1769 Nr. 62. 

2 ) Marskall. Dagjournal 1765—1769. 

3 ) Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 607. 

4 ) Berl. Tid. 24. Juli 1769 Nr. 59, Adresseavisen 24. Juli 1769 
Nr. 111. 

5 ) De svenske Prindser Kronprinds Gustav og Prinds Frederik Adolf, 
der paa Vejen til Paris besøgte Kjøbenhavn under Navn af Greverne 
af Gothland og Øland (Berl. Tid. 1770 Nr. 95, Nyt hist. Tidsskr. 4. 
B. S. 675, 710), besaae den 30. Novbr. 1770 om Formiddagen 
Rosenborg Slot. Berl. Tid. 30. Novbr. 1770 Nr. 96. 

6 ) Gift med Kammerherre, Grev Ulrik Adolf Holstein til Holstein- 
borg (Ridder af Danebrog, 1767 Amtmand i Tønder Amt, 1771 
Overpræsident i Kjøbenhavn). Brandt var Fru Holsteins erklæ- 
rede Galan. Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 663, 709. 

7 ) Af Brandt findes et Portræt paa Rosenborg. Brock, Den oldenb. 
Kongeslægt S. 126. 



70 

og Konferentsraad Struensee 1 ) til Middag i Christian den 
Fjerdes Audientssal ; efter Taffelet blev der spillet Kort 
i Christian den Fjerdes Arbejdsværelse og i Marmor- 
værelset, hvorpaa man Kl. 7 begav sig til den italienske 
Opera 9 ). — Den 23. Maj om Aftenen kjørte de nysnævnte 
Personer, med Undtagelse af Falkenskjold, til Rosenborg 
Have; 6 Løbere gik foran den kongelige Vogn, men 
der var ikke Pager eller Jægere med; man drak »The- 
vand« i Badstuen paa Salen i Haven 3 ) (formodentlig 
Eremitagen, nu Herkulespavillonen), hvor der atter den 
26. Maj om Aftenen blev holdt Taffel for 12 Personer, 
blandt hvilke Struensee og Brandt 4 ). — Den 31. Maj blev 
der holdt Aftenstaffel i den nederste Etage af den mid- 
terste Pavillon af Orangerihuset; kun Kongen, Dron- 
ningen, Frøken Trolle, Grevinde Holstein fra Tønder, 
Struensee og Brandt deltoge heri 5 ). — Den 2. Juni drak 
Hoffet »Thevand« i et i Haven oprejst Telt, hvorefter der 
i Orangerihusets midterste Pavillon var Taffel for 13 
Personer, blandt hvilke Struensee og Brandt 6 ). — Den 4. 
Juni var der »Bunterads«-Taffel i Orangerihuset for 31 
Personer, blandt hvilke Oberst Køller, Struensee og 
Brandt 7 ), og den følgende Aften spiste Kongen, Dron- 
ningen, Generalinde Gåhler, Grevinde Holstein fra Tøn- 
der, Struensee og Brandt sammesteds i anden Etage 8 ). 



*) Af Struensee findes Portræter paa Rosenborg 1 . Brock S. 126. 

2 ) Marskali. Dagjournal 1770—1771 S. 503-504, 1771—1772 S. 
39-40. 

3 ) Marskali. Dagjournal 1771—1772 S. 92. 

4 ) A. St. S. 97. 

5 ) A. St. S. 103. 

6 ) A. St. S. 106 jvfr. S. 105. 

7 ) A. St. S. 108—109. 

8 ) A. St. S. 110. 



71 

I Struensees Tid fik Rosenborg Have endnu mere 
Tiltrækning for Publikum end tidligere 1 ), idet de hidtil 
lukkede Kvarterer i Slutningen af Maj 1771 bleve til- 
gjængelige, og der med kongelig Tilladelse blev truffet 
Foranstaltning til, at de Spadserende hos en Restauratør 
i Haven for Betaling kunde faa Spise- og Drikkevarer; 
denne Beværtning blev overladt til en Meklenburger 
ved Navn Gabel, der, som det antoges, for sin Datter 
Esthers Skyld stod i Gunst hos Struensee; der blev 
endvidere den 27. Juni aabnet en Pharaobank samme- 
steds, hvilken skulde svare en Afgift til Opfostrings- 
stiftelsen for Hittebørn, og hver Søndagaften blev der af 
Regimentshoboister opført Musik her 2 ). Haven tabte 
herved sin tidligere Karakter af Promenade og blev snart 
berygtet for de natlige Skandaler, som fandt Sted her 3 ). 



*) Svenskeren Liden skriver i sin Dag-bog for 6. Juni 1768 (Danske 
Saml. 1. K. 2. B. S. 331): Mot aftonen geck jag uti den vid 
Kongl. Slottet Rosenborg - belågna trågården, den wackraste, jag 
ånnu seet. Den ar mycket vidlyftig, och med de hårligaste alléer 
beprydd; har få stadens ennevånare utan åtskillnad och utan 
kostnad fornota sin afton. Har var ingen, som vid utgången 
fordrede betalning for det man i en så vidlyftig trågård gått sig 
tratt. Har var och nu en ansenlig folkmangd. Uti såliskap 
med några Svenske, som hår tråffades, tillbragtes aftonen i denna 
trågård med serdeles fornujelse. — Under 7. Juni (a. St. S. 333) 
skriver han: Sedan vi (Liden og Langebek) åtit, fiiljdes vi åt till 
Rosenborgs trågård, der vi langt inpå natten promenerede. Jvfr. 
Hist. Tidsskr. 3. R. 6. B. S. 518. — Den 10. Juni besaae Liden 
Slottet (a. St. S. 340); han tilføjer: Man ger 2 Rdr. for at se 
denna herligheten. 

a j Hist. Tidsskr. 3. R. 4. B. S. 441 Anni., Høst, Struensee og hans 
Ministerium S. 338—339, 523, Kjøbh. polit. Vejviser 1772 S. 
259, 260, Friis S. 123, Schiern, Hist. Studier I. S. 172. 

3 ) Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 525, 689. — Luxdorph anfører i sin 
Dagbog for 1771 under 1. August en Skandalhistorie med An- 
givelse af de Vedkommendes Navne; sammesteds omtaler han 
Fyrværkeri i Haven. 



72 

I Anledning af Begivenheder i Kongefamilien foranstal- 
tede Gabel flere Gange større Festligheder i Haven ; saa- 
ledes lod han, Dagen efter Prindsesse Louise Augustas 
Fødsel, den 8. Juli opføre Instrumentalmusik af to 
Orkestre med Pauker og Trompeter; Koncerten varede 
til KL 12 om Middagen og begyndte atter Kl. 4 om 
Eftermiddagen, hvorefter den fortsattes til Kl. 8 næste 
Morgen, idet en Del Selskaber lode sig beværte i Haven 
og udbragte Skaaler for Kongehuset. Mellem Kl. ] 1 og 
12 om Aftenen lod han i Haven under Musik afbrænde 
et Fyrværkeri , hvori man bl. A. saae de regerende 
Majestæters Navnechiffre samt den nyfødte Kronprind- 
sesses betegnet med C P; der skulde ogsaa have været 
Dands hele Natten igjennem, men dette blev forhindret 
ved Regnvejr 1 ). — I Anledning af Dronningens Fødsels- 
dag og Kronprindsessens Daab lod Gabel den 24. Juli 
om Aftenen afbrænde et stort Fyrværkeri med Dron- 
ningens og Prindsessens Navnechifrre i forskjellige 
Farver; derimod savnedes Kongens Navnechiffer, hvilket 
vakte Mishag-). — Den sidste Efterretning om Rosenborg 
fra den Struenseeske Periode er af 17. Oktober 1771, 
da Majestæterne, efter at have bivaanet den franske 
Komedie paa Hoftheatret, begave sig til Lystslottet for 
tilligemed en talrig Forsamling af Damer og Kavalerer, 
som iforvejen vare tilsagte ved de kongelige Lakajer, nemlig 
samtlige fremmede Ministre og de tre første Rangklasser, at 
se paa et for kongelig Regning under Gabels Ledelse arran- 



J ) Høst S. 359—360. 

2 ) Høst S. 361. — Ved samme Tid optoges Struensee i Grevestanden 
(Høst S. 365), i hvilken Anledning Luxdorph skriver i sin Dag- 
bog under 13. August: Paa en mutileret Statue af en Dreng i 
Eosenborg Have er tegnet: Var S som Du, blev hånd ej G nu. 



73 



geret Fyrværkeri i tre Akter med en Pirique af Brambillas 
Arbejde ; Fyrværkeriet fremstillede en Fæstnings Bombar- 
dering og Erobring, og mellem Akterne blev der fra 
Volden saluteret med 27 Kanonskud. Spejlværelset var 
forbeholdt de kongelige Herskaber med Hofdamer og 
Kavalerer, men desuagtet trængte over 50 Personer sig 
ind her'); de øvrige Værelser paa første Sal og i Stue- 
etagen vare anviste de øvrige Indbudne. Hele Slottet 
var oplyst 2 ). Strax efter at Fyrværkeriet var afbrændt, 
tog Hoffet til Hirschholm, medens de Indbudne begave 
sig op i Riddersalen for at nyde de der serverede For- 
friskninger 3 ). 

Nogle Uger efter Katastrofen den 17. Januar 1772 
forlystede Kongen og Arveprinds Frederik sig den 25. 
Februar om Middagen med en Kanefart paa Stadens 
reelle Gader til Rosenborg, hvorhen Enkedronning Ju- 



J ) Om Tonen ved Hoffet, jvfr. Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 709. 

2 ) I alle Slottets mindre Værelser i de to nederste Etager samt i 
Trappetaarnets Vinduer var der anbragt Lys; i Rosen, den nord- 
lige Endesal og et af de sydlige Værelser i den mellemste Etage 
hang der Lysekroner med henholdsvis 5, 4 og 4 Lys ; i Christian 
den Fjerdes Audientssal var der en Lysekrone med 8 Lys og i 
den sydlige Endesal i Stueetagen 4 Lysekroner, hver med 4 Lys; 
Stengangen imellem disse to Værelser var oplyst med to Lygter 
hver med 3 Lys; i Riddersalen var der 4 Lysekroner, hver med 
6 Lys, og paa hver af de to Kaminer stod der 4 Lys. Her var 
lige for Døren til Regaliekammeret opstillet Kongens nye Fuld- 
taffelbord med kold Anretning, og ved Siderne heraf stode 6 fir- 
kantede Borde hvert paa 10 Couverts; paa hvert af disse Borde 
stod en Pyramide med Desert, 4 Tallerkener med Konfekt og 4 
Lysestager hver med 1 Lys. I hver Ende af Salen stode 2 ovale 
Borde, 2 paa 12 og 2 paa 10 Couverts; paa disse Borde varder 
ligeledes Desert og Konfekt samt 4 Lysestager hver med 1 Lys 
og 2 Armstager hver med 3 Lys. 

3 ) Berl. Tid. 18. Oktober 1771 Nr. 83, Marskali. Dagjournal 1771 
— 1772 S. 241—244, Høst, Struensee S. 471. 



74 

Hane Marie tilforn en Carosse havde begivet sig ; i Chri- 
stian den Fjerdes Audientssal blev der derpaa holdt 
Taffel, hvori 24 Personer, deriblandt Generallieutenant 
Køller, deltoge. Efter Taffelet besaae de kongelige Per- 
soner Regalierne samt Slottets Antikviteter og øvrige 
Kostbarheder, hvilke befandtes i den kompletteste Orden 1 ). 
— Den 28. Maj blev der holdt Bal paa Rosenborg, ved 
hvilken Lejlighed »det falsterske Regiments Hautboister 
gjorde Opvartning med Janitscharmusiken« ; Musikanterne 
bleve ikke beværtede, men fik Betaling af Komedie- 
kassen; efter Ballet holdtes der Taffel i Orangerisalen, 
hvori foruden Kongen, Enkedronningen og Arveprindsen 
endvidere 23 andre Personer, deriblandt Generallieutenant 
Køller, deltoge. Haven var den Aften opfyldt med 
nogle tusinde Mennesker 2 ). — En Uge efter, den 4. Juni, 
blev der atter holdt Bal og Taffel paa Rosenborg; man 
dandsede i den sydlige Endesal i Stueetagen, og Taffelet, 
der var paa 26 Couverts, blev holdt i Christian den 
Fjerdes Audientssal; Generallieutenant Køller var ikke 
med denne Gang; i Rosen var endvidere et Taffel med 
6 Fade, 2 Salatiers og »Pladminasen« i Midten 3 ). — Den 
23. Juni blev der holdt Bal i Orangerihuset, og der- 
efter var der paa selve Slottet Taffel for 28 Personer, 
deriblandt Generallieutenant Køller -Banner 4 ). — Den 
16. Juli gjorde Kongen og Arveprindsen om Aftenen 



*) Berl. Tid. 28. Februar 1772 Nr. 17, Marskali. Dagjournal 1772 

S. 80- 82. 
3 ) Berl. Tid. 29. Maj 1772 Nr. 43, Marskali. Dag-journal 1772 S. 

264—266. 

3 ) Marskali. Dagjournal 1772 S. 277—279. 

4 ) Berl. Tid. 26. Juni 1772 Nr. 51 , Alarskall. Dagjournal 1772 S. 
308—309. 






75 

en Tur fra Frederiksberg til Kjøbenhavn og promenerede 
i Rosenborg Have, hvorpaa de begave sig tilbage til 
Frederiksberg igjen 1 ). 

Det følgende Aar blev Rosenborg benyttet som 
kongeligt Koppelasareth, idet den toaarige Kronprind- 
sesse Louise Augusta og Prinds Karl af Hessens 
tre Børn, Marie Sophie Frederike (født 1767, senere 
gift med Kong Frederik den Sjette), Frederik (født 
1771) og Juliane Louise Amalie (født den 19. Januar 
1773), den 28. April 1773 bleve inokulerede paa Christans- 
borg Slot 2 ) og derefter den 1. Maj henbragte til Rosen- 
borg, hvor Prinds Karl tilligemed sin Gemalinde Louise, 
Christian den Syvendes Søster, Dagen efter besøgte de 
smaa Patienter 3 ). Kuren varede i tre Uger, hvorefter 
Kronprindsessen og de tre durchlauchtige Børn den 
22.- Maj om Eftermiddagen Kl. 4 1 /? vendte tilbage til 
Christiansborg Slot 4 ). Der blev derpaa den 31. Maj og 
3. Juni holdt Aftenstaffeler i Laurierhuset, i hvilke 
Prinds Karl og Prindsesse Louise deltoge 5 ), ligesom de 
ogsaa vare med ved et Bal og Taffel, som den 5. Juni 
blev holdt paa Rosenborg 6 ). Endnu en Gang i det 
Aar, den 10. Juni, holdtes der Aftenstaffel i Laurier- 
huset 7 ), men der hengaaer nu et Par Aar, i hvilke 
Rosenborg ikke besøgtes af Kongefamilien. I Foraaret 
1775 træffe vi imidlertid, den 17. og 30. April, Arve- 



x ) Berl. Tid. 17. Juli 1772 Nr. 57. 

2 ) Marskall. Dag-journal 1773—1774 S. 46. 

3 ) Berl. Tid. 3. Maj 1773 Nr. 36. 

4 ) Marskall. Dagjournal 1773—1774 S. 79, Berl. Tid. 28. Maj 1773 
Nr. 43. 

5 ) Marskali. Dagjournal 1773—1774 S. 91—92, 95—96, Berl. Tid. 
31. Maj 1773 Nr. 44, 4. Juni Nr. 45. 

8 ) Marskall. Dagjournal 1773—1774 S. 99—100. 
7 ) A. St. S. 109. 



76 

prinds Frederik med sin unge Gemalinde Sophie Frede- 
rike paa Slottet, hvor de bemeldte Dage »ansaae« Rega- 
lierne 1 ), og den 23. April om Eftermiddagen KL 5 1 /* 
begave de kongelige Herskaber sig til Haven for at 
promenere der, hvorefter de af Konditoren bleve op- 
vartede med »Thevand« 2 ). Den 23. Maj spadserede de 
kongelige Herskaber atter i Haven, og uagtet der nogle 
Dage iforvejen hertil var indtruffen Efterretning om 
Dronning Caroline Mathildes Død 3 ), blev der dog holdt 
Bal og Taffel paa Slottet 4 ), og to Dage senere, den 25. 
Maj, var der Apartement med Spillepartier samt Aftens- 
taffel i Orangerihuset 5 ). Først den 11. Juni, da der 
fra det engelske Hof var indløbet officiel Efterretning 
om Dronningens Død, blev der anlagt 4 Ugers Hofsorg 6 ). 
— Den 15. Maj 1776 spiste de kongelige Herskaber, efter 
at have overværet en Revue paa Nørrefælled, til Aften 
paa Rosenborg, hvorhen Prindsen af Bevern, som havde 
ledet Revuen, ogsaa begav sig; før Taffelet spillede han 
»Lue« (Loup) med Herskabet 7 ). — Den 14. Maj 1777 var 
der atter Revue paa Nørrefælled, hvorefter de kongelige 
Herskaber spillede »Allebaseth« paa Salen i Orangeri- 
huset og spiste til Aften i det sædvanlige Spisegemak 
paa Rosenborg 8 ). — I Sommeren 1778 besøgte Hertug 



J ) Marskali. Dagjournal 1774—1776 S. 224, 235. 

2 ) A. St. S. 230. 

3 ) Berl. Tid. 19. Maj 1775 Nr. 40. 

4 ) Marskall. Dagjournal 1774—1776 S. 245—247, Berl. Tid. 26. 
Maj 1775 Nr. 42. 

5 ) Marskali. Dagjournal 1774—1776 S. 248—250, Berl. Tid. 1775 
Nr. 42. 

c ) Berl. Tid. 12. Juni 1775 Nr. 47. 

7 ) Marskall. Dagjournal 1776-1777 S. 13, Berl. Tid. 17. Maj 1776 
Nr. 40, jvfr. Nyt hist. Tidsskr. 4. B. S. 703. 

8 ) Marskall. Dagjournal 1777—1778 S. 53—54. 



77 

Ferdinand af Brunsvig Hoffet; han promenerede den 8. 
Juni om Eftermiddagen i Haven tilligemed Kronprindsen 1 ), 
og den 13. Juni »ansaae« han Kegalierne 2 ), men der 
hengaaer derefter et Tidsrum af flere Aar, i hvilke der 
Intet høres om fyrstelige Besøg paa Slottet. 

I den Periode af Christian den Syvendes Regerings- 
tid, som vi hidtil have havt for Øje 3 ), beklædtes Kom- 
mandant- og Slotsforvalterembedet endnu af Oberstlieu- 
tenant Horstmann, som allerede ved sin Ansættelse 
1759 var i en temmelig fremrykket Alder. Han havde 
derfor den mærkelige Skjæbne at opleve, at tre Personer 
skriftlig ansøgte om hans Embede, før det blev ledigt. 
Den første af disse var Major Christian Carl von 
Pogrell, der den 14. Februar 1773 anholdt om at maatte 
blive ham adjungeret i hans Embede med Succession 4 ). 
Pogrell, der var født i Kolding 5 ), havde begyndt sin 



») Marskall. Dagjournal 1778 S. 157-158. 

2 ) A. St. S. 167—168. 

3 ) I Aaret 1772 havde Rosenborg, som dengang trængte til en 
Reparation, nær mistet Spiret paa det store Taarn, idet det paa- 
tænktes at anbringe et Gelænder eller en Balustrade ovenpaa 
sjette Etage istedetfor Spiret; denne Vandalisme blev dog hel- 
digvis afværget af Harsdorff (Friis S. 119 — 120), men ved Repa- 
rationen synes Riddersalen at have mistet sit Flisegulv (Friis S. 
120). Ved samme Lejlighed bleve Statuerne i Haven eftersete 
af Wiedewelt og Harsdorff (Friis S. 123-126). Det følgende 
Aar, 1773, ombyggede Harsdorff Eremitagen i Haven, og hertil 
blev Herkulesgruppen flyttet tilligemed de to mindre Figurer, 
Orfeus og Eurydice, der ligeledes ere udførte af Baratta, og 
som i en tidligere Periode havde staaet i Amalienborg Have; 
Wiedewelt prydede den nye Bygning med de to Relieffer, Her- 
kules og Omfale, og forsynede de tre Statuer med nye Fodstykker. 
Berl. Tid. 1773 Nr. 66, 67, Holck, Kjøbh. Beskr. 1774 S. 66, 
Friis S. 126—128, Meier, Wiedewelt S. 95—98, 269, Fredens- 
borg S. 39—40. 

4 ) Bilag 1 253 til Rentekammerets Res. Prot. 1773. 

5 ) Bilag 56 til Res. Prot. 1776. 



78 

militære Løbebane den 14. Juni 1754 som Kornet ved 
det oldenborgske Kavalleriregiment ; ved denne Afdeling 
stod han indtil 1763 og var da efterhaanden rykket op 
til Premieiiieutenant (den 28. Februar 1759) og Rit- 
mester (den 1. Juli 1761); i Aarene 1764 til 1767 stod 
han ved det fyenske hvervede Dragonregiment og var 
fra 1767 til 1773 Kapitajn ved det falsterske hvervede 
Infanteriregiment, ved hvilket han det sidstnævnte Aar 
anføres med Majors Karakter 1 ). Han havde imidlertid 
ikke gjort aktiv Tjeneste i den danske Hær i alle disse 
Aar; ved Resolution af 5. September 1759 havde han 
nemlig faaet en Gratinkation af Kongens Kasse paa 
200 Rdlr. for blandt andre permitterede Officerer at bi- 
vaane Krigen udenlands-), og i sin Ansøgning anfører 
han ogsaa, at han i syv Aar havde tjent i den franske 
Hær, og at han tre Gange var bleven saaret, hvilket 
havde kostet ham over 300 Speciesdukater, ligesom han 
ogsaa havde mistet sin Eqvipage. Derved var han 
kommen i en Gjæld af 2000 Rdlr., som han havde faaet 
allernaadigst Løfte om at faa godtgjort, men ved Kongens 
Død var dette Løfte ikke blevet opfyldt, og man havde 
desuden berøvet ham 300 Rdlr., som han aarlig oppebar 
af en besynderlig kongelig Naade. Senere havde han 
gjort fire Felttog med ved den russiske Hær og havde 
tilsat sin Helbred, saa at han paa Grund af Brystsvag- 
hed for en Del var uskikket til Militærtjeneste, lige- 
som han ogsaa, da hans Karl var død af Pest, havde 
maattet lade alt sit Tøj brænde, hvorfor han hos den 
russiske General Grev Panin havde maattet laane 
800 Rdlr. og desuden gjøre en lang og kostbar Rejse 



*)• Ancienneteterne i Geh. Ark. 

2 ) Krigskanc. Exp. for 3. Kvartal 1759 Nr. 1247. 



79 

fra Krim til St. Petersborg. Skjøndt han et Par 
Gange i Ansøgningen omtaler sin Svaghed, mener han 
dog, at han indtil videre kan vedblive at gjøre Tjeneste 
ved den russiske Hær, indtil han kan komme til at 
efterfølge Oberstlieutenant Horstmann som Kommandant 
paa Rosenborg. Foruden at ansøge om denne Retræte- 
post beder han tillige om et Forskud paa 3000 Rdlr. 
til at betale sin gamle og nye Gjæld med, saaledes at 
han, naar han tiltraadte Tjenesten paa Rosenborg, aar- 
lig vilde betale Afdrag paa dette Forskud. I sin Fore- 
stilling til Kongen af 18. Marts 1773 bemærker Finants- 
kollegiet 1 ), at skjøndt der ellers ikke maatte gjøres Ind- 
stilling om Exspektancer, havde Kongen dog ved sin 
Paategning paa Ansøgningen gjort Kollegiet det til 
Pligt at henstille Andragendet, hvortil kom, at Andra- 
geren havde gode Vidnesbyrd om Indsigt og Bravour 
i Krigen. Da Major Pogrell imidlertid hidtil kun havde 
ansøgt om en Betjening (et Told- eller Amtsforvalter- 
embedej paa 5 til 600 Rdlr. aarlig, medens Oberstlieute- 
nant Horstmann foruden fri Bolig med et Stykke Jord 
til Have og Græsning til et Par Køer, samt hvad der 
blev tilovers af de aarlig til Rosenborg Slots Fornøden- 
hed bevilgede 24 Favne Brænde, havde en aarlig Gage 
af 939 Rdlr. 3 |(2 /3), nemlig ved Civilreglementet 
700 Rdlr. og Resten extraordinært af Skatkammerets 
Kasse, derunder indbefattet 100 Rdlr. til en Fuldmæg- 
tig (Fouragen til to Heste, hvilken han før havde havt, 
var derimod bortfalden fra 1. April 1771), og disse 
Indtægter syntes at være for store i Forhold til Em- 
bedets Vigtighed og Møje, mente Kollegiet, at Pogrells 
Gage, hvis han fik den ansøgte Exspektance paa Horst- 

») Finants Koll. kgl. Res. Prot. 5. 45. 



80 

manns Embede, ikke burde sættes højere end til 6 å 
700 Rdlr. aarlig, idet alle personlige Deputater, undtagen 
de med den frie Bolig forbundne Emolumenter, burde 
ophøre. Hvad Andragendet om Forskud angaaer, anser 
Kollegiet det for sin Pligt at gjøre opmærksom paa det 
Usædvanlige heri og paa, at det under Kassens nuvæ- 
rende Omstændigheder i ethvert Tilfælde ikke bør over- 
stige 1000 Rdlr. Under 22. Marts blev det resolveret, 
at der af særdeles kongelig Naade og uden nogen Følge 
for nogen Anden skulde forundes Andrageren den an- 
søgte Exspektance paa Rosenborg Slots Kommandant- 
skab med 700 Rdlr. og paa de Yilkaar, at han selv 
skulde lønne Fuldmægtigen uden Erstatning af den 
kongelige Kasse, samt at alle personlige Deputater, und- 
tagen de med den frie Bolig fortiden forbundne Emo- 
lumenter, skulde ophøre. Endvidere blev der bevilget 
Pogrell et Forskud paa 1000 Rdlr., som han, naar han 
virkelig kom til at tiltræde Tjenesten paa Rosenborg, 
skulde tilbagebetale i taalelige Terminer, der i sin Tid 
nærmere skulde bestemmes af Finantskollegiet. Den 
kongelige Resolution blev af Finantskollegiet meddelt 
Rentekammeret og Major Pogrell den 25. Marts 1 ), og 
den 26. April blev hans Bestalling udfærdiget overens- 
stemmende hermed. Den lyder saaledes-): 

C 7 gjøre Alle vitterligt, at vi allernaadigst have 
antaget og bestilt, saa og hermed antage og bestille os 
elskelig Major Christian Carl von Pogrell til at være 
Slotsforvalter ved vores Slot Rosenborg udi vores konge- 
lige Residence Stad Kjøbenhavn udi nuværende Slots- 



x ) Rentek. Kel. og Res. Prot. 1773 Nr. 57 Lit. B, Finants Koll. 

Dok. 1778 Nr. 206. 
2 ) Bestall. Prot. Nr. 19. 21— 28. 



81 

forvalter os elskelig Oberstlieutenant og Kommandant 
August Vilhelm Horstmanns Sted, naar han ved Døden 
afgaaer, eller Tjenesten paa anden lovlig Maade ledig 
vorder. Thi skal han være os som sin absolute og 
souveraine Arve-Konge og Herre, efter derforuden hans 
allerunderdanigste Pligt og Skyldighed, lydig, huld og 
tro, vores og vores kongelige Arvehuses Gavn og 
Bedste med største Flid søge, vide og ramme, al Utro- 
skab, Skade og Fordærv derimod af yderste Magt og 
Formue hindre, forekomme og afværge, saa og hvis han 
fornemmer at ske til vores Præjudice, os straxen uden 
nogen Undseelse tilbørligen aabenbare og give tilkjende. 
I Særdeleshed skal han denne Tjeneste troligen og flit- 
tigen forestaa, saa at han ej alene med Bygningerne 
haver behørigt Tilsyn samt de derpaa forekommende 
Brøstfældigheder betimeligen for Vedkommende anmelder, 
men endog holder de paa Slottet værende Pretiosa, 
Skilderier, Møbler og alle andre Ting, hvilke ham, efter 
derover forfattet Inventarium, i sin Tid overleveres, 
under nøje Opsigt og Forvaring, at Intet deraf beskadiges 
eller bortkommer, saasom han bliver pligtig dertil i alle 
Maader at være ansvarlig; til hvilken Ende han og 
over den Af- og Tilgang, som udi samme Inventarium 
maatte ske, holder behørig Optegnelse, og samme med 
udfordrende rigtige Beviser belægger, ligesom han og 
udi alle Maader sig saaledes haver at skikke og forholde, 
som det en ærekjær og oprigtig Slotsforvalter og konge- 
lig tro Tjener egner og vel anstaaer, han og agter at 
forsvare og vil være bekjendt, efter den allerunderda- 
nigste Troskabsed, han os derpaa givet og aflagt haver. 
(Herefter nævnes de i Kesolutionen af 22. Marts fast- 
satte Lønningsvilkaar, der ere anførte ovenfor). 

Pogrell, der fra 1774 af opføres i Statskalenderen 
som succederende Kommandant og Slotsforvalter efter 
Horstmann, skulde imidlertid altsaa indtil videre forblive 
i Militæretatens Tjeneste. Den 29. Januar 1774 blev 

6 



82 

han, der, som det vil erindres, fra 1767 af havde staaet 
ved Infanteriet, atter forsat til Kavalleriet og som Premier- 
major ansat som Chef for en Husareskadron, og under 
3. April samme Aar blev han Kammerherre. Da han 
ikke havde Raad til at indløse den for ham i sidstnævnte 
Egenskab under 18. December 1775 udfærdigede Be- 
stalling, ansøgte han, der af Kentekammeret var bleven 
erindret om at afgjore Sagen, den 21. Marts 1776 om 
at maatte faa den gratis 1 ). 

Da Horstmann endelig laa paa sit Dødsleje, meldte 
endnu to Officerer sig som Ansøgere om den endnu 
ikke ledigblevne og i ethvert Tilfælde jo allerede ved 
eventuel Vakance bortgivne Plads. Den 12. Februar 
1781 indgav nemlig Kapitajn i Kongens Regiment 
Frederik von Cruys 2 ) et Andragende til Prinds Frederik 
om dennes naaderige Protektion til at faa Embedet, 
»naar den nuværende og for Døden liggende Komman- 
dant Oberstlieutenant Horstmann afgaaer«. Cruys, hvis 
Fader var Kapitajn i Søetaten, var født i Kj ©benhavn 
1736 3 ); han havde stadig staaet ved det samme Regi- 
ment, Kronprindsens, derfra 1766 førte Navnet Kongens 
Regiment; den 1. April 1756 var han bleven Fændrik, 
den 25. Januar 1758 Sekondlieutenant , den 5. Oktober 
1763 Premierlieutenant og den 17. April 1765 Kapitajn; 
senere, i ethvert Tilfælde først 1781, blev der tillagt 
ham Majors Karakter med Anciennetet fra Arveprinds 
Frederiks Bryllupsdag den 21. Oktober 1774; han for- 
svinder af Militæretaten med Aaret 1786, da han endnu 
findes opført som Kapitajn med Majors Titel ved Kon- 



*) Dok. til Res. Prot. 1776 Nr. 56. 

») Kjøbh. Journ. 1781 Nr. 196, Dok. til Res. Prot. 1781 Nr. 15. 

s ) Oberst Lehmanns Regiment til Fods 1767 i Geli. Ark. 



83 

gens Regiment 1 ). I sin Ansøgning paaberaaber han 
sig sin Tjenestetid af 29 Aar, deraf 16 som Kapitajn, 
og siger, at han har tilsat det Lidet, han ejede, dels til 
Kompagniets Kjøb og dels til nødtørftigt Underhold for 
sig, sin Hustru (der var Datter af Justitsraad Schrøder 2 ) 
og otte Børn, hvorfor han i flere Aar havde befundet 
sig i den kummerfuldeste Tilstand og uden mindste 
Ressource. 

Den 7. Marts 1781 indgav endvidere Major af det 
norske Livregiment til Fods Cæsar August von Wilster 3 ) 
en Ansøgning til Christian den Syvende om at blive 
benaadet med »det rolige Kommendantenskab paa Rosen- 
borg Slot, naar samme maaske snart bliver vakant«, dog for- 
saavidt Major Pogrell skulde give Afkald derpaa 4 ). Wilster, 
der var født den 1. Januar 1734, var den 31. December 
1755 bleven udnævnt til Sekondlieutenant i Kavalleriet 
ved det sjællandske Regiment, hvor han findes omtalt 
blandt de saakaldte reformerte Officerer; den 9. Marts 
1757 avancerede han til Premierlieutenant ved samme 
Regiment, hvor han endnu gjorde Tjeneste 1759 og 
1761; den 5. Oktober 1763 blev han Sekondkapitajn og 
findes i 1764 anført som saadan under de hvervede Dragoner 
ved det jydske Regiment og i 1765, 1766 og 1767 
under det hvervede Infanteri ved det langelandske Re- 
giment; herfra overgik han til det norske Livregiment 
til Fods, hvor han, vistnok 1779, fik Titel af Major 
med Anciennetet fra Arveprinds Frederiks Bryllupsdag 



*) Ancienn. i Geh. Ark. 

2 ) Oberst Lehmanns Reg. 1767. 

3 ) Ifølge Daabsattesten, der 1882 er foræret Slottets Arkiv af Fami- 
lien, opkaldt efter Fadderne Kapitajn Cæsar Prætorius og Gene- 
ral August Prætorius. 

4 ) Kjøbh. Journ. 1781 Nr. 197, Dok. til Res. Prot. 1781 Nr. 15. 

6* 



84 

den 21. Oktober 1774 l ). Som Grund til Ønsket om at 
udtræde af aktiv militær Tjeneste anfører Wilster, at 
hans Helbred var blevet nedbrudt det foregaaende Aar 
i den kongelige Tjeneste paa Flaaden. 

Horstmann, hvis Død saaledes med Længsel blev 
imødeset, hensov da endelig den 25. Marts 1781 i en 
Alder af over 82 Aar 2 ). I Adresseavisen 3 ) læses føl- 
gende Gravskrift over ham: 

Herunder 

er det Dødelige nedlagt 

af 

den forhen i Live værende 

Commandant og Slots-Forvalter ved Kosenborg, 

Høyædle og Velbyrdige 

nu salige 

Hr. August Wilhelm Horstmann, 

Kongelig bestalter Oberst Lieutenant af Infanteriet. 

Fød 

Aar 1699. den 17 Februarii, 

død 

Aar 1781. den 25 Martii, 

giftet 

Aar 1751. den 8 Januarii 

med Mad. Else Sternbergs, fød Berentz, 

med Hende avlet en Søn 
Frideric Julius Christian Horstmann 4 ), 



1 ) Ancienn. i Geh. Ark. 

2 ) Adresseavisen 1781 Nr. 49, Berl. Tid. 1781 Nr. 25. 

3 ) 10. April 1781 Nr. 61. 

*) Den lier nævnte Søn, der var Kapitajn, var gift med en Datter 
af Generalkrigskommissær Jacob Gregorius Graae, Anna Birgitte 
Graae; han var en daarlig Husholder, hvorfor hans Svigerfader 
paa derom indgiven Ansøgning 1783 fik udvirket, at den af 
Datterens allerede faldne Arvemidler i Behold værende eller 
efter Mandens retmæssige Gjælds Betaling til Rest blivende 
Kapital ligesom ogsaa de hende for Eftertiden ved Arv tilfal- 



85 

hvilke begge beklage det vigtige Tab 

af en kierlig, bestandig og christelig sindet 

Ægtefælle, Fader og Ledsagere paa Dyders Yey: 

I fire store og uforglemmelige danske Kongers 

60 Aars Tjeneste, 

er han prøvet og altid befunden 

en duelig, aarvaagen og tro Tiener 

i sin Guds Dyrkelse 

oplyst, opbyggelig og oprigtig; 

i Omgang med Medmennesker 

ærlig og kierlig. 

Dagen efter Horstmanns Død blev hans hidtilvæ- 
rende private Fuldmægtig Nicolai Andreas Svitzer 
udnævnt til kongelig Fuldmægtig ved Rosenborg Slot 1 ), 
og skjondt kongelige Fuldmægtige ellers ikke fik nogen 
Bestalling, men kun en skriftlig Meddelelse om Resolu- 
tionen, blev der dog under 9. April næstefter udfærdiget 
en Bestalling-) for ham, hvilken blev meddelt gratis. 
Den lyder saaledes: 

Vi C 7 etc. gjøre Alle vitterligt, at vi allernaadigst 
have antaget og bestilt, saa og hermed antage og be- 
stille Nicolai Andreas Svitzer, som haver de udi vores 
Indfødsret fastsatte Egenskaber, til at være Fuldmægtig 
ved Slotsforvalterens Forretninger paa Rosenborg Slot 
udi vores kongelige Residence Stad Kjøbenhavn. Thi 



dende Mdler maatte blive indsatte i Overformynderiet, saaledes 
at Ægteparret kun skulde nyde Kenterne heraf, medens Kapitalen, 
som ikke maatte røres til Dækning- af deres fremtidige Gjæld, 
efter deres Død skulde tilfalde deres Arvinger efter Loven. 
Kjøbh. Hof- og Stadsrets Tillysnings Prot. 15. August 1783, med- 
delt af Hr. Højesteretssagfører IL Lunn. 

*) Rentekammerets Rel. og Ees. Prot. 1781 A 75 A. Svitzer havde 
dengang idetmindste i ti Aar været Horstmanns Fuldmægtig, 
jvfr. Berl. Tid. 1771 Nr. 20, Tillæg. 

2 ) Bestall. Prot. 19. 267. 



86 

skal han være os som sin absolute og souveraine Arve- 
Konge og Herre, efter derforuden hans allerunderdanigste 
Pligt og Skyldighed, lydig, huld og tro, vores og vores 
kongelige Arvehuses Gavn og Bedste med største Flid 
søge, vide og ramme, al Utroskab, Skade og Fordærv 
derimod af yderste Magt og Formue hindre, forekomme 
og afværge, saa og, hvis han fornemmer at ske til vores 
Præjudice, os straxen uden nogen Undseelse tilbørligen 
aabenbare og give tilkjende. I Særdeleshed haver han 
med al Flid og Omhyggelighed at forrette, det hannem 
som Fuldmægtig vorder anbetroet, samt ellers trolig og 
med behørig Flid at efterleve, hvis hannem af hans 
Foresatte anbefales, og sig derudi saavelsom udi alle 
andre Maader saaledes at skikke og forholde, som det 
en ærlig og oprigtig Fuldmægtig samt tro Tjener vel 
egner og anstaaer, han og agter at forsvare og vil være 
bekjendt efter den aller underdanigste Troskabsed, han 
os derpaa gjort og aflagt haver. 

Under 9. Maj samme Aar blev der tillagt Svitzer, 
foruden de 100 Rdlr., han tidligere havde faaet at 
Kommandanten, og som fremdeles skulde udredes af 
denne, endvidere 100 Rdlr. for at renholde Guldmedail- 
lerne paa Slottet 1 ), altsaa en Bestilling ved det i Hen- 
hold til Resolution af 23. December 1780 og 28. Marts 
1781 3 ) fra Kunstkammeret udsondrede Mønt- og Me- 
daillekabinet, der skulde hennyttes til Rosenborg og for- 
enes med de der allerede iforvejen opbevarede Medailler, 
ligesom det ogsaa ses, at han har havt et personligt Tillæg 
af 100 Rdlr. fra Skatkammeret, ialt saaledes 300 Rdlr. 3 ). 

Kammerherre, Major Pogrell, der i Henhold til sin 



x ) Rentek. Eel. og Res. Prot. 1781 C 187. 

2 ) Beskr. over danske Mønter og Medailler, Indledn., JÆøntsaml. 
Arkiv. 

3 ) Rentek. Rel. og Res. Prot. 1786, 2. Halvaar, 214. 



87 

Bestalling af 1773 skulde have succederet Horstmann 
som Kommandant og Slotsforvalter, men som paa den 
Tid laa i Ribe med sin Eskadron af andet Husarregi- 
ment for at afspærre Grændsen mod Kvægsygens Ind- 
trængen 1 ), døde der i Juni samme Aar 9 ) uden at have 
tiltraadt Embedet paa Rosenborg. Dette blev derpaa 
under 23. Juni samme Aar 3 ) givet til den ene af de 
ovenfor nævnte Ansøgere Major Cæsar August von 
Wilster 4 ), hvis Bestalling som Slotsforvalter blev ud- 



*) Krigskano. 3. Dep. Exp. Prot. 1781, 528, 529. 

2 ) Adresseavisen 15. Juni 1781 Ni. 102, Dok. til Kes. Prot. 1781 
Nr. 15. 

3 ) Rentek. Rel. og- Ees. Prot. 1781 C 187. 

4 ) Om sin Slægt har Major Wilster paa en af ham affattet, 
Rosenborg den 14. Maj 1787 dateret Stamtavle, som 1882 er 
foræret Slottets Arkiv af Familien, optegnet Følgende: 

Obrist Lieutenant Jacobsen, mein Elter vater Wurde 1657 
vom Korrige Friederich den Sten, im Adelstande, mit den Nah- 
men von Wilster, erhoben, weil er sich bey der Stadt Wilster in 
Holstein, wie Konig Carl Gustav ins Land fiel, selir tapfer be- 
"wiesen: allein weil er wegen Geldmangel die Auszfertigung des 
Adelpatents nicht verlangte, und sicli hernach kein beweisz 
wegen seiner Erhebung in dem Adelstande fand, so suchte mein 
Vater und Vaterbruder erst im Jahre 1755 ein neues Adelspa- 
tent. Dieser Obrist Lieutenant v. Wilster hat 12 Sohne nachge- 
lassen, davon elfe in Danische , Schwedische , Russische , Oster- 
reichsche, Pfalzische, Bayerische, Spanische und Hollandische 
Kriegsdienste gestorben, die meisten als Generals und drey als 
Admirals: Von ihren Nachkommen weisz ich nur folgendes. 

Johann v. Wilster mein Groszvater war Einer von 
Obrist Lieutenant v. Wilsters Sohnen; starb 1721 als General 
Major und Chef vom Konigl. Artillerie Corps in Holstein. Seine 
Frau war eine Muhlen und seine Kinder 

1. Johann Jacob v. Wilster gebohren 1689. Verheyrathet 
1742 mit General Lieutenant von Kyan Tochter, die 1747 un- 
beerbt starb. Er starb 1769 unbeer[b]t als wllrcklicher Konigl. 
Polnischer und Sachsischer General von der Infanterie. 

2. Carl v. Wilster mein Vater, gebohren 1698, heyrathete 
1728 Christine Henrica v. Amthor, gebohren 1705, gestorben 1762. 



88 



færdiget den 5. Juli 1781; den er, med Undtagelse 
af Tilføjelsen af, at han har de i Indfødsretten fastsatte 



Ihre Kinder waren: C.atrina Sabina, gebohren 1729, gestorben 
1729. SophiaCatrina, gebohren 1730, gestorben 1752. Fride- 
rich, gebohren 1731, gestorben 1759. Amalia Sophia, ge- 
bohren 1732, Siehe Lit. a. César August, gebohren 1734. 
Siehe Lit. b. Carl, gebohren 1737, gestorben 1784. Anna 
Barbara, gebohren 1738, gestorben 1749. Johann Hinrich, 
gebohren 1743. Siehe Lit. c. Ferdinand Christian, gebohren 
1744, gestorben 1745. Mein Vater heyrathete 1764 die verwitwete 
Justice Eathin Vogt, gebohrne Holter. Sie war 1725 gebohren 
und starb 1782. Mein Vater starb 1776, als General Lieut., 
Ritter vom Dannebrog und Commandant zu Friederichstadt. Von 
seinen Kindern und Kindes Kindern leben: 
Lit. a. Amalia Sophia v. Wilster gebohren 1732. Ist unverhey- 

.rathet und zu Christiansfelde. 
Lit. b. César August v. Wilster, Major und Commandant zu Rosen- 
burg Gebohren 1734. Verheyrathet 1771, mit Charlotte 
Elisabeth von Schacht eine Tochter des General Major v. 
Schacht. Sie ist gebohren 1749 und ihre Mutter war eine 
Tochter vom Obrist Lieutenant de la Milliere. Kinder ausz 
meiner Ehe sind: 

1) Carl Hinrich, gebohren 1772. 2) Johann Friederich, 
gebohren 1774, gestorben 1778. 3) Karen Mariane, ge- 
bohren 1775, gestorben 1778. 4) Alette Maria Amalia, 
gebohren 1777. 5) Carl Fri deri ch, gebohren 1779. 6) Karen 
Mariane Mattea, gebohren 1780. 7) Julius Fride- 
rich Ferdinand, gebohren 1782. 8) César August, 
gebohren 1784. 9) Alexander Émilius, gebohren 1785. 
Lit. c. Johann Hinrich v. Wilster starb 1783 als Kammer- Juncker. 
1779 heyrathete er Martine Eliesen, eine Tochter vom Justice 
Rath Eliesen. Sie starb 1783. Ausz dieser ist am Leben 
Karen Henrica v. Wilster, gebohren 1780. 
3. Sophia v. Wilster heyrathete ungefehr 1729 Capitain v. 
Arnschildt, und starb ungefehr 1743. Ausz dieser Ehe sind 2 
Kinder : 

1. Anna Catrine v. Arnschildt, wurde 1769 mit dem 
Såchsischen Capitain v. Brtlck verheyrathet, und starb 1777. 

2. Charlotte v. Arnschildt ist mit dem Såchsischen Capitain 
v. Watzdorff verheyrathet. 

I den Wilsterske Families Besiddelse findes følgende i Christiania 
hos Samuel Conrad Schwach trykte Gravskrift over Major Wilsters 
ovenfor nævnte Fader; den lyder saaledes: 



89 

Egenskaber, ellers enslydende med Pogrells, i hvis Sted 
han siges at være traadt 1 ). Yed Resolution af 12. Juli 

Grav-Skrift. 

t t t 

Strid og Seyer Troskab og Tapperlied Vittighed og Ære Danner 

Helternes Levnets Løb Dyd og Gudsfrygt giør det berømmelig 

Fletter Krandse til deres Navn og strøer -Blomster paa deres Grav 

Saadan var Livets Bane for Hans Excellence 

Den Høy- og Velbaarne Herre 

Hr. Carl von "Wilster 

Nedstammet af adelige Krigsmænd I Glykstad den 10de Novbr. 1698 

Tiltraadde Han selv den Høy-Kongelige Krigs-Tieneste 1715 

Fulgte Krigen ved Stralsund Fridrichshald og Rhinen 

Og fik ved 2de Udenlands Rejser de udmærkede Indsigter 

Som giorde Ham færdig til at lyde værdig til at befale Til sidst 

Som Commendant udi Fridrikstad den 29de May 1776 

Æren fulgte Dyden Skyggen Fortienesterne Derfor blev Han 

udnævnt Til General-Li eutenant 1773 

Til Ridder af Dannebrog 1774 

Og Forsynet selv forhøjede Ærens Glants 

Udi Hans første Ægtestand 

Med den Høy-Velbaarne Frøken 

Christine Henrica von Amthor 

Som gav Ham af 9 Børn 

Trende endnu levende Sønner en Datter 

Og udi Hans anden Ægtestand 

Med den igienlevende Høy- og Velbaarne Dame 

Frue Karen Holter 

Som delede Velstand og Glæde med Ham 

, Indtil Han giorde det siste lykkelige Udfald af Tidens Befæstning 

Og fandt en evig Fred for sig den 16de Julii 1776 

I Ki endere af Trophæer! Som ikke søge eders Vellyst paa 

Valpladsen blant slagne Mennisker og døde Kroppe 

Finde hos dette Monument de heldigste Krigs-Bedrifter 

Ikke malede men udøvede Hist forjog Han Vankundigheds 

Taage og Fornuftens Fordomme Ved grundig Lærdom og lang 

Forfarenhed Der nedbrød Han Sandsernes Udværker og 

Indbildningens Slot Ved Lysternes Tvang 

Her forskandsede Han Livets Styrke mod Sygdoms Storm 

Ved Ordentlighed og Maadelighed til det 78de Aar 

Og Avind selv krøb i Skiul da den saae Lasternes Skare 

Udi Lænker under Heltens Fødder 

Rygtet basunede og den evige Sandhed bevidnede 

At Retfærdigheds Krone var henlagt til ham. S. 

J ) Bestall. Prot. 19. 278. 



90 

1781 *) blev hans Gage bestemt som Pogrells, saaledes 
at han deraf skulde udrede 100 Kdlr. til Fuldmægtig 
Svitzer. Wilster fik ikke nogen formelig Afsked af 
Militær etaten 3 ), men udgik dog af dennes Detail, og i 
Henhold til Generalitetets Forestilling af 3. Juli blev 
der udfærdiget et Paritionspatent for ham som Komman- 
dant 3 ). 

Kort efter sin Tiltrædelse paa Rosenborg ansøgte 
Wilster, da den ham i Henhold til Resolutionen af 12. 
Juli 1781 overladte Have knap var 15 Alen i Kvadrat 
og saaledes utilstrækkelig til at forsyne hans talrige 
Familie med Kjøkkenurter, om at den tidligere omtalte 
saakaldte lille Slotshave, som laa indenfor Rosenborgs 
dengang endnu ikke tilkastede Grave, og som var op- 
fyldt med store, gamle og for det Meste unyttige Træer, 
maatte blive ham overladt til Brug, og at det maatte 
tillades ham at plante unge og nyttige Frugttræer der 
og paa egen Bekostning forbedre den. Da Gartner 
Dørschel ved Rosenborg erklærede, at Gartneriet kunde 
undvære bemeldte Have, blev Ansøgningen bevilget 
under 26. November 1781 4 ). Denne Ha^e blev iøvrigt 
snart efter i Henhold til Resolution af 18. Oktober 1781 5 ) 
sat i Forbindelse med den øvrige, idet det var blevet 
bestemt, at en Del af Slotsgraven langs Kommandantens 
Yaaningsgrund og de saakaldte Domestikbygninger, 



*) Rentek. Rel. og- Res. Prot. 1781 C 187. 

2 ) Register over Gen. og Komm. Koll. Ordrer og Res. 1781 Nr. 341, 
Generalitetets Korresp. Prot. 443 Nr. 1279. 

3 ) Generalitetets Extrakt Prot. 374 Nr. 33, Reg. over Gen. Exp. 
474 Nr. 1279. 

4 ) Rentek. Rel. og Res. Prot. 1781 C 271. 

5 ) Res. Prot. 1781 C 250, Friis S. 129. 



91 

istedetfor at opføre det sammesteds forfaldne Bolværk, 
skulde tilkastes og opfyldes med Jord, Grus og Gade- 
renovation af dem, der saadant derhen vilde tilføre, saa 
og tildels med Jord af den ved Slotsgraven liggende 
unyttige Bakke, hvori der efter Kommandantens Beret- 
ning ifølge Rygtet skulde ligge en Skat begraven. Det 
er i denne Have, som Wilster i sin sidste Yillie om sin 
Begravelse kalder »mein irdisches Paradies, worin ich 
ofters Himmelsfreuden genossen håbe«, at han overens- 
stemmende med sit derom udtalte Ønske har fundet 
sit sidste Hvilested 1 ). 

Skjøndt Wilster efter den anførte Udtalelse har op- 



*) Wilsters egenhændige Optegnelse om sin Begravelse, der 1882 af 

hans Familieer foræret Kosenborg til Opbevaring, lyder saaledes: 

P. JL wegen mein Begrabnisz. 

In der Hoffnung dasz meine guten Kinder mir dadurch die 

letzte Liebe beweisen, dasz Sie mir so begraben, wie ich es 

wtinsche, will ich folgendes von ihnen verlangen. 

1. Im Kttchengarten, mein irdisches Paradies, worin ich ofters 
Himmelsfreuden genossen håbe, will ich in der Ecke, vor den 
Marmortisch mein Grab haben: Schon lange hat mein Chef mir 
dieses erlaubt; nur dasz niemand etwasz dabey verlieren soli, 
welches nicht zu vermuthen ist, da ich als Officier auf den Sol- 
daten Kirchhoff ein Grabmahl haben musz. 

2. In dasselbige Leinen Zeug und Kleider worin ich sterbe, 
soli man mir, ohne andere Leichen-Kleider, Bettucher oder der- 
gleichen unntitze Sachen, und ohne mir zu waschen, ins Sarg 






3. Erst vollig 3 mahl 24 Stunden nach meinein Tode, soli man 
mir ins Sarg legen, und den 4ten Tag begraben. 

4. Folgende Unkosten sind bey mein Begrabnisz, und keine 
andre unnuthige, 

5. 25 arme Manner sollen mir, tiber den inneren Schloszplatz, 
ins Grab tragen; und 25 arme Weiber, nebst alle meine Sohne, 
Tochter, Kindeskinder und mein Beichtvater sollen meinen Sarg- 
bis ans Grab folgen. YorzUglich sollen die Armen ins Militar 



92 

levet mange glade Timer paa Rosenborg, hjemsøgtes han 
dog ogsaa der i sine senere Aar af tunge Prøvelser. 
Hans Hustru, der, foruden de ovenfor paa Stamtavlen 
nævnte 9 Børn, endvidere 1787 havde født en Datter 
Charlotte 1 ), døde den 9. November 1791 i Barselseng. 
Hendes Død bekjendtgjordes i Adresseavisen saaledes 2 ): 

Min gode, uforglemmelige Egtefælle, Charlotte Eli- 
sabet v. Wilster, fød v. Schacht, forlod den 9de hujus 
Kl. 6 J /2 om Aftenen i sit Alders 43 Aar den Yerden, 
i hvilken hun en Time tilforn havde sat vor efterlevende 
Søn 3 ). Overbeviist om hvert ædelt Hjertes Medlidenhed 
ved dette for mig og 9 Børn uoprettelige Tab, frabeder 
jeg mig al skriftlig Forsikring derom. 

C. A. v. Wilster 
Major og Kommandant. 



Pflegehausz dazu gewahlt werden. Jeder von diese Armen be- 

komt 1 Rthl 50 Rthl. 

Das Grab zu graben 3 — 

Das Sarg von schlechte unbehobelte Bretter, die 
ini Stall liegen, und von Lindegaard Garten 

Tischer schlecht gearbeitet 10 — 

Mein Beichtvater 10 — 

Der Cantor 3 — 

2 Graber, jeden 2 Rthl . 4 — 

Jeden von meine Bedienten 5 Rthl 20 — 

100 Rthl. 
6. Kein Lauten, kein Schiessen, kein Leichentuch oder dergleichen, 
soli bey meinem Begråbnisze seyn, auch kein trauren: Aber 
meine guten Kinder sollen Freude zeigen, tiber die Hoffnung 
dasz wir uns im Himmel wieder versamlen werden. Ach ! muchte 
ieh doch mahl alle meine Kinder bey Jesu wieder sehen! 
Rosenborg den 23 Decbr. 1811. 

C. A. v. Wilster 
Commandant. 
x ) Stamtavle, støttet til de Benzonske i Geh. Ark., i den Wilsterske 

Families Besiddelse. 
*) 11. Novbr. 1791 Nr. 240. 
3 ) Harald Valdemar Wilster, Interimsfuldmægtig ved Rosenborg 



93 

Den ældste Søn, Carl Henrik Wilster, foraarsagede 
sin Fader megen Kummer. Han var Højesteretsadvokat 
og en udmærket begavet Mand, men paa Grund af 
Misligheder maatte han 1799 flygte til Udlandet, efter- 
ladende sig her sin Hustru Anna Juul Vinde (født 1770, 
gift den 14. Oktober 1794, senere, 1810, gift med Hospi- 
talsforstander Rasmus Paludan i Slagelse) og tre smaa 
Børn ; men det blev endnu værre ; i Tydskland fortsatte 
han under Navnet Baron v. Essen sit forrige Levnet 
og blev i Berlin 1813 paa Indicier dømt til 15 Aars 
Fæstningsarrest for 1809 ved Gift at have ombragt en 
velstaaende preussisk Embedsmand, hvis Hustru han 
tænkte paa at ægte for at bringe sine derangerede Penge- 
affærer i Orden. Hans gamle Fader tilskrev ham, me- 
dens Undersøgelsen stod paa, et Brev, hvori han ind- 
trængende formanede ham til at gaa til Bekjendelse; 
men Brevet gjorde aldeles intet Indtryk paa ham. Han 
døde i Stettin den 3. Juni 1837 1 ). 

Foruden disse Sorger maatte Major Wilster ogsaa 
friste den Skjæbne at miste en voxen Søn, Cæsar Au- 
gust, der døde 1803 som Yolontær paa St. Croix 2 ). 

Major Wilster, af hvem Rosenborg 1879 har faaet 



1811—1815, Cand. juris 1815, Sekretær 1816, Kopist i Stats- 
gældskontoret 1817, Fuldmægtig 1820, entlediget 1826, samme 
Aar Bogholder og Kasserer ved det kjøbenhavnske Brandassurance- 
kompagni for "Varer og Effekter, død den 16. Marts 1840 som 
Kammerassessor; han var gift med Thea Friess, Datter af 
Faderens Efterfølger paa Rosenborg Oberst Friess. Jvfr. den 
Wilsterske Stamtavle, Richter, Jur. Stat 1881 S. 356, hvor hans 
Fødselsaar dog urigtig er sat til 1792. Nogle af Enkelthederne 
meddelte af Hr. Overretssagfører Richter. 

*) Erslev, Forf. Lex. 3. 562, Suppl. 3. 621, Richter, Jur. Stat 
1881 S. 356, Schorn, Kriminalhist. I. S. 287—376. 

*) Den Wilsterske Stamtavle. 




a/Luy^ 



94 

et Miniaturportræt, der har tilhørt Familien, var utvivl- 
somt en velhavende Mand; han ejede blandt Andetste- 
det paa Hjørnet af Østergade og den nuværende Høj- 
broplads, hvilket i det 17. Aarhundrede havde været et 
af Kjøbenhavns fornemste Hoteller og havde ført Navnet 
»den store Lækkerbidsken« 1 ). Det brændte i Kjøben- 
havns Ildebrand 1795, men blev efter Gj en opførelsen 
paany en rig Indtægtskilde for Ejeren paa Grund af de 
deri indrettede syv Butiker, »der indbragte ham mere 
end hundrede Tønder Hartkorn mangen Herremand«, 
idet den ringeste Leje var 300 til 400 Kdlr. dansk Kurant 
for hver aarligen-). Uagtet Wilsters Formuesomstæn- 
digheder saaledes vare gode, synes det, efter en Beret- 
ning af John Carr, som besøgte Slottet i hans Tid, at 
han, naar han foreviste Samlingen, ikke har anset det 
for at være under sin Yærdighed at modtage Drikke- 
penge af de Besøgende 3 ). 



*) Danske Saml. 2. R. 1. B. S. 356, jvfr. Bordings danske Merkurius 
1667 S. 21. 

2 ) I. S. 108 Anm., Nyeste Skilderie afKjøbh. 1824 Nr. 27 Sp. 419. 

3 ) John Carr Esq., Beschreibung einer Reise duren Dannemark etc. 
Aus dem Englischen. I. Rudolstadt 1806 S. 82: Ein alter 
Obrist zeigte die Merkwtlrdigkeiten und durcli die Hånde eines 
Begleiters erhielt er einen Dukaten flir seine Bemilhung; jvfr. 
Nyeste Skild. af Kjøbh. 22. Novbr. 1806 Nr. 12 Sp. 191. — I 
Wilsters Tid besøgte bl. A. Følgende Slottet: den 14. September 
1796 Hertuginden af Augustenborg (Marskall. Korresp. Prot. 
1795—1797 S. 323), den 15. September 1797 to franske Herrer 
Marquis de Mortemard og Chevalier de Tisseuil (a. St. 1797 — 
1798 S. 184), den 25. Maj 1798 den russiske Minister (a. St. S. 
494), den 6. Juli samme Aar den unge Grev Schack og de unge 
Herrer von Rosenkrands (a. St. 1798—1799 S. 61), den 28. Au- 
gust samme Aar Prindsen af Anhalt-Kothen (a. St. S. 118), i 
Foraaret 1800 Arveprinds Frederiks Børn (a. St. 1800—1801 
S. 39 — 40), den 31. Juli samme Aar Officerer og Kadetter 
fra en russisk Kadetfregat (a. St. S. 143 — 144, Berl. 




jam** 



95 

For at bedømme Wilsters Embedsvirksomhed rigtigt, 
maa det tages i Betragtning, at denne netop faldt i en 
Periode, i hvilken der, saaledes som det vil fremgaa af 
det Følgende, særlig for Rosenborgs Vedkommende af 
de Styrende kun blev udvist ringe Interesse for at be- 
vare Fortidens Minder. Der blev saaledes i hans Tid 
et Par Gange (1786, 1797) holdt Auktion paa Slottet 
over gamle Inventariesager ; mange af disse Ting have 
vistnok ikke havt videre Betydning, men det maa dog 
i højeste Grad beklages, at der ikke blev vist samme 
Omhu for Bevarelsen af de egentlig historiske Minder, 
som Frederik den Fjerde i sin Tid havde udvist, da 
han selv indfandt sig paa Rosenborg for at syne de 
gamle Kongedragter, som Hans Kochs Enke vilde have 
udleverede. Den 24. Maj 1786 indstillede Wilster saa- 
ledes, at noget gammelt Porcelæn, Stentøj, Kjøkkentøj, 
nogle Møbler og gamle, forraadnede Betræk og Senge- 
gardiner maatte blive bortsolgte ved Auktion, da de 
vare til Hinder paa Slottet, hvor der ofte manglede 
Plads til Omflytning og Bevaring af Møbler, især ved 
de højkongelige Herskabers høje Nærværelse, idet Dome- 
stikbygningen var bleven overladt til militær Brug 1 ). 
Indstillingen blev bifaldet, og Auktionen, til hvilken der 
kunde faaes Kataloger hos Wilster, fandt Sted den 31. 
August, efter at Sagerne to Dage iforvejen havde været 
til Eftersyn for Lysthavende 2 ); det indkomne Beløb, 



Tid. 1800 Nr. 61), i August 1801 russiske Kadetter (Berl. Tid. 
1801 Nr. 62), den 18. September samme Aar den kejserlig-e 
Minister Grev Kaunitz (Marskali. Korresp. Prot. 1801—1802 S. 
186), i Maj 1807 »en hertil ankommen Grev Ahlefeldt fra 
Langeland tilligemed en Doktor« (a. St. 1806—1807 S. 463). 

l ) Kjøbh. Kont. Journ. 1786, 275. 

*) Adresseavisen 1786 Nr. 170, 171. 



96 

1176 Edlr. 8 Sk., blev ifølge kongelig Resolution af 6. 
December samme Aar anvendt til Bestridelse af Udgif- 
terne ved det i Henhold til Resolution af 10. August 
1785 befalede nye Anlæg i Søndermarken, til hvilket 
der ellers kun var bevilget 150 Rdlr. aarlig 1 ). Ved at 
sammenholde Slottets Inventarium af 1781 2 ) med Wil- 
stersAf- og Tilgangsfortegnelse for Aarene 1794 — 1797 3 ) 
erfares det, at der mellem de bortsolgte Sager var Chri- 
stian den Fjerdes Sengs Tilbehør, hvori han døde, be- 
staaende af et Sengetæppe af kolombinblommet Fløjl, 
underforet med brandgult Taft og belagt i Sømmene 
med brede Guld- og Sølvgalioner, et do. Gardin af 6 
Stkr., i Sømmene med do. Galloner, et do. Gardin af 8 
Stkr., besat med Galloner, et do. af 3 Stkr., med 2 Rader 
Gallon er, samt en Kappe til en Seng, derpaa Guld- og 
Sølvfryndser, 4 Alen. Herfor blev der paa Auktionen 
betalt 122 Rdlr. 4 ). Disse særlig for Rosenborg i histo- 
risk Henseende højst interessante Relikvier, der i Chri- 
stian den Femtes Tid havde været opbevarede tilligemed 
den Dragt, Christian den Fjerde bar paa Trefoldighed 
under Slaget, og som er plettet af hans Blod, i et Skab 
i det saakaldte Dronningens Gemak eller Christian den 
Fjerdes Audientssal 5 ), vare senere blevne henslængte 
paa Klædekamrene, først i den næstøverste Etage af det 
nordre Taarn og senere i Horstmanns Tid i den tilsva- 
rende Etage af det søndre 6 ); dér synes de i ethvert 



*) Marskall. Korresp. Prot. 1785— 1787 S. 192, Rentek. Rel. og Res. 
Prot. 1786, 2. Halvaar, 266. 

2 ) S. 540—541, i Min. Ark. 

3 ) S. 206, i Slottets Ark. 

4 ) Meddelt af Hr. Justitsraad, Museumsinspektør Strunk. 

5 ) Holck, Rosenborg Slots inv. fra Clir. Y's Tid, 2. Opl. S. 128—129. 

6 ) Inv. 1718 S. 477—478, 481, 1731 S. 457, 459-460, 1781 S. 
540—542, 544—546. 



97 

Tilfælde ikke at have kunnet genere den kongelige Familie, 
der neppe nogensinde betraadte disse Værelser, til hvilke 
der tilmed kun er Adgang fra Slottets Loft, saaledes 
at man endog maa stige ud paa selve Taget for at 
komme derind gjennem de mod Taget vendende Døre. 
Heldigvis undgik Christian den Fjerdes blodplettede 
Dragt, som endnu mange Aar efter vedblev at ligge 
skjult i et Skrin i Klædekammeret i det sondre Taarn 1 ), 
den Skjæbne, som ramte hans Sengs Tilbehør. 

Det er ovenfor bemærket, at der, kort før Wilsters 
Tiltrædelse paa Kosenborg, var foregaaet den Forandring 
med Hensyn til Fuldmægtigens Stilling, at denne, der 
tidligere havde været privat ansat af Slotsforvalteren og 
lønnet af denne, nu fik kongelig Bestalling, dog saaledes, 
at Slotsforvalteren fremdeles skulde udrede 100 Rdlr. 
aarlig af sin Løn til ham; Sportlerne tillagdes ved Skri- 
velse af 15. September 1781 fra Overhofmarskal Schack 
den kongelige Fuldmægtig -), den ovenfor omtalte Svitzer. 
Denne døde allerede den 1. Juli 1786 i sit 50. Aar 3 ), 
og hans Efterladenskaber, over hvilke der kunde faaes 
Katalog hos Wilster, bleve den 22. August næstefter 
bortsolgte ved Auktion, der blev holdt i Rosenborg 
Slotsports Bygning 4 ), altsaa faa Dage før den ovenfor 



J ) hiv. Regnsk. 1794—1797 S. 207, 1798-1802 S. 160. 

2 ) Marskali. Korresp. Prot. 1785—1787 S. 178—179. 

9 ) Adresseavisen 5. Juli 1786 Nr. 135. 

4 ) Adresseavisen 1786 Nr. 165—167. Bemeldte Portbygning synes 
ifølge Inv. af 1718, 1731 og 1781 kun at have været benyttet 
til Opbevaring af Møbler, Malerier o. desl., saaledes at Fuld- 
mægtigen neppe kan have havt Bolig der paa den Tid; Sagerne 
bleve imidlertid senere bortflyttede , for en Del til Kjøkkenbyg- 
ningen, og da »Kammeret over Porten« ifølge Eegnsk. 1794 — 
1797 S. 220 i Aaret 1786 blev indrettet til Kjøkken, er det 
rimeligt, at det først er fra bemeldte Aar af, at Portbygningen 

7 



98 

omtalte Auktion, ved hvilken Christian den Fjerdes 
Sengs Tilbehør blev solgt. Svitzers Efterfølger blev 
Martin Christian Svendstrup, der blev beskikket 
ved Eesolution af 12. Juli 1786; hans Gage blev under 
4. Oktober samme Aar bestemt som Formandens med 
Undtagelse af dennes personlige Tillæg af 100 Kdlr., 
som bortfaldt; han havde altsaa 100 Kdlr. af Slotsforval- 
teren og 100 Rdlr. for at renholde Guldmedaillerne 1 ); 
desuden skulde ifølge Overhofmarskal Numsens Skrivelse 
af 18. August 1786 Sportlerne fremdeles tilfalde den 
kongelige Fuldmægtig-). Svendstrup 3 ) døde den 30. 
Maj 1799 4 ), og Dagen efter blev Møntkabinettet taget 
under Forsegling af Skiftekommissionen. Det blev over- 
draget Magister Christian Ramus at revidere Mønt- 
samlingen efter Svendstrup, og efter at dette var sket, 
blev det under 4. Oktober samme Aar tilladt, at dennes 
Bo maatte sluttes, forsaavidt Møntsamlingen angik, idet 
der ikke skulde gjøres nogen Paastand i dette for de 
enkelte Mangler, som vare befundne; for Revisionen fik 
Ramus et Honorar af 100 Rdlr. 3 ). Et Par Dage efter 



er bleven anvist Fuldmægtigen til Bolig. Før den Tid har 
denne maaske boet enten i Kjøkkenbygniugen eller i Domestik- 
bygningen, der, som tidligere bemærket, blev opført i Aaret 1732, 
og som i 1785 blev afgiven til Militæretaten. 
») Kentek. Kel. og Res. Prot. 1786, 2. Halvaar, 214, Marskali. 
Korresp. Prot. 1785-1787 S, 168—170, 221. 

2 ) Marskall. Korresp. Prot. 1785—1787 S. 178—179. 

3 ) Han synes tillige at have givet sig af med Kommissionsforret- ' 
ninger; i Berl. Tid. 1795 Nr. 62 findes saaledes et Avertisse- 
ment, ifølge hvilket man kunde faa nærmere Anvisning hos ham 
med Hensyn til en Familie, som. ønskede en Lejlighed paa Lan- 
det, og ifølge Berl. Tid. 1796 Nr. 73, 75 og 77 blev der den 
26. September i hans Værelser afholdt offentlig Auktion over en- 
del nye Mahogni Møbler tilhørende Isenkræmmerne Frees &Tøxens Bo. 

4 ) Rentek. Kel. og Res. Prot. 1799, 223. 

5 ) Møntsaml. Ark. 



99 

Svendstrups Død blev Fuldmægtig ved Sølvkammeret 
Jonas Giessing under 3. Juni udnævnt til hans 
Efterfølger 1 ), og den 21. samme Maaned blev der med- 
delt ham en Instruktion, af hvilken en Kopi blev tilstillet 
Wilster med Bemærkning, at man ansaae den for at 
være bestemt nok til at undgaa al skadelig Kollision 
mellem Kommandanten og Fuldmægtigen; Wilster fik 
derhos Ordre til at udlevere Giessing de samme Hoved- 
og andre Nøgler, som hans Formænd havde havt, og 
overalt anse ham ganske paa samme Fod som hine 2 ). 
Instruktionen for Fuldmægtig Giessing lyder saaledes 3 ): 

1. Han bør med al mulig Forsigtighed bevare de 
ham overleverede til Kegaliekammeret, Guldtaffel-Ser- 
vicet, Thronkammeret og, til alle kongelige Prætiosa paa 
Kosenborg Slot og dets Bygninger henhørende Hoved- 
og andre Nøgler. 

2. Ligesom han i Almindelighed er forbunden at efter- 
komme alle de Befalinger, som ham af Overhof marskallen 
blive tillagte, saaledes er han og i Særdeleshed forbunden 
at rette sig efter de Befalinger, ham af Kommandanten 
som hans nærmeste Foresatte blive tillagte i den konge- 
lige Tjeneste til Slottets og dets Inventariers Sikkerhed. 

3. Til den Ende bør han især af yderste Kræfter 
bidrage til Konservationen af Rosenborg Slot og de 
derværende kongelige Prætiosa og Sager, som enten 
allerede ere anbetroede eller for Fremtiden maatte an- 
betroes til hans Opsyn (saaledes som Medaillekabinettet 
m. M.), dersom det i Tiden maatte befales. 

4. Han gaaer Kommandanten tilhaande med Ren- 
skrivningen af Inventarierne, som angaa Rosenborg, 



J ) Kentek. Kel. og Kes. Prot. 1799, 223, Marskall. Korresp. Prot. 
1798—1799 S. 450—451. 

2 ) Marskall. Korresp. Prot. 1798—1799 S. 478. 

3 ) Marskall. Korresp. Prot. a. St., Kes. Prot. S. 164, Afskrift i 
Slottets Arkiv. 

7* 



100 



hvilke bør grunde sig paa de ældre Inventarier og den 
ham af Kommandanten skriftlig bekjendtgjorte Af- og 
Tilgang. 

5. Han bør at holde Dagbog over Haand værker- 
nes Arbejde ved Slottet, ligesom han og skal have Op- 
syn med de Materialier, som leveres til Slottet. 

6. Naar han viser Slottet eller nogen af dets In- 
ventarier til Fremmede, skal han være ansvarlig for, at 
ingen Ting bortkommer eller beskadiges, at de Frem- 
mede ingen Ting tage af sig selv i Hænderne, og at 
alle de Forsigtigheder, som han selv eller Kommandanten 
eragter nødvendige til de kostbare Sagers Konservation, 
blive iagttagne. 

7. Han bør ved Tordenvejr, Opløb og Ildsvaade i 
Byen ligesaavel som Kommandanten stedse opholde sig 
paa Slottet, og overalt bør saavidt muligt ikkuns een 
af dem nogensinde være fraværende fra Slottet. 

Yed Eesolution af 26. Juli 1799 blev Giessings 
Gage bestemt som Formandens, nemlig 100 Kdlr. af 
den kongelige Kasse og 100 Kdlr. af Slotsforvalteren; 
han skulde herfor, skjøndt han ikke egentlig, som Svend- 
strup, havde Noget at gjøre med Medaillekabinettet, dog, 
naar det befaledes, være forpligtet til at have Tilsyn 
med Medaillerne og deres Renholdelse 1 )- Dette Tilsyn 
blev imidlertid ikke overdraget ham, men i Henhold til 
Resolution af 23. September 1799 til Magister Christian 
Ramus 2 ), som under 5. Juni samme Aar havde faaet 
det Hverv at affatte en Fortegnelse over de antike 
Mønter, hvorfor han skulde have 300 Rdlr. aarlig i to 
Aar. Da Ramus imidlertid ikke havde nogen fast 
Gage for Tilsynet med Møntkabinettet, ansøgte han den 



J ) Rentek. Rel. og Res. Prot. 1799, 223. 

2 ) Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm Nr. 593. Ramus, der 
var født 1765, døde 1832 som Direktør for Møntkabinettet. 



101 

22. April 1801 om at maatte faa en saadan. Han an- 
fører i sin Ansøgning, at hele den første Sommer hen- 
gik med Revisionen af Mønterne efter Svendstrup, og 
at han om Vinteren næsten slet ikke kunde arbejde i 
Kabinettet paa Grund af Mangel paa Yarme; da Sam- 
lingen derhos var i stor Uorden 1 ) og adsplittet paa 
mange forskjellige Steder, og der desuden var meget 
andet Arbejde at udføre i Kabinettet, havde han ikke 
kunnet fuldføre Fortegnelsen over de antike Mønter, og 
da det var uvist, om den aarlige Gratinkation af 300 
Rdlr. vilde blive fornyet efter de to Aars Forløb, indtil 
det ham overdragne Arbejde blev fuldført, var det ham 
af Vigtighed, at hans Stilling blev sikkret, tilmed da 
han nu var i en AJder af næsten 37 Aar, og han paa 
Videnskabernes Bane ikke havde kunnet bringe det til 
at erholde, han vilde ikke sige, hvad der henhørte til et 
nogenledes skikkeligt Etablissement, men end ikke, hvad 
der kunde sikkre ham hans anstændige Udkomme, idet 
han udenfor Kabinettet ikkun tjente ved det Classenske 
Bibliothek paa 350 Rdlr. aarlig. Ramus blev derefter 
under 4. December 1801 udnævnt til Inspektør ved 
Møntkabinettet med en aarlig Gage af 400 Rdlr., hvor- 
for han skulde holde Forelæsninger over Numismatiken 
og de Gjenstande af Antikviteterne, som stode i For- 
bindelse hermed. Møntkabinettet blev derefter tilgjænge- 
ligt for Publikum om Fredagen fra Kl. 5 til 7, første 
Gang den 21. Maj 1802; dog kunde kun et begrændset 
Antal indlades, og man maatte om Formiddagen Kl. 8 
til 10 forud henvende sig til Ramus i hans »Logis« 
Møntergade 119, første Sal, for at erholde Adgangstegn, 

J ) Jvfr. Ramdohr, Studien auf einer Eeise nach Dannemark I. S. 150. 



102 

som skulde afleveres ved Indgangen. Disse Forsigtig- 
hedsregler vare nødvendige, da det bekj endte Guldhorns- 
tyveri i Kunstkammeret havde fundet Sted nogle Dage 
iforvejen. I to ugentlige Eftermiddagstimer holdt Eamus 
endvidere Forelæsninger i Kabinettet for Studerende efter 
nærmere Aftale med Tilhorerne 1 ). 

I Møntkabinettet blev der en Nat i November Maa- 
ned 1806 begaaet et frækt Indbrudstyveri 2 ), ved hvilket 



*) Møntsaml. Arkiv. — Om Eamus'' Virksomhed som Bestyrer af 
Møntkabinettet siger Thomsen (i Herlufsholms Program 1867 S. 
103 — 104): I Cabinettet var han kun, naar han vilde hente 
Noget hjem til sig, og Ingen kj endte Andet af Samlingen end 
det, der var fremlagt under Glas, og som forevistes af uvidende 
Omvisere, naar man saae det øvrige Slot. Da Eamus døde, havde 
saavel Brøndsted, der blev hans Eftermand, som jeg kun været 
to Gange med ham i Cabinettet og seet Ubetydeligt; men det 
var ikke os alene, det var Tilfældet med ; Biskop Munter og den 
gamle Kj ender Timm kj endte ligesaalidt til Samlingen som vi 
Andre. Talte man til ham derom, var Svaret sædvanlig: »Det 
skal nok skee engang; nu har jeg for Gud ikke Tid dertil«. 

3 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 15. Novbr. 1806 Nr. 10 Sp. 164, Berl. 
Tid. 17. Novbr. 1806 Nr. 94, jvfr. Thomsen i Herlufsholms Pro- 
gram 1867 S. 104—105. — I Wilsters Tid forefaldt der iøvrigt 
et Par andre Tyverier paa Eosenborg. En Pige Ane Kirstine 
Meyer, som, uden at have Pas eller Skudsmaal, i Aaret 1784 var 
kommen i hans Tjeneste, saae Lejlighed til, ved at færdes alene 
paa Slottet, at tilegne sig nogle mindre Søl vgjenstande ; hun slap 
dog med et Par Maaneders Børnehusarbejde, og Wilster fik den 
22. Januar 1785 Paalæg om for Fremtiden ikke at lade saadanne 
Folk have Gang paa Slottet uden iforvejen at være forvisset 
om deres Troskab og Paalidelighed (Marskall. Korresp. Prot. 
1784—1785 S. 242, 256—257, 266). — Da der et Par Aar 
efter skete Indbrud i Vaskerhuset, blev der fra Politikammeret 
føjet Anstalt til, at en af de i Gaden ved Eosenborg Slot an- 
satte Nattevægtere bestandig skulde forblive om Natten paa sin 
Post og ikke være forbunden til at forlade samme, naar der 
blev pebet i andre Gader, eller Arrestanter skulde bringes paa 
Eaadstuen (Skrivelse af 29. Marts 1787 i Marskall. Korresp. Prot. 
1785—1787). 



103 



en Mængde kostbare og tildels uerstattelige Medailler 
bleve stjaalne, men det lykkedes ikke at udfinde Gjer- 
ningsmanden; en Smed blev senere anholdt og sat i 
Stokhuset, ligesom ogsaa hans Familie blev arresteret 1 ), 
men der kom ikke Noget ud af Sagen. Dette Tyveri 
foranledigede en skjærpet Instruktion til Fuldmægtig 
Giessing-), hvilken lyder saaledes: 

I Anledning af den utilgivelige Uvished om Dagen 
og Tiden, paa hvilken det i forrige Maaned i Medaille- 
kabinettet paa Eosenborg Slot forøvede Tyveri er sket, 
bestemmes herved, foruden den Instruktion, som Fuld- 
mægtig Giessing under 21. Juni 1799 er meddelt, end- 
videre følgende Poster til nøjere Ordens Overholdelse 
for Fremtiden, nemlig: 

1. Skal Fuldmægtigen ved Eosenborg Slot være 
forbunden hver Morgen at gaa omkring paa Slottet i 
alle de Værelser og Lejligheder, hvor Prætiosa og Kost- 
barheder forvares, og hvortil han haver Nøgler, for at 
efterse, om alle Døre og Vinduer ere ligesaa forsvarlig 
lukkede, som da han sidst forlod dem, og at Intet der- 
fra savnes, hvilket bør ske saa betids, at Eftersynet 
overalt kan være tilendebragt og den fornødne Indbe- 
retning i paa kommende Tilfælde behørig anmeldt, for- 
inden den derværende Vagt afløses. 

2. Det er ikke Fuldmægtigen tilladt herefter at 
forevise Slottet eller de der værende Kostbarheder og 
Inventarier for Nogen, enten Fremmede eller de her- 
værende Indvaanere og Borgere, med mindre han ifor- 
vejen har erholdt skriftlig Begjæring derom af en bo- 
siddende eller bekjendt Mand i Kjobenhavn, og som 
altsaa indestaaer for det Selskab, han medbringer paa 



*) Berl. Tid. 22. Januar 1808 Nr. 7, Nyeste Skild. af KjøMi. 1808 

Nr. 29. 
*) Marskali. Korresp. Prot. 1806—1807 S. 282—283, Afskrift i 

Slottets Arkiv. 



104 

Slottet; til den Ende skal der ligge en Protokol i et 
bestemt Yærelse paa Slottet, i hvilken de Personer, som 
have beset Slottet, skulle tegne deres Navne, Stand og 
Bopæl, tilligemed Datum og Aarstal, for derved stedse 
at kunne vide, hvilke Personer der sidst have været 
paa Slottet og set sig om. 

3. Skal Fuldmægtigen være forbunden til Dagen 
iforvejen at tilmelde Kommandanten, hver Gang Nogen 
begjærer at se Slottet, og hvem disse Personer ere, for 
at han ifølge den ham under 9. denne Maaned tillagte 
allerhøjeste BefaJing kunde bestemme, hvorvidt han an- 
ser det nødvendigt, enten selv tillige at gaa med disse 
Fremmede eller og at lade den vagthavende Officer følge 
med dem omkring paa Slottet; iøvrigt skal Fuldmæg- 
tigen, saa ofte han maatte anse det fornødent, i Kom- 
mandantens Fraværelse være berettiget til at anmode 
den ved Slottet vagthavende Officer om at følge med 
sig omkring paa Slottet, naar han foreviser de der væ- 
rende Seværdigheder for Nogen. 

Hvilke Poster Hr. Fuldmægtig Giessing paa det 
Nøjeste haver at iagttage og efterkomme. 

Kongens Palais den 13. December 1806. 

Hauch. 

I Wilsters Tid foregik der en Del Forandringer 
med Rosenborg Have og selve Slottet. Det er saaledes 
tidligere berørt, at det ved Resolution af 18. Oktober 
1781 blev bestemt, at den ene Fjerdedel af Slotsgraven 
skulde tilkastes; det var paa et uheldigt Tidspunkt, at 
denne Bestemmelse blev tagen; thi den 1. December 
1781, om Aftenen Kl. 8 3 / 4 , kom Prinds Frederik Vil- 
helm af Wurtemberg-Stutgard, med Følge, bestaaende 
af en Kavaler Oberst Mansbach, en Sekretær og Kam- 
mertjener samt to Lakajer, foruden den ham fra Hoffet 
attacherede Kavaler Generaladjudant von Suckow til 



105 

Rosenborg 1 ) for i længere Tid at bo der, men den Stank, 
som Opfyldningen af Graven foraarsagede-), fordrev 
Prindsen et Par Maaneder senere herfra til Christians- 
borg, hvorhen han paa Grand af Upasselighed flyttede 
den 28. Januar 1782 tilligemed Oberst Mansbach og 
dennes Tjener, medens hans øvrige Suite forblev paa 
Rosenborg 3 ); Prindsen synes ikke senere at være vendt 
tilbage hertil. Istedetfor den karakteristiske Indkjørsel 
til Slottet ad Yindebroen 4 ) over Graven fik man saa- 
ledes ved dennes Opfyldning en kloverbevoxet Mark, 
hvorpaa Major Wilsters to Køer idyllisk græssede 5 ). 



] ) Da Prindsen kom saa silde om Aftenen, kunde han ikke naa at 
komme med til det kongelige Aftenstaffel , som allerede var an- 
rettet, hvorfor han spiste paa Rosenborg; Kommandanten havde 
for det Tilfælde faaet Ordre til at have Anretningen færdig til 
ham. Næste Formiddag blev der fra Kongen og enhver af de 
kongelige Herskaber sendt en Page til Rosenborg for at lykønske 
hans Durchlauchtighed til hans Ankomst, hvorpaa han af en 
kongelig Løber blev inviteret til Audients hos Kongen og til det 
kongelige MiddagstafFel. Marskall. Dagjournal 1781 — 1782 S. 
234-235, Berl. Tid. 3. Decbr. 1781 Nr. 97. 

■) Friis S. 130. 

8 ) Marskali. Dagjournal a. St. S. 272. — Paa nogle Gjenstande (4 
Porcelæns Tallerkener, 5 Lysesaxe, 4 Ildkister, 3 Ildpustere, 8 
Glaskugler, 3 Jernildtænger og 2 do. Skuffer), som ved Prindsen 
af W Urtern bergs Folks Uagtsomhed gik itu eller bortkom, fik 
Wilster senere Afgangsordre. Marskali. Korresp. Prot. 1785 — 
1787 S. 27. 

*) Yindebroen, som blev hejset op ved Hjælp af Jernlænker paa 
hver Side af Porten, blev borttagen 1783, og de 9 med Bly 
fyldte Jerngranater, der benyttedes som Lodder, bleve afgivne 
til Materialgaarden. Inv. Regnsk. 1794—1797 S. 226. 

6 ) Marskali. Korresp. Prot. 1784—1785 S. 13. Overhofmarskal 
Numsen udtaler her, at bemeldte Mark ikke bør indhegnes, da 
der hertil vil medgaa 151 Alen Stakit; desuden vil en Indheg- 
ning blive til Hinder for Ekvipagerne, naar de højkongelige 
Herskaber komme til Rosenborg, ja endog være upassende og 
unødvendig, fordi Køerne dog maa tøjres. 



106 

Ødelæggelses værket fortsattes imidlertid ustandseligt; 
allerede 1767 havde man begyndt at indrette Blomster- 
kvarteret til Exercerplads, men Planen var dog atter 
bleven opgiven 1 ); i Aaret 1784 blev det imidlertid be- 
sluttet at opføre Kaserner i og omkring Kosenborg 
Have og at nedlægge Kjokkenhaven sammesteds; denne 
Plan kom dog ikke til Udførelse i sin Helhed, idet man, 
for saa meget som muligt at skaane den Publikum for- 
undte Promenade, kun offrede Laurierhuset og Parterret 
til Kaserne og Exercerplads-), og den paatænkte Ned- 
læggelse af Kjøkkenhaven fandt ikke Sted, da Ind- 
kjøbet af Urter til Hofholdningens Brag derved vilde 
blive dyrere, ligesom ogsaa Fattigfolk vilde lide under 
Prisstigningen paa Kjøkkenurter 3 ). I Aaret 1785 blev 
da i Henhold til Besolution af 4. Marts Laurierhuset 
forandret til Kaserne for Garden, hvis Underofficerer og 
Mandskab ved Paaske Flyttetid det følgende Aar toge 
Bygningen i Besiddelse 4 ); endvidere blev det smukke 
Blomsterkvarter planeret, Stenene fra Bassinet her bleve 
benyttede til Svanebassinet 5 ), Statuerne og Kuglerne 
med deres Postamenter bleve borttagne og de to Kob- 
berløver flyttede, formentlig til deres nuværende Plads 
ved den grønne Bro 6 ). Trods ivrig Modstand fra Over- 
hofmarskal Numsens Side 7 ) blev endvidere samme Aar, 
1785, efter Forslag af Statsminister General Huth den 



J ) Friis S. 122—123. 

2 ) Marskali. Korresp. Prot. 1784—1785 S. 243-244, Paiium, Beschr. 
des Kunigl. Christians-Pnegehauses bei Eckernforde S. 8 — 9. 

3 ) Marskali. Korresp. Prot. a. St. S. 194—196. 

4 ) Løvenskjold, Eft. om den kgl. Livgarde til Fods S. 227. 
5 )' Marskali. Korresp. Prot. 1784—1785 S. 339—340. 

«) A. St. S. 344—345. 
T ) A. St. S. 307—310. 



107 

Del af Graven, som vendte ud mod Exercerpladsen, 
tilkastet og Domestikbygningen afgiven til Invalidehus 1 ). 
To Aar efter, 1787, offredes atter et Stykke af Haven, 
idet Exercerhuset ud mod Gothersgade blev opført ; den 
almindelige Misfornøjelse hermed kom til Orde i Pressen 2 ), 



*) A. St. S. 338, Panum S. 3. — Paa et Hr. Slotsgartner ved 
Rosenborg Tyge Eothe tilhørende Kort over Haven, optaget i 
September 1784 og udfort af Stykjunker Frieboe junior, ses 
endnu Parterret og Kanalen langs dette. 

2 ) I Morgenposten for 1. Juni 1787 Nr. 48 S. 385—386, jvfr. 
Friis S. 133, Anni., læses saaledes følgende Stykke (Tallene 
referere sig til det senere citerede Gj ens var): 

Eosenborghave. 
1) Den yndige Eosenborghave, som før lokkede den "Vankende 
til sine buskede Vildnisser, som for ved sine høie tetgroede 
Træer udbredede forfriskende Luft, og qvægede os med sine 
kiølende Skygger, nærmer sig nu sin Ødelæggelse med hurtige 
Trin. 2) Træerne omhugges for at pleie Egennytte og Vinde- 
syge, og ryge bort paa Vellystens Arnesteder. 3) Store Stykker 
af dig, du hulde Tililugtsstæd for den mismodige Vankende! 
oprives og bortskieres fra vore Fied. 4) Buldrende Trommer 
og skingrende Piber, Krigens, Ulyksalighedens redsiende Varsler, 
støie nu paa dine forhen rolige Enemærker. 5) I et tieaarig 
Forløb er dit Udseende forvandlet, ligesom en hyred Avlsgaard, 
som forder ves og oprives af den gierrige Forpagter, der om- 
hugger Træerne uden at plante paa nye, og udpisker Jordens 
Fedme, uden at tænke paa, den vil bære Tidsler for Efter- 
kommerne. 6) Nattergalen, som med sine klukkende Toner for- 
tryllede vort Øre, er bortskræmmet fra dine skyggefulde Grene; 
7) den stille høitidelige Grannegang nedkastes; 8) og inden en 
stakket Tid vil der intet blive tilovers af dig, du yndige Have, 
Kiøbenhavns Prydelse, uden den støvede Cavaliergang. 9) Da 
skal Staden ikke have et Sted inden sine Mure, hvor dens Ind- 
vaaner kan svale sin Isse i Solens Hede , eller vandre i de kiø- 
lige Aftner for at udhvile sig fra Dagens Byrde. 

I Schirachs Politisches Journal 1787, 6. Stykke S. 645 be- 
mærkes hertil: 

Eine lacherliche, aber dabey huchst unverschamte Stimme 
hat sich vor kurzem in einem Volks-Wochenblatt (Morgen-Post) 
vider den angefangeneu Bau eines Exereierhauses, welches den 



108 

ja selv Overhofmarskal Numsen kunde ikke tilbage- 
holde sin Harme, idet han i en Skrivelse til Rente- 



Kosenburger Garten vielleicht ura 1 / 20 verkleinern wird, horen 
lassen. Der Verfasser bedauert vorlaufig den schon vorher vom 
Garten zum Exercierplatz abgeschnittenen Theil, der doch mir 
eine schattenlose Ebene war, wo ein kabler Springbmnn hochstens 
einige Kinder und ihre Warterinnen hinzog, und nun, dasz noch 
mehr Larm von Trommeln und PfeifFen die Naehtigallen ver- 
seheuchen wird. 

Den angrebne Avisskriver indrykkede derefter i Morgen- 
posten for 13. Juli 1787 Nr. 3 og 4 S. 24—31 følgende: 
Forsvar imod en mig af den politiske Journals 
Avisskriver tilføiet Overlast. 
Skal Skrivefribeden virke med heldig Indflydelse paa Statens 
Tarv, skal den handthæve den menneskelige Yærdighed, være 
et Værn for de Undertrykte, og et Lys for Landets Styrere, skal 
den ikke blot være et Skyggespil, eller en Kampplads, inden 
hvis Skranker de skrivende Stridere tumle sig, da maae man ikke 
mishandle den redelige Mand, fordi ban troskyldigen taler fra 
Hiertet, og ei stemmer sine Ord efter den krybende Hyklers 
Klingklang. Hans Kierlighed til sin Konge, hans Nidkierhed for 
Fædrenelandet vil evindelig være Borgen for, at han ikke skeier 
uden for Sandbed, eller fremstiller sit Anliggende med fræk 
Dristighed. Den trofaste Mand søger sin Hæder i, at Fyrsten 
og Landets Styrere fæste Lid til hans Ord; thi da er det, ban 
kan beskierme den Underkuede, forsvare den Uskyldige, og 
revse, hvad Shakespear kalder 

Th' oppressor's wrong, tbe proud man's contumely, 

The insolence of office, and tbe spurns 

That patient merit of tb' unworthy takes. 
Ikke har jeg staaet frem og talt i nogen vigtig Sag, til mit 
Fædrenelands Fremtarv, eller opløftet min Stemme til Landets 
Ypperste. Med Yeemod havde jeg længe seet Rosenborghave 
forlise sin gamle ærværdige Skikkelse: de Mægtige og Rige, 
tænkte jeg, kiende maaskee ikke alletider, hvor karrig Skiebnen 
tildeler den Fattige Livets Glæder, hvor nænsom han maae være 
over Brødet, og hvor sielden han kan tage Deel i de Moerskaber, 
som æske Guld; Rosenborghave var et Fornøielsessted, hvor ban 
kunde forgiette en kummerfuld Time, og nyde en uskyldig Fryd, 
uden at opvise Rang eller Rigdom; skal nu dette yndige For- 
lystelsessted Tid efter Tid bortrivei fra ham? Disse vare mine 



109 



kammeret af 15. Maj 1787 siger: »Da det haver be- 
haget det kongelige Rentekammer at tilkjendegive mig. 






Tanker; og troskyldigen yttrede jeg nogle nidkiere, dog i den 
vennehulde, sørgmodige Tone, stemte Beklagelser i dette Blad. 

Den politiske Journals Avisskriver (see 6te Stykke 87), har 
sagt, at der havde ladet sig en latterlig, hoist uforskammet 
Stemme høre i Morgenposten, imod Opbyggelsen af det nye 
Exerceerhuus i Rosenborg-Have. Om dette er sandt, vilde vi 
strax undersøge. Men først vil jeg spørge min Antastere, om 
han troer at den Mand, der taler sine Medborgeres Sag uden 
Hensigt til Roes eller Vnding, skulde ræddes ved at opløfte 
sin Stemme høit og mandigen; eller troer han, at vor menneske- 
kierlige, retsindige, og aarvaagne Kronprinds, skulde kierligere 
bøie sit Øre til den hyrede Avisskriver, som alletider staaer fær- 
dig til at blæse i Basunen med oppustede Kiever, og ydmyge- 
ligen logrer i Støvet, naar lian troer at kunde tilvende sig en 
Xaadeskierv med sin Smidsken. 

Jeg skrider nu til mit Forsvar; og for at vise, at jeg hverken 
har skrevet hen i Taaget, eller skrevet noget, som jeg maatte 
blues over at fremkomme med for min Fyrstes og mine Lands- 
mænds Øine, vil jeg Punctum for Punctum giennemgaae dette 
lille sex og tyve smaae Linier udgiørende Stykke, som findes i 
Morgenposten No. 48, 1787, under Titel: Rosenborg-Have. 

1. Da Forfatteren skrev dette Stykke, var Orangeriehuus- 
Pladsen indplanket; Øxe og Sav vare paa Gang med at sleife 
Havens ene Side, han kunde altsaa ikke vide, hvor Oprydningen 
vilde standse, eller hvorvidt Haven vilde hævdes for Fremtiden. 
Nu see vi, at vor retfærdige, selvtænkende Kronprinds, langt fra 
ikke vilde borttage denne Sommerens yndige Sankeplads fra de hulde 
Kiøbenhavnere, hvis Forfædre med saarede Bringer stode til Værn 
for Fædrenelandet, bragte den modige, seirende Svenske til at vige, 
og overrakte Kongehuset sit uindskrænkede Vælde. Troer du 
da ikke, du ydmyge Avisskriver! at en Mand, som selv med 
Stolthed føler sig en Kiøbenhavner, som føler, hvor varmt hans 
Barm banker for Konge og Fædreland, torde freidigen fremsige, 
hvad der laae ham om Hiertet. 

2. Jeg kan erindre Rosenborg-Have i tyve Aar, og tydelig 
mindes Forskiellen imellem de høie tetgroede Træer, som for- 
dum overskyggede dens Vildnisser, og de faa enke Træer, som 
nu sørgeligen stikke frem mellem de afhuggede Stubbe; jeg 
indsaae, hverken Nytten eller Øiemedet af disse Omhugninger, 
jeg troede altsaa, de vare udvirkede af Egennytte og Vindesyge; 



110 

at det er hans kongelige Majestæts Yillie, at et Exer- 
cerhus i Rosenborg Hange skal bygges, saa paalægges 



af hvis Egennytte og Vindesyge ? Det maae Gud vide, jeg veed 
det ikke; jeg kiender ingen hverken Høie eller Lave, som har 
havt Havens Bestyrelse under Hænde, ei heller veed jeg, om 
deres Tænkemaade kunde tilstæde Underslæb; men Donten, jeg 
har ommeldet, den er øiensynlig. 

3. Pladsen ved Orangeriehusene var rigtig nok, som Avis- 
skriveren siger, en skyggefrie Slette; men den havde dog sine 
Behageligheder; det var alletider skiønnere for Øiet at skue hen 
over denne vakkre Plet til Orangeriehusene og Yolden, end nu 
da et opreist Plankeverk graaner Synet. Hvad ellers Manden 
vil sige med det latterlige Ord vorlaufig, veed jeg ikke, i et 
saa lille Stykke kunde der ikke tales meget vorlaufig. 

4. For den tænkende Mand er Krigen unægtelig det ulyk- 
saligste, det Menneskekiønnet meest fornedrende Optrin; lad os 
fremkalde de gyselige Billeder i Sielen, naar den blodige Val- 
plads ligger opdynget af nedfældte Ulyksalige, som med sønder- 
knuste Lemmer og stønnende Barm vride sig under Dødens Skræk 
og Piinsel, indtil den forbiilende Hestehov søndertræder deres 
Isse. Lad os tænke os de Ulyksalige, som maae overlade Hustrue 
og Børn til Elendighed, og selv trække i Marken for at lade sig 
martre ud af Livet, blot fordi en Fyrstes Lune krævede Mo erskab, 
eller han fik i Sinde at vinde en unyttig Strimmel Land fra sin 
Naboe. Ikke menes her den Kamp, som opstaaer, naar det 
gielder at forsvare sin Konge, værge Fædrenelandet, eller stifte 
Lyd imellem Nationer; da drager den kiække Mand villigen i 
Striden, og hans seirende Arm viser, at han ikke stred for den 
uretfærdige Sag. 

5. Da jeg nævner et tiaarig Forløb, seer man, at jeg ikke 
blot har menet til de sidste Tider med mine Beklagelser; dette 
er et uomstødelig - Vidnesbyrd paa min sandrue og velmeente 
Bedelighed. De Ord, gierrige Forpagter, kan ingen uden Ond- 
skab eller Taassevurrenhed, ansee for hensigtende; enhver seer 
tydelig, det er en blot Lignelse. 

6. Avisskriveren udlader sig med, jeg har sagt, at Larm 
af Trommer og Piber kysede Nattergalerne bort: nei min kiere 
Vindbeutel, om Aftenen lader Nattergalen sig først høre, og da 
er Trommeriet forbi; hermed sigtede jeg tilbage i Tiden; for 
en halv Snees Aar siden hørte vi Nattergalen, som siden blev 
bortskremmet ved voldsom Medfart; men her var det, min Avis- 
skriver skulde prøve paa at giøre mig latterlig, thi høist ufor- 



111 

mig derved Taushed i Henseende til det Tab, som 
Publikum da igjen lider paa dets Promenade i Rosen- 



skammet, som han havde udskiældet mig for, det vidste han nok, 
var plat umuelig at bevise, men latterlig kan man giøre enhver 
Ting; saaledes gnavede denne Øienskalk paa mig med sin fule 
KlafFertand; thi derved vilde han tilliste sig Yndest. 

7. Det Stykke, som nu er indhegnet til Blomsterhede, var 
Forfatteren et ubehagelig Syn; Havens) Opsynsmænd kan have 
havt gode Grunde og Hensigter med at indringe denne Plet; 
den nu værende Kommendants og Gartners Bestræbelse for Havens 
Fremvext, lader os ikke formode andet; men i mine Tanker leed 
dog den yndige Granne-Gang derunder. 

8. Nemlig, dersom Oprydningen ikke havde standset. Den 
smukke Kavaliergang kaldes her kun støvet, for saavidt den 
stundum betrædes af alt for store Menneskeklynger. 

9. Dette Punctum forklarer sig vel selv. 

Hvo vil nu finde noget fornærmeligt, noget diærvt, noget 
fripostigt, noget frækt, noget stiklende, noget bidende, noget 
fremfusende, noget forvovent, noget latterligt, noget høist ufor- 
skammet i dette Stykke? 

Saaledes har jeg da trukken denne listige Avisskrivers 
Rævehale frem for Dagen, og viist, hvorlunde han uforskyldt 
vilde sætte redelig Dannemand Klik paa. I øvrigt, vil enhver, 
som læser ham, lettelig see af hans udenad lærte, sladderagtige, 
tydske Eomanstiil, at det er en ussel Smørere, og en Bønhas i 
Literaturen. 

Hvor jeg har forsvaret de af mig forhen om Kosenborg-Have 
yttrede Tanker, troer jeg at have brugt al den Beskedenhed og 
Agtelse, som jeg var Sagen og de høistærede Læsere skyldig. 
At tiltale en Mand, som uforskyldt havde overfuset mig, i den 
lave, sagtmodige Stemme, det vilde være overdreven Spagfærdig- 
hed og Cujonerie : enhver seer let, at det ikke burde være mig 
saa meget om at giøre, at tvistes med min Angribere, som at tugte 
ham. Havde jeg havt at bestille med en mandhaftig, redelig Modstan- 
der, skulde mine Forsvarsgrunde være blevne fremsatte uden Bebrej- 
delser, og venskabelig Undersøgelse væreØiemedet af min Tvist: 
men her havde jeg een for mig, som vilde forhaane mig med Klaffer, 
og maaskee opvække de Mægtiges Uvillie, ved at fordreie mine 
Ord. For min egen Skyld havde jeg aldrig svaret denne Mand: 
jeg anseer de af mig fremsatte 26 Linier, for alt ubetydelige til 
at man derom skulde giøre Staahey i et offentlig udenlandsk 
Avisskrivt; og jeg veed nok, at den retsindige, frimodige Tale 
skal vrangelig udlægges, og velmeent Nidkierhed stilles til 



112 



borg Hauge« l ). — I Aaret 1793 blev det saakaldte røde 
Lysthus i Haven eller »Christiani quarti ottekantede 
Lysthus«, paa hvilket Christian den Fjerde selv skal 
have muret, solgt til Nedbrydelse 2 ). — Ligesom Haven 
efter Kjøbenhavns Ildebrand 1728 havde tjent som Til- 
flugtssted for de Brandlidte, saaledes bivouakerede og- 
saa efter Ildebranden 1795 en Mængde husvilde Familier 
her 8 ); desværre blev sidstnævnte Brand Anledningen 
til, at Haven atter maatte afgive en del af sit Terræn, 
idet det den 11. September 1795 blev bestemt, at en 
ny Gade skulde opføres paa det Stykke, som strakte sig 
henimod Adelgade 4 ); Salget af disse Byggegrunde ind- 
bragte den betydelige Sum af 85,889 Kdlr. 73 /3. 5 ) I 



Latter af Skurken : men det var mig- ubehagelig., at min Yen Hr. 
Poulsen (o: Udgiveren af ]\Iorgenposten) skulde føle sig for- 
nærmet., og see sit Blad overtølpret, formedelst hine faae af mig 
frimodigen yttrede Tanker. Derfor lod jeg- ikke Angrebet falde 
bort uden Paaankning. Forfatteren. 

Med Hensyn til, hvad der i dette Stykke er anført om 
Nattergalene, henvises til det i Hist. Tidsskr. 4. R. 4. B. S. 374 
Anm. 1 citerede Stykke af Kapitajn Peter Schiønnings Dagbog, 
hvor det under 20. Haj 1778 hedder: Hørte om Aftenen i Rosen- 
borg Have en Mængde Nattergale : hørte en, som sad paa samme 
Sted, som i Fjor, hvilken jeg kunde kjende paa en Slags liden 
Forandring, den havde i sit Slag i Trillen fremfor alle de andre, 
saa det synes, de søge og kan finde sine gamle Steder. 
J ) Marskall. Korresp. Prot. a. St. S. 351, 353. — Angelin omtaler 
i Underriitt. om KOpenhamn, Stockholm 1806, S. 32, at Paraden 
daglig finder Sted i Exercerhuset: han tilføjer, at Soldaternes 
Manøvrer aldeles ikke ere udmærkede. 

2 ) Inv. Regnsk. 1794—1797 S. 241, Friis S. 133, Nyeste Skild. af 
Kjøbh. 1804 Nr. 13, 1806 Nr. 56, jvfr. Thaarup, Kjobh. Mærk- 
værdigh. S. 77. 

3 j Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 54, 1807 Nr. 68. Nyerup, 

Kjøbh. Beskr. S. 203—204. 
4 ) Friis S. 133. 

3 ) Berl. Tid. 1806 Nr. 43, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 Nr. 64, 
Friis S. 133. 



113 

Foraaret 1804 kunde man passere den nye Gade, i 
hvilken »fem meget smukke Bygninger« dengang vare 
fuldførte 1 ), og ved Resolution af 26. Oktober samme 
Aar fik den Navn af Kronprindsessegade-); allerede i 
Sommeren 1806 var Antallet af Bygninger naaet op til 
23 3 ). Ligesom der i sin Tid kun havde været et Planke- 
værk ud mod Bygningerne i Adelgade*), saaledes var 
■der i Begyndelsen ogsaa kun en Bræddeindhegning 
mod den nye Gade 5 ); denne blev imidlertid senere bort- 
tagen, og det nuværende Jerngitter med de smaa Pa- 
villoner og Portene opfort 6 ). Den 13. Marts 1805 bleve 
■de 14 Pavilloner, som dels vare anbragte, dels skulde 
opføres der, udbudte til Bortleje ved offentlig Auktion 7 ): 
der svaredes 30 til 50 Rdlr. i aarlig Leje af disse; de 
første Lejere vare en Konditor og en Strømpehandler 8 ), 
men i Begyndelsen var det vanskeligt at faa disse Bu- 
tiker udlejede 9 ). — I Aaret 1806 mistede Haven igjen 
et Stykke, idet Brandvæsenets Depotbygning ud mod 
Gothersgade blev opført 10 ). Naar man saaledes mis- 
Jiandlede Haven paa alle Sider, kan det ikke forundre, 



a ) Jvfr. Nyeste Skild. af Kjøbh. 1803 Nr. 1, 1804 Nr. 40, 46. 

2 ) Berl. Tid. 1804 Nr. 89. 

3 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 Nr. 74. 

4 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1807 Nr. 68. 

5 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 57. 

"«) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 50, 1805 Nr. 88, 1807 Nr. 68. 
• 7 ) Berl. Tid. 1805 Nr. 17, 18, 19, jvfr. Nyeste Skild. af Kjøbh. 
1805 Nr. 65. 

8 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1803 Nr. 1, 1805 Nr. 57, 1806 Nr. 55. 

9 ) Berl. Tid. 1806 Nr. 20, 21, 22, 1807 Nr. 13, 14, 15, 1808 Nr. 
22, 23, 25, 26, 29, 31, 33, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 Nr. 55, 
1807 Nr. 68, 98, 99. 

' 10 ) Berl. Tid. 1806 Nr. 27, 51, 52, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 
Nr. 81, 1807 Nr. 31, 68, Thaarup, Journal og Haandbog for 



114 

at det i Aaret 1805 tillodes Justitsraad Lange, som var 
ifærd rå ed at opføre en Bygning paa Kongens Nytorv, 
at benytte den indre Slotsgaard ved Kosenborg til Tøm- 



Kjøbenhavnere 1812, 4. H. S. 159—160. — I Nyeste Skilderi«- 
af Kjøbb. for 20. Maj 1806 Nr. 63 læses : 

Om det Rygte, at der i Gothersgaden skal opføres en offentlig 
Bygning. 
(Efter Indsendt.) 

Ingenlunde kan man troe, at vor Regjering, som ynder Hauger 
og Haugeanlæg, skulde bifalde et saadant Forslag, om det endog 
skulde blive gjort den. Unegtelig vilde det vanzire Hovedstaden,, 
og i vore Dage søger man jo i enhver Residence, ved Hjelp af 
Konsten at bøde paa Mangelen af naturlige Yndigheder. Hvor 
meget har ikke Kronprindsessegaden vundet i Behagelighed ved 
det skjønne Jernrækværk langs med Rosenborg Hauge? Ikke 
allene de, som boe i denne Gade, men ogsaa enhver Forbigaaende- 
kan nu nyde Frugten deraf. I de fleste Residencer og store 
Stæder i Tydskland, f. Ex. i Berlin, Potsdam, Dresden, Leipzig 
etc. ere saadanne aabne Gitterværk omkring Kongelige og Førstelige- 
Hauger meget almindelige. De forskjønne Stæderne, og forunde- 
den Forbigaaende et behageligt Syn og frisk Luft. Det er glæde- 
ligt, at man nu ogsaa i Dannemark har begyndt at indsee For- 
delen heraf. 

Et skjønt og behageligt Syn forundes os ved de herlige og 
ærværdige Castanietræer i Gothersgaden. Og disse Træer, i 
hvis Skygge fjerde Christian maaskee har vandret, hvorunder vore 
Oldfædre have søgt Ly, skulle ødelægges og oprykkes med Rode? 
— Nei, det er umueligt! saa aldeles kan al Følelse for Naturens 
Yndigheder ikke være uddød hos os. 

Gives der ikke Pladse nok, hvor en saadan Bygning kunde 
opføres, hvad enten den skal anvendes til et borgerligt Exerceer- 
huus eller til et Gjemmested for Brandredskaber? Have vi ikke 
ved Østervold en stor Plads imellem Stokhuushjørnet og Krud- 
taarnet, hvor forhen de smaa Bygninger stode? En anden, i 
Philosoph Gangen, en tredie ved Toldboden,, en fjerde bag Ama- 
lienborg ved Korntørringsmagazinet, en femte paa endeel af 
Garnisonspladsen, en sjette paa Nicholaikirkes Tomte, en syvende 
ved Marmorkirkens Ruiner? Endeel af Promenaden ved Told- 
boden kunde jo ogsaa ret godt bruges til saadanne Bygninger, 
ikke at tale om, at to Grunde ved Nørrevold allerede siden den, 



115 

merplads i nogle Maaneder, saalænge hans Hus var 
under Bygning 1 ). 

Haven var endnu i denne Periode et yndet Spad- 
serested-); dog var det nærmest kun Kavalergangen, 
som var i Mode 3 ), og her var Menneskemængden, saa- 



store Ildebrand have ligget ubebygget. Hvorfor tager man be- 
standig sin Tilflugt til den stakkels Kosenborg Hauge ? Bygninger 
paa de anførte Steder vilde forskjønne Byen , og tillige bevare" 
den eneste offentlige Hauge Kjøbenliavn eier fra at blive end 
mere vanziret. 

Skulde endelig ingen anden Gade end Gothersgaden tindes 
beqvem til en saadan Bygning, saa kunde man maaskee fra den 
anden Ende af Exerceerhuset ned ad Volden til, ligefor Kefor- 
meert Kirke, gjøre det med mindre Tab for Gaden, thi adskil- 
lige Huuseiere i den anden Ende have for Udsigtens Skyld be- 
talt deres Eiendomme meget dyrt, og de vilde upaatvivlelig tabe 
alt for meget, dersom der blev opført en Bygning ligefor samme. 
*) Marskali. Korresp. Prot. 1805—1806 S. 201, 206, 343, 352— 
353. 

2 ) Hauber, Beskr. over Kjøbh. 1783 S. 42, Nyeste Skild. af Kjøbh. 
1806 Nr. 51. 

3 ) I Minerva for Juni 1789 S. 337—338 læses: Ved Kongens 
Have er en Modens Unode at mærke. Uagtet den er stor, og 
bestaaer af Gange nok, dog alle nu indsluttede, og, som sagt, 
noget beklumrede, besøges den deels ikke meget, deels er der 
(heri stikker fornemmeligen Capricen) kun een eeneste af alle 
Havens Gange, som bruges til Spadsering. Et maadeligt Antal 
Spadserende besætte derfor let denne saaledes, at Spadseringen 
der bliver yderligen ubehagelig. Der er en Tummel, saa man 
umueligen kan fortsætte en sammenhængende Samtale, og man 
løber og løbes hvert Øieblik paa Armen. Imidlertid ere alle 
Havens øvrige Gange saa tomme for Folk, som om det var ti 
Mile fra nogen Bye; og for at begive sig til saadan en Eensom- 
hed er det dog ligesaa lidt den Studerende forlader sin Stue, 
som for at lade sig trykke fordærvet i et larmende Opløb, hvor- 
med Freqvencen i hin Gang har Lighed. Og dog er der i be- 
meldte Gang intet sært tillokkende af Forfriskninger eller sligt, 
som Brug skal være paa de offentlige Spadseregange andre Steder. 
Naar det begynder at mørkne, er det desuden nødvendigt at 
Haven lukkes, og de Spadserende erindres ved en Klokke om at 
begive sig ud. Da er det min Spadseregang i Almindelighed 



116 

ledes som det ses af vedføjede Billede 1 ), især om Søn- 
dagen ofte saa stor, at der klagedes over Støvet og den 
kvalme Luft-). Tildels som Følge af de ovennævnte 
Forandringer mistede Haven imidlertid efterhaanden en 
Del af sin forrige Tiltrækningskraft 3 ) og blev Skueplads 



begynder, eller er nys begyndt. Jvfr. Nyeste Skild. af Kjøbh. 
1803 Nr. 4, 5. — I Angelins Underråttelser om Kopenhamn, 
Stockholm 1806 S. 206, hvor Kavalergangen som Spadserested 
omtales, fortælles det, at Savoyarder og blinde Virtuoser spil- 
lede for Publikum her. 
*) Den magre Mand med Paraplyen under Armen skal ifølge Tra- 
ditionen være Stadskirurg Carl Friederich Reiser, bekjendt som 
Forfatter til Kjøbenhavns Ildebrands Historie. Illustr. Tid. 10. Juni 
1866 Nr. 350 S. 306. 

2 ) Morgenposten 1787 Nr. 3 og 4, Minerva, Juni 1789, S. 336, 
Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 24, jvfr. Nr. 61, 1805 Nr. 57, 1807 
Nr. 68. Der klages ogsaa over, at Røg og Damp fra et Kalkbrænderi 
med visse Vinde førtes over i Haven. Nyerup, Kjøbh. Beskr. 
S. 658, Angelin S. 207. 

3 ) I Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 Nr. 56 læses: 

Vi gik nu ind i Rosenborg Hauge, for, efter Deres Skildring, 
at beundre dens paradisiske Egenskaber. Men Herre Jemini! 
hvad den seer ud ! Den er i eet og alt et talende Sindbillede paa 
det nuværende Tydske Rige. De ældgamle, stolte Træer, under 
hvis Skygge jeg fordum saa ofte havde fundet Ly, vare tildeels 
borte; den skjønne Blomsterhauge, hvor man fordum midt i 
Kjøbenhavn kunde finde en sand Himmel paa Jorden, var for- 
svunden. Selv Nattergalen har forladt denne forstyrrede Plads; 
istedet for dens Trylletoner, hørte jeg den skurrende Lyd af 
Trommer og Piber, der skulde dæmpe de Jammerskrig, der kom 
fra Mennesker, — hvis blotte Ryg 

Ei for at svales, søge Skygge 

I en Allee gevorbne Venner, 

Som bleve Bøddeler af Tvang, 

Og under spiilte Huders Klang, 

Dem vifte Ild med smidig Green 

Paa nys afklædte Rygge been. 
Der var langtfra ingen behagelig Udsigt for mig. Det fore- 
kom mig som man stod her paa et Gallerie i Paradis og saae 
ned i Helvede. Jeg skyndte mig derfor bort, for ikke at høre 
eller see Virkningerne af en Straffemaade, som jeg fra min 



117 

for Uordener, over hvilke Klager gjenlyde i Datidens 
Presse '). 



første Ungdom af aldrig har kunnet høre nævne uden at gyse 
derved. Jeg gik nu hen til Samsons Støtte. Men som det er 
gaaet hele Hangen, saaledes synes det ogsaa at være gaaetham. 
Han ligner snarere en Martyr, der er bleven hudflettet, end den 
stærke Samsom (sic). Tre Smaadrenge rede paa Løven. Det stakkels 
Dyr har, uden at have begaaet mindste Brøde, mistet Tungen. 
Istedet for denne rækker det et Stykke Jern frem, ret som om 
det vilde sige: »det er en Jernalder, som behandlede mig saa- 
ledes!« Jeg gik nu videre, for at see de tolv Romerske Keisere 
og det murede Lysthuus, som Christian den Store med egen 
Haand havde opført. Men her var hverken Romerske Keisere 
eller noget muret Lysthuus at see mere. Alting var ligesom 
pustet bort. — Alt dette bedrøvede mig inderlig, og fremlokkede 
Taarer af mine Øine. Men »Graad smeltede — som Digteren 
siger — hen i Smiil« da jeg traadte ud af Haugen og fandt her 
fjorten splinternye Boutiquer, som alle vare lukkede paa to nær, 
og opvakte den snurrige Idee hos mig, at man her havde spillet 
en Generalbanquerot. Rosenborg Hauge havde langt fra ikke 
mere nogen Tillokkelse for mig, og jeg slog altsaa en Streg over 
eet af Kjøbenhavns Hovedagrements. — Lignende Udtalelser fin- 
des i samme Blad 1807 Nr. 31. 
') I Aaret 1783 blev saaledes en Assistent ved det østersøiske 
Kompagni arresteret i "Vagten for Slagsmaal med en Gartnersvend 
(Marskali. Dagjournal 1782—1783 S. 196); 1791 blev en Soldat 
Johan Schreiber greben i Tyveri i Haven og ført til Hovedvagten 
(Marskali. Korresp. Prot. 1791—1794 S. 78); i 1794 og 1797 
fandt der større Tumulter Sted i Haven; sidstnævnte Aar var 
det nogle Matroser, der f o raarsagede Spektaklerne; de forsamlede 
sig i Kavalergangen og opførte sig saa slet, at de fleste Folk 
maatte forlade Haven; paa Forlangende af Gartneren sendte 
Wilster 4 Mand fra Vagten for at tilvejebringe Orden, skjøndt 
det egentlig tilkom Politiet at sørge herfor; Overhofmarskal 
Hauch mente ogsaa, at det snarere vilde forstyrre end vedlige- 
holde den offentlige Rolighed, naar der blev detacheret Vagt 
mellem det spadserende Publikum, men det blev dog overladt 
til Kommandantens Skjøn, naar Nødvendigheden i paakommende 
Tilfælde fordrede det, at skride ind med den militære Magt 
(Marskali. Korresp. Prot. 1797-1798 S. 36— 37, 54—55). Denne 
blev det en Aften i Juni 1807 nødvendigt at paakalde mod fire 
velklædte, berusede Englændere, som overfaldt de Spadserende 



118 

Ikke bedre end Haven gik det selve Slottet, baade 
hvad dets Indre og dets Ydre angaaer. Det er saaledes 



i Kavalergangen, men som derefter bleve arresterede (Nyeste 
Skild. af Kjøbh. 1807 S. 74). — Som Følge af det mangelfulde 
Tilsyn i Haven led Herkulesstatuen, der ikke var beskyttet ved noget 
Jerngitter, endel Overlast (Nyeste Skild. af Kjøbh. 1803 Nr. 1, 
1806 Nr. 56, 101). — Selvmord eller Forsøg derpaa fandt ogsaa 
Sted i Haven; saaledes druknede en ung Pige sig den 10. Juli 
1805 i Slotsgraven (Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøben- 
havn, II. S. 161), og den 5. August samme Aar forsøgte en 
Snedkers Hustru at drukne sig i Kanalen bag Herkulespavillonen, 
men blev dog forhindret heri (Nyeste Skild. af Kjøbh. 1805 Nr. 
86). — Samme Aar franarrede en Mandsperson en Dreng, som 
vilde vise ham sin Færdighed i at klavre op i et Træ, hans 
Uhr, som Personen tilbød at holde saalænge (Nyeste Skild. af 
Kjøbh. 1805 Nr. 80). — Det synes ifølge Nyeste Skild. af Kjøbh. 
1809 Nr. 33, at det har været forbudt at ryge Tobak i Haven 
og at medtage Hunde der, men ifølge samme Blad 1805 Nr. 67 
synes dog Hunde ikke at have været aldeles udelukkede herfra. 

I Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 58 læses: 
Rosenborghaugepolitie. 

Eet af de Steder, som med Føie fortjene at kaldes Kjøben- 
havnernes Eliseum, er Rosenborghauge. Her og paa Volden 
kan man dog finde en Ventilator, som kan rense Lungerne for 
den giftige Luft, som enhver, der boer indenfor Murene af store 
Stæder, er fordømt til at indaande, — her kan den Sygelige 
eller den, hvis Forretninger ikke tillade ham at gaae uden for 
Porten, gjøre sig en sund og passende Legemsbevægelse. Saa- 
■danne offentlige Promenader fortjene især Sundheds-Politiets 
største Opmærksomhed. Ogsaa bør der saa meget som mueligt 
sørges for, at ingen af Kaadhed eller Ondskab forstyrrer disse 
fredelige Steders Rolighed. 

Hvo kan imidlertid sige, at Rosenborghauge er fri for Uor- 
dener'? En offentlig Bekjendtgjørelse fra Gartneren Hr. Linde- 
gaard har nyligen viist os, at endog den Person, der er sat til 
at passe paa Haugen, er bleven mishandlet af Pøbelen. Det er 
i den senere Tid næsten blevet en vedtagen Skik, hver Aften at 
følge et Fruentimmer ud af Haugen, og undertiden endog at 
ipibe og raabe Hurra efter hende. Rigtig nok kunde der maaskee 
indvendes, at de Fruentimre, som saaledes forfølges, i Alminde- 
lighed ere Skjøger. Men endog en offentlig Sk j øge kan, saalænge 
som Lovene ikke paatale hendes Opførsel, ligesaa vel som enhver 



119 



allerede tidligere bemærket, at det i Aaret 1780 var 
•blevet bestemt, at Mønt- og Medaillekabinettet skulde 



anden gjøre Fordring paa offentlig Sikkerhed. Og hvo inde- 
staaer desuden for, at et saadant forfulgt Fruentimmer er en 
"Skjøge? — Mennesker, som kunne fornedre sig til saaledes 
•offentlig at beskjæmme et værgeløst Fruentimmer, hør her ikke 
have nogen Stemme. Det er desuden ikke mange Aar siden, at 
•en Borgermand stillede sig om Aftenen ved Indgangen til Hau- 
gen, morede sig med at faae Drengene til at forfølge Fruentimre, 
•og kom, da han drev Spøgen for vidt, i Tugthuset. Der fore- 
gaaer mange andre Uordener i denne Hauge, som det vilde blive 
for vidtløftigt her at opregne. Forleden Aften var der f. Ex. 
et forrykt Menneske, som sagde, at han var Bonaparte, og som, 
ledsaget af en heel Flok Mennesker, spadserede ganske gra vi- 
ftetisk op og ned i Cavaliergangen. 

Alle saadanne Uordener, der forstyrre den offentlige Rolig- 
hed og Fornøielse, kunde léttelig standses. 

Hvor ubehageligt det end i og for sig er, at finde Vagt paa 
Steder, som ere bestemte til Publicums Recreatiori, saa gives 
der dog Tilfælde, -som gjøre det, der under andre Omstændig- 
heder vilde synes upassende, temmelig nødvendigt. Man har jo 
Vagt paa Comoediehuset, paa Masqueraderne, ja endog ved Liig- 
'begjængelser ; hvorfor kan der ikke ligesaa godt ved eller i 
Rosenborghauge være et Slags Vagt, som kunde vaage over, at 
der, især om Efteraaret, naar det tidlig begynder at blive mørkt, 
ingen Uordener foregik, og at intet Menneske blev offentligen 
forfulgt og mishandlet? (Om de her nævnte Uordener jvfr. og- 
-saa Nyeste Skilderie af Kjøbh. 1809 Nr. 33). 

De forskjellige Slags Besøgende karakteriseres i samme Blad 
1804 Nr. 47, jvfr. S. Soldin, Humoristen I. 1818 S. 89—92, 
•saaledes : 

Rosenborg Hauge. 

Denne Hauge ligner i mange Henseender det fordum saa be- 
Tømte Eden. Saalænge Folk befinde sig her, ere de tildeels i 
en fuldkommen Uskyldighedsstand. Det eneste, de synde med, 
er maaskee Øinene. Haugen koster imidlertid Landet mange 
Penge, det vil sige, ikke at underholde, men som en Rede, hvor 
al Mode- og Grlimresyge i Klædedragt udklækkes. Uagtet den 
besøges af Spadserende den hele Dag fra tidlig om Morgenen 
til sildig om Aftenen, saa lader Dagen sig dog her inddele i 
fire Perioder. Den første Periode begynder om Morgenen Kl. 5. 
Paa den Tid hører man Fuglene synge og qviddre, og seer hist 



120 

have Lokale paa Rosenborg: hertil offredes først fire af 
de smaa Værelser i den mellemste Etage mellem Rosen 



og her imellem Buskene en eensom Nyinphe, som har været saa 
heldig eller uheldig at komme for silde den forrige Aften til 
Udgangene. Hun anstiller philosophiske Betragtninger over Menne- 
skenes Tilstand i Paradiis og det paafølgende Syndefald. Hen- 
imod Kl. 9 samles Ammer med Børn, — Hypochondrister, som. 
ikke gide være hjemme, — Dagdrivere, som ikke vide, hvor- 
ledes de skulle dræbe de Dage, som de ikke kunne faae nok af. 
Denne Periode varer til omtrent Kl. 11. Da begynder der en 
ny, som maaskee kunde kaldes den politiske. Nu indfinder der 
sig drabelige Politikere med Aviser og andre courieuse Blade i 
Haanden. Her afgjøres, om Bonapartes Consulat skal være arve- 
ligt eller ei, — om Expeditionen paa Engelland skal udføres, — 
her fortælles, blandt mange andre vigtige Nyheder: »at den 1 
Maji bleve de første Reier solgte i Kjøbenhavn«, — her holdes 
Forelæsninger over den Europæiske Politiks Over- og Under- 
vægt. — De Politiserendes Appetit gjør da i Almindelighed Ud- 
slaget i Sagen. Naar Kl. slaaer 12, vandrer Selskabet hjem, om 
der end ikke skulde blive noget af Expeditionen paa Engel- 
land; thi man tænker her, hvad der er meget rigtigt, at man 
ikke bør forsømme sit Middagsmaaltid eller lade sin Appetit, 
desertere for en saadan Bagatels Skyld. Nu forandrer Scenem 
sig igjen og den tredie Periode indfinder sig. Folk, som vel kunne 
blive kjede af Tiden, men ikke af den frie Luft, — Drenge, 
som ville sanke vilde Castanier, og Tjenestepiger, som ere va- 
cante, samles efterhaanden. Bønderkoner og Goldammer med t 
den nye Generation ved Haanden og ved Brystet vælte sig om^ 
kring i Græsset, Notabene der, hvor der er noget. Endnu er 
man her ganske ugeneret. Hen endelig kommer den fjerde Peri- 
ode, som er ganske forskjellig fra alle de foregaaende. Fra alle' 
Kanter stimle nu de Spadserende til, i forskjellig Klædedragt, i 
forskjellige Hensigter, af forskjellige Stænder og af forskjellige- 
Nationer. Med Natuglernes og Aftenens Ankomst nærmer der 
sig ogsaa et Slags Musik, som der bedre lader sig spadsere end 
danse eller nynne efter. Musicanterne tage Sæde i den saakaldte 
Cavaliergang, der, som hver Mand veed, just ikke altid besøges 
allene af Cavalierer. Hvad u her foregaaer og hvad her under- 
handles om, det hverken kan eller bør der tales om paa Prent, 
nok er det, den kydske Maane er Vidne dertil, og det vilde den 
sandeligen ikke være, dersom man bar sig anderledes ad, end 
man burde. Imidlertid spadserer man op og ned i den cavalier- 



121 

og de sydlige Endeværelser 1 ), og senere bleve disse 
sidste, efter at have været overladte i en længere A ar- 
række til Sølvkammeret 2 ), ogsaa afgivne til Møntkabi- 
nettet, som først i Efteraaret 1867 blev flyttet til Prind- 
sens Palais. Værre var det imidlertid, at det ved Re- 
solution af 7. December 1790 blev bestemt, at Træk- 
ningen af Klasselotteriet samt af kongelige Annuiteter 
og østersoiske Obligationer skulde foregaa paa Rosen- 
borg 3 ); da man først havde bestemt Riddersalen hertil, 
foreslog Wilster, som frygtede for, at Tapeterne skulde 
lide Overlast, at der skulde anbringes Lærred so vertræk 
over disse fra øverst til nederst, og at der skulde sættes 
et 3 l /2 Alen højt Stakitværk, som kunde skrues fast til 
Gulvet !/a Alen fra Tapeterne, hvilket Forslag Overhof- 



mæssige Cavaliergang og indaander den Duft, som en velgjorende 
Testenvind af og til hemmeligen fører over fra Gartnerens vel- 
tillukte og velbefæstede Blomsterhauge. At see og lugte Blom- 
sterne selv, det skal, som man vil paastaae, kun være dem for- 
beholdt, der ville forsyne sig med en Bouquet , og denne Lykke 
nyde kun Damerne, naar de skulle staae til Conifirmation (si<") eller 
staae Fadder. Naar nu saaledes Elskeren med sin Elskede under 
Armen og Forretningsmanden efter fuldendt Dagarbeide nyder den 
kjølende Aftenstunds Yederq vægelse, saa behøver midt i deres 
Glæde kun en Gartnerdreng at gjore et Træk i Klokken, for at 
skræmme dem alle som Spurver ud af Hangen. 
J ) Grundridset S. 35 Nr. 4, 5, 7 og 8, Inv. Eegnsk. 1794—1797 
S. 126 — 129; de to midterste af disse Værelser bleve da slaa- 
ede sammen til et større paa to Fag. Indretningen af Mønt- 
kabinettet blev betroet Johannes Wiedewelt, under hvis Tilsyn 
Arbejdet blev udført i Aarene 1782 — 1784. Beskr. over danske 
Mønter og Medailler, Indledn. og Vignetten, Meier, Wiedewelt 
S. 142—143, 275, Thomsen i Herlufsholms Progr. 1867 S. 99- 
100, Thaarup, Kjøbh. Mærkværdigh. S. 200, Kamdohr, Studien 
anf einer Keise nach Dannemark I. S. 150, Hauber, Beskr. over 
Kjøbh. 1783 S. 39. 

2 ) Inv. 1813 S. 103, 1824 S. 103, J830 S. 77 (samtlige i Slottet* 
Arkiv). 

3 ) Marskall. Korresp. Prot. 1789-1791 S. 239. 



122 

marskal Numsen fandt vel overvejet 1 ). Nogle Dage 
efter kom Wilster imidlertid med et andet Forslag, 
hvorved Stakitværket kunde spares, idet han mente, at 
naar den første Trækning af det 38. Lotteri (for 1791) 
endnu ligesom hidtil kunde foregaa paa Charlottenborg, 
og man fik Tid, indtil Hertugen af Bevern (som saaledes 
paa den Tid synes at have boet paaKosenborg) var bortrejst, 
da kunde Trækningen foregaa i Slottets Stueetage 2 ). Dette 
Forslag vandt dog ikke Bifald, idet Kosen i den mellemste 
Etage ved Resolution af 9. Februar 1791 blev bestemt til 
Trækningssal 3 ); da denne imidlertid var for lille hertil, 
blev Skillerummet til det lille Værelse paa eet Fag Nord 
for Salen borttaget og Værelset saaledes forenet med 
Rosen til et uregelmæssigt Rum, der beholdt denne 
Skikkelse indtil 1860, da det atter blev reduceret til sin 
forrige Størrelse 4 ). Mandagen den 11. April 1791 om 
Morgenen Kl. 8 blev bemeldte Sal saaledes for første 
Gang benyttet til Trækning af Klasselotteriet (det 38. 
Lotteries 2. Klasse) 5 ), og i en lang Aarrække, lige til 
Slutningen af 1833 6 ), anvendtes den hertil og til Træk- 
ning af Obligationer 7 ). Ved Rosens Omdannelse til 
Lotterisal var Riddersalen dog foreløbig bleven skaanet, 
men det varede ikke længe, inden ogsaa den blev tagen 



! ) A. St. S. 248. 

2 ) A. St. S. 258. 

3 ) A. St. S. 262—263, 268. 

*) Danske Saml. 2. R. 6. B. S. 12, jvfr. S. 7, Inv. Regnsk. 1794— 
1797 S. 124, 146. 

5 ) Berl. Tid. 1791 Nr. 26, 27, 28. 

6 ) Statstid. 1833 Nr. 270, 271, jvfr. 1834 Nr. 47. — Lotteriet blev 
fra 1834 af trukket i Hoftheatrets Forsal paa Christiansborg og 
senere paa forskjellige Steder. 

7 ) 4 og 2 °/ Annuiteter å 1000 Rdlr. og 150 Rdlr. (Forordn. 8. 
Juli 1785), 3 % Annuiteter (Forordn. 1. Maj 1789), det oktroy- 



123 

i Brug; vel blev der ikke Noget af en kort efter paa- 
tænkt Indflytning af Hof- og Stadsretten paa Rosen- 
borg 1 ), men da Christiansborg var brændt den 26. Fe- 
bruar 1794, blev Riddersalen benyttet til Højesterets 
højtidelige Aabning i Kongens og Kronprindsens Over- 
værelse den 6. Marts 2 ), og denne Ceremoni gjentog sig 
de følgende Aar den første Torsdag i Marts, sidste 
Gang 1829 3 ), hvorefter den atter ligesom tidligere fore- 



erede østersøiske øg guineiske Handelsselskabs Obligationer af 
11. Juni 1786 å 75 Rdlr., Finantskollegiets den 1. Juli 1787 for 
indfriede østersøiske Aktier udstedte Obligationer å 70 Rdlr., de 
i Henhold til Resolution af 16. April 1794 for et optaget Laan 
paa 400,000 Rdlr. udstedte Obligationer, Kjøbenhavns Brand- 
forsikrings Annuiteter (Anordn. 17. Juli 1795, Plakat 31. August 
1795, jvfr. Schous Forordn. 2. Udg. XI. S. 271—272) samt 3 
°/ transportable Statsfonds (Plakat 13. Juni 1806). 

*) Friis S. 122. 

2 ) Marskali. Dagjournal 1794—1796 S. 25—26, Berl. Tid. 1794 
Nr. 19. — Til Riddersalens og de øvrige Værelsers Opvarm- 
ning ved Højesterets Aabning blev der senere tilstaaet Wilster 
yderligere to Favne Brænde aarlig udover det til Slottets For- 
nødenhed fra gammel Tid af bevilgede Kvantum af 24 Favne. 
Marskali. Korresp. Prot. 1795—1797 S. 423—424, 1798—1799 
'S. 314. — For at forhindre Trængsel blev der kun indladt omtrent 
300 Tilskuere. Marskali. Dagjournal a. St., jvfr. Berl. Tid. 1795 
Nr. 18. 

*) Berl. Tid. 1795 Nr. 18, 19, 1796 Nr. 18, 19, 1797 Nr. 17, 18, 
1798 Nr. 17, 18, 1799 Nr. 19, 1800 Nr. 19, 1801 Nr. 19, 1802 
Nr. 19, 20, 1803 Nr. 17, 18, 1804 Nr. 17, 18, 1805 Nr. 17, 18, 

19, 20, 1806 Nr, 17, 18, 19, 1807 Nr. 17, 18, 20, 1808 Nr. 17, 
19 (uden Kongens Nærværelse), Statstid. 1809 Nr. 20, 21, 22, 1810 
Nr. 17, 18, 19, 1811 Nr. 17, 18, 20, 1812 Nr. 17, 18, 19, 1813 
Nr. 18, 20, 1814 Nr. 17, 19, 1815 Nr. 16, 18 (uden Kongens 
Nærværelse), 1816 Nr. 18, 19, 20, 1817 Nr. 17, 18, 19, 1818 
Nr. 17, 18, 19, 1819 Nr. 17, 19, 1820 Nr. 16, 18, 1821 Nr. 16, 
18, 1822 Nr. 17, 19 (Kongen havde dengang Rosenfeber, jvfr. 
Nr. 19), 1823 Nr. 17, 18, 19, 1824 Nr. 17, 19, 1825 Nr. 16, 18, 
1826 Nr, 16, 17, 18, 1827 Nr. 16, 17, 18, 1828 Nr. 17, 18, 19, 

20, 1829 Nr. 33, 38. I Aarene 1823—1829 omtales Kongens 
Nærværelse ikke i Statstidenden. — Højesterets øvrige Møder 
holdtes i Riddersalen paa Prindsens Palais (Berl. Tid. 1794 Nr. 



124 

gik paa Christiansborg 1 ). Foruden til Lotteriets Træk- 
ning og til Højesterets Aabningshøj tidelighed benyttedes 
Rosenborg i Slutningen af Christian den Syvendes Tid,, 
i Aarene 1803 til 1808, til Afholdelse af Søsessionen 
for det indrullerede Mandskab her i Staden, hvilken af 
Mangel paa Plads i Skippernes Laugshus ikke kunde 
afholdes der-). — I denne Periode antager Rosenborg 
desuden mere og mere Karakter af et Pulterkammer; 
saaledes blev efter Christiansborgs Brand endel frelste 
Sager hensatte i et Yærelse paa Slottet under Forseg- 
ling n ). I Aaret 1797 fik Hof- og Stadsretsprokurator 
Bradt Tilladelse til, at hans afdøde Broder Sekretær 
Bradts Mineraliesamling maatte anbringes i et Yærelse 
paa Rosenborg (formentlig den sydlige Endesal i Stue- 
etagen), indtil hans under Bygning værende Hus igjen 
blev sat istand 4 ); denne Samling henstod her endnu 



25), men da Lokalet her i Sommeren 1824 skulde underkastes en 
Hovedreparation, blev Riddersalen og det chinesiske Værelse paa 
Rosenborg- anvist til Rettens Brug saalænge. Marskali. Korresp. 
Prot. 1823—1824 S. 272—273, 428-430, Statstid. 1824 Nr.. 
57, 58, 84. 

*) Statstid. 1830 Nr. 34. 

2 ) Marskali. Korresp. Prot. 1803-1804 S. 444-445, 450, 1804— 
1805 S. 463, 1805-1806 S. 364, 1806-1807 S. 307, 1807— 
1808 S. 205. 

9 ) Ifølge Marskall. Korresp. Prot. 1795—1797 S. 371—372 blev. 
der den 25. November 1796 nedsat en Kommission, bestaaende 
af Major Wilster, Kunstkammerforvalter Spengler og Hofskriver 
Spiir, til under Overhofmarskal Hauchs Forsæde at sortere og 
specificere disse Sager. Endel af disse bleve indlemmede i 
Samlingen paa Rosenborg, medens de øvrige tilligemed nogle 
fra Kongens Palais kasserede og til Rosenborg henbragte Gjen- 
stande bleve solgte ved Auktion den 3. og 4. Maj 1797, efter at 
de havde været til Eftersyn to Dage forinden. Marskall. Korresp, 
Prot. 1795—1797 S. 474—475, 480—481, 524, 1797—1798 S. 
7, Berl. Tid. 1797 Nr. 34. Kommissionens Protokol, og- Auk- 
tionsfortegnelsen findes i Slottets Arkiv. 

4 ) Marskall. Korresp. Prot. 1797-1798 S. 32. 



125 

1801, da den maatte flyttes til et mindre Værelse (for- 
mentlig det sydlige Taarnværelse i Stueetagen), for at 
den Mineraliesamling, som Kongen havde kjøbt efter 
Professor Abildgaard, kunde anbringes her 1 ); foruden 
disse Samlinger blev ogsaa Kunstkammerets, Universi- 
tetsbibliothekets og den Holmskjoldske Mineraliesam- 
ling opbevaret her 2 ); endelig blev i Aaret 1804 Mar- 
morværelset taget i Brug til Opbevaring af den Sam- 
ling af Konkylier og Forsteninger, som Kongen havde 
af kjøbt Kunstkammerforvalter Spengler for 5000 Kdlr. 3 ) 
Samme Aar paatænktes det at opbevare en Manuskript- 
samling fra det kongelige Bibliothek i et Yærelse paa 
.Rosenborg 4 ), men dette synes dog ikke at være sket; 
derimod blev en Glassamling, som henstod i en Kj ælder 
paa Christiansborg, men som ikke kunde blive staaende 
der længere paa Grund af Slottets Nedbrydelse, i Slut- 
ningen af samme Aar anbragt i den saakaldte Kondi- 
torikjælder paa Kosenborg 5 ). 

Hvad Slottets Ydre angaaer, skal det blot bemær- 
kes, at man i Aaret 1806 lod det opmåle ), en For- 
skjønnelse af en vistnok meget tvivlsom Værdi. 

Uagtet Rosenborg og dets Omgivelser ingenlunde 
bleve forskjønnede ved de nysnævnte Forandringer, be- 
nyttedes Slottet dog endnu i denne Periode ikke saa 



a ) A. St. 1800-1801 S. 363. 

2 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 44, Thaarup, Kjøbh. Mærk- 

værdigh. S. 3. 
s ) Marskall. Korresp. Prot. 1804—1805 S. 171, 176, Angelin, 

Underrått. om KOpenhamn S. 69, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1808 

Nr. 48. 

4 ) Marskall. Korresp. Prot. 1804—1805 S. 89—90. 

5 ) A. St. S. 381, 383. 

€ ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 Nr. 81. 



126 

sjældent til Hoffester, ligesom Kongefamilen ogsaa en- 
kelte Gange boede her. I Sommeren 1784 blev der 
saaledes adskillige Gange afholdt Bal her, første Gang 
Onsdagen den 26. Maj; Kiddersalen var da oplyst med 
femarmede Lysestager paa Gueridoner langs Væggene, 
6 Par paa hver Side; Dandsen gik for sig i den nordre 
Ende, medens en Balustrade fra det første Vindue paa 
venstre Haand fra Indgangen var anbragt tvers over Salen ; 
KL 10 1 / 1 -' blev der holdt Taffel »under neden« (i Stueetagen), 
Kongens paa 31 Couverts paa den højre Side (i Chri- 
stian den Fjerdes Audientssal), Kosens paa 30 Couverts 
paa venstre Side (i den sydlige Endesal) 1 ). Af de øv- 
rige Baller, som bleve afholdte Fredagene den 18. og 
25. Juni samt 2. Juli, Onsdagen den 7. Juli, Fredagene 
den 16. 23. og 30. Juli, 6. 13. og 20 August, Tirs- 
dagen den 24. August samt Fredagen den 10. Septem- 
ber-), vare de, der fandt Sted den 7. Juli og 24. Au- 
gust i Anledning af Kronprindsesse Louise Augustas 
og Arveprindsesse Sophie Frederikes Fødselsdage, de 
mest glimrende, idet Hoffet kjørte fra Frederiksberg til 
Kosenborg en galla, og Deltagernes Antal var større 
end ved de øvrige Baller; paa Kronprindsessens Fød- 
selsdag vare saaledes Statsministrene og de Deputerede 
med Damer tilsagte; ved begge disse Lejligheder blev 
det kongelige Taffel paa 33 Couverts holdt i anden 



*) Marskali. Dagjournal 1784—1785 S. 134. 

2 ) A.St.S. 154/159, 162, 166, 170, 174, 177, 182, 185, 189, 193, 
206. Et til Fredagen den 17. September bestilt Bal paa Rosen- 
borg blev derimod holdt paa Frederiksberg. A. St. S. 209. — 
Den 3. August bleve alle i og udenfor Kjobenhavn værende 
Damer og Kavalerer »ansagte« til Bal liver Fredag Aften paa 
Rosenborg Kl. 6 a / 2 s l et , saalænge Kongen opholdt sig paa Frede- 
riksberg. A. St. S. 180. 



127 

Etage, medens tvende Marskalstaffeler, den 7. Jnli begge* 
paa 30 Couverts, den 24. August paa 30 og 20 Couverts, 
bleve holdte i Stueetagen 1 ). De tvende følgende Aar 
hengik mere roligt, idet der kun een Gang i hvert af 
disse afholdtes Bal her. Da saaledes de kongelige Her- 
skaber tilligemed Prindsen af Augustenborg den 7. Maj 
1785 om Eftermiddagen vare tagne til Kosenborg for 
at bese Kegalierne, i hvilken Anledning Konditoren 
var beordret ved deres Ankomst at have »Thevand« 
færdigt, besluttedes det at improvisere et lille Bal, som 
varede til Kl. 9, hvorefter man gik til Bords i det sæd- 
vanlige Spisegemak; de Kavalerer, som ikke kunde faa 
Plads ved det kongelige Taffel, der var paa 24 Cou- 
verts, spiste ved smaa Borde i det nederste Galeri; der 
blev serveret kold Anretning med Punch 2 ). Da Ridder- 
salsloftet i Sommeren 1785 blev afpudset og hvidtet, 
kom Hoffet ikke oftere i det Aar til Rosenborg 3 ), men 
de ugentlige Baller afholdtes paa Frederiksberg. I 
Aaret 1786 fandt Ballet Sted Onsdagen den 17. Maj, i 
hvilken Anledning Wilster to Dage forinden fik Ordre 
til at besørge de i de underste Gemakker, hvor Her- 
skaberne plejede at spise, staaende Sager bortfly ttede og 
Gemakkerne istandsatte 4 ). Det kongelige Taffel paa 28 
Couverts blev da mod Sædvane holdt paa venstre Side, 
hvor ellers Rosen plejede at være (den sydlige Ende- 
sal), og for Kavalererne, som ikke spiste ved Taffelet,, 



*) A. St. S. 166, 193, Berl. Tid. 1784 Nr. 55, 70. 

2 ) Marskali. Dagjournal 1785-1786 S. 5—6. 

3 ) Marskali. Korresp. Prot. 1784—1785 S. 404—405, 

4 ) Marskall. Korresp. Prot. 1785—1787 S. 118. 



128 

blev der hensat 5 smaa Borde i Sideværelset (Marmor- 
værelset) 1 ). 

Nogle Uger efter, den 6. Juni, overværede Konge- 
familien nogle Ballonforsøg, som fandt Sted paa Exer- 
^erpladsen 2 ); kongelig Skuespiller Urberg, der et Par 
Gange havde experimenteret for Hans Majestæt Kongen 
■og de højkongelige Herskaber med sine aérostatiske 
Globi, havde nemlig faaet Tilladelse til i Kongefamiliens 
Nærværelse at gjøre et tredie Forsøg i det Større paa 
bemeldte Plads og dertil at indbyde den høje Adel og 
det højstærede Publikum; der skulde dog erlægges Be- 
taling af Tilskuerne, idet den første og nærmeste Plads 
•med 100 Stole til Damerne kostede 1 Kdlr., 2den Plads 
med Bænke 3 Mark og sidste Plads 24 Sk.; for at 
forebygge Trængsel ved Indgangen, som var paa Hjør- 
net af Gothersgade og Nørrevold, og som skulde aabnes 
tre Timer før Kongens Ankomst, kunde Billetter faaes 
hos Urberg i Christenbernikovstræde Nr. 300. Der op- 
steg tre Balloner; først kom en Globe af 3 Fods Dia- 
meter, derpaa en lignende af 6 Fods og endelig en 
aérostatisk Maskine, med dekoreret Gondol og Mand udi, 
af 12 Fods Diameter, som i forholdsmæssig Proportion 
skulde give et rigtigt Begreb om de berømte Montgol- 
fiérers Invention. Den sidstnævnte Ballon havde imid- 
lertid ikke Held med sig, idet der gik Ild i den ;. lykke- 
ligvis var det ikke noget levende Menneske, der var i 
Gondolen, hvilket Publikum synes at have forudsat, 



J ) Marskall. Dagjournal 1785—1786 S. 229. 

2 ) Adresseavisen 1786 Nr. 93, 97 ; 104, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 

Nr. 100 og næste Anm. Jvfr. min Artikel om Luftballoner i Berl. 

Tid. 9. Juli 1878 Nr. 156. 



129 

men en Dukke. Et nyt Forsøg, som Urberg anstillede 
den 21. Februar 1787 fra den gamle Skydebane i Sølv- 
gade, faldt heller ikke heldigt ud, idet der af Ondskab 
blev gjort en Rift i Ballonen, kort før den steg op, saa 
at den, da den havde naaet Kongens Have, af et Vind- 
stød blev revet i Stykker; dens Passager, »en i et snæ- 
vvert Staaltraadsbur indeklemt Hane«, der gjorde Rejsen 
med istedetfor den bebudede Kat, slap heldigt fra Luft- 
sejladsen; men Urberg, som nær havde faaet Prygl af 
Pøbelen, naar han ikke havde reddet sig ad en Bagdør, 
og som i Anledning af sine Experimenter blev ind- 
viklet i en temmelig bitter Avisfejde 1 ), optraadte ikke 
senere paa Skuepladsen som Aéronautiker. 



x ) I Morgenposten for 2. Marts 1787 Nr. 35 S. 287—288 læses 
følgende Inserat: 

For Udenbyes Læsere, 
(indsendt.) 
Utrættet Flid og Kunst udmærkede de Evner, 
Naturen vores Urberg gav; — lians Vid 
Udmærker sig, — og man ham billig nævner 
En Mand, — hvis Kunst selv med Naturen fører Strid 

Om Fortrin. 

Sigvard Lyche i Bibliotheket for Skuespil- og Musik-Elskere 
1ste Hefte Side 5te 1784. 

Det samme Uheld, som traf den største af de Luftmaskiner, 
iiom den 6te Junii 1786 opgik paa Exerceer-Pladsen ved Eosen- 
borg-Hauge, og som efter Avisens Formeld skulde føre en Mand 
med sig; men som egentlig at tale var kun en Dukke; det samme 
Uheld tral desværre ogsaa det anmældte Luftskib, som Onsdagen 
den 21 Februarii skulde transportere en levende Kat giennem 
Luften. Efter mindre end eet Minuts I'orløb gik der Ild i 
Skibet, som efter Syneladende strandede med sin Passageer i 
Rosenborg-Have. — Det allerværste herved var, at isteden for den 
averterede Kat, maatte en i et snæver Staaltraadsbuur indeklæmt 
Hane giøre denne korte Lufttour, saa at vi, os til ubodelig Skade, 
endnu ikke har til Dato her seet nogen levende Skabning uden 
Vinger at giøre Luftreiser. O. 

9 



130 

De sidste Baller afholdtes paa Kosenborg i Aaret 
1787, nemlig Onsdagene den 9. 16. 23. og 30. Maj, 6. 



Som Svar lierpaa indrykkede Urberg i Morgenposten for 9.. 
Marts 1787 Nr, 36 S. 295-296 følgende: 

Replique paa Anmeldelsen for de udenbyes Læsere i Morgen- 
posten No. 35. Side 287. den 2den Martii 1787. 

Af Forfatterens Signatur O. kiendes han lettelig naar »ndskab«,. 
lægges til. 

At roses eller lastes af Lykke, ærer eller vanærer ingen.. 
Den retskafne Mand giør sig altid een Ære af, at lastes af een, 
Skurk. Hans Roes anseer lian som Smiger: og foragter begge 
Dele. 

Den som fordrer at alle Forsøg, som giøres, skal opnaae 
den muelige Grad af Fuldkommenhed, er en Nar: og den, som 
tager de Prøver, jeg har viist i Aerostatiken for andet end For- 
søg, er hans Staldbroder. 

At jeg har averteret, at een Mand skulde følge med Luft- 
maschinen fra Excercer-Pladsen er een Løgn. At den Luftmaschine 
brendte, som den 21 Februarii opgik fra Skydebanen er Løgn. 
Den brast formedelst et Vindstød, hvorved den Eift som Ond- 
skab giorde i den, da den allerede var fyldt, blev giort større,, 
og endelig nagte Kuglen. 

Efterfølgende vidnesfaste Fortælling beviser Sandheden:- 
Tvende Personer anstændig klædte, hvoraf den ene i en hvidagtig 
Overkiole, kom ind til Verten Hr. Schaarup, begiærte 2de Flasker 
Viin, og 3 Glas, satte sig i hans Rustkammer, og fortærte samme. 
Da Balonen skulde gaae op, og var næsten flyvefærdig, kom Per- 
sonen i den hvidagtige Frakke, tog med begge Hænder, og. 
giorde med Magt en Rift i samme, en Arm lang. En liden, 
Mand, som saae dette, begyndte at tordne ham noget for, hvorved 
han forsvandt iblant Mængden. Balonen kunde ei mere holdes 
tilbage, den forlod mine Hænder under velmeente Haandklap 
og Hurra-Raab. Ei et Minut, som Ondskab siger, men i samme 
Øieblik, da den havde naaet Kongens Hauge, kom et Vindstød, 
fangede i Riften, hvorved den revnede og faldt. Den deri 
værende Hane blev et Qvarteer derefter ubeskadiget viist for de 
tilstædeværende. At det blev en Hane, som skulde gaae med,, 
skede efter Begiæring. Imidlertid gik Verten ind, for at faae 
Penge for sin Viin; men til hans største Forundring vare Per- 
sonerne borte, uden at have betalt ham Vinen. Ganske forbauset 
blev han, da de havde medtaget hans Flasker og Glas. Denne 
Conduitte er een saa passende Gienstand til Anmeldelsen, at jeg. 
ei har fundet den anden Besvarelse værdig. Urberg. 



131 

Juni, 12. 19. og 26. September, hvorimod et til den 
3. Oktober her berammet Bal blev holdt paa Christians- 



I Morgenposten for 30. Marts 1787 Nr. 39 S. 319—320 gav 
O følgende 

Svar paa Hr. Urbergs Repliqve i No. 36. 

Hr. Urbergs Plumphugger-Svar er en sand Tilgift til den 
Diervhed og Fripostighed, hvormed han nu et Par Gange har 
haft sit Spøg med Publikum, og fix strøget deres velmeente 
Skillinger i sin Snapsæk. Det havde sikkert været sømmeligere, 
om han havde viist mere Beskedenhed i sit Svar, og ganske yd- 
mygelig krøbet til Korset; thi et lille satirisk Yink er vel den 
lemfældigste Revselse, en Mand er udsat for, som stiller sig 
offentlig frem, og kalder et heelt Publikum til Vidne paa sine 
Fuskerier; ja det som værre er, giver Tydsken og Udlændingen 
noget at lee ad; og blot paa den Grund burde han ikke sluppet 
saa heeløret, det havde ikke' været af Veien, om Smaadrengene 
havde geleidet et saadant Forsøg med en lille Fløiteconcert: ei 
heller kan den Slags Vindmagerie længere undskyldes under 
Navn af Forsøg, da man i hele Europa uden Ophævelse stiger i 
Veiret med de største Luftkugler: og vil Hr. Urberg indvende, 
at det er Forsøg fra hans Haand, da giorde han vel i, om han 
vilde lægge det gyldne Tankesprog paa Hiertet: Skomager bliv 
ved din Læst, og ikke bebyrde Publikum med sine vindige 
Paaskeæg. Hvad Hr. Urbergs andre Indvendinger angaaer, f. Ex. 
om Manden i Gondolen, da staaer det ganske udtrykkelig i Adresse- 
Avisen*), og hvad Klokkeslettet angaaer, da Luftbolten faldt, da 
eier jeg ingen Secund-Uhr, som kunde tilpikke mig det forløbne 
Antal Secunder, beder derfor om Forladelse, ifald jeg skulde 
have angivet et Par over Antallet. Riften i Kuglen var en Ond- 
skab, som er uden lige, og som, ifald den havde mindste Sand- 
synlighed, vilde tiene en Deel til Hr. Urbergs Undskyldning; 
men man kan ikke noksom undre sig over den Føielighed, hvor- 
med Hr. Urberg og skiendende Staldbroder har ladet denne Us- 
ling snige sig bort, uden at skienke ham et behørigt Livfuld 
Prygl, sandelig det er ubegribeligt. Da nu Hr. Urbergs aero- 
statiske Ære har saaledes adskillige Gange lidt Skibbrud, saa 
har jeg hørt et Forslag, som kunde skaffe ham tilstrækkelig Op- 
reisning; det er, at Hr. Urberg stiger neste Gang selv op med 
en Vindbeutel, under hele Publikums Juchheien og Hurra-Raab. 



*) See Adresse-Contoirs Efterretninger No. 93, 1786. 

9* 



132 

borg 1 ). Det følgende Aar, 1788, foretog Hoffet Søndag 
Aften den 9. Marts en Kanefart og spiste derefter til 
Aften paa Rosenborg; Selskabet bestod foruden af Kon- 
gen tillige af Kronprindsen, Arveprindsen , de tre 
augustenborgske Prindser Frederik Christian, Emil og 
Christian August, Hertuginde Louise Augusta, Kam- 
merfrøken Møsting, Frøken Staffeldt, Komtesse Holck, 
Frøken Brockenhus, Frøken von Krogh, Baronesse 
Holck og Kammerherreinde Giede, hvilke alle spiste ved 
det kongelige Taffel, medens Overhofmarskal Numsen 
og Gehejmeraad Bulow med et Par af Kammerjunkerne 
spiste ved et lille Bord i samme Gemak 2 ). 

De næste Gange, vi træffe Kongefamilien paa Ro- 
senborg, er det under mere alvorlige Forhold; saaledes 
flyttede Dronning Juliane Marie samt Arveprinds Frederik 



og paa denne Henfart bør han jo for jo heller samle Subskri- 
bentere. — Hr. Urberg har sit modbydelige Svar at takke, at jeg 
har tiltalt ham med en temmelig stærk Basstemme: havde hans 
Svar været mere beskeden, stemt i en behageligere Tone, havde 
jeg ladet det altsammen være got, og med Fornøielse seet , om 
han havde ved et anstændig fyldestgiørende Svar kundet formilde 
sin Forseelse, men den som begaaer Feil paaFeil, og endda tør 
pukke og sige, her er jeg; han bør kysse Eiset. O. 

Foruden denne Giendrivelse imod Hr. Urbergs Repliqve, er 
der ligeledes indløben tvende andre Svar, et med Mærket ****n, 
og et uden Mærke, der ere vel saa saltede som dette. Udg. 

x ) Marskali. Dagjournal 1786-1788 S. 149, 152, 155, 159, 162, 
203, 206, 209, 212. — Under sit Besøg i Kjøbenhavn i Efter- 
aaret 1787 besaae Kong Gustav den Tredie af Sverig tilligemed 
Kronprinds Frederik den 31. Oktober Vagtparaden paa Exercer- 
pladsen og spadserede tilligemed ham og Arveprindsen af Au- 
gustenborg samt sine egne og adskillige andre Hofkavalerer i 
Rosenborg Have, ligesom han paa sin Formælingsdag den 4. No- 
vember fornyede Mindet om sit Besøg paa Slottet 17 Aar ifor- 
vejen ved at tage de kongelige Regalier og andre Seværdigheder 
i allernaadigst Øjesyn. Berl. Tid. 1787 Nr. 89, 91. 

2 ) Marskall. Dagjournal 1786—1788 S. 379—380. 



133 

og Prindsesse Sophie Frederike med deres Børn til 
Kosenborg, da Christiansborg Slot var brændt den 26. 
Februar 1794. Dronningen tog Ophold i Wilsters Bo- 
lig, udenfor hvilken derfor Højesterets Aabning blev 
proklameret Søndagen den 2. Marts, men den 4. Marts 
rejste Dronningen til Fredensborg. Arveprindsens Fa- 
milie, der var taget ind paa selve Eosenborg Slot, var 
allerede Dagen efter Branden, den 27. Februar, flyttet 
til Sorgenfri *). — Under de truende Forhold i Foraaret 
1801 2 ) blev Rosenborg udset til Opholdssted for Konge- 
familien; den 23. Marts skrev Overhofmarskal Hauch 
til Wilster, at han om en Times Tid vilde komme til 
Rosenborg og haabede at træffe ham paa Slottet, og 
Dagen efter blev der sendt Wilster tre Favne Brænde 
til at uddampe Værelserne paa Slottet saa tilstrækkeligt 
og hastigt som muligt, ligesom han ogsaa fik Ordre til 
ufortøvet at lade Værelserne rengjøre. Da den engelske 
Flaade var passeret Kronborg, tog Kongen, Kronprind- 
sessen med sin Datter Caroline samt Hertugen og Her- 
tuginden af Augustenborg med deres Børn Mandagen 
den 30. Marts om Formiddagen til Rosenborg, 
medens Arveprindsen med Familie tog til Prindsens 
Palais; Kronprindsen forblev derimod paa sit Palais 
paa Amalienborg. Kongen boede paa selve Rosenborg 
Slot i Stueetagen, Kronprindsessen med sin Datter hos 



T ) Marskall. Dagjournal 1794—1796 S. 24, 25, Braseh, Vemmetofte 
III. S. 213, Anm. 

2 ) Marskali. Dagjournal 1801—1802 S. 42—43, Korresp. Prot. 1800 
—1801 S. 435, 439, 451—453, 459—472, Nyeste Skild. af Kjø bh. 
1804 Nr. 36, Hist. Tidsskr. 5. R. 2. B. S. 369, D. Rosen, Dron- 
ning Caroline Amalies Liv og Død, S. 8, Berl. Tid. 1879 Nr. 
94, Rørdam, Fra Universitetets Fortid S. 168. 



134 

Gartner Lindegaard, den hertugelige Familie hos Major 
Wilster. Da man antog, at Kongen paa Grund af Uro- 
lighederne ikke vilde kunne bivaane Gudstjenesten i 
Byens Kirker i de tilstundende Paaskehelligdage, til- 
skrev Hauch Hofpræst Christiani den 30. Marts, at han 
maatte være betænkt paa at forrette Gemaksprædiken 
paa Rosenborg indtil videre, og anmodede ham om at 
meddele dette til Dr. Kofod og Hof kantor Lund. Skjær- 
torsdagsprædikenen blev dog afbestilt paa Grund af 
Slaget; under dette gik Christian den Syvende frem og 
tilbage i Værelset og udbrød: »Yi vinde, vi vinde«; 
heller ikke Langfredag blev der holdt Prædiken, men 
derimod begge Paaskedagene den 5. og 6. April. Under 
Kongens Ophold paa Rosenborg, hvilket varede til Lør- 
dagen den 11. April inklusive, blev der daglig holdt 
Middagstaffel, hvori Kronprindsessen med Damer samt 
Hof kavalererne deltoge; en enkelt Gang, Fredagen den 
10. April, spiste Arveprindsen ogsaa hos Kongen ; om 
Aftenen var der Kammerspisning. Da man efter Slaget 
befrygtede et Bombardement af Hovedstaden, blev der 
af det under Overhofmarskal Hauchs Kommando opret- 
tede Studenterkorps beordret 80 Mand til at holde Yagt 
ved Flyttegodset, som maatte blive henbragt til Rosen- 
borg Have og til Exercerpladsen, 30 Mand til Rosen- 
borg Slot for at have Opsyn med Regaliernes og det konge- 
lige Sølvkammers Flytning og 6 Mand ved Flytningen 
af Møntkabinettet; de 80 Mand, som skulde holde Yagt 
i Haven og paa Exercerpladsen, og af hvilke kun Halv- 
delen skulde gjøre Tjeneste ad Gangen (i 6 Timer), 
skulde medbringe deres Geværer, de øvrige deri- 
mod ikke. 

Tyve Aar efter Urbergs uheldige Ballonforsøg med 



135 

Montgolfiérer paa Exercerpladsen foretoges der samme- 
steds, ligeledes i Kongefamiliens Overværelse, et Par 
Ascensioner, som fik et bedre Udfald end hine. Den 
1. Oktober 1806 gik nemlig en øvet Aéronaut Professor 
^Kobertson fra Moskon, der i Udlandet havde foretaget 
36 Luftrejser, op med en Ballon, som var fyldt med 
Gas 1 ). Hele Staden var i Bevægelse i den Anledning; 
længere Tid iforvejen taltes der næsten ikke om Andet 
end Ballonen, og paa selve Ascensionsdagen standsede 
de fleste Forretninger, selv Børsen var lukket, og 
Klasselotteriet, med hvis sidste store Trækning for dette 
Aar man netop paa den Tid var beskjæftiget paa Ro- 
senborg, kunde af samme Grund ikke trækkes den Dag, 
idet Slottet Mev lukket for Fremmede; kun Major Wilster 
fik Lav til at disponere over et eller to Fag Vinduer 
for sin Familie og sine Bekjendte; hele Tolden fra 
Nørre- til Østerport var spærret, og allevegne posteredes 
der Vagt; alene paa Exercerpladsen var der 300 Sol- 
dater for at holde Orden. Professor Kobertson var 
allerede om Morgenen Kl. 3 paa Pladsen, hvor han med 
sine Folk fra Kl. 4 af sysselsatte sig med Ballonens 
Fyldning; Gassen blev udviklet i 15 Tønder med Vitriol- 
olie og Filspaan og blev derpaa ledet gjennem Vand, 
forinden^ den ved Hjælp af en Slange blev ført ind i 
Ballonen; denne, med hvilken Kobertson nu for niende 
Gang skulde gaa op, var i Form af en Melon og saa 
"høj, at den ikke kunde staa helt oprejst i det musikalske 
Akademies Sal, hvor den forinden Ascensionen havde 



a ) Berl. Tid. 1806 Nr. 78, 79, 80, 1878 Nr. 156, Nyeste Skild. af 
Kjøbh. 1806 Nr. 100, 101, 102, Marskall. Korresp. Prot. 1806— 
1807 S. 185, 194—195. 



136 



været udstillet; den var sammensat af 1200 Alen gult 
og grønt Taft, overtrukket med et Silkenet, og havde 
kostet 1800 Kdlr.; i Gondolen, der var af Kurvemager- 
arbejde, og som var behængt med et smagfuldt rødt 
Tæppe, sad, indtil Opstigningen skulde finde Sted, en 
Mand, og 8 Personer holdt bestandig ved den, for at 
Ballonen ikke skulde gaa i Vejret; Fyldningen var 
allerede færdig Kl. 11. Imidlertid var der fra Kl. 9 af 
stadig strømmet Tilskuere ind paa Exercerpladsen ; de, 
som havde Billetter til 1. og 2. Plads (begge Sidde- 
pladser til henholdsvis 2 Kdlr. og 1 Kdlr.), begave sig 
ind ad Rosenborg Slotsport, de øvrige, der betalte 3 
Mark, ad Porten paa Hjørnet af Gothersgade og Volden. 
Henimod det til Opstigningen fastsatte Klokkeslet Kl. 
I 1 /* ankom Kongen, Prindsesserne Juliane og Charlotte, 
Hertugen af Augustenborg og Prinds Ferdinand og toge 
Plads paa Kasernens Altan, der var behængt med et 
rødt Fløjls Tæppe besat med Galloner; senere stege 
Herskaberne ned blandt det talrige Publikum, blandt 
hvilket Statens første Embedsmænd og Rangspersoner, 
alle klædte i »Stadseuniform«, befandt sig; paa Mølle- 
vinger og Skorstene rundt omkring saae man Mennesker, 
der med spændt Nysgjerrighed ventede paa det Øjeblik, 
da Ballonen skulde stige. 

Professor Robertson beredte sig nu til sin Rejse 
med en Koldsindighed, Bestemthed og Orden, der 
opvakte Tilskuernes almindelige Beundring; han an- 
bragte et Barometer, et Thermometer, et Kompas, en 
Kikkert, adskillige Flasker og en Kork-Svømmetrøje, som 
kort før Opstigningen bragtes ham af Stadsphysicus Dr. 
Scheel, og som han derpaa prøvede, i Gondolen; lige- 
ledes blev der bundet en Faldskjærm ved en Hane, som 



137 

ogsaa blev lagt deri. Han tog derpaa den lille Prøve« 
ballon, ved hvilken der hang et hvidt Flag med Kon- 
gens Navnechiffer paa, fyldte den og leverede den til 
Overhofmarskal Hauch, som bad Prindsesse Juliane om 
at overskjære Baandet; Ballonen steg hurtig tilvejrs i 
vestlig Ketning. De kongelige Personer begave sig 
derpaa op paa Altanen igjen, hvorefter Professor Robert- 
son tog sin Frakke, sagde Farvel til endel af de Til- 
stedeværende, modtog et Pas, hvori Alle og Enhver 
anmodedes om at tage vel imod ham ved hans »Ned- 
komst«, og satte sig i Gondolen. Efter at have taget 
Plads i denne, prøvede han flere Gange Ventilen, og 
Ballonen blev derpaa af en 3 — 4 Personer, som holdt 
den, ført hele Kredsen rundt, for at Alle kunde se den ; 
medens Ballonen saaledes svævede omkring paa Pladsen,, 
udtrykte Professor Robertson med megen Anstand sin 
Taknemlighed mod det danske Publikum, som til— 
raabte ham sit Bifald. Da han kom midt paa Pladsen r 
slap man Ballonen og lod den stige; Klokken var da 
l 8 /4; Robertson svang nu det danske Flag, som han 
holdt i Haanden, og tusinde Bifaldsraab ledsagede ham. 
Det var det mest majestætiske Syn, man kunde tænke 
sig, Solen skinnede i sin største Glands (det var 20 
Graders Yarme), Himlen var saa blaa og klar, at end 
ikke den allermindste Sky formørkede den. Robertson 
udkastede nu noget af det Sand, han havde medtaget 
som Ballast, for at faa Ballonen til at stige højere, og 
lod derpaa Faldskjærmen med Hanen neddale ; den faldt 
i en Have paa Nørrebro og blev gjemt af Konsul 
Saaby som et kjært Minde. Ballonen steg til en saa- 
dan Højde, at den næsten en halv Time kunde ses fra 
Exercerpladsen, hvor Tilskuerne ledsagede Luftskipperen 



138 

med gjentagne Hurraraab, som ligeledes gjenløde fra 
den uhyre Mængde Tilskuere, der paa Farimagsvejen, 
paa Broerne og paa Fællederne havde samlet sig; i og 
udenfor Nørreport var Menneskemængden endog saa 
stor, at Prindsessernes Yogn ikke kunde komme igj en- 
nem Porten, men maatte vende om og kjøre en anden 
Vej 1 ). Det var imidlertid ikke alene med Øjnene, at 
Publikum fulgte Ballonen; nogle raske Ryttere rede 
efter den og indhentede den i den Egn, hvor den da- 
lede, ja selv en stor Ørn vilde i Nærheden af Frederiks- 
berg flere Gange sætte sig paa den, men maatte dog 
opgive Forsøget. Luftskipperen svævede en hel Time 
over Landet, og først Kl. 2 3 /4, da han saae Roskilde- 
fjorden og noget længere borte den bredere Isefjord og 
nærmere under sig en Mængde Moser og Moradser, 
nedlod han sig og kastede Anker. Efter at have svigtet 
nogen Tid og slæbt hen efter den over Mark og Moser 
henstrygende Ballon, faldt Ankeret endelig i et Dige, 
•og nu holdt det. Nogle Bønder nærmede sig, af hvilke 
en gammel Bonde var den første, som greb fat i Rin- 
gen, og nu kom flere til og holdt Ballonen. Stedet, 
hvor Ballonen blev tømt for Luft, var en sumpig Egn, 
2 Mile fra Roskilde og 3*/2 Mil fra Kjøbenhavn, til- 
hørende det bag ved liggende Smørumovre Sogn. Byen 
Østrup var ikke langt borte paa venstre Haand. Efter 
at være gaaet omtrent en Fjerdingvej til en Kro fandt 
Hr. Robertson der Pastor Bindesbølle fra Ledøje, med 
livem han tog did, og hvis Omhu og Deltagelse han 
var overmaade fornøjet med. Der fik han nu en Bonde- 



*) Der indtraf ved denne Lejlighed et Ulykkestilfælde paa Refor- 
mert Kirkegaard, hvor en Mand, som var krøben op i et af Træ- 
erne, faldt ned og forslog sig ynkelig paa Stakittet. 



139 

vogn til Kjøbenhavn, hvor han ankom omtrent Kl. 9 og 
blev modtagen med glade Hurraraab af en Folkestimmel, 
som til Midnat vedblev at opfylde Gaarden hos Eau 
(Hotel d'Angleterre). Dagen efter bevidnede Robertson 
i Berlingske Tidende det danske Publikum sin Taknem- 
lighed. 

Mandagen den 13. Oktober om Eftermiddagen Kl. 
3 foretoges en ny Luftsejlads fra Exercerpladsen 1 ) i 
Kongens og Kongehusets Nærværelse ; efter at Professor 
Robertson først havde ladet to Prøveballoner opstige, 
den ene i Form af en Stjerne med det kongelige Navne- 
chiffer vedheftet, hvilken dalede ned paa Nørregade, steg 
en af hans Elever, som allerede syv Gange tidligere i 
Udlandet med Held var »nedkommen« fra sine Luftfarter 
ved Hjælp af Faldskjærm, i det prægtigste Yejr op med 
Ballonen ; under Opstigningen affyrede han en Pistol, 
•og da han havde naaet en temmelig betydelig Højde, 
skar han sig løs og lod sig neddale ved Hjælp af Fald- 
skjærm; han faldt ned ved Reformert Kirke og blev i 
Triumf af det jublende Publikum ført ind paa Pladsen, 
hvor han gjorde en Kompliment for det kongelige Her- 
skab. Baade Gondolen og Faldskjærmen blev revet itu 
af det henrykte Folk, og endog de sidste Levninger 
bleve opsamlede paa Gaden som Relikvier. Ballonen 
dalede ved Tømmerpladsen udenfor Vesterport, hvor 
nogle Fiskere bjergede den og herfor modtoge 15 Rdlr. 
i Douceur af Professor Robertson. Folkemængden 
baade paa Exercerpladsen og udenfor var ligesaa stor 
som første Gang; i et Hus i Gothersgade var en stor 



*) Berl. Tid. 1806 Nr. 79, 81, 82, 83, 1878 Nr. 156, Nyeste Skild. 
af Kjøbh. 1806 Nr. 1. 



140 

Del Tagsten borttagne, og gjennem disse Huller tittede 
Menneskehoveder frem; Møllevinger og Skorstene vare 
ligesom tidligere besatte med Folk; paa en eneste Skor- 
sten havde ni Skorstensfejere placeret sig. Priserne 
vare som forrige Gang, kun var 3. Plads nedsat til 2 
Mark. Klasselotteriet, hvis Trækning endnu ikke var 
færdig, holdt selvfølgelig ogsaa Ferie den Dag. 

Den 18. Juni 1807 foretog Studiosus Colding 1 ), der 
senere ved Kidderordenshojtideligheden paa Rosenborg 
den 28. Juni 1809 blev udnævnt til Danebrogsmand 
som Aer o statiker 3 ), nogle oprindelig til den 8. Juni be- 
rammede Ballonforsøg paa Exercerpladsen. Først gik 
en Montgoliiere eller Ildballon op og faldt ned midt i 
Adelgade, derpaa en lignende, som i en stor Højde tog 
Vejen nordlig og dalede i en betydelig Afstand fra 
Staden. Den tredie Ballon, af fernisseret Taft, 7 Fod i 
Diameter og af 170 til 180 Kubikfods Rumfang, var 
fyldt med Gas; Silkenettet var strikket af Jomfru Gal- 
schiøtt. Til denne Ballon var fastgjort en Faldskjærm 
med en Kurv under, hvori en Kaninunge, der vejede 
IV2 Pund, var anbragt; Faldskjærmen havde 5 Fod i 
Tversnit af sit Luftfang, og Snorene til den vare om- 
trent 6 Fod lange. Denne Faldskjærm var ikke anbragt 
som Robertsons, men meget sindrigt lagt oven paa 
Laaget af Kaninens Kurv ved opskudte Snore og fra 
sit Toppunkt heftet til Ballonen ved en svag Traad; 
Kaninens Kurv var saaledes fæstet til Nettet, at den 
løsnedes, naar en Salpetertraad var afbrændt; i sit Fald 



! ) Marskali. Korresp. Prot. 1806-1807 S. 473—474, 485, Berl. 

Tid. 1807 Nr. 46, 49, 50, 51, 1878 Nr. 156, Nyeste Skild. af 

Kjøbh. 1807 Nr. 72. 
2 j Statstid. 1809 Nr. 67. 



141 

maatte den drage den sammenfoldede Faldskjærm med, 
indtil sammes ovenmeldte svage Traad spændtes, og 
saaledes kunde det ikke undgaaes, at jo Skjærmen ud- 
spændtes, naar denne Traad brast. Ballonen gik næsten 
lodret op, og i en meget stor Højde løsnedes Faldskj ær- 
men. Den gjorde sit Nedfald efter det første hurtige 
Plump yderst langsomt, saa at man i omtrent 8 Mi- 
nuter kunde fra Pladsen af se den dale, indtil den tabtes 
af Syne bag Bygningerne, men det har sikkert endnu 
varet 3 til 4 Minuter, inden den naaede Jorden. Fald- 
skjærmen med Kaninungen, der faldt ned ved Kastellet 
i et Træ, blev tagen i Forvaring af Kommandanten og 
tilbageleveret Colding; Kaninen befandt sig fuldstændig 
vel efter sin Luftfart og skulde atter i August Maaned 
have produceret sig for Publikum, hvis ikke de alvor- 
lige Begivenheder, som indtraf paa den Tid, havde for- 
hindret det. Ballonen selv dalede mellem Toldboden og 
Batteriet, hvor den blev optagen af en Søofficer, der 
sejlede i en Baad, og blev ganske uskadt tilligemed 
Nettet tilbageleveret Ejeren. Den fjerde Ballon var en 
Montgolfiére, og til dette brandfarlige Luftfartøj skulde 
en stakkels Hane, som blev sat i en Kurv under en 
Faldskjærm, betroes; denne Faldskjærm var ikke anbragt 
som den foregaaende, men paa sædvanlig Maade, og 
Colding havde vedføjet en sindrig og tillige simpel Me- 
kanik, hvorved Faldskjærmen med sin Kurv kunde 
løsnes tidligere eller sildigere efter Tykke. Idet Bal- 
lonen tog Sving, fik Kurven imidlertid fat i en af 
Stapel stængerne , og Snoren, som holdt Faldskjærmen, 
afreves, saa at Ballonen gik uden Passager; den dalede 
paa Volden henimod Østerport. Endelig opsendte 
Colding en Luftballon med et tændt Brandrør, som i 



142 

en Højde af mellem 1 til 2000 Alen tændtes, hvorved 
Ballonen spramgtes i et øjeblikkeligt Glimt, der kort 
efter lod høre et fjernt Bulder. Coldings Forsøg over- 
væredes af henimod 2000 Tilskuere, som tydelig til- 
kjendegave deres Tilfredshed; Indtægten beløb sig til 
840 Kdlr., hvori dog fragik 5 °/ Fattigpenge og 50 Kdlr. 
til Yagten. Colding tænkte nu selv paa at foretage en 
Ascension med en stor Ballon af 14 Alens (TJennemsnit^. 
hvortil vilde medgaa 7 å 800 Alen Taft, som blev for- 
arbejdet paa Silkefabriken 1 ), men Krigsbegivenhederne 
bevirkede, at han først flere Aar efter kunde udføre 
sit Forehavende, og som ovenfor bemærket blev det af 
samme Grund ikke til Noget med hans til August 
Maaned-) bebudede nye Forsøg med mindre Balloner. 

Under Urolighederne i 1807 var det paatænkt, at 
Prindsesserne Juliane og Charlotte samt Prinds Ferdi- 
nand skulde have boet paa Rosenborg 3 ), men heraf blev 
der dog ikke Noget, Ligesom Studenterkorpset i 1801 
havde holdt Yagt i Rosenborg Have, paa Exercerpladsen 
og paa selve Slottet, saaledes besatte Korpset ogsaa i 
August 1807 bl. A. Rosenborgvagten 4 ), men til yderligere 



x ) Berl. Tid. 1807 Nr. 51. 

2 ) Berl. Tid. 1807 Nr. 63, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1807 Nr. 84. 

3 ) Marskall. Korresp. Prot. 1807—1808 S. 35—36. 

4 ) Berl. Tid. 1807 Nr. 71. — Korpset blev forestillet Kronprindsen 
paa Exercerpladsen den 12. November 1807 (Nyeste Skild. af 
Kjøbh. 1807 Nr. 9), paa hvilken Tid Rosenborgvagten besattes 
af Livvagten med 1 Lieutenant, 1 Underofficer og 27 Mand (a. 
St. Nr. 10); i December vare Livjægrene paa Yagt her; de be- 
sluttede at lade en Kanonbaad bygge og at forære Kongen den; 
i Korpsets Vagtstue paa Rosenborg blev der derfor fremlagt en 
Subskriptionsplan til Paategning. Berl. Tid. 1807 Nr. 104,. 
Nyeste Skild. af Kjøbh. 1807 Nr. 16. -- Livjægerkorpset havde 
i Begyndelsen af 1807 faaet et af Kamrene i Portbygningen ved 



143 



Hjælp ved Slottet i paakommende Tilfælde blev der be- 
ordret nogle Seminarister fra Blaagaard, som bleve 
lønnede med 24 Skilling daglig 1 ). Wilsters Forslag om 
at flytte Kostbarhederne til Citadellet 2 ) blev dog ikke 
billiget af Hanch, der mente, at Rosenborg, hvor endog hans 
Hustru vilde tage Ophold ligesom i 1801 i et af Værel- 
serne i Portbygningen, var sikkrere end Citadellet s ) ; at 
man dog er skreden til Forholdsregler med Hensyn til 
Sikkringen af Kostbarhederne, fremgaaer af, at der 
senere blev tilstaaet Wilsters Karl Georg Seiler 10 Rdlr. 
i Douceur for den Umage, han under Belejringen havde 
med Indpakningen af Inventarier 4 ). Iovrigt var Rosen- 
borg ingenlunde noget sikkert Sted under Bombarde- 
mentet, da de tre Morterer, som vare anbragte paa 
Bastionen udenfor, bevirkede, at Englænderne rettede 
mange Skud mod den Del af Byen 5 ) ; enkelte indmurede 
Bomber i Nærheden vidne endnu herom, og i Aaret 
1813 fandtes ved Slotsgravens Oprensning en Bombe i 
denne 6 ). Da der efter Bombardementet var mange Hus- 
vilde, blev Kjøkkenbygningen ved Rosenborg den 8. 
September 1807 overladt til Brandlidte; saaledes fik i 
de nærmeste Dage derefter Kapitajn Welding af det 
danske Livregiment, Sr. Wacher, der var Hauch bekjendt 
som et skikkeligt Menneske, med Kone og fire Børn, 



Vagtstuen anvist til Arrestlokale. Marskall. Korresp. Prot. 1806 
-1807 S. 343, 355. Det følgende Aar blev der i Kjøkkenbyg- 
ningen indrettet to Værelser til Arrest for Studenterkorpset. 
Marskali. Korresp. Prot. 1808—1809 S. 31—32. 
a ) Marskall. Korresp. Prot. 1807—1808 S. 45. 

2 ) Marskall. Korresp. Prot. 1807-1808 S. 47. 

3 ) A. St. S. 35—36, 47. 

4 ) Marskali. Korresp. Prot. 1808—1809 S. 45. 

5 ) Nyeste Skild. af Kjøbli. 1807 Nr. 91, Berl. Tid. 1807 Nr. 86. 

6 ) Marskali. Korresp. Prot. 1813 S. 225. 



144 

Kobberstikker Angelo samt en Brandkarl fra Palaierne 
Jacob Grøn med Familie Tilladelse til at bo der; den 
sidstnævnte, der havde mistet Alt, hvad han ejede, fik 
senere en Kakkelovn anbragt i sit Værelse. Endelig fik 
Hofvinleverandør Etatsraad Hauser Tilladelse til at be- 
nytte en af Kjældrene paa Rosenborg til Opbevaring af 
Yin 1 ). Hvorvidt man har fnlgt et i Pressen-) frem- 
kommet Forslag om at overlade de ledige Butiker ved 
Rosenborg Have til de Brandlidte, vides ikke. 



1 ) Marskall. Korresp. Prot. 1807—1808 S. 54, 56, 57, 67, 71—72, 
78—79, 96—97, 104. 

2 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1807 fe. 98, 99. 



145 



Slotsforvaltere i det 18de Aarhundrede. 



Hans Eilersen Koch . . 1681—1703. 
Jørgen Nahmensen . . 1703—1718. 
Julius Henrik Hartman, 

Oberstlieutenant 1719, Kom- 
mandant 1720 1719- 

Kammerraad Matthias 

Grønvald 1729- 

Magnus Langhorn, Oberst- 
lieutenant og- Kommandant 
1733 1730- 

August Yilhelm Horst- 

mann, Oberstlieutenant og 

Kommandant 1759 . . . 1759 — 1781. 

Major Christian Carl von 

Pogrell, Kammerherre 
1774, succederende Kom- 
mandant og Slotsforvalter 



Fuldmægtige. 



! Jørgen Torsager. 
1729. \ 



1730. 



Raun. 
■1759. "j Johan Christian 
r ittenhuus , død 
1769. 



1 Jo 



1773-1781. 



Major Cæsar August von 

Wilster, Kommandant . . 1781 — 1812. 



Nicolai Andreas 

Svitzer, 1781 kgl. 

Fuldmægtig, død 

1786. 



Martin Christian 
Svendstrup, 1786 

—1799. 
Jonas Giessing, 

1799—1813. 
Harald Valdemar 
Wilster, Interims- 
Fuldmægtig 1811 

—1815. 



Historiske Efterretninger 



om 



ROSENBORG 



samlede af 



Dr. P. Brock, 

Inspektør ved de danske Kongers kronologiske Samling 
paa bemeldte Slot. 



III. 

Det 19de Aarhundrede. 

Med endel Afbildninger og* syv Portræter. 



Kjøbenhavn. 
Lehmann & Stage. 

1883. 




1% <!([' 




Hoffensborg & Trap« Etabl. - Kjøhenhavn. 



Frederik den Sjettes Tid. 

1808-1839. 



1 Begyndelsen af Frederik den Sjettes Regering blev 
Rosenborg atter Skuepladsen for en Række glimrende 
Festligbeder. Yed aabent Brev af 28. Juni 1808 an- 
gaaende Banebrogsordenens Udvidelse blev det nemlig 
bestemt, at den regerende Konges Fødselsdag skulde 
være Ordensdag for Elefant- og Banebrogsordenen, og 
at Ridderne af Elefanten samt Storkommandørerne og 
Storkorsene af Banebrog paa denne Bag skulde møde i 
deres Højtidsdragt i Kapitnlet paa Rosenborg, hvor der 
tillige skulde anvises behørig Blads for Kommandørerne 
og Ridderne af Banebrog samt Banebrogsmændene; 
endvidere blev den 15. April »som Banebrogsordenens 
anden kongelige Velgj ørers Kong Christian den Femtes 
Fødselsdag« bestemt til Banebrogsriddernes særskilte 
Ordensdag, paa hvilken Ridderne og Banebrogsmændene 
ligeledes skulde møde paa Rosenborg. Ben første Or- 
denshøjtidelighed skulde herefter afholdes paa Frederik 
den Sjettes Fødselsdag den 28. Jannar 1809, og i Slut- 
ningen af Becember 1808 fik man derfor travlt med de 

l 



fornødne Forberedelser til Festen; der blev saaledes 
indrettet en lukket Gjennemgang fra Haven over den 
grønne Bro og en Trappe i de tre nederste Etager af 
Taarnet nærmest denne som Opgang for Tilskuerne; 
disse skulde have Plads i Kiddersalens søndre Ende, 
hvor der i den Anledning blev anbragt amfitheatralske 
Bænke 1 ). For at blive færdig i rette Tid maatte man 
ogsaa arbejde om Natten, og der blev derfor givet Befaling 
til Iværksættelsen af de fornødne Sikkerhedsforanstalt- 
ninger for at betrygge Slottet mod Indbrud og Tyveri -), 
ligesom den vagthavende Officer og Underofficer fik 
Ordre til, saalænge Arbejdet stod paa, at patrouillere 
hver halve Time baade Nat og Dag omkring i Slottet 
for at paase, at der ingen Uorden fandt Sted, og at der 
udvistes Forsigtighed med Ild og Lys 3 ). 



x ) Marskall. Korresp. Prot. 1808—1809 S. 298, 299, 304—305. 
Overdækket paa den grønne Bro omtales endnu under 22. No- 
vember 1823. A. St. 1823—1824 S. 6. — Da Mineraliekabinettet 
benyttede Værelset i Taarnets Stueetage (jvfr. II. S. 124—125), 
fik Professor Wad Ordre til at flytte Mineralierne herfra; de 
bleve derefter anbragte i Kjøkkenbygningen. A. St. 1808 — 1809 
S. 298, 303, 308—309. 

2 ) Saaledes Anbringelse af Jernstænger i Vinduerne, a. St. S. 
301—303. — Da Bygningskonduktør Meyn borttog Døren, som 
førte ud til Slotshaven, klagede Major Wilster herover, hvorfor 
Meyn fik Ordre til uopholdelig at iværksætte alt, hvad der 
kunde tjene til Slottets Sikkerhed. A. St. S. 338-339. 

3 ) A. St. S. 315. — Til Opvarmning af Slottet, dels medens Ar- 
bejdet stod paa, dels paa selve Ordensdagen, fik Wilster leveret 
tre Favne Brænde extra, jvfr. II. S. 123 Anm. 2; der skulde 
nemlig paa sidstnævnte Dag, foruden paa de sædvanlige Ild- 
steder, være Kaminild i Kongens Kjøkken, i det chinesiske Ge- 
mak, i Lotterisalen og i de Værelser, hvor Kongens 12 Pager 
skulde opholde sig, og en Del af disse Ildsteder maatte paa 
Grund af den strænge Kulde opvarmes 24 Timer iforvejen; de 
følgende Aar, da der ikke krævedes saa store Forarbejder til 



Til Overholdelse af Orden paa Festdagen blev der 
fra Politikammeret udstedt de fornødne Befalinger i saa 
Henseende, 1 ) ligesom Kjøbenhavns Kommandantskab be- 



Festen som første Gang-, synes der kun at være blevet bevilget 
to Favne Brænde extra i Anledning af Ordenshøjtidelighederne. 
A. St. 1809—1810 S. 380, Marskali. An. til Geli. Ark., Ordens- 
højtidelighederne. 
*) Ved den høytidelige Forsamling, som skal holdes paa Rosenborg 
Slot efter allerhøyeste Befaling, og ved Apartementet om Aftenen 
paa Hans Majestæts Kongens Palais den 28de Januarii først- 
kommende, vil følgende Bestemmelser blive at iagttage og 
opfylde: 

I Almindelighed anmærkes : at Amaliepladsen ansees den Dag, 
som Hans Majestæts Slotsgaard, og, som en Følge heraf, kan 
ingen Passage tilvogns tilstædes over denne Plads, ey heller 
nogen Uvedkommende tillades der at opholde sig fra KL 10 For- 
middag, indtil Processionen er endt. 

a) De som ere tilsagte at møde paa Hans Majestæts Palais, for 
at følge Processionen, kiøre igiennem Bredgaden og Frideriks- 
gaden til Amalienborg, saaledes at de beholde Statuen til høyre 
Haand. De Kiørende stige ud af Vognene imellem Pillerne ved 
Kongens Palais, og Vognene kiøre tilbage til Pladsen imellem 
Pillerne ved Gardens Vagt. Imellem de mellemste Piller maae 
ingen Vogne kiøre eller holde. Paa Pladsen vil Vognene blive 
ordnede ved en kongelig Berider. Efter Ankomsten til Rosen- 
borg kiøres herfra langs Volden til Øster-Port, hvor samtlige 
Eqvipager blive holdende i den Orden, som dem ved en Be- 
rider vil blive anviist, indtil Processionen er endt, da de 
kiøre herfra til Hans Majestæts Palais, hvor Processionen 
er endt. 

b) De som tilsiges af Ordens-Marschallen at møde paa Rosenborg 
Slot, eller maatte blive givne Indgangs-Billet hertil af Over- 
Hofmarschallen som Tilskuere, maae indfinde dem inden Kl. 11, 
kiøre til Jernporten for Enden af Dronningens Tvergade, hvor 
de maae forevise deres medhavende Billet, hvorefter de kiøre til 
Rosenborg Slot igiennem Haven. Vognene blive anviist Plads 
af en Artillerie-Under-Officeer til Hest paa Exerceerpladsen, hvor 
de forblive indtil Høytideligheden er endt, da de kiøre samme 
Tour fra Rosenborg tilbage; dog undtages herfra de, der som 
Embedsmænd skal møde paa Rosenborg, hvilke passere, de Civile 
efter Tegn fra Overhofmarschallen, de øvrige i Militær- eller 

1* 



kjendtgjorde, at al Passage fra Nørre- til Østerport vilde 
blive spærret paa bemeldte Dag, og at enhver, som 
blev antruffen i at ville snige sig op paa Tolden, vilde 
blive arresteret og strax bragt til Hovedvagten og der- 
fra til Politiet for at mulkteres eller afstraffes med at 
sidde paa Yand og Brod 1 ). Ceremoniellet, der efter 
Kongens Befaling kun blev uddelt til dem, der bleve 
tilsagte til at være tilstede ved Festen 9 ), lyder saaledes : 
Den 28de i denne Maaned Klokken 11 Formiddag 
møde samtlige Kiddere af Elefanten, Stor-Commandeurer 



Ordens-Dragt, den i Ceremoniellet bestemte Yey indtil Kl. 11, 
og skal disses Vogne holde i Sølvgaden, hvor de rangeres af en 
Artillerie-Under-Officeer. 

c) De som vil kiøre til Gaarde eller Huuse, for sammesteds fra 
at see Processionen forbiepassere, maae være sammesteds inden 
Kl. 10, og først bestille deres Vogne naar Processionen er endt. 

Samtlige Vogn-Eyere og Udleyere skal være ansvarlige for 
deres Kiørekarle. 

Tjenerne, som henhøre til Tilskuernes Eqvipager, der rangeres 
paa Exerceerpladsen, vil blive anviiste Plads i Garder-Kasernens 
Brandstue, da ingen Uvedkommende maa opholde sig enten i 
Slotsgaarden eller Gangene. 

d) Alle de Eqvipager, som indfinde sig for at afhente deres 
Herskaber fra Taffelet, eller kiøre til Apartement om Aftenen, 
kiøre igiennem Bredgaden og Frederiksgaden ind imellem Pillerne 
ved Vagten, og hiem igiennem Amaliegaden, og maae ingen Kudsk 
vende eller blive holdende i Amaliegaden. 

For Besten holder jeg enhver Erindring om at afholde sig 
fra Trængsel, eller foretage noget som kunne giøre Brud paa 
den offentlige Rolighed, for overflødig, da jeg har nydt saa 
mange uimodsigelige Prøver paa Selvfølelsen af dets Nødven- 
dighed. 

Kiøbenhavns Politiekammer den 25 Januarii 1809. 

Haagen. 
Lignende Politiplakater udstedtes ved de følgende Ordens- 
fester. 
a ) Statstid. 1809 Nr. 9. 
2 ) Statstid. 1809 Nr. 5. 



og Storkors af Dannebrogen, samt Orclens-Kapitulets 
Over-Officianter 1 ), med deres egne Eqvipager, i Ordens- 
dragt og med Ordens-Kiede, ved Hs. Majestæt Kongens 
Palais. Dem anvises Plads af Overhof marskalken, i de 
Kongelige Værelser. 

Commandenrerne og Ridderne af Dannebrog-Orde- 
nen, Ordens-Kapitulets Officiantere, 2 ) samt Dannebrogs- 
Mændene 3 ) forsamle sig til samme Tid paa Rosenborg 
Slot for der at oppebie Hs. Majestæts allerhøieste An- 
komst; ligeledes skulle de Personer, som befales at 
møde for at modtage Ordens- og Hæderstegn, indfinde 
sig paa Rosenborg Slot. Cheferne af Hs. Majestæts 
Greneral - Adjutant - Stab og General - Qvarteermester - Stab 
med samtlige til disse Staber henhørende Officerer, den 
tienstgiorende Greneral- Adjnt an t af Søe-Etaten, saavelsom 
Commandeurerne af begge de Kongelige Garder møde 
ligeledes paa Rosenborg Slot, hvor de oppebie Hs. Maje- 
stæts Ankomst. 



*) Ordenskantsleren, Gehejmeraad, Grev Joachim Godske Moltke til 
Bregentved, Yicekantsleren, Kancellipræsident Fr. Julius Kaas, 
Ordenssekretæren, Gehejmeraad, Generaltoldkammerpræsident Fr. 
Moltke, Ordensmarskallen, Generalmajor, Grev Carl Ludv. Bau- 
dissin, Ordensskatmesteren, Præsident i det tydske Kancelli Jo- 
han Sigismund Møsting, Ordensceremonimesteren, Deputeret i 
Land-Økonomi- og Kommerce-Kollegiet Ove Kainmel Sehested 
og Ordensbiskoppen Fr. Munter. Werlauff, Om Danebrog og 
Danebrogsordenen S. 34. 

-) Yicecerenionimesteren, Kammerjunker, Kapitajnlieutenant Joh. Fr. 
Bardeniieth, Kapitulssekretæren, Legationsraad Joh. Daniel Ti- 
motheus Manthey, Ordenshistoriografen, Prof. Abraham Kali og 
Ordensbiskoppens Yikarius, Slotspræst Michael Fr. Liebenberg. 
Werlauff S. 34. 

3 ) Danebrogsmændene skulde ifølge de af Ordensmarskallen ved de 
senere Ordensfester udstedte Bekjendtgjørelser forinden melde 
sig personlig paa Ordenskapitulets Kontor i St. Peterstræde Nr. 
105 og paa Rosenborg hos Yicecerenionimesteren eller Kapituls- 
sekretæren. Statstid. 1809 Nr. 64, 65, 1810 Xr. 7, 1811 Nr. 5, 
6, 1812 Nr. 6, 7, 1813 Nr. 7, 8. 



Naar Hs. Majestæt Kongen befaler, at Processionen 
fra Allerhoistsammes Palais til Rosenborg Slot skal be- 
gynde, aabnes den i følgende Orden: 1. Et Detasche- 
ment af Garden til Hest med Pauker og Trompetter. 

2. Ordens-Herolderne til Hest, i deres Heroldsdragt. 

3. Storkors-Ridderne i Ordensdragt, hver i sin egen 
Eqvipage med 2de Heste og 2de Tienere i Stats-Livrée ; 
de yngste Storkors kiøre forrest og de ældste tilsidst. 

4. Kapitulets Over-Officianter efter deres Rang, som 
Over-Officianter, hver i sin egen Eqvipage med 2de 
Heste og 2de Tienere i Stats-Livrée. 5. Stor-Comman- 
deurerne af Danneb rogen ligeledes hver i sin egen Eqvi- 
page med 2de Heste og 2de Tienere i Stats-Livrée. 
6. Ridderne af Elefanten hver i sin egen Eqvipage med 
2de Heste og 2de Tienere i Stats-Livrée. 7. Ordens- 
Kantsleren i sin Eqvipage med 2de Heste og 2de Tienere 
i Stats-Livrée. (Tienerne staae bag paa alle disse Vogne). 
8. Prindserne af det Kongelige Huus, enhver i sin egen 
Eqvipage med 6 Heste og 4 Laqvaier i Stats-Livrée. 
(Yed Prindsernes Yogne gaae Laqvaierne ved begge 
Sider). 9. Kongens Overhofmarskalk med Overhofmar- 
skalkstaven i Haanden i sin egen Eqvipage med 2de 
Heste og 2de Tienere bag paa Yognen i Stats-Livrée. 

10. Ordens-Herren i en Stats-Eqvipage bespændt med 
8 Heste; ved enhver af de 4 Mellemløbere gaaer en 
Staldkarl i Stats-Livrée, foran Yognen gaae 12 Løbere 
og Laqvaier, og ved begge Sider af Yognen 12 Pager, 
alle i Stats-Livrée. Foran Yognen rider Livtieneren. 

11. Efter Ordens-Herren kiøre alle de Hofcavalerer som 
ei ere Storkors eller have nogen anden høiere Ordens- 
grad, da de ellers rangere i Processionen efter deres 
Ordensgrad, og ikke som Hofcavalerer. De kiøre parviis 
i egne Eqvipager med 2de Heste og deres Tienere i 
Livrée bag paa Yognen. Nærmest efter Ordens-Herrens 
Eqvipage kiører den Kammerherre, som bærer Ordens- 
Herrens Slæb, og efter ham de øvrige Hofcavalerer, saa- 



ledes at de første iKangen ere de forreste. 12. Et De- 
tachement af Garden til Hest slutter Toget. 

I denne Orden gaaer Processionen fra Kongens 
Palais igiennem Amaliegaden, St. Anna-Plads, Bred- 
gaden, Kongens Nyetorv, ned af Gothersgaden til Rosen- 
borg-Slot 1 ). 



Paa Yejen paraderede Garnisonen, Borgerskabet, Kongens Liv- 
korps og Holmens Tømmermænd ; Skibene flagede, og Kanonerne 
paa Yolden løsnedes. Werlauff S. 35. Ifølge Lind, Nyboder S. 
56_57 ? 180, var Ærespladsen ved Amalienborg bl. A. forbeholdt 
Søetaten. Haandværkerstokkens 8 Kompagnier udgjorde over 
2000 Mand i Tallet; de anførtes af Holmens Chef og havde 
deres Fane og et Musikkorps i Spidsen; i Midten af Fanen, der 
var et Splitflag af Silke, saaes et guldbroderet Orlogsskib paa 
Stabel og i det ene Hjørne, Christian den Sjettes kronede Navne- 
chiffer med følgende Inskription nedenunder: 
Med Kunst og stor Møje 
vi Tømmeret saa føje, 
til Tjeneste bered' 
i Fejde og Fred 
1743. 
Folkene bare lyseblaa Frakker med røde Kraver og Opslag, lyse- 
blaa Knæbenklæder, Strømper, Sko og sorte Hatte og vare be- 
væbnede med forskjelligt Værktøj, f. Ex. forsølvede Øxer, Naver- 
bor, tolv Tommer lange Spiger med røde Silkebaand, Høvle, 
Maalestokke af Træ og Jern osv. Efter disse kom fire Divisioner 
Søfolk, hver Division med sit Artillerikompagni, ialt mindst 
4000 Mand i Tallet. Matroserne bare blaa Trøjer med Kraver 
og Opslag af forskjellig Farve, enten rød, hvid, gul eller grøn, 
lange lyseblaa Benklæder, Sko og baadformede Læderkasketter, 
øg vare bevæbnede med Landser; Artilleristerne vare klædte i 
lignende Uniformer med røde Opslager og Kraver og bare blanke 
Hatte med en Granat til Emblem: de vare bevæbnede med. Ge- 
værer; af Underofficererne bare Kompagnisergenterne trekantede 
Hatte med Guldkrampe. Disse Korpser vare vel smukt ud- 
rustede, men manglede militær Holdning. — Et Maleri af Lo- 
rentzen, fremstillende »Hans Majestæt Kongens Riddertog til 
Rosenborg«, malet paa Lærred, 1 Alen 9 Tommer bredt, 23 
Tommer højt, beskrives i »Fortegnelse over nogle originale Ma- 
lerier af afdøde Professor Lorentzen, som han har ønsket ikke 



Vice-Ceremoniemesteren har imidlertid der rangeret 
de tilstædeværende Dannebrogs-Mænd, Kiddere og Ordens- 
Commandeurer i Gemakket, som ligger for Enden af 
Gangen paa hoire Haand. Ordens-Herren passerer igien- 
nem dette Gemak ind i sit eget Yærelse, og naar Aller- 
hoistsamme befaler det, indlades Prindserne af det 
Kongelige Huus i bemeldte indre Gemak. Imedens Or- 
densherren opholder sig der, blive saavel de i For- 
gemakket forhen Tilstædeværende, som de der i Proces- 
sionen med Ordensherren ere ankomne, saaledes range- 
rede, at de staae færdige til at afgaae i Processionen. 
Naar Prindserne igien ere udkomne fra Ordensherrens 
Gemak, og Ordens-Kantsleren dertil har imodtaget Al- 
lerhoistsammes Befaling , forer Yice-Ceremoniemesteren 
samtlige i Forgemakket Tilstædeværende op i Ridder- 
salen i følgende Orden: 

1. Ordens-Herolderne 1 ). 2. Ordens Yice-Ceremonie- 
mesteren. 3. Dannebrogs-Mændene parviis, de yngste 
forrest. 4. Ridderne parviis, cle yngste forrest, 5. Com- 
mandenrerne parviis, de yngste forrest. 6. Storkor- 
sene af Dannebrogen parviis, de yngste foran. 7. Over- 



maatte vorde adskilte« under Nr. 2 saaledes: Toget kommer op 
ad Bredgaden og bøier til liøire, forbi det Thotske Palais. I 
Forgrunden Hans Majestæt Kongens Vogn, forspændt med 8 
livide Heste, foran de kongelige Herolder, Livtjeneren og Løbere, 
paa begge Sider paraderer Militairet. Efter den kongelige Vogn 
følge de til Sviten hørende A r ogne. Maleriet, der omtales i 
Nyeste Skild. af Kjøbh. 1811 Nr. 26, var paa Kunstakademiets 
Udstilling 1822 (Udstill. Katalog 1822, Nr. 2, Nyeste Skild. af 
Kjøbh. 1822 Nr. 27); det var udstillet efter Malerens Død (Nye- 
ste Skild. af Kjøbh. 1829 Nr. 28) og betaltes paa Auktionen 
med 60 Rdlr. (a. St. Nr. 32). 
*) Det var oprindelig bestemt, at to kgl. Lakajer (deriblandt den 
senere Fuldmægtig ved Rosenborg Iver Rasmussen Stouenberg) 
skulde forrette Heroldtjeneste, men dette blev senere forandret, 
idet to Guider bleve anvendte hertil. Geh. Ark. Marskali. 
Aflev. 



Officianterne parviis, efter deres Rang som Over-Offi- 
cianter, de yngste forrest. 8. Kapitulets Medlemmer 
parviis, efter deres Rang som Riddere, de yngste for- 
rest. 9. Ordens -Kantsleren. 10. Princlserne af det 
Kongelige Huus; Deres Durchlauchtigheder, Hertugen 
af Augustenborg, Prindserne Friderich og Christian af 
Hessen ved Siden af hinanden. Deres Slæb bæres af 
Hofjunkere. Deres Hoiheder Prinds Christian og Prinds 
Ferdinand ved Siden af hinanden. Deres Slæb bæres 
ai Kammerjunkere. 11. Commandeurerne af begge de 
Kongelige Garder. 12. Cheferne af begge Generalstaber 
og den tienstgiorende General-Adjutant af Søe-Etaten, 
alle 3 ved Siden af hinanden. 13. Overhofmarskalken. 

14. Ordensherren, hvis Slæb bæres af en Kammerherre. 

15. Efter Ordensherren følge alle Hofcavalerer og samt- 
lige Officerer af begge Generalstaber, parviis, de fornem- 
ste i Rangen forrest. 

Yice-Ceremoniemesteren rangerer hele Følget, som 
det kommer ind i Riddersalen, saaledes: at enhver kom- 
mer paa den for ham anviste Plads. Dannebrogsmæn- 
dene placeres langs med Balustraden i een eller flere 
Radder, lige over for Tronen. Ridderne placeres paa 
begge Sider af Salen fra Balustraden opad imod Tronen, 
saaledes at de yngste sidde nærmest Balustraden. Com- 
mandeurerne placeres igien ved Siden af disse, saaledes 
at de yngste Commandeurer komme til at sidde ved 
Siden af de ældste Riddere. Storkorsene af Dannebrogen 
rangeres paa samme Maade, saaledes at de yngste Stor- 
kors sidde ved Siden af de ældste Commandeurer, og 
de ældste Storkors altsaa nærmest hen imod Tronen. 
Kapitulets Medlemmer og Over-Officiantere tage Plads 
ved de for dem hensatte Borde, hvor de rangere sig 
paa begge Sider af Salen, Ridderne efter deres Anci- 
ennitet, som Riddere, og Over-Officianterne efter deres 
Rang som Overofficiantere. Den Prinds, som er afhøie- 
ste Rang, tager Plads nærmest Tronen paa høire Side; 



10 



den Næste nærmest Tronen paa venstre Side, og saa 
fremdeles. Overhofmarskalken med sin Overhofmarskalk- 
stav i Haanden, Cheferne for begge Generalstabe, den 
tienstgiørende Gen eral-Adj utant af Søe-Etaten, samt Com- 
mandeurerne af begge de Kongelige Garder, rangere sig 
staaende ved den høire Side af Tronen. Ordensmarskal- 
ken med sin Marskalkstav, samt Ordens Ceremonieme- 
steren, paa Tronens venstre Side. Paa den høire Side 
af Tronen staaer et med rødt Fløiel overtrukket Bord, 
hvorpaa Ordens-Dekorationerne ligge. Bag ved Ordens- 
Kapitulet sidde Ordens - Officianterne. Drabanterne 1 ) 
staae lige over for Tronen nærmest ved Balustraden, 
dog saaledes, at Udsigten fra Tronen til Balustraden er 
frie. Nærmest bag ved Balustraden sidde de, som af 



*) I December 1808 blev der oprettet et Drabantkorps for at gjøre 
Tjeneste ved Ordensliøjtideligliederne ; dette Korps bestod af: 
en Overfører, Oberst, Grev Georg Ludv. Schuienburg, Bidder af 
den russiske militære St. Georgsorden, Chef for Marine- og 
Kjøbenhavns Regiment (R. af D. 24 / 5 1813, Statstid. 1813 Nr. 
44, f 29 / 3 1828 i sit 73. Aar, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1828 Nr. 
27), to Underførere, Kapitajn, Grev Haxthausen af Livgarden til 
Fods og Ritmester, Grev Holstein af Livgarden til Hest (senere, 
i sidstnævntes Fraværelse, Kammerherre, Kapitajn, Grev Carl 
Valdemar Danneskjold Løvendal), samt 36 Drabanter, hvoraf 4 Re- 
server: af Soetaten: Seklieutn. Hedemann, Sandholt. Schultz ogMlih- 
lenstedt, af Artilleribrigaden: Prlieutn. Rosenørn, Grev Trampe 
ogElshoug, Seklieutn. Wiirtzen, af norske Livregiment: Prlieutn. 
Norager og Saabye, Fændrikkerne Schmidt og Hornemann, af 
Kongens Regimenf : Prlieutn. Heltberg, Seklieutn. Funck og Biørn, 
Fændrik Kiælland, af Prinds Christian Frederiks Regiment: 
Prlieutn. Gedde, Hansen og Morgenstjerne, Seklieutn. Bruhn, af 
Marineregimentet: Prlieutn. Trepka og Høst, Seklieutn. Brandt, 
Fændrikkerne Qvistgaard og Wriesberg, af holstenske Regiment: 
Prlieutn. Seyffarth og Krogh, Seklieutn. Braaden, Fændrik Grev 
Holk, af Kongens Livjægerkorps: Prlieutn. Buntzen og Mangor, 
Seklieutn. Top og Kipnasse, af Kjøbenhavns Regiment: Prlieutn. 
Falkenskjold, Seklieutn. Lenschau og Fændrik Pingel. Statstid. 
1809 Nr. 1, Statskal. 



11 

Ordensherren ere udseete til at benaades med Ordens- 
tegn. Den Kammerherre, som bærer Ordensherren s 
Slæb, bliver staaende bag Tronen. Bag hver af Prind- 
sernes Stole tager den Kammerjunker eller Hofjunker, 
som har baaret Slæbet, ligeledes Plads staaende. Hof- 
cavalererne og Officererne af begge Generalstabe anvises 
Plads bag Balustraden foran Tilskuerne. Ordens-He- 
rolderne staae ved Indgangen til Salen. 

Naar Hs. Majestæt Kongen har sat sig, og ved 
Ordensmarskalken har tilkiendegivet Ordens-Kantsleren, 
at Kapitulet skal aabnes, sætte Prindserne, Kapitnlets 
Medlemmer, samt Storkors-Bidderne Hatten paa, og 
samtlige Tilstædeværende tage Plads. Herpaa lader 
Ordens-Kantsleren ved Ordens-Secretairen og Skatme- 
steren, oplæse det, som han i Kapitulets Navn har at 
berette. Derefter tilkiendegiver Kantsleren, Hs. Maje- 
stæts ham tilhændekomne Befaling, at følgende ere op- 
tagne og at følgende paa denne Dag skulle optages i 
de forskiellige Grader af Ordenen. Listen over dem 
som skulle optages, overleveres fra Kantsleren til Ordens- 
Ceremoniemesteren, som ved Herolderne lader dem kalde 
at mode for Kongens Trone. Naar de komme op til 
samme rangeres de paa høire Side af Tronen. Biskop- 
pen træder derpaa frem paa venstre Side af Tronen og 
holder en kort Tale, hvorefter han tager Løftet af dem, 
der skulle optages, ved at forelæse dem Bidder-Eeden ; 
hvortil de, med oprakt høire Haand, alle paa eengang, 
svare: »Saa sandt hielpe mig Gud.« Herpaa samle 
Kapitulets Medlemmer sig paa begge Sider af Ordens- 
herrens Trone. Ordens-Ceremoniemesteren fører dem, 
som skulle benaades med Ordenen, en efter den anden, 
for Tronen, hvor de knæle paa det høire Knæe. Ordens- 
Ceremoniemesteren træder tilbage til Tronens venstre 
Side. Ordensherren berører den, som skal optages, med 
Sværdet under Formaning: at han skal blive sit Løfte 
troe; hvorpaa Han pryder ham med Bidder-Ordenen, 



12 

hvilken Ordens-Kantsleren, som herved assisteres af en 
af Kapitulets Over-Officiantere, paa en Pløiels Pnde af 
Ordenens Farve overleverer til Kongen. Naar derpaa 
Kongen har rakt ham Haanden til Haandkys, og til- 
kiendegivet ham at staae op, reiser han sig og føres af 
Vice - Ceremoniemesteren hen til den yngste Ridders 
Plads. Ceremoniemesteren bringer nu den følgende Rid- 
der til Tronen, og samme Ceremonie igientages, indtil 
alle de, som dertil af Hs. Majestæt ere udseete, ere op- 
tagne til Riddere; hvorpaa Kapitulets Medlemmer igien 
tage deres Pladse. Naar Ordensherren under denne 
Handling reiser Sig fra Tronen, reise Ordenernes samt- 
lige Medlemmer og alle Tilstædeværende sig, og blive 
staaende indtil Kongen igien sætter Sig. 

Kantsleren proklamerer da de Ridderes Navne, som 
skulle benaades med hoiere Grad, først Commandeurer, 
dernæst Storkors, tilsidst Stor-Comm an deurer og Riddere 
af Elefanten, dersom nogen af disse høiere Grader og 
af Elefant-Ordenen skal uddeles. Enhver, som nævnes, 
triner frem og stiller sig paa hoire Side af Tronen i 
samme Orden, som Ridderne før stode. Kapitulets Med- 
lemmer samle sig igien paa begge Sider af Ordens- 
herrens Trone. Ceremoniemesteren forer den ene efter 
den anden af dem, som skulle benaades med et af de 
forskiellige høiere Ordenstegn, frem til Poden af Tronen, 
først de som ere udnævnte til Commandeurer, og siden 
en efter den anden til de høiere Grader. Ridderne 
knæle ved Poden af Tronen; Ordens-Kantsleren, som 
herved assisteres af en af Kapitulets Over-Officianter, 
rækker Kongen Ordenen, med hvilken Commandeuren 
skal beklædes, paa en Pløiels Pude af Ordenens Parve. 
Kongen pryder Ridderen dermed, og rækker ham Haan- 
den til Haandkys; Commandeuren staaer op, og tager 
den yngste Plads af den Grad, hvortil han nu er op- 
tagen. Ved Optagelsen til Storkors, Stor-Commandeur, 
eller Ridder af Elefanten, forholdes paa samme Maade. 



13 

Kapitulets Medlemmer forføie sig igien til deres Pladse, 
hvor Stor-Commandeuren, eller Elefant-Ridderen strax 
tager Sæde med dem. 

Nu skrides til Uddelelsen af Dannebrogs-Mændenes 
Sølvkors, hvilket skeer paa følgende Maade : Kantsleren 
erholder Befaling, at Dannebrogs-Mændene skulle frem- 
kaldes, hvorpaa Ceremoniemesteren lader dem, som Kon- 
gen vil benaade med Hæderstegnet, ved Herolderne 
kalde frem for Tronen. Biskoppen træder derpaa frem, 
holder en kort Tale og forelæser dem Eedsformularen, 
hvortil de, med oprakt høire Haand, alle paa eengang, 
svare: »Saa sandt hielpe mig Gud.« Kapitulets Med- 
lemmer samle sig paa begge Sider af Ordensherrens 
Trone. Ceremoniemesteren fører derpaa en efter den an- 
den, af dem som skulle benaades med Hæderstegnet, 
for Tronens Fod, hvor enhver knæler paa sit høire Knæe, 
og modtager af Kongens Haand Hæderstegnet; hvilket 
overleveres Kongen ved Orden s-Kantsleren, ligesom oven- 
for ved Ridderne er anført. Kongen rækker ham under 
Formaning til fremdeles Troeskab Haanden til Haand- 
kys; hvorpaa den nye optagne Dannebrogsmand reiser 
sig, og ved Yice-Ceremoniemesteren anvises Plads ne- 
derst iblandt de øvrige Dannebrogsmænd. Ceremonie- 
mesteren bringer den følgende, som skal benaades med 
Hæderstegnet, til Tronen, og samme Ceremonie igien- 
tages, indtil alle, som dertil ere udseete, have erholdt 
Dannebrogs Sølvkorset ; hvorefter Kapitulets Medlemmer 
igien tage deres forrige Pladse. Biskoppen bliver 
staaende, og holder en kort Tale, hvorefter han igien 
indtager sin Plads. 

Derefter andrager Kantsleren for Ordensherren om 
det maatte tillades ham, ved Herolderne at lade de nye 
creerede Riddere og Dannebrogsmænd proklamere i 
Slotsgaarclen. Efterat Ordensherren dertil har givet Sin 
Allerhøieste Tilladelse, udraaber en af Herolderne i Slots- 
gaarden: »Hs. Majestæt Kongen præsiderer i Egen 



14 

allerhøjeste Person Sine Ordeners Kapitul, og har aller- 
naadigst udnævnt og optaget følgende:« hvornæst han 
navnligen proklamerer enhver nye optagen Ridder eller 
Dannebrogsmand. Medens denne Proklamation skeer af 
Herolderne, bliver en kort Tale til Ordenernes Ære at 
holde, eller en kort Afhandling om samme Gienstand at 
oplæse af en af Ordenernes Medlemmer, som dertil af 
Ordensherren udnævnes 1 ). Efter dertil erholdt Befaling 
erklærer Kantsleren derpaa i Ordensherrens Navn, at 
Kapitulet er sluttet, hvorved Ordenernes Medlemmer, som 
have været bedækkede, alle tage Hatten af. 

Derpaa begynder Processionen for at forlade Salen 
saaledes : Ordenernes samtlige Medlemmer blive staaencle 
hver paa sin Plads, indtil Kongen har forladt Forsam- 
lingen hvilket skeer i følgende Orden : 1. Officererne af 
begge Generalstabe og Hofcavalererne parviis, de yngste 
forrest. 2. Commandeurerne af begge de Kongelige 
Garder. 3. Cheferne for begge Generalstabe og den 
tienstgiørende General-Adjutant af Søe-Etaten. 4. Over- 
hofmarskalken. 5. Ordensherren. 6. Prindserne, de af 
høiest Rang først, i øvrigt som ved Ankomsten. 7. Or- 
dens-Kantsleren. Dernæst Kapitulets og Ordenernes øv- 
rige Medlemmer parviis, de ældste forrest, i omvendt 
Orden, som de af Vice-Ceremoniemesteren bleve opførte 
i Riddersalen. Naar Hs. Majestæt befaler at forlade 
Slottet, kiøres derfra i samme Orden som derhen. 

Yed Ankomsten til Kongens Palais passerer Ordens- 
herren igiennem Raden af Storkors, Stor-Commandeurer 
og Elefant-Riddere, hvilke rangeres ligesom ved Bort- 
kiørselen, saaledes: at Elefant-Ridderne staae nærmest 
ved Hs. Majestæts indre Gemak, hvorpaa Døren lukkes 
og Processionen er opløst. 



J ) Talen holdtes af Konferentsraad O. Malling (hvis Portræt, malet 
af Jensen, findes paa Rosenborg). Werlauff S. 38. 



15 
I dette Ordenskapitul bleve Følgende udnævnte: 1 ) 



x ) Statstid. 1809 Nr. 10, Statskal. — Da der i forskjellige, almin- 
deligt bekjendte "Værker (saaledes Worms Lexikon over lærde 
Mænd, Nyerups og Krafts Litteraturi exikon, Erslews Forfatter- 
lexikon, Krafts og Langes samt Halvorsens norske Forfatterlexika, 
Weilbachs Kunstnerlexikon, Hundrups biografiske Arbejder, 
Lengnicks Stamtavler, Wibergs Præstehistorie, Jensens Versucli 
einer kircliliclien Statistik des Herzogtliums Schleswig, Thaarups 
Nekrolog, Selmers Nekrologiske Samlinger, Strunks Portrætkata- 
log, Eicliters juridiske Stat 1881, Gardes Efterretninger om den 
danske og norske Sømagt, 4. Bind, Thorsøe, Danmarks Hæders- 
dage, Swalin, Det danske Statsraad 1800 — 1881, Collins Danske 
Frimurere, Molbechs Historiske Aarbøger, 3. Del, Smith og Bladt, 
Den danske Lægestand, Ingerslev, Danmarks Læger og Læge- 
væsen, Personalhistorisk Tidsskrift, Leth og Wad, Dimitt. fra 
Herlufsholm, Lahdes Saml. .af fortjente Mænds Portræter, Ru- 
gaard, Fremragende danske Bønder, jvfr. det store kgl. Biblio- 
theks danske Afdeling Katalog Nr. 42 ff.) findes Oplysninger om 
en Del af de ved Ordensfesterne paa Rosenborg Dekorerede, er 
der kun undtagelsesvis optaget Notitser om de Paagjældende, 
enten hidrørende fra mindre iøjnefaldende eller mindre let til- 
gængelige trykte Kilder, eller fra Meddelelser af Vedkommendes 
Slægtninge eller fra skriftlige Kilder. Et M ved Navnet be- 
tegner, at den Paagjældendes Levnetsløb findes i den afManthey 
paabegyndte Samling af Biografier af de fra 1809 afdøde Ele- 
fant- og Danebrogsriddere, hvilken imidlertid standser med 
Aaret 1817.— Naar de Vedkommende ved de senere Ordens- 
fester paa Rosenborg have erholdt højere Ordensgrader eller 
Danebrogsmændenes Hæderstegn, er den fornødne Oplysning 
herom tilføjet med Angivelse af Aaret, ligesom der ved de senere 
Ordensfester findes Henvisning til de tidligere, forsaavidt de 
Vedkommende ere blevne dekorerede ved disse. — Ifølge en i 
Geh. Ark. (Marskali. Aflev.) opbevaret den 27. Januar 1809 
dateret Fortegnelse over de Personer, som antoges at ville møde 
den følgende Dag ved Ordensfesten, have, foruden Ordensherren, 
de fem i Ceremoniellet nævnte Prindser, Overofficianterne og 
Officianterne, formentlig Følgende indfundet sig: af Elefantrid- 
derne : Gehejmestatsministrene Grev Ernst Henrik Schimmelmann 
og Chr. Ditlev Fr. Reventlau (af hvilke der paa Rosenborg findes 
henholdsvis et Miniaturportræt og et Brystbillede, malet af Jensen) ; 
derimod undskyldte Geh. Statsmin. Grev Chr. Giinther Bernstorff 



16 



Til Riddere af Elefanten: 

1. M. * Grev Markus Gerhard Rosenkrone x ), Gehkfrd., 

5. K., 2. M. Chr. Ludv. Stemann-), Gehkfrd., S. K., 3. M. 
Ernst Fr. Di'iring, Gen. Lieutn., Inspektør over hele Ka- 
valleriet, S. K. 

Til Kommandører af Danebrog: 

1. M. * Carl Fr. Hellfried, fhv. Stiftamtm., 2. Bernhard 
Detlev Staffeldt, Kmh., Gen. Major, Chef for det norske 
Jægerkorps, S. K. 1812, 3. Baron Kaj Lorents Brochdorff, 
Kmh., Kantsier for den holstenske Overret, S. K. 1811, D. M. 
1813, 4. Baron Chr. Henrik Aug. Hardenberg-Reventlau, 
Kmh., Hofjægermester, D. M. 1812, 5. * Sten Andersen 
Bille, Kmh., Kommandør i Søetaten, Deputeret i Admirali- 
tets- og Kommissariatskollegiet, S. K. 1811, D. M. 1812, 

6. * Fr. Gottschalck Haxthausen, Gen. Major, første De- 
puteret i det norske Kommissariatskoll., Deputeret i Felt- 
kommissariatet, Intendant for den norske Armé, Chef for 



sig- (af denne besidder Rosenborg et Miniaturportræt); af Stor- 
korsene: Gehejmekonferentsraaderne Henrik Levetzau, Fr. Kåben, 
Grev Rosenkrone (der blev dekoreret med Elefantordenen) og* 
Joh. Rudolf Bjelke, Gen. Lieutn. Castenschiold , Overkammer- 
junker de la Caimette, Overliofmarskal Hauch, Kammerherre Niels 
Rosenkrands, Admiral Winterfeldt, Viceadmiral Wleugel, Over- 
ceremonimester Buchwald, Stiftamtmand Fr. Hauch, Konferents- 
raad Chr. Ludv. Schtltz, Kammerherre Grev Fr. Knutli, Gen. 
Major Berger, Stiftamtm. Baron Fr. Adeler, Viceadmiral Stook- 
fleth, Grev Joachim Fr. Bernstorff, Amtmand Paul Chr. Ste- 
mann (af hvem Rosenborg besidder et Portræt, malet af Jensen), 
den kejserlige franske Gesandt Didelot og Amtmand Grev Chr. 
Konrad Sofus Danneskjold-Samsø; derimod undskyldte Gen. Major 
Ewald sig (et Miniaturportræt af ham findes paa Rosenborg). 
Den eneste Storkommandør af Danebrog Prinds Christian August 
af Augustenborg, senere Kronprinds i Sverig (Werlauff S. 37), 
var ikke tilstede. — I den i Texten anførte Fortegnelse over de 
ved dette Ordenskapitul Dekorerede betegner en Stjerne, at den 
Paagjældende, ifølge den nævnte Liste, har været tilstede ved 
Festen. 

1 ) Portræt af ham og hans Hustru Agnete Marie Hjelmstjerne findes 
paa Rosenborg. 

' 2 ) Afbildet paa Haffners Tusktegning paa Rosenborg. Brock, Den 
oldenb. Kongeslægt S. 127. 



17 



det norske Landkadetkorps, Kommandant ad interim ved 
Aggershus Fæstning, S. K. 1811, 7. M. * Chr. Colbjømsen, 
EM., Justitiarius i Højesteret, S. K. 1811, D. M. 1813, 
8. Nikolaj Emanuel de Thygeson, Stiftamtm. over Christi- 
ansands Stift, D. M. 1813, 9. Christopher Fr. Peter Theodor 
Lowzow, Gen. Major, Chef for det oplandske Inf. Beg., 
10. M. Hans Gram Holst, Gen. Major, Chef for det norden- 
fjeldske Inf. Reg., 11. * Joh. Kornelms Krieger, Kmh., Gen. 
Ådjutant, Kommandør i Søetaten, D. M. 1812, 12. M. * 
Biskop, Dr. og Prof. theol. Nikolaj Edinger Balle, D. M. 1812, 
13. * Ove Malling 1 ), Kfrd., Deputeret, S. K. 1811, D. M. 
1813, 14. Lorents Henrik Fisker, Gen. Ådjutant og Kom- 
mandør i Søetaten, S. K. 1812. 

Til Riddere af Danebrog: 

1. * Adam Gottlob Krogh, Kmh., Major, Chef for det sjæll. 
ridende Jægerkorps, 2. Peter Anker-), Kmh., Yejintendant, 
K. 28 / 6 1809, S. K. 1812, 3. * Gerhard Sivers Bille, Kon- 
treadmiral, Guvernør, 4. * Hans Lindholm, Kmh., Gen. 
Ådjutant, Kornmandørkapt. i Søetaten, K. 1811, D. M. 1812, 
5. * Frants Christopher Biilow, Kmh., Gen. Ådjutant Oberst, 
Chef for Gen. Adjutantstaben, K. 1811, D. M. 1812, 6. * 
Fr. Konrad Holstein, Kmh., Oberstlieutn. , Chef for Liv- 
jægerkorpset, D. M. 1812, 7. * Peder Wormskjold, Kfrd., 
Deputeret, K. 1811, 8. Jakob Georg Chr. Adler, Overkon- 
sistorialraad, Generalsuperintendent, K. 1811, 9. M. Chr. 
Matthias Jakob Johansen, Kfrd., Landfoged i Heide, 10. M. 
Baron Chr. Ulrik Ditlev Eggers, Legationsraad, Overprokurør, 
K. 1812, 11. Dr. theol. Chr. Bastholm, Konfessionarius, 
12. * Daniel Gotthilf Moldenhawer, Etatsraad, 13. * Ole 
Andreas Kierulff, Kommandør i Søetaten, Overekvipage- 
mester ved Holmen, K. 1811, 14. * Chr. Magdalus The- 
strup Cold, Etatsraad, Deputeret, K. 1811, 15. * Henrik 
CaUisen, Etatsraad, Prof., K. 1813, 16. * Chr. Yilh. Lange, 
Etatsraad, Deputeret, D. M. 1813, 17. M. Børge Risbrigh, 
Etatsraad, Prof., 18. * Poul Løvenørn, Kommandør i Sø- 
etaten, Gen. Ådjutant, D. M. 1812, 19. M. Didrik Hermann 
Hegewisch, Etatsraad, Prof., 20. Josef Peter Texier, Geh. 
Legationsraad, 21. Joh. Chr. Fr. Heinzelmann, Etatsraad, 
Landfoged i Sønder Ditmarsken, 22. Georg Henrik Weber, 



1 ) Hans Portræt, malet af Jensen, findes paa Eosenborg. 

2 ) Personalhist. Tidsskr. III. S. 383-384. 



18 

Etatsraad, Prof., 23. * Peter Harboe Frimann, Geh. Lega- 
tionsraad, 24. * Andreas Hallander, Oberst, Stadshaupt- 
mand i Kjøbh., 25. Hans Knutzon, Etatsraad, Trondhjem, 
26. * Theodor Joh. "Wegener, Oberst, Generalkvartermester, 
K. 1811, 27. M. Karsten Mebuhr, Etatsraad, Landskriver 
i Sønder Ditmarsken, 28. * Chr. Fr. Hansen, Overbygnings- 
direktør, D. M. 1813, 29. M. Jens Koustrup, Etatsraad, 
Konsul i Danzig, 30. Emanuel Blom, Amtm. over Hjørring- 
Amt, 31. Joh. Kehbinder, Legationsraad, 32. Gerhard Faye, 
Amtm. over Thisted Amt, 33. Joh. Fr. Carøe, Etatsraad, 
Birkedommer i Randers, 34. * Joh. Martin Schønheyder, 
Etatsraad, Kammeradvokat, D. M. 1813, 35. Grev Joh. 
Kaspar Herman Wedel-Jarlsberg , Amtmand over Buskeruds 
Amt, Medlem af den midlertidige Eegeringskommission for 
Norge, K. 1812, 36. M. * Didrik Adolf Recke, Oberstlieutn., 
37. M. * Thomas Bugge, Justitsraad, Prof., 38. M. * Nikolaj 
Abildgaard, Justitsraad, Direktør for Kunstakademiet, 39. * 
Lorents Bertelsen, Justitsraad, Bankkommissær, 40. * Peter 
Jessen, Justitsraad, Kabinetssekretær hos Kongen, D. M. 
1812, 41. M. * William Brown, Kommerceintendant , 42. 
Frants Henrik Muller, Justitsraad, Direktør for Porcelæns- 
fabriken, 43. * Konrad Daniel Linde *), Justitsraad, Zahlkas- 
serer, 44. Jens Schou Fabritius, Kapt. i Søetaten, Chef for 
Frederiksværns Yærft, 45. Sigvard Urne Rosenvinge, Kapt. 
i Søetaten, 46. Georg Nikolaj Nissen, Legationsraad, Chargé 
d'affaires i Wien, 47. Georg Fr. Ulrik, Kapt. i Søetaten, 
Konsul i Algier, 48. Joachim Didrik Brandis, Archiater, 
Prof., 49. M. * Andreas Kirkerup, Brandmajor i Kjøbh., 
50. * Carl Yilh. Jessen, Kapt. i Søetaten, D. M. 1812, 51. 
Erik Otto Knoph, Direktør ved Røraas Kobberværk, 52. 
Carl Adolf Rothe, Kapt. i Søetaten, D. M. 1812, 53. * Joh. 
Georg Ludv. Manthey, Justitsraad, Administrator for Por- 
celænsfabriken, 54. * Carl Eugen Aug. Hommel, Major af 
Artill., 55. M. * Stephan Didrik Kruse, 56. Michael Joh. 
Petronius Bille, 57. * Lars Fabritius, Kapitajner i Søetaten, 
58. * Hans Chr. Hansen, Major, Chef for Helsingørs bor- 
gerlige Artillerikorps, 59. M. * Fr. Chr. Winsløw, 60. M. 
Georg Zoega 2 ), 61. * Niels Treschow, Professorer, 62. * Georg 
Yilh. Bruel, Overførster, 63. * Chr. Rothe, Kammerraad, 
Sekretær ved det sjæll. og fyenske Landvæsenskontor, 64. 



y ) Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm Nr. 559. 

2 ) A. D. Jørgensen, Georg Zoega, et Mindeskrift 1881. 



19 

Nikolaj Chr. Nissen, Bankdirektør, 65. Jonas Collet, Kam- 
merraad, Foged for Nummedal og Sandsværd, 66. * Hans 
Top, Kammerraad, Postmester i Helsingør, forhen Prlieutn. 
i Søetaten, 67. * Kaj Fr. Tønder Krebs, Kapt. af Artilleri- 
korpset, 68. Julius Høegh-Gnldberg, Kapt., Chef for Jæger- 
komp. af 1. jydske Inf. Eeg. 2. Bat, 69. Anton Tobias 
Liitzow, Kapt. i Artill., 70. * Hannibal Krieger, Stabskapt. 
i Marineregimentet, 71. * Andreas Bruun Meyer, Kapt. i 
Artill., D. M. 1812, 72. Georg Flemming Kørbye, Kapt., 
Kompagnichef i 2. jydske Inf. Reg. 3. Bat., 73. * Johannes 
Krieger, Kaptlieutn. i Søetaten, K. 1811, 74. Thomas Fr. 
Westenholtz, Kapt, Kompagnichef i 1. jydske Inf. Eeg. 
3. Bat., 75. Jens Peter Stibolt, Kaptlieutn. i Søetaten, 76. 
Chr. Henrik Georg Friboe, Kapt. af Artillerikorpset, 77. 
Ulrik Anton Sehiønheider, 78. * Jean Jacques Suenson, 
Kaptlieutenanter i Søetaten, 79. * Thevis Wilde, Kaptlieutn. 
i Søetaten, Admiralitetsadj utant, 80. Andreas Glud, Kapt, 
Kompagnichef i 3. jydske Inf. Peg. 3. Bat., 81. Joh. Hen- 
rik Aug. Kohl, Kapt., Kommandant paa Fæstningen Chri- 
stiansø, 82. Maximilian Chr. Fr. Hommel 1 ), Kapt., Interims- 
kommandør for det lollandske Jægerkorps, 83. * Hans 
Rudolf Saabye-), Formand for Grosserersocietetet Konsul, 
84. * Fr. Chr. Smith, Overkrigskommissær, Chef for Kom- 
missariatets eller 2. Departements Kontor under Admirali- 
tets- og Kommissariatskoll., D. M. 1812, 85. Gabriel Schanke 
Kielland, Agent, Stadskapitajn og Kjøbmand i Stavanger, 
86. * Erik Nissen Wiborg, Prof., 87! M. * Nikolaus Hen- 
rik Massmann, Sognepræst, 88. Jochum Nikolaj Muller, 
89. Chr. Wulff, 90. Gotfred Hagerup, 91. Chr. Lorents 
Ferry, 92. Joh. Nikolaj Krag Hensier, 93. * Fr. Grotschil- 
ling, D. M. 1812, 94. Andreas Holsten, 95. Jørgen Konrad 
de Falsen, K. 1811, Prlieutenanter i Søetaten, 96. * An- 
dreas Petersen Høyer, Søartill. Prlieutn., 97. Ole Worm, 
Prof., Rektor i Horsens, 98. * Peter Atke Castberg, Dr. 
med., Prof., Forstander for Døvstummeinstitutet, 99. * Tho- 
mas Lutken, Seklieutn. i Søetaten, 100. * Harald Rothe, 
Prlieutn. i Artill., 101. M. * Georg Joachim Grotschilling, 
102. *Ove Chr. Pedersen, 103. * Christopher Joh. Fr. Hede- 
mann, 104. Peder Rosenstand, 105. * Poul Sandholt, D. M. 



*) Udslettet 1814 som idømt en Straf, der medfører den offentlige 

Agtelses Fortabelse. Statstid. 1814 Nr. 72. 
2 ) Jvfr. II. S. 137. 

2* 



20 

1813, 106. * Magnus Bøeg, Seklieutenanter i Søetaten, 
107. * Ludv. Ernst Fr. Prunst, Prlieutn. i ArtilL, 108. Knud 
Linde, D. M. 1812, 109. * Jens Seidelin, 110. * Lars Flor, 

111. M. Peter Buhl, D. M. 1812, Seklieutenanter i Søetaten, 

112. * Daniel Bernhard Castonnier, Seklieutn. af Livgarden 
til Fods, 113. * Hans Chr. Rømeling, Seklieutn. af det hol- 
stenske Skarpskytterkorpses l.Bat, 114. * Fr. Adolf "Wedel- 
feldt, Prlieutn. i ArtilL, 115. Joh. Henrik Pihl, Prlieutn. 
af det loll. Jægerkorps, 116. * Fr. Schwartz, Fændrik ved 
Prinds Christian Frederiks Regiment, 117. Hieronimus Vilh. 
Henrik Hildebrandt, Landfoged paa Østerland Føhr, 118. 
Abraham Pihl, Provst og Sognepræst til Vange paa Hede- 
marken, 119. M. * Hans West, Konsul, 120. * Thomas 
Thaarup, fhv. Theaterdirektør, 121. M. Peder Behn, Kas- 
serer ved Hovedkassen i Rendsborg, 122. Andreas Schaft, 
Zahlkasserer i Christiania, 123. Greorg Vilh. Pfingsten 1 ), 
Forstander for Døvstummeinstitutet i Kiel, 124. Peter Ju- 
stesen, Fyrinspektør paa Anholt, 125. M. * Pierre Peschier, 
Grosserer, 126. Meincke, Kjøbmand i Trondhjem, 127. M. 
John Collet, Kjøbmand i Christiania, 128. * Nikolaj Abraham 
Holten, Stadsmægler i Kjøbh., 129. * Mads Jakobsen Tver- 
moes-), Hørkræmmer, Kirkeværge for Trinitatis Kirke i 
Kjøbh., 130. Chr. Fr. Grove, Maanedslieutn. i Søetaten, 
131. * Søren Halkjær, Pælebukkemester ved Holmen, 132.* 
Thyge Bøiesen, Skibskapt. 

Til Danebrogsmænd : 

1. M. Charles Norberg, Kommerceraad, R. 1812, 2. * 
Bertel Nielsen Werness, Prlieutn. i den danske ArtilL Ba- 



*) Død 1827, 81 Aar gammel. Nyeste Skild. af Kjøbh. 1829 Nr. 
63. Biografi ved Abrahamson i Lahdes Saml. af Portræter, 
6. Hefte. 

2 ) Født 26 / 9 1768, Agent 1815, Borgerrepræsentant, død 23 / 5 1817. 
Under Bombardementet 1807 begav lian sig, efter at have sendt 
sin Hustru og sine 6 Børn ud paa Christianshavn, til Trinitatis 
Kirke, hvor han, for at kunne slukke en mulig udbrydende Ild, lod 
anbringe Kar fyldte med Vand paa Kirkens Loft; han rev Brand- 
rørene ud af de nedfaldende Bomber og reddede saaledes Kirken, 
medens hans egen Ejendom brændte. Hans Fornavn angives i 
Statskal. og i hans Bestalling som Agent urigtigt som Michael. 
Meddelt af hans Sønnesønner Hr. Grosserer E. Tvermoes og Hr. 
Direktør i Landbygningernes Brandforsikkring G. Tvermoes. I 
Familien opbevares et Miniaturportræt af ham, som paatænkes 
lithograferet. (I Politivennen 1808 Nr. 524 og 529 omtales en 
Bombe og en Fuldkugle liggende paa Kirkeloftet). 



21 

taillon, E. - 8 /c 1809, 3. Joh. Anton Kyhle, Seklieutn. ved 
det fyenske Inf. Eegiinents annekterede Batailloner, 4. Joh. 
Peter Klinge '), Seklieutn. i den danske Artill. Bataillon, 
5. Henrik Gottlieb Klee, Seklieutn. ved det søndenfjeldske 
Inf. Eeg., 6. Jørgen Jørgensen, 7. Chr. Yilh. Hommel, 
Seklieutenanter ved det loll. Jægerkorps, 8. * Joh. Chri- 
stopher Schottman, 9. * Joachim Chr. Esmann, 10. * Joh. 
Chr. West, 11. * Peter Ludv. Krause-), Kapitajner ved 
Kjobh. Brandkorps, 12. * Hans Mathiesen Stæhr, 13. Joh. 
Ernst Erik Fischer, 14. Ole Kierulff, 15. * Joh. Jørgen 
Hermansen, 16. * Heick Meinertz 3 ), 17. * C. "W. Skans- 
gaard, 18. Peter Jakobs, Maanedslieutenanter i Søetaten, 
19. Easmus Melsen Fisker 4 ), 20. Hans Chr. Axelsen, Maa- 
neds- Artill. -Lieutenanter i Søetaten, 21. * Fr. Carl Emil 
Melsen, Stutmester i Frederiksborg, E. 1811, 22. * Didrik 
Henrik Petermann, 23. * Kaspar Fr. Hollander, 24. * Joh. 
Christopher Frost, Prlieutenanter af Kjøbh. Brandkorps, 
25. * Joh. Christopher Pryjor, 26. * Joh. Joachim Schlage, 
Seklieutenanter af Kjøbh. Brandkorps, 27. Jens Christensen 
Kierulff, Kystbefalingsmand i Nørrejylland, 28. Otto Ferslev, 
Kapt. af 2. Afdeling ved Borgerskabet i Skagen, 29. * 
Addit, Borgerofficer i Næstved, 30. * Hans Chr. Knudsen, 
Skuespiller, 31. Sivert Knudsen Aarflot 5 ), Lensmand i Voldens 
Skibsrede paa Søndmør i Bergens Stift, 32. Urban Jiirgen- 
sen, Uhrmager, 33. * Albrecht Holm, Undertold- og Kon- 
sumptionsbetjent i Kjøbh., 34. Anton O. Grage, Kjøbmand 
og Skibsbygger i Eckernførde, 35. * Hans Henrik Pløtz 6 ), 
Mekanikus, E. 1810, 36. * Laurits Holmblad, Farver ved 
det militære Uldmanufaktur, 37. * Lars Jensen Fuglesang, 
Skibsbygmester, 38. * Peder Jensen Gaaser, Underskibs- 
bygmester, 39. * Fr. Christophersen, Mastemager ved Hol- 
men, 40. * Jørgen Flørness, Kaperanfører, 41. * Jakob Jør- 
gensen, Overgraver ved St. Petri tydske Kirke i Kjøbh., 



3 ) Udslettet 1815. Statstid. 1815 Nr. 90. 

2 ) Død pludselig *% 1811 under en Ildebrand i Borgergade. 
Statstid. 1811 Nr. 7. 

3 ) Selmer, Nekrol. Saml. I. S. 97. 

4 ) Udslettet 1813 paa Grund af slet Opførsel. Statstid. 1813 
Nr. 56. 

5 ) Født 1759, død -1817. Nyeste Skild. af Kjøbh. 1819 Nr. 24, med 
et Mindedigt af Klaus Frimann. Halvorsen, Norsk Forfatter- 
Lexikon. 

6 ) Weilbachs Kunstnerlexikon. Meddelt af Hr. Cand. juris Nyrop. 



22 



42. * Chr. Møller, Skipper paa Christianshavn, 43. Andreas 
Bierk, Overstyrmand af Christiansands Distrikt, 44. Hen- 
ning Schrol, Hørbereder paa Brahetrolleborg, 45. Sand, 
Løber i kgl. Tjeneste, i Kiel, 46. * Hans Nielsen, Postbud 
ved Kjøbh. danske Brevpostkontor, 47. Haagen Hermansen, 
Overtømmermand af 1. Klasse Nr. 15, 48. Michael Jensen 
Bredahl, 2. Styrmand af Christiansands Distrikt, 49. Hen- 
rik Trux, 4. Styrmand, 50. Chr. Villars, Kanonér af 
Tøjlmskomp., 51. * Hans Jørgensen Melsen, 52. * Hans 
Olsen, Baadsmænd ved 1. Divisions l.Komp., 53. Melchior 
Basmussen, Kvartermester, 54. * Jens Bendsen, Matros af 
Sjæll. Distrikt, 55. Jakob Nielsen, Sættekvartermester af 
Christiansands Distrikt, 56. Erik Hansen, Soldat af det 
vesterlandske Inf. Beg., 57. Andreas Andreasen, 58. Ole 
Bro vig, Matroser af Christiansands Distrikt, 59. * Andreas 
Ivanow, Kommandersergent ved norske Livregiments Gre- 
naderkomp. , 60. * Andreas Hølzer, Underoff. af norske 
Livregiment, 61. Hans Christensen, 62. Joh. Caudrup, 
Overkanonerer ved Tøjhuskomp., 63. Peter Andersen, Ka- 
nonér ved samme Komp., 64. Nikolaj Clausen, 65. Carl Tange, 
Overjægre ved det sjæll. ridende Jægerkorps, 66. Joh. 
Hammer, Kvartermester ved samme Korps, 67. Otto Han- 
sen, Overjæger ved samme Korps, 68. Fr. Hammer, Guide, 
forhen Jæger ved samme Korps, 69. Wegge, Overjæger 
ved det loll. Jægerkorpses Afdeling til Fods, 70. * Jørgen 
Møller, 71. * Anders Christen Theiss, Underofficerer af 
Livgarden til Fods, 72. * Jens Jensen Tryderup, Garder af 
Livgarden til Fods, 73. * Joh. Mathias Mumm, Underoff. 
af Livgarden til Fods, 14. * Niels Pedersen Bierring, Gar- 
der af Livgarden til Fods, 75. Ole Christensen Gamstrup, 
Underoff. af 2. jydske Inf. Reg. 3. Bat., 76. Vogn Nielsen 
Torsgaard, Konstabel af den danske Artill. Brigades 22. 
Komp., 77. Christen Andersen Ullerup, Furer ved 2. jyd- 
ske Inf. Reg. 3. Bat., 78. * Jørgen Møller, 79. * Balthasar 
Weiebach, Brandmestre ved Kjøbh. Brandkorps, 80. * An- 
dreas Koch, 81. * Joh. Chr. Beytelmann, Straalemestre ved 
samme Korps, 82. * Joh. Mathias Hinckel, 83. * Kaspar 
Laurits Paaske, Brandsvende ved samme Korps, 84. * Kas- 
par Møller, Bombardér ved Kjøbh. borgerlige Artilleri, 85. 
* Poul Nielsen Halberg, Artillerist ved Kjøbh. borgerlige 
Artill., 86. Joh. Gottlieb Christian! ved det sjæll. ridende 
Jægerkorps, forhen borgerlig Artillerist, 87. * Peter Spang, 
Overkonstabel ved Kjøbh. borgerlige Artill., 88. * Frants 
Gedey, Artillerist ved samme Artill., 89. Peter Hansen 



23 

Kierum, 90. Ole Andersen Øverød, 91. * Peter Øverød, 
Gardere af Livgarden til Hest, 92. * Anders Christensen 
Overhornbæk, 93. * Morten Jensen Sønderørum, i Aaret 
1807 Ryttere ved det slesvigske Rytterregiment , 94. * 
Carl Kranse, Jæger ved norske Livregiments 2. Bataillons 
Jægerkomp., 95. * Joh. Anders , helbefaren Matros fra 
Taars, 96. * Hans Peter, anden Tømmermand af 5. Klasse 
Nr. 110, 97. Hans Ude, Underkanonér paa Christiansø, 98.* 
Poul Knudsen, Overkonstabel af Artillerikorpsets 1. Komp., 
99. * Peder Jeppesen, Konstabel af samme Komp., 100. * 
Ammund Bergersen, Overkonstabel af Artillerikorpsets 4. 
Komp., 101. * Christen Jonassen, Konstabel af 8. Komp., 
Artilleristerne 102. Hans Christensen af Artillerikorpsets 
l.Komp., 103. * Mels Jensen Paderup 1 ) af 4. Komp., 104. 
Peder Andersen af 5. Komp., 105. * Hans Jensen Kock 2 ) af 
9. Komp., 106. * Christopher Olsen, Furer af Artillerikorp- 
sets 1. Komp., 107. * Henrik Nikolajsen, Overkonstabel af 
Artillerikorpsets 5. Komp., 108. * Jens Pedersen Jennum, 
Konstabel af Artillerikorpsets 5. Komp., 109. * Matthias 
Zadoffsky, Artillerist af frederiksværkske Kommando, 110.* 
Hans Jørgensen af Ramsølille, 111. * Yilh. Pedersen af 
Broderup, 112. * Hans Jensen af Hestetag i Ørsted Sogn, 

113. * Niels Andersen af Assingløse i Danstrup Sogn, 

114. * Hans Nielsen af Søllerød, 115. Joh. Hansen af 
Kagstrup, 116. * Lars Jørgensen af Jersie, 117. * Hans 
Sørensen af Ramsølille, 118. Chr. Kjøbenhavner af Yeby, 
119. * Jens Mortensen afSnadeløv, samtlige af den danske 
Artilleribataillon, 120. * Peder Jensen 3 ), Artillerist, 121. * 
Niels Andersen, Underkanonérsmath af 3. Divisionskomp. 
Nr. 37, 122. * Mads Christensen Balleby 4 ), Artillerist, kom- 
manderet ved Kystkanonererne, 123. Markus Monrad, norsk 
Matros, 124. Lars Refsvindinge, Skarpskytte i 1807 ved 
det jydske Skarpskytterkorps, 125. * Henrik Maroldt, Kom- 
mandersergent af norske Livregiments 2. Bataillons Jæger- 
komp., 126. * Chr. Jørgensen, Underkonstabel af Artilleri- 
korpsets 4. Komp., 127. Chr. Rieper af Tersløsegaard, kgl. 
Forvalter paa Sorø Akademies Gods, 128. Jørgen Hansen 
af Rersø, Skipper og Selvejergaardmand. 



*) Udslettet 1814 som idømt Straf for en Forbrydelse, der medfører 
den offentlige Agtelses Fortabelse. Statstid. 1814 Nr. 22. 

2 ) Udslettet 1811 paa Grund af Tyveri. Statstid. 1811 Nr. 100. 

3 ) Udslettet 1812 paa Grund af Absentering. Statstid. 1812 Nr. 99. 

4 ) Udslettet 1811 paa Grund af Tyveri. Statstid. 1811 Nr. 100. 



24 

Efter at Ceremonien paa Bosenborg var endt , sam- 
lede Bidderne af Elefanten, Storkorsene, Kommandørerne 
og Bidderne af Danebrogsordenen saavelsom Danebrogs- 
mændene sig paa Kongens Palais paa Amalienborg, hvor 
Bidderne af Elefanten og Storkorsene af Danebrog i 
Ordensdragt spiste ved Kongens Taffel, der var paa 40 
Couverts, medens Kommandørerne, Bidderne og Dane- 
brogsmændene spiste ved fire Gaia Marskalstaffeler paa 
300 Couverts; Danebrogsmændenes Taffel præsideredes 
af Ordenernes Viceceremonim ester. Om Aftenen, da 
der var Cour og Apartement og derefter de kongelige 
Taffeler paa 180 Couverts, var hele Staden illumineret; 
adskillige saavel offentlige som private Bygninger, hvor- 
iblandt Generalpostamtets Gaard, asiatisk Kompagni, 
Vajsenhusets Gaard, Frimurerlogen, Bau's Gaard (Hotel 
d' Angleterre) m. fl., udmærkede sig ved skjønne Trans- 
parenter 1 ). 

Den næste Ordensfest skulde ifølge det aabne Brev 
af 28. Juni 1808 have været afholdt den 15. April paa 
Bosenborg, men hverken 1809 eller senere blev der 
paa denne Dag afholdt Ordenskapitul ; derimod blev der 
den 28. Juni 1809 atter afholdt et saadant paa Bosen- 
borg, idet man paa Grund af Afstanden fraveg Bestem- 
melsen i det aabne Brev, at Festen paa bemeldte Dag 
skulde afholdes i Frederiksborg Slotskirke, hvor Kapi- 
tulet aldrig er blevet holdt. 2 ) Ifølge Ceremoniellet, der 

*) Statstid. 1809 Nr. 10, 11. — Det var paatænkt kort efter Kon- 
gens Fødselsdag at gjore Landgang i Skaane over Isen, men 
denne Plan strandede paa Grund af det Omslag i Vejret, som 
allerede var indtraadt, før Processionen gik for sig. og som om 
Aftenen under Illuminationen gik over til Tøvejr. WerlaufF 
S. X, 35. 

2 ) Werlauff S. 37—38. 



25 

i det Væsentlige er det samme som ved den første og 

de senere afholdte Ordensfester, deltoge af Prindserne 

kun Christian Frederik og Ferdinand samt Frederik af 

Hessen i Højtideligheden, ved hvilken Følgende bleve 

udnævnte 1 ): 

Til Storkors af Danebrog: 

1. M. Pierre Guillaume Gratien, Gen. Lieutn., Øverst- 
kommanderende for det hollandske Armékorps. 

Til Kommandører af Danebrog: 

1. Carl Henrik Vilh. d'Anthing, Gen. Major i holl. 
Tjeneste, 2. Jean André Stedmann, Oberst, Chef for Gene- 
ralstaben i holl. Tjeneste, 3. David Esaias Bocle, Oberst, 
Chef for det holl. ridende Artill., 4. Joh. Martin Behr, 
Oberst, Chef for det 6. holl. Reg., 5. Louis Joseph Xavier 
Yeizier, Oberst, Chef for det 9. holl. Reg., 6. Albert Domi- 
nicus Trip, Oberst, Chef for det 2. holl. Kyrasser-Reg., 7. 
Jean Baptiste Gratien Vallet, Oberst, Adjoint af General- 
staben i holl. Tjeneste, 8. M. Ezechias Henrik Stricker, 
Gen. Lieutn., fhv. Kommandant paa Kronborg, 9. Carl Telle- 
qvist, R., Gen. Major, Chef for det 2. jydske Inf. Reg., 
kommanderende General i Nørrejylland, 10. Peter Anker, 
R.- 8 /il809, Kmhr., Generalvej intendant i Norge, S.K. 1812, 
11. Grev Magnus v. Dernath, Kmhr., Deputeret i Økonomi- 
og Kommercekoll. og i Feltkommissariatet i Kiel, S. K. 
1811, 12. M. Henrik Chr. Harboe, Gen. Major, Chef for 
det oplandske Dragon-Reg., S.K. 1812, 13. Peter Tobiesen, 
Gen. Major, Chef for det vesterlenske Inf. Regi, Komman- 
dant i Christiansand, 14. Markus Gjø Rosenkrantz, Kmhr., 
Aintm. over Smaalenenes Amt, Medlem af den midlertidige 
Regeringskommission for Norge, S. K. 1812, D. M. 1813, 
15. M. Joh. Burchard Munnich, Gen. Major, Chef for det 
oldenborgske Inf. Reg., S. K. 1812. 

Til Riddere af Danebrog: 

1. Jean Baptiste Michelin, Oberstlieutn. og Gen. Adjut. 
i holl. Tjeneste, 2. David Schindler, Kapt, Adjoint af Ge- 



a ) Statstid. 1809 Nr. 67, Statskal. Der synes ikke at være bleven 
holdt nogen Tale ved dette Kapitul. WerlaufF S. 39. 



26 



neralstaben i holl. Tjeneste, 3. Migeon, Kapt., Major og Ad- 
joint af Generalstaben i samme Tjeneste, 4. Carl Aug. Yilh. 
Driberg, Kmhr., Generalkrigskommissær for Sø- og Landeta- 
ten i Danmark, K. 1812, 5. Fr. Chr. Ang. Roepstorff, Kmhr., 
Overstntmester, 6. Peter Severin Fønss, Kmhr., Amtm. over 
Randers Amt, 7. M. Morten Hjorthøy, Kfrd., Borgermester, 
D. M. 1812, 8. Kaspar Yoigt, Etatsraad, Baron til Flotbæk, 
9. M. Georg Fr. Frelsen, Etatsraad, Deputeret i Gen. Told- 
kammeret, 10. Carl Ferdinand Suadicani, Etatsraad, Dr. 
med., Physikus i Slesvig, 11. M. Chr. Knudsen, Etatsraad, 
Deputeret i det danske Kancelli, 12. M. Hans Haagen, 
Etatsraad, 13. Peter Bech, Etatsraad, Yice-Borgermester, 
14. Hans Rostgaard Bruun, Oberst, Land- og Søkrigskom- 
missær i det 2. sjæll. Distrikt, 15. M. Peter Hansen, Biskop 
i Fyens Stift, Dr. theol., Prof., 16. Peter Outsen Boysen, 
Biskop i Lollands og Falsters Stift, 17. Didrik Carl Lo- 
rentz, Oberst, Kommandør for Landkadetkorpset, 18. Hans 
Chr. Snedorif, Kommandørkapt, Chef for Søkadetkorpset, 
D. M. 1812, 19. Peter Norden Sølling, Kommandørkapt. i 
Søetaten, 20. Johan Wolffgang Haffner, Generalkvarter- 
mesterlieutn., D. M. 1812, 21. M. Chr. Fr. Abercron, Oberst- 
lieutn., Bataillonskommandør i oldenborgske Inf. Reg., 22. 
Mathias Friis, Oberstlieutn. å la suite af Kavall., 23. An- 
dreas Gram Heide, Oberstlieutn. af Yejkorpset, 24. CarlFr. 
Fabritius Tengnagel, Kommandørkapt. af Søetaten, 25. Carl 
Fr. Seyfarth, Oberstlieutn., Bataillonskommandør i olden- 
borgske Inf. Reg., 26. Peter Jørgen Cloumann, Justitsraad, 
Foged i Øvre Tellemarkens Fogderi, 27. M. Nikolaj Lysholm, 
Agent, Stadshauptmand i Trondhjem, 28. M. Christopher 
Qvist, Agent i Aalborg, 29. M. Carl Chr. Holch, Kapt. i 
Søetaten, Konsul i Tunis, 30. Henrik Flindt, Premiermajor 
i Husar-Reg., 31. Fr. Yictor Moltke, Major, Kommandør for 
holstenske Inf. Reg. 3. Bat., 32. Carl Chr. Spath, Major i Husar- 
Reg., 33. Fr. Mourier, Major, Forstander for Artill. Kadetinsti- 
tutet, D. M. 1813, 34. Adam Mogens Wenzel Haffher, Over- 
kvartermester, D. M. 1812, 35. Chr. Fr. Glode du Plat, Over- 
kvartermester, Forstander ved det danske Militærinstitut, 
D.M. 1812, 36. PrindsFr.Yilh. Paul Leopold til Holsten-Beck, 
Overkvartermester , 37. Jakob Melsen, 38. M. Thomas 
Bagge, Agenter, Administratorer for det ankerske Fidei- 
kommis, 39. Joh. Pohlmann Widing, Major ved norden- 
fjeldske Inf. Reg., 40. Ejler Hammond, Amtsprovst for 
Kjøbh. Amt, 41. Peder Aug. Wedel, Amtsprovst for Svend- 



27 



borg Amt, Dr. phil., 42. Jens (rettere Jeppe) Smith 1 ), Prof., 
Lic. med., 43. M. Werner Hans Fr. Abrahamson, Kapt. af 
Artill. , 44. Henning Castberg Lohmann , Kapt. i bergen- 
husiske Inf. Reg., 45. Carl Fr. Vilh. Wilcken, Kapt, Chef 
for Jægerkomp. i oldenborgske Inf. Reg. 2. Bat., 46. Hans 
Rudolf Juel, Ritmester, Chef for fyenske ridende Jægerkorps, 

47. Chr. Fr. Langeland, Kapt. i 2. jydske Inf. Reg. 3. Bat., 

48. Joh. Detlev v. Qvalen, Kapt., Chef for Jægerkomp. af 
holstenske Lif. Reg. 3. Bat., 49. Vilh. Jiirgensen, Kapt., Chef 
for det leierdalske lette Inf. Komp. af bergenhusiske Inf. 
Reg., 50. Helle Fr. Grønvold, Kapt. i nordenfjeldske Inf. 
Reg., 51. Niels Schiøtt, Kapt. af Artill.-Korpsets norske 
Brigade, 52. Kaspar Fr. Munthe Bruun-), 53. Hartvig Kaas 
Munthe, Kapitajner i bergenhusiske Inf. Reg., 54. Fr. Lø- 
venørn Bardenfleth, Divisions-Kvartermester, 55. M. Carl 
Fr. Engelbrecht Køppen, Kapt. i nordenfjeldske Skiløber- 
bataillon, 56. Joh. Arnt Hals, Kapt. i søndenfjeldske Inf. 
Reg., 57. Joh. Eberhard Fr. Gartner, Stabskapt. i slesvigske 
Jægerkorps, 58. Carl Adolf Dahl, Kancelliraad, Byfoged i 
Frederikshald, Sorenskriver over Ide og Marker, 59. Otto 
Fr. Rasch, D. M. 1813, 60. Yilh. Møller, 61. Peder Man- 
drup Tuxen, 62. Andreas Chr. de Cederfeld, Prlieutenanter 
i Søetaten, 63. Joh. Carl Fr. Keil, Regimen tskirurg ved 
oldenb. Inf. Reg., 64. Joachim Fr. Schultz, Prlieutn. i søn- 
denfjeldske Inf. Reg., 65. Thomas Iversen Koed, Prlieutn. 
å la suite i fyenske Inf. Reg. 3. Bat., 66. Peder Myhre, 
67. Svend Kornelius Bruun, Prlieutenanter i søndenfjeldske 
Inf. Reg., 68. Baron Ludv. Carl Christoph Lilliencron, 
Prlieutn. i holstenske Skarpsky tterkorpses 1. Bat., 69. Aug. 
Fr. Krohn, Prlieutn., Adjutant ved oldenb. Inf. Reg., 70. 
Peter Konrad Ludv. Muck, Prlieutn. i oldenb. Inf. Reg., 7 1 . 
Lars Torgersen Bierkebek, Prlieutn. i den norske lette Inf. 
Bat., 72. Bertel Melsen Werness, D. M. 28 /i 1809, Prlieutn. 
i den danske Artill. Bat., 73. Chr. Yilh. Seip, Prlieutn. i 
nordenfjeldske Inf. Reg., 74. Kaspar Johannes Bentzon, 
Prlieutn. ved Jægerkomp. i 1. jydske Inf. Reg. 2. Bat., 75. 
Woldemar Fremming Beichmann 3 ), Prlieutn. i sjæll. Skarp- 
sky tterkorpses 1. Bat., 76. Jens Hoffmann, Prlieutn. i Husar- 



J ) Født 1759, død 1821. Hans Autobiografi, forfattet 1812, er ud- 
given 1823 af Chr. Smith. 

2 ) Personalhist. Tidsskr. III. S. 360 Stamtavle I. 

3 ) Personalhist. Tidsskr. III. S. 384—385. 



28 

Eeg., 77. Henrik Gerner '), Prlieutn. å la suite ved norske Jæ- 
gerkorps, 78. Chr. Carl Gabel Sulir, Prlieutn. i 2. jydske Inf. 
Eeg. Jægerkomp., 79. Georg Fog, D. M. 1812, 80. Peter Ur- 
ban Bruun, 81. Tøger Emil Eosenørn, 82. Aug.Didrik Schultz, 
Seklieutenanter i Søetaten, 83. Just Fr. Eahsted, 84. Johan- 
nes Ewald, Seklieutenanter i Husar-Eeg., 85. Hans Peter 
Gustav Beck, Seklieutn. i Artill.-Korpset, 86. Andreas Carl 
Beck, Seklieutn. i Husar-Eeg., 87. Johannes Wilstrup, 
Seklieutn. i den danske Artill.-Bat., 88. M. Joh. Fr. Eosen- 
dalil, 89. M. Fr. Gottlieb Hiibbinett, 90. Carl Moltke, 
Seklieutenanter ved holstenske Inf. Eeg. 3. Bat., 91. Eas- 
mus Eosing Bull-), Seklieutn. i nordenfjeldske Inf. Eeg., 92. 
Chr. Claus Gill, 93. Guttorm Eustad, Seklieutenanter i 
norske Jægerkorps, 94. Mathias Bodum, Seklieutn. i søn- 
denfjeldske Inf. Eeg., 95. Mathias Seip junior, Seklieutn. 
i nordenfjeldske Inf. Eeg., 96. Erik Møller, Seklieutn. i 
tellemarkskelnf.Eeg., 97. Johannes Nikolaj Klocker, Seklieutn. 
i norske Jægerkorps, 98. Fr. Chr. Schouboe, Sekretær og 
Institutforstander, 99. N. P. Warendorff, Maanedslieutn. i 
Søetaten, 100. Kornelius Thomas Eønnau, Provst og Sogne- 
præst til Opdal i Trondhjems Stift, 101. Chr. Nielsen Kra- 
rup, Sognepræst til Vivild og Vejlby i Aarhus Stift, ln2. 
Chr. Eister, Foged i Ørkedals og Guldals Fogderi, 103. 
Peder Heuch, Kjøbmand i Kragerø, 104. Jakob Aal, Ejer 
af Næs Jernværk, 105. M. Niels Anker 3 ), Grosserer i 
Frederikshald, 106. M. Niels de Bang, Proprietær til Spar- 
resholm i Sjælland, 107. Lars Eejnertsen, D. M., Bode- 
anfører ved Kystværnet paa Lister i Christiansands Stift, 
108. Kaspar Wolf sen, Kaperfører fra Kjøbh. 

Til Danebrogsmænd : 

1. Markus Fr. Voigt, Slotsforvalter ved Frederiksberg 
Slot, 2. Fr. Luclv. Holbøll, Gartner i den botaniske Have, 
3. Peter Lindegaard 4 ), Gartner ved Bosenborg, 4. JohanPeter 
Colding 5 ), Studiosus philosophiæ og Aérostatiker, 5. Dirk 
Corneliussen, konst. Schout i store Magleby paa Amager, 



r ) Leth og- Wad. Dimitt. fra Herlufsholm Nr. 653. 

2 ) Udslettet 1814, »da han har gjort sig uværdig; til at bære Hs. 

Majestæts Orden«; Statstid. 1814 Nr. 101. 
3 ; Personalhist. Tidsskr. III. S. 382—383. 

4 ) II. S. 68 Anm. 1. 

5 ) II. S. 140 ff., Erslews Forf. Lexikon. Om hans Ballonforsøg 
i Frederik den Sjettes Tid findes nærmere Oplysninger i det 
Følgende. 



29 



6. Lars Larsen, Skibsbygmester, R. 1812, 7. Marstrand, 
Mekanikus, 8. Joh. Ludv. Mansa 1 ), Slotsforvalter og Gartner 
ved Fredensborg Slot, 9. Hans Barlien, Mekanikus og Uhr- 
mager i Trondhjem, 10. Jens Mogensen Linde, Farver i 
Skanderborg, 11. Dirk Albert Ribers, Bager i Dragør, 12. 
Chr. Albrecht Jørgensen, Maanedslieutn. i Søetaten, 13. Søren 
Ploug, Kjøbmand og Anfører for Borgerbevæbningen i Faa- 
borg, 14. Chr. Wilken Kyhl, Rustmester ved Artill.-Korpset, 
R. 1812, 15. Lorenz Lorenzen, Distriktskirurg paa Samsø, 
16. Chr. Møller, Magasinforstander i Itzehoe, R. 1811, 17. 
Albrecht, Kommunitetsforvalter i Roskilde, 18. Peter Rif- 
felsen, Mekanikus, 19. Fr. Saust, Skovrider og Befalings- 
mand for Kystmilitsen paa Jægerspris Gods, 20. Hans Peter 
Severin Sørensen, fhv. Livjæger i Livjægerkorpset, 21. 
Peter Fr. Schmidt, ved Forstinstitutet, forhen ved Guide- 
korpset, 22. Bernt Tønsberg, 23. Ugland, Kaperførere fra 
Arendal, 24. Mathias Otterbeck, Skipper fra Tønsberg, 25. 
Abraham Skalle, Skipper . paa en armeret Slup fra Lille- 
sand i Norge, 26. Mikkel Børre, Skipper fra Randers, 27. 
Johannes Fasting, Hof-Trompet- og Yaldhornmager, 28. Peter 
Birch, Undergraver ved Garnisonskirken i Kjøbenhavn, 29. 
Peter Konig, Korporal af norske Livregiment, 30. Ulrich, 
Underoff. af 1. jydske Inf. Reg., kommanderet paa Egholm 
ved Aggersø, 31. Villads Poulsen Elsø, Korporal ved 
Jægerkomp. i 2. jydske Inf. Reg. 3. Bat., 32. Peder Svend- 
sen Thorup, Underbefalingsmand ved Kystmilitsen i Thisted 
Amt, 33. Christen Andersen, Konstabel ved den danske 
Artill.-Brigades 1. Komp., 34. David Simonsen, Konstabel 
ved den danske Artill. Brigades 5. Komp., 35. Christopher 
Madsen Stabek, 36. Jeppe Pedersen Tverstedt, Musketerer 
af 3. jydske Inf. Reg. 3. Bat, 37. Erik Andersen, norsk 
Matros af Frederikshalds Distrikt, 38. Mels Andersen Gøns- 
berg, norsk Sømand, 39. Tyrken Andersen fra Øster Risør, 
40. Henrik Eliotsen fra Christiansand, norske Søfolk, 41. 
Torkild Terreldsen, Tømmermand paa Kaperfører Tønsbergs 
Kaperslup fra Arendal, 42. Ammund Abrahamsen, Rode- 
anfører ved Kystværnet paa Lister i Christiansands Stift, 
43. Peter Chr. Melsen, Kystværn sammesteds, 44. Anders 
Larsen Breed, Jæger af Kongens Reg. 4. Bat. Jægerkomp., 

45. Ørbeck, Underjæger af det sjæll. Jægerkorpses 1. Komp., 

46. Mels Madsen Elsborg, Garder ved 1. Komp. af Liv- 



J ) Død 1820, 80 Aar gammel. Statstid. 1820 Nr. 33. 



30 

garden til Fods, 47. Chr. Fr. Hausler *), Kommandersergent 
af danske Livregiments Jægerkomp. i 2. Bat., 48. Asmus 
Schiitt, 49. Hinrik Harm, 50. Peter Wilse, 51. Claus Rohr, 
52. Claus Horst, 53. Jiirgen Duncker, 54. Peter Wilckens, 
55. Hans Hauschild, 56. Claus Dancker, 57. Aug. Sellmer, 
Jægre af holstenske Inf. Peg. 3. Bat. Jægerkomp., 58. Fr. 
Scharpp, Halvmaaneblæser af samme Jægerkomp., 59. Loop, 
Kommandersergent, 60. Peter Ruscli, Sergent, begge af 
bemeldte Bat., 61. Brachstedt, Korporal, 62. Ahrentz, 
Underoff., begge af bemeldte Bat. 2. Komp., 63. Freese, 
64. Marx Behrens, 65. Yoss, 66. Doose, 67. Mordhorst, 
68. Blocker, Underofficerer af bemeldte Bat., 69. Aug. 
Schmidt, Musketer af samme Bat. 2. Komp., 70. Peder Chr. 
Dahl Scholberg, Vicekorporal af oldenborgske Inf. Reg. 1. 
Komp., 71. Jochim Heinrich Christopher Briigmann, Vice- 
vagtmester af Husar-Reg. 2. Eskadron, 72. Claus Studt-) fra 
Amtet Trittau, 73. Detlef Fr.' Gamm fra Nettelsee, 74. 
Andres Paulsen af Amtet Tønder, Husarer af 2. Eska- 
dron, 75. Carl Chr. Croytz, Yice vagtmester af Husar-Reg. 
6. Eskadron, 76. Poul Mkolaj Ewers, 77. Joh. Nikolaus Fr. 
Kreuz, 78. Willi. Lein, 79. Klaus Blocker, 80. Kaspar Lo- 
rens, 81. Jasper Crohn, Husarer af 6. Eskadron, 82. Sigis- 
mund Olsen, 83. Enger, 84. Jullie, Underjægre af norske 
Jægerkorpses Livkomp., 85. Torgersen, 86. Bye, 87. Welta, 
Jægre af bemeldte Korpses 2. Komp., 88. Dahl, Furer af 
bemeldte Korpses 3. Komp., 89. David Løchen, Underjæger 
af samme Komp. ? 90. Ole Berg, Halvmaaneblæser af Korp- 
sets 4. Komp., 91. Heggum, Yaabenmester ved norske Jæ- 
gerkorps, 92. Ole Hansen, Grenader, 93. Enger, Korporal, 
94. Halvor Erichsen, Halvmaaneblæser, 95. Johannes Pe- 
tersen, 96. Hans Olsen Ask, Skarpskytter, samtlige af nor- 
denfjeldske Inf. Reg., 97. Sandem, Korporal af Regimentets 
7.Musketerkomp., 98. Sørum, Korporal af samme Reg. 3.Gre- 
naderdivision, 99. Erik Larsen, 100. Ole Klenietsen, 101. 



*) Han havde i 1807 mistet sin venstre Arm i et Udfald mod 
Englænderne ; efter 28 Aars Tjeneste som Underofficer blev han 
1810 udnævnt til Branddirektør i Ribe Amt, fra hvilket Embede 
han paa Grund af Svagelighed blev entlediget 1821 med en 
aarlig Pension af 500 Rdlr. Landbygningernes Brandforsikkrings 
Forestillingsprotokol. 

2 ) Udslettet 1810 som idømt ved Krigsret en Straf, som medfører 
Ærens og den offentlige Agtelses Fortabelse. Statstid. 1810 
Nr. 62. 



31 



Clir. Hansen, 102. Jens Christiansen, 103. Jakob Gulbrand- 
sen, 104. Peder Hansen, Grenaderer, 105. Fr. Løchen, 106. 
Ammuncl Pedersen, 107. Ole Bierge, Musketerer, 108. Jo- 
hannes Pedersen, 109. Anders Dietrichsen, Grenaderer, alle 
af samme Reg., 110. Anders Ølmen, 111. Johannes Kor- 
stad, 112. Peder Iversen, Grenaderer, 113. Lars Svendsen 
Jam, 1 14. Zacharias Svendsen Boe, Musketerer, samtlige af 
bergenhusiske Inf. Reg., 115. Thore Thoresen, Korporal af 
den norske lette Inf. Bat. solørske Komp., 116. Peder Han- 
sen, let Infanterist af samme Bat. oudalske Komp., 117. 
Daniel Pedersen, Korporal af bemeldte Bat, 118. Erik Lien, 
Korporal af den norske lette Inf. Bat. eidsvoldske Komp., 
119. Ole Eriksen, Musketer af oplandske Inf. Reg. læs- 
søeske Komp., 120. Joen Pedersen, Musketer af samme 
Reg. leuthenske Komp., 121. Tosten Rasmussen, Musketer 
af samme Reg. vaageske Komp., 122. Ole Olsen Lunke, 
123. Erik Rougnæs, Grenaderer af 2. trondhjemske Gre- 
nader-Bat. 4. Division, 124. I. Houge, Korporal af sønden- 
fjeldske Inf. Reg., 125. Tosten Eriksen, Sektionsanfører 
ved Kystværnet paa Jedderen i Stavanger Amt, 126. Chri- 
sten Pedersen Boldsen fra Randers, Styrmand paa Koffardi- 
galeasen Helene Charlotte, 127. Carl Kempf, Sergent af 
det oldenb. Inf. Reg. 2. Bat. 5. Komp., 128. Gregorius 
Hollas, Underoff. af samme Reg. 7. Komp., 129. Carl 
Fr. Misbach, Underoff. af samme Reg. 2. Bat. Jægerkomp., 
130. Amund Oswaldt , Underoff. af samme Reg. 2. Bat. 
Jægerkomp., 131. Asmus Meyer, Musketer af samme Reg. 
2. Bat. 5. Komp., 132. Henrik Loose, Musketer af samme 
Reg. 6. Komp., 133. Michel Giilck, Musketer af samme 
Reg. 7. Komp., 134. Peter Petersen, Underkanoner smath 
af 3. Division 1. Artill.-Komp. Nr. 58 af Artilleriskolen, 
135. Albert Alexi, Jæger af norske Livregiments Jægerkomp. 

Efter at Orden shøj tideligheden paa Rosenborg Slot, 
hvilken var begunstiget af det skjønneste Vejr, var til 
Ende, vare samtlige Riddere af Elefanten og Storkorsene 
af Danebrog i Ordensdragt tilsagte at spise paa Amalien- 
borg ved Kongens Middagstaffel, som var paa 34 Cou- 
verts; Kommandørerne og Ridderne af Danebrog spiste 
ved tre Gaia Marskalstaffeler paa 200 Couverts og 
Danebrogsmændene ved et Taffel paa omtrent 100 Cou- 



32 



Terts. Anretningen var meget smagfuld og glimrende. 
Yed det kongelige Taffel serveredes paa Flora Danica 
Servicet, og paa Taffelet stode ni kostbare Sølvterriner, 
der kun brugtes ved højtidelige Lejligheder. Skuespiller, 
Danebrogsmancl Knudsen afsang ved Taffelet, efter at 
han iforvejen havde udbedt sig Tilladelse dertil, følgende 
af ham selv forfattede Sang: 

Et Bæger for Fredrik, vor Fader, vor Yen! 

Erkjendtlige Hjerter ham signe! 

Kom, sværger enstemmigt, I Dannemarks Mænd, 

I Dyd og i Daad ham at ligne! 

Kun Fædrelandskærlighed hjemler os Krav 

Til Hæderens Tegn, som hans Naade os gav! 

Du være os helligt, o elskede Pant! 

Kun Borgersind kan Dig fortjene; 

Hver Mand, som hint herlige Yidnesbyrd vandt, 

Med Brødre sig tro vil forene 

Og love at virke af inderste Sjæl 

For Frederiks Hæder og Dannemarks Yel! 1 ) 

Yed Ordensfesten paa Kosenborg den 28. Januar 
1810, i hvilken Prind s Frederik af Hessen, Heitugen af 
Augustenborg samt Prindserne Christian Frederik og 
Ferdinand deltoge, bleve Følgende udnævnte:-) 

Til Riddere af Elefanten : 

1. Henrik Levetzau, Gehkfrd., S. K, 2. M. Chr. Fr. 
Numsen, Gehkfrd., Direktør ved Øresunds Toldkammer, S. K. 

Til Kommandører af Danebrog: 
1. * Grev Otto Joachim Moltke, Direktør i Rente- 



*) Statstid. 1809 Nr. 68, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1809 Nr. 76, 
Werlauff S. 37—38, 39. 

2 ) Statstid. 1810 Nr. 9, 10, Statskal., Ceremoniellet; i dette og de 
følgende Ceremonieller ere Bestemmelserne om Storkommandører 
udeladte. — De med * Betegnede mødte personlig og modtoge 
Ordens- og Hæderstegnene af Kongens egen Haand; den samme 
Bemærkning gjælder med Hensyn til Ordensfesterne i de føl- 
gende Aar. 



33 

kammeret, Kmh., D. M. 1812, 2. Konrad Daniel Blucher, 
Overpræsident i Altona, Kmh., D. M. 1812. 

Til Riddere af Danebrog: 

1. * Baron Adam Christopher Knnth til Lilliendal, 
Kmh., Kystmilitsoverbefalingsmand , 2. Carl Ludv. Gustav 
Warnstedt, Kmh., Hofjægermester i det 2. holstenske Forst- 
distrikt, 3. Grev Carl Emil Moltke, Kmh., overordentlig 
Gesandt hos Kongen af Holland, K. 1813, 4. Aug. Nikolaj 
Carl Kardorff, Gen. Major, Chef for Livregimentet Byttere, 
K. 1812, 5. * Baron Hans Holsten, Kmh., Kapt. i Søetaten, 
D. M. 1812, 6. M. Gustav Adolf A'arendorff, Gen. Major, 
Chef for det slesvigske Inf. Reg., K. 1812, 7. Chr. Sigfred 
Bassewitz, Gen. Major, Chef for det sjæll. Rytter-Reg., 8. * 
Ancher Yilh. Fr. Bornemann, Generalauditør for Danmark og 
Hertugdømmerne, Deputeret i Gen. Kommiss. Koll., 9. M. 
Gotfred Petersen, Kfrd., Vicekantsler i den slesvigske Over- 
ret, K. 1811, 10. Fr. Julius Bech, Biskop over Aggershus 
Stift, Dr. theol., D. M. 1812, 11. * Carl Wigand Falbe, 
Kfrd., Justitiarius i Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten, 

12. M. Knud Holtermann, Kfrd., Højesteretsassessor, K. 1813, 

13. * Peter Feddersen, Etatsraad, Højesteretsassessor, 14. 
M. * Chr. Jansen, Etatsraad, Deputeret i det slesv.-holst. 
Kancelli, 15. * Joh. Fr. Yilh. Schlegel, Etatsraad, Dr. og 
Prof. juris, 16. M. * Jøns Mathias Ljungberg, Etatsraad. 
Deputeret i Gen. Land- Økon. og Komm. Koll., 17. * An- 
dreas Bjørn Rothe, Etatsraad, Deputeret i det slesv.-holst. 
Kancelli, 18. * David Monrad, Etatsraad, Postdirektør, 19. 
Chr. Hein, Gen. Krigskommissær i det slesv. Distrikt, 20. 
Henrik Fr. Roepstorff, Gen. Krigskommissær i det holsten- 
ske Distrikt, 21. * Carl Grove, Gen. Krigskommissær, De- 
puteret i Admiralitets- og Kommiss. Koll., 22. Joh. Daniel 
Lavætz, Etatsraad i Altona, 23. Kaspar Sigfred Gæhler, 
Etatsraad, Borgermester i Altona, 24. M. Joh. Nordal Brun, 
Biskop over Bergens Stift, K. 1812, D. M. 1813, 25. Jens 
Bloch, Biskop over Viborg Stift, Dr. theol., 26. Andreas 
Birch, Biskop over Aarhus Stift, Dr. og Prof. theol., 27. 
Mathias Bonsach Krogh, Biskop i Nordlandene og Finmar- 
kens Amter, 28. * Hans Nikolaj Arktander, Amtm. over 
Frederiksborg Amt, 29. Rasmus Jansen, Biskop over Aal- 
borg Stift, 30. Hilmar Meincke Krogh, Amtm. i Finmarken, 

31. Fr. Chr. Risbrich, Kommandør i Søetaten, D. M. 1813, 

32. Didrik Hegermann, Oberstlieutn., Kommandør for det 
norske Landkadetkorps, 33. Hans Krabbe, Kammerjunker, 

3 



34 



Legationssekretær ved det danske Gesandtskab i St. Peters- 
borg, 34. Emanuel Rasmus Grove, Generalkonsul, Medlem 
af den kgl. afrikanske Konsulatdirektion, 35. * Christen 
Henriksen Pram, Justitsraad, Kommitteret i Gen. Land- 
Økon. og Komm. Koll., 36. M. * Markus Jonas Ludv. Mel- 
sen, Justitsraad, Politimester i Kjøbh. Amt, 37. M. * Peter 
Chr. Bagger, Justitsraad, Justitiarius i Kjøbh. Politiret, 38. 
M. * Fr. Efraim Almer, Justitsraad, Postforvalter, 39. Gott- 
lieb Fr. Ernst Schønborn, Legationsraad , 40. Anton Joh. 
Decker, Justitsraad, Borgermester i Oldesloe, 41. Klaus 
Henrik Christensen, Major, Digeinspektør i søndre Marsk- 
distrikt, 42. Hans Mossin, Kapt. i Søetaten, 43. * Klaus 
Frees Hornemann, Prof. og Dr. theol., 44. Bertel Thorvald- 
sen, Prof. i Billedhuggerkunsten, 45. Bertel Brun, Kancel- 
liraad, fhv. Raadmand i Fredericia, 46. * Hans Jessen, Kam- 
merraad, Oldermand for Rodemestrene, Overformynder og 
deputeret Borger i Kjøbh., 47. Joh. Georg Fock, Konsisto- 
rialraad, Sognepræst til Mkolaj Kirke i Kiel, 48. M. Chr. 
Aug. Yalentiner, Konsistorialraad, Kirkeprovst i Grevskabet 
Rantzau, 49. Georg Fr. Krogh, Divisionsadj utant ved Gen. 
Adjutantstaben, 50. Ole Christopher Brock 1 ), Kapt., Kom- 
mandant paa Vardøhus, 51. Søren Adolf Bille, 52. Grev 
Fr. Christopher Just Gerhard Trampe, Kaptlieutenanter i 
Søetaten, 53. Mkolaj Fr. Lihme, Kapt. i nordenfjeldske 
Inf. Reg., 54. Frants Martin Dodt, 55. Ole Christopher 
Budde, 56. William Halling, Kaptlieutenanter i Søetaten, 
57. * Anders Sandø Ørsted, Assessor i Lands- Over- samt 
Hof- og Stadsretten, D. M. 1813, 58. Ingersløw, Overkrigs- 
kommissær, Ejer af Silkeborg og Rugaard Godser, 59. * 
Knud Lyne Rahbek, Prof., Theaterdirektør , 60. Fr. Chr. 
Arentz, Prof., Rektor i Bergen, 61. * Jakob Saxtorf, Prof., 
første Lærer ved Skolelærerseminariet i Joenstrup, 62. Lo- 
rents Hansen, Prof., Rektor i Ribe, 63. Klaus Hartvig 
Henne, Prlieutn. i Søetaten, 64. Abraham Yaleur, Prlieutn., 
Vicekommandant paa Frederiksværns Citadel, 65. Mkolaj 
Henrik Tuxen, Prlieutn. i Søetaten, 66. Rasmus Langeland, 
Krigsraad, Proviantforvalter ved Søetaten, 67. Martinus 
Chr. Klaumann, 68. Jørgen Martinus Ring Fønss, Seklieute- 
nanter i Søetaten, 6y. Frants Henrik Meidell, Prlieutn. i 
det bergenhusiske Inf. Reg., 70. * Andreas Anton Fr. Schu- 
macher, Prlieutn. i Ingeniørkorpset, Adjoint af General- 



l ) Kichter, Jur. Stat 1881. 



35 



adjutantstaben, 71. Gabriel Lorentzen, Prlieutn. af 2. jydske 
Inf. Keg. 3. Bat., 72. Chr. Nikolaj Gyldenfeldt, Seklieutn. 
i Artillerikorpset, 73. Kichard Flor, Kapt. ved det frivillige 
røraasiske Bjergjægerkorps, 74. * Hans Henrik Pløtz, D. M. 
28 /i 1809, Mekanikus, 75. Otto Lemvigh 1 ), Birkedommer 
paa Kronborg Distrikt, 76. Johannes Henrik Aas, Soren- 
skriver i Senjen og Tromsøen under Finmarkens Amt, 77. 
Jakob Timlin Thams, Foged sammesteds, 78. * Hans Bast- 
holm, Sognepræst til St. Peters Menighed i Slagelse, 79. 
Niels Normann, Sognepræst til Tranø og Dyrø Præstegjeld 
i Senjens Provsti, 80. Peter Holm Borch, Sognepræst for 
Ude- og Oppesundby Menigheder i Sjælland. 81. Nikolaus 
Funcke, Kompastor i Altona, 82. Joh. W. Manhardt, Ejer 
af Godset Hanerau ved Eendsborg, 83. Peter Jansen Lem- 
vigh, D. M., Divisionsanfører ved Kystværnet paa Hitterø 
i Norge, 84. * Joh. Fr. Clemens, Kobberstikker, Medlem af 
Kunstakademiet, 85. M. * Jørgen Bech, Grosserer, deputeret 
Borger i Kjøbh., 86. M. * Jens Jensen Berg, Grosserer i 
Kjøbh., 87. * Samuel Hechsher-), Stadsmægler i Kjøbh. 

Til Danebrogsmænd : 

1. Georg Fr. Wriedt, 2. Henrik Peter Johansen, 3. 
Boy Volkerts, Maanedslieutenanter, 4. Peter Henrik Barclay, 
Byskriver i Rønne, 5. Næss, Lensmand i Melhus i Trond- 
hjems Stift, 6. Haraldsen, Lensmand paa Røraas i samme 
Stift, 7. * Peder Krag, Lodsoldermand i Helsingør, 8. Fr. 
Møller, Lodsoldermand, Kjøbmand og Skibsbygger i Chri- 
stiania, 9. Duus, Lieutn., Lodsoldermand i Hals, 10. * Søren 
Henrik Thorsen, Inspektør paa Bodenhoffs Plads, 11. * 
Bertel Kaastrup, Oldermand for Brændevinsbrænderlavet i 
Kjøbh., 12. * Jens Mathiesen Top, Tegner ved Søkortarkivet, 
13. Olaus N.Hald, Handelsassistent paa Hammerfest i Fin- 
marken, 14. Anders M. Buch, Underanfører ved Kystværnet 
paa Hammerfest i Finmarken, 15. Andreas Langballe, 16. 
Søren Jespersen, Beltpostførere, 17. * Chr. Fr. Juncker, 
Oldermand for Dugmagerlavet i Kjøbh., 18. * Fr. Groening, 



*) Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm Nr. 580. 

2 ) Født 29 / 7 1772 af jødisk Slægt, men gik senere over til Chri- 
stendommen, blev Stadsmægler 1797, død 10 / 2 1843. Meddelt af 
Hr. Cand. polit. C. Martensen, hvis Hustru er en Sønnedatter af 
Hecksher, og som har foræret Rosenborg et lithograferet Portræt 
af ham. 



36 



Straahattefabrikant i Kjøbh., 19. Peter Høiberg Schiellerup, 
Kattuntrykker i Aalborg, 20. Benner, Degn i Faarevejle i 
Holbæk Amt, 21. Mathias Andersen Ditzel, Kirkesanger 
og Skolelærer i Rønneklint, Jungshoved Sogn, i Præstø Amt, 

22. * Joh. Petersen, Kirkesanger og Skolelærer i Hørsholm, 

23. Henning Dieckmann, Skolelærer i Neuenkogshafen i 
Sønder Ditmarsken, 24. * Buchmann, Kunstdrejer i Kjøbh., 
fhv. kgl. Taffeldækker, 25. Lange, Mekanikus og Snedker 
i Slesvig, 26. Jiirgensen, Mekanikus i Slesvig, 27. Jesper 
Jespersen, Beltpoststyrmand, 28. Jens Thomsen, Skipper af 
Staværn, Fører af det kgl. Korntransportfartøj Nr. 63, 29. 
Ole Andreas Hermansen, Fører af Kaperen »Prøven« af Chri- 
stiansand, 30. Thomas Sclrwensen, Skipper, Fører af Jagten 
»De to Brødre« fra Flensborg, 31. Christen Christensen Feld, 
Sognefoged i Madum By og Sogn, Ringkjøbing Amt, 32. 
Jens Juul, Sognefoged i Stier By, Aarhus Amt, 33. * A. 
W. Haack, Bud og Fyrbøder i Lands- Over- samt Hof- og 
Stadsretten, 34. * Schansgaard, Portner ved samme Ret, 
35. * Mels Pedersen, Mastemagermester ved Holmen, 36. 
* Chr. Larsen Ingmann, Drejermester ved Holmen, 37. * 
Jens Andersen Hammer, Anker- og Grovsmedemester ved 
Holmen, 38. Anders Dam Egholm, Skipper paa Postjagten 
i store Belt, 39. Joh. Clir. Schultz, Skipper fra Bergen, 40. 
Mogens Thoresen, Skipper fra Christiania, 41. Bakken, 42. 
Rones, Vagtmestre af henholdsvis 2. og 3. Eskadron trond- 
hjemske Dragoner, 43. Henrik Muck, Kommandersergent ved 
det oldenborgske Inf. Reg. 3. Komp., 44. Forsan, 45. 
Toldahl, Korporaler af 3. trondhjemske Inf. Division, 46. 
Melhus, Korporal af 5. trondhj. Inf. Division, 47. Even Jo- 
hannesen, Underoff. ved Roflotillen i Frederik sværn, 48. 
Tietgens, Yicekorporal af Dronningens Livregiments 8. Komp., 
49. Anders Peter Olsen, Underkanonersmath af 4. Division, 
1. Artill. Komp. Nr. 3 af Kjøbh., 50. Svend Beckstrøm, 
Kvartermester af slesvigske Distrikt, Aabenraa, 51. Peter 
Mathiesen Smith, Lods fra Dragør , var kommanderet 
med Orlogsskibet »Prinds Christian Frederik« i Slaget, 
52. Halvor Bremseth, 53. Yillum Høgnæs, Dragoner af 4. 
Eskadron trondhjemske Dragoner, 54. Jens Paulsen Jennum, 
Artillerist af 22. Artill. Komp., 55. Frants Pedersen Gjerlev, 
Underkonstabel af samme Komp., 56. Anfind Andersen 
Auran, 57. Haagen Oxvold, Musketerer af 2. trondhjemske 
Inf. Division, 58. Joen Lykken, 59. Hans Tlnonstad, Mu- 
sketerer af 5. trondhjemske Inf. Division, 60" Konrad Jep- 



37 

pesen, 1 ) Musketer af Kongens Reg. 4. Bat. 3. Komp., 61. * 
Peder Holmgren, Musketer af Kjøbh. Inf. Reg. 9. Komp., 
62. Jens Christensen Degn, Bonde i Overjonstrup, Saltum 
Sogn, Hjørring Amt, 63. Peder Pedersen, Gaardmand af 
Mørup By, Tølløse Sogn, Holbæk Amt, 64. Niels Nielsen 
Uldal, Bonde af Vandsø Sogn, Lister Amt, 65. Ansten Poul- 
sen, Bonde paa Gaarden Østre Doblug, Yangs Præstegjeld 
i Hedemarken, 66. Anders Jochumsen Schiøtt, Gaardmand 
i Nustrup i Ribe Stift, 67. Ole Andersen, Gaardmand af 
Ramløse By, Frederiksborg Amt. 

Ved denne Ordensfest holdt den berømte Sag- 
fører, Etatsraad og Kammeradvokat Johan Martin Schøn- 
heyder følgende 

Lovtale over Christian den Femte: 2 ) 

Stormægtigste, allernaadigste Arveherre og Konge! 

Naar store Mænd, hvilke Forsynets Velgjerning skj en- 
ker Nationerne, ved Brugen af deres herlige Talenter, ved 
ædel og kraftfuld Daad, ikke blodt stifte Samtidiges Lyk- 
salighed, men endog, med sikker Haand, nedlægge en Sæd, 
der for Efterslægten skal fremspire, og bære hundredefold 
Frugter; da kunne vi ikke, uden med ærbødig Beundring, 
skue disse Ædle, og frydes over deres Daad. Gjennem- 
vandre vi med Historiens Fakkel cle henfarne Tider, da 
skrækkes vi ved Tiberier og Neroner, væmmes ved Sar- 
danapaler; men, hvor oplives ikke vort Øie ved at møde 
Titer og Antoniner? Som Vandringsmanden, der gjennem 
den sandige Ørk, eller igjennem en skrækkende Kjede af 
nøgne Klipper, omsider opdager den frugtbare Dal, der 
qvæger hans trættede Syn, rejser det synkende Mod; saa- 
ledes qvæges vi, og glædes. I! det menneskelige Kjøns 
Prydelse! at beskue Eder paa Eders lysende Bane, hvor 
I have bortdrevet Voldsmanden fra Grændserne, vaaget 
over Eders Lands Ære og Fred, kuet Lasten, værnet om 
Uskyldigheden, stiftet Kundskaber, og skabt Flid og Bor- 
gersind, — at beskue Eder, at grunde over Eders Vandel, det 



1 ) Udslettet samme Aar som idømt Straf for en Forbrydelse, der 
medfører Tabet af den offentlige Agtelse. Statstid. 1810 Nr. 94. 

2 ) Trykt som Manuskript for Venner. WerlaufF S. 38. 



38 

opløfter Sjelen, og vækker den til gavnrig Eftertanke. 
Medens I levede, var al Eders Id henvendt paa Eders 
Medmenneskers Lyksalighed. Det Mønster, I have givet, 
er Eders sidste Yelgjerning, der, lig Solens Straaler, op- 
ilder Efterslægtens Barm, lyser ad Vejen, den skulde 
vandre. 

Deres Majestæt har allernaadigst befalet mig. som 
Taler, at optræde i denne høitidelige Forsamling ; og De har 
derhos allernaadigst biefaldet, at Dannebrog-Ordenens For- 
nyer, vort Fædrenelands femte Christian, skulde være Gj en- 
standen for min Tale. Men — allernaadigste Konge! — 
det er ikke uden med Frygt, og Undseelse, at jeg efter- 
kommer dette Deres Bud. Jeg kj ender Æmnets Værdig- 
hed, men jeg kj ender ogsaa min Svaghed. Her paa dette 
Sted have ypperlige Talere tilforn fremstaaet. Ordenens 
første Stifters, Valdemars, Minde blev hædret af Svadas, 
og Klios Yndling. Hvor meget bør jeg da ikke frygte, at 

mit Foredrag vil skurre i det til Vellyd vante Øre? 

Dog! — hvo skuer ikke gjerne den Elskedes Billed, end- 
skjøndt det ikke er tegnet med Mesterhaand? En oprigtig 
Fortælling er nok til at hædre Christian, og jeg behøver 
derfor ingen Veltalenhed. Hvor jeg ufuldkommen skildrer 
hans Værd. tør jeg allerunderdanigst haabe, at Deres 
Majestæt vilde antage den gode Villie istedet for Gjer- 
ningen. 

Danmarks femte Christian var — saa siger Historiens 
Muse — medlidende, god, og retfærdig, from uden at være 
overtroisk, behjertet, tapper, aarvaa gen, og omhyggelig for 
sine Staters Vel. Han elskede Videnskaberne, valgte due- 
lige Mænd. og lønnede kongeligen deres Troeskab og For- 
tienester. Her at fortælle hans hele ærefulde Levnetsløb, 
vilde langt overgaae Grændserne for min Tale. Ikkun 
nogle af hans Bedrifter i Krig, og i Fred, der udmærke 
ham, som Danmarks Skytsaand, og som sit Folks Fader, 
vover jeg at fremstille. 

Til Uheld for Menneskeslægten har den falske Ære 
bygget sig et Tempel, hvis Adgange ere farvede med Blod. 
og som ikke kunne bestiges, uden ved at vandre over 
Dynger af Liig. Ulykkeligt det Land! hvis Fyrste higer 
efter, at krones i dette Tempel. Ulykkelig Fyrsten selv! 
Til sin Skræk vil han erfare, at Samvittigheds Nag, og 
Menneskehedens Forbandelse, vorde hans Løn. Men — 
der gives ogsaa retfærdige Krige. Naar Sværdet drages 
for at afbøde Fornærmelser, for at tilbagedrive. Vold, for at 



39 

hævde Statens Selvstændighed, naar det kun drages for at 
tilbagevinde en hæderlig Fred; da velsigner Folket den 
modige Kriger, og Æren, den sande Ære, rækker ham sin 
Laurbærkrands i den samme Stund, da lian har erobret 
Fredens Palme. 

Christian førte Krig; men han var nødt dertil, baade 
fordi Faren truede Danmark, og fordi han maatte opfylde 
det Forbund, han med Brandenborgs Churfyrste, med Ne- 
derlandene, og med flere Magter havde indgaaet. Ved 
Klogskab sikkrede han Eiget imod dets hemmelige Fiende. 
Selv var han midt iblandt sin Hær, og hvor han var, der 
sejrede den; thi hvo kunde see Heltens uforfærdede Mod, 
see hvorledes han trængte frem der, hvor Faren var størst, 
uden at følge hans lysende Exempel, og uden at besjeles 
af samme Krigeraand, som han. Under Christians egen 
Bestyrelse belejres Vismar, den værger sig frygteligen. 
Er end Besætningen i et Udfald slagen, — er end den 
Hær, som iilede Staden til Hielp, tilbagedreven; saa over- 
giver den sig endda ikke, forinden et af dens Udenværker 
med stormende Haand er indtaget, og det øvrige truet med 
en lige Skjebne. Nu ydmyger den sig for Sejervinderen, 
og hylder ham som Herre. Dette var Christians første 
Sejer, men kun Forløberen for de flere. Helsingborg, 
Landskrone, Christianstad, Ry gen, faldt for Heltens sejer- 
rige Hær. anført af ham sbIv. — Jeg nævnte Christianstad. 
Den blev indtaget med Storm. Skra^k og Rædsel udbrede 
sig nu over den ulykkelige Stad. Vildt og sejerdrukkent, 
løber Krigsfolket omkring, de plyndre, og øve Voldsom- 
heder. Men, o hvilket Syn ! — Fra Gade til Gade, stand- 
ses Udaaden. De Vilde vige tilbage, og de nyeligen jam- 
rende Mænds, og Qvinders, og Børns, Takkeraab lyde høit 
mod Himlen. Er det en Skytsengel, en af de højere Væ- 
sener i menneskelig Skikkelse, som iler de Ulykkelige til 
Hielp ? — O nej ! — det er Helten selv, det er Danmarks 
Konge, som farer om fra Gade til Gade, hvis lynende Øje- 
kast, og skrækkende Sværd, nu bruges til Overvundnes 
Frelse. O, Christian! nu fortjente Du, at Æren rakte Dig 
sin uforvisnelige Krands; — nu fortjente Du, at Forsynet 
va agede over Dig, cla paa Tilbagerejsen fra Rygen Dit Skib 
i fem Dages Storm, adskildt fra alle de øvrige, havde mistet 
Roret, alle Baade, og alle Ankere, og da det mindste, som 
endnu var tilbage, kun ellers brugeligt i Havnen, men i 
Fortvivlelsens Øjeblik udkastet, holdt Skibet, og frelste Dig. 
— Hvad Under? at Skaaningerne saa velvilligen vendte 



40 

tilbage under det gamle Septer, da de gjenkj endte Dan- 
marks gode Konge. 

Endnu har jeg intet talt om de toe frygtelige, for 
Christians Krigerære saa hæderfulde Dage, den 3die Decbr., 
og 14de Julii. Yed Lund, og siden ved Landskrone mødte 
han Sverrigs Carl i aaben Mark, og i begge disse Slag 
vandt den Deel af den danske Hær', som han anførte, en 
fuldkommen Sejer. Ved Lund fornyede han med sin Garde 
16 Gange Angrebet; ved Landskrone nedlagde han med 
egen Haand 3 Eyttere, der vovede at anfalde ham, og 
Fienderne flyede. At i begge disse Slag den anden Deel 
af Krigshæren var mindre lykkehg, formindsker ikke Chri- 
stians Hæder. Det beviser ikkun, at han var den vældige 
Fjeder, der fremdrev Yærket, saavidt dens Kraft kunde 
naae. Dog! — Christian vidste ogsaa, at vælge kloge og 
tappre Mænd der, hvor han ei selv kunde møde. Under 
Gyldenløves Anførsel nærmer den norske Hær sig til Ven- 
nersborg. Fienden har antændt Broerne ; men Ild skrækker 
ikke disse djerve Mænd, de trænge frem over de bræn- 
dende Broer, og, efter 3 Timers Storm, ere Skandserne 
erobrede. Marstrand, og Jempteland falde for den samme 
Hær, og under Løvenhjelms Anførsel adsplitter den Fien- 
den ved Uddevalla. Christian fremkaldte Dannebrogen af 
sin Forglemmelse, og aldrig har Dannebrogens gamle Flag 
vundet større Hæder end under denne Konge. Adeler, 
der i den venetianske Fejde mod Tyrkerne havde erhvervet 
sig et uf orgj engeligt Navn, -døde i Begyndelsen af den 
svenske Krig; men Niels Juel fulgte ham, og det fejler 
ikke meget, at han jo næsten fordunklede sin store For- 
gjengers Bedrifter. Han erobrer Gothland, slaaer den sven- 
ske Flaade under Blekingen, og ved Rostok; men endnu 
er den haardeste Kamp, og den ærefuldeste Sejer, ham 
forbeholden. En stoer fiendtlig Flaade er udløbet, bestemt 
til at hævne de forrige Nederlag, til ved Ild, og Sværd, 
at ødelægge de danske Kyster. Den er 37 Skibe stærk, 
og Juel har kun 25. Skulde han vel frygte for den ulige 
Kamp? — Jeg vil lade Digteren svare: 

Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag 

Nu er det Tid! 
Han hejsede det røde Flag, 
Og slog paa Fienden Slag i Slag. 
Da skreg de høit blandt Stormens Brag, 

Nu er det Tid! 



41 



Flye! skreg de, hver, som veed et Skjul, 
Hvo kan bestaae mod Danmarks Juel 
I Strid! 

Juel begyndte Slaget med 25 Skibe imod 37, han endte 
det med 36 mod 15, og evigt staaer hans Æreminde. 

Skulde Fredsvilkaarene have været bestemte i For- 
hold til de vundne Fordele, da maatte de vist nok være 
bleven trykkende for Naboriget; men Christian var høi- 
modig og klog. Han havde kun ført Krig, for at værne 
om sit Land, og sine Bundsforvante, og for at blive sine 
Løfter troe. Som sit Folks gode Fader, attraaede han 
heller den sikkre Fred, end den glimrende. Villigen 
rakte han derfor Yenskabs Haand, da den bødes ham, og 
gav sine Erobringer tilbage. 

Altsaa Øjet bort fra disse Eædsels-Scener ! Kunde 
vi end ikke nægte Helten vor Beundring, og vor Tak; vi 
skue ham dog heller, naar han ved vise Love grundfæster 
Staten, og hævder disses Helligdom, — naar han aabner 
Kilderne for Vindskibelighed og Flid — naar han frem- 
elsker Videnskaberne — naar han hører de Undertryktes 
Klager, og naar han (for at bruge vor femte Christians egne 
Ord) vaager over, at Sandhed, Retfærdighed, og Fred maa 
boe i Landet. 

Med taknemmelig Ærbødighed nævne vi Christian, 
som Lovgiver. Fremmede have erkiendt disse Loves Værd, 
og med Ret. Naar i det sydlige Naborige hele Skokke af 
sophistiske Former næsten gjøre enhver borgerlig Handling 
uvis, naar Lovene tildeels ere skrevne i et fremmed Sprog, 
og altsaa omtrent ligne hiine Kobbertavler i det gamle Rom, 
der vare ophængte saa høit, at ingen kunde læse dem; 
naar Rettergangsordenen saaledes er lagt i Slangebugter, 
og fremledet i Sneglegang, saa at Trætter kunne nedarves 
fra Oldefader til Sønnesøns Søn; — naar hos et andet 
Folk, der dog ideligen brammer med indbildte Fortrin, en 
vitterlig Forbryder kan frifindes, blodt fordi et Navn ikke 
findes rigtigen stavet; — naar atter i andre Stater Lo- 
vene kun gjelde mod Hyttens, ej imod Palladsets Beboere : 
— da kunne Danmarks Indvaanere glæde dem ved, at 
deres Lov ingen Former kjender, uden dem, hvilke den 
sunde Fornuft tilsiger, og Borgersikkerheden fordrer; at 
enhver Mand, der forstaaer sit Modersmaal, kan skrive et 
lovgyldigt Document; at Rettergangen er kort, og uden 
Omveje, at Lovene, med lige Kraft, gjelde mod den Mæg- 



42 



tige som mod den Ringe, — og — burde jeg vel forbie- 
gaae det? — at Danmarks og Norges Konge, i enhver 
Tvistighed, om mit og dit, møder sine Undersaatter for 
Domstoelen, og ikke kræver anden Ret, end den, Lovene 
tilsige. 

Jeg har nævnet det til Christians Hæder, at han var 
Danmarks vise Lovgiver. Ikke formoder jeg mig den Ind- 
vending : at Lovene vare de Mænds Yærk, som han havde 
valgt til dette Arbejde. Kunde vel nogen Dødelig være 
sig selv nok? Dette Fortrin er det høieste, alle Væseners 
Væsen, eene forbeholden. Kongen paa Tronen er kun 
Menneske, og kan ikke gjøre alt ved sig selv. Naar han, 
iblandt sit Folk, udmærker de Duelige og Retskafne, vinker 
ad dem, sætter enhver paa sit rette Sted, og bruger dem; 
da handler han, som den store Konge, og saaledes hand- 
lede Christian. Da Lykurg, Spartanernes berømte Lovgiver, 
var død, byggede det taknemmelige Folk ham et Tempel, 
og ofrede aarligen til hans Ihukommelse. Efter mere end 
et Aarhundredes Forløb priser det danske og norske Folk 
sig lykkeligt ved Christians Lov, og i deres taknemmelige 
Hjerter er hans Tempel opbygget. 

Christian aabnede Kilderne for Vindskibelighed og 
Flid. Ikke aliene opmuntrede han den ved adskillige Frie- 
heder; men benyttede og en anden Lejlighed. Formedelst 
ilde forstaaet Religion siver , havde den ellers kloge Lud- 
vig ophævet det nantiske Edict, og derved berøvet sig selv 
mange duelige Borgere, Videnskabs- og Handelsmænd, 
Kunstnere og Haandværkere i alle Fag. Endeel af disse 
ønskede, at nedsætte dem i Danmark: og, blev end dette 
i nogen Tid hindret, fordi ogsaa her, skjøndt ikke hos 
Kongen, fandtes ilde forstaaet Religionsiver ; saa dog, ej 
aliene tilstædede Christian disse Udvandrede Borgerret og 
frie Gudsdyrkelse efter deres Skik, men opmuntrede dem 
endog at komme lud, ved at tilsige dem tyve Aars Skatte- 
friehed, og flere Benaadninger. Var end Christians ypper- 
lige Dronning, den yndige Charlotte Amalie (og hvor kunde 
jeg andet, end nævne hende?) den, som havde drevet 
dette Værk, saa udmærker det dog den vise Regent, at 
han heller hørte sin Venindes forstandige Raad, end det 
Usands, som andre havde ^forebragt ham. 

For den danske Handel, og Søefart, var Christians 
Regjering en vigtig Epoke. Øen St. Thomas var vel alle- 
rede forhen besejlet af de Danske; men først, formedelst 
denne vor Konges vise Omsorg, blev Kolonien, som ogsaa 



43 



en anden mægtig Stat tilegnede sig, sikkret for Fædrene- 
landet, og ved kloge Anordninger Handelen oplivet. Om- 
trent ligesaa var Tilfældet med den asiatiske Handel. 
Tvillingrigets store Konge, den uforglemmelige fjerde 
Christian, havde stiftet den, men i næsten 30 Aar var 
Handelen standset, og hans ædle Sønnesøn var det forbe- 
holden, atter at rejse den af sin Dvale. Den opstoed med 
forynget Kraft, og i Aaret 1674 udgik det første danske 
Skib til China. 

Ogsaa Videnskaberne elskede Cliristian. Historien, 
den politiske Jordkundskab, og Krigsbygningskunsten, vare 
især hans Yndlingsfag. Han vidste, at Videnskaberne, 
disse yndige Søstre, ved deres uimodstaaeltge Tillokkelser, 
tæmme Vildskaben, blidgjøre Sæderne, krydre Livet, skabe 
Embedsmanden, og qvæge hans Sind. Derfor var det hans 
kjereste Verk, at fremkalde, at oplive, og beskytte dem. 
Han stiftede Academier, anlagte Konst- og Naturalie -Kam- 
meret, forøgede det kongelige Bibliothek, og især berigede 
det med gamle Haand skrifter, Landets Historie vedkom- 
mende, hvilke han, ved Belønninger og Opmuntringer, alle- 
vegne fra søgte, at anskaffe. Den berømte jenaiske Pro- 
fessor Erhard Wejgel havde udtænkt en stoer Verdens- 
maskine, som skulde forestille alle Forandringer paa Him- 
len. For at bestride Omkostningerne, havde han forgjeves 
henvendt sig til andre Fyrster. Hos Danmarks Konge 
fandt han Understøttelse, og Kunststykket blev fuldført. 1 ) 
Ole Rømer, denne vor lærde Landsmand, hvis store Genie, 
udbredte Kundskaber og fortreffelige Indretninger, fortjene 
vor, og Efterverdenens Agtelse, fandt hos femte Christian 
sin Mæcenas. Paa hans Bekostning rejsecle han i frem- 
mede Lande, og til Fædrenelandets Gavn bleve hans er- 
hvervede Kundskaber anvendte. 

Christian var, lig sin store Farfader, omhyggelig for 
Norges Vel. Han berejste dette seeværdige Rige, Dan- 
marks trofaste Søster, fra Sønden til Norden, og til Vesten, 
foer, trods Snee, og de næsten utilgj engelige Veje, over 
Dovrefjeld , hvor aldrig tilforn nogen dansk Konge, end 
ikke hans Farfader, havde været: Han gik ned i Kongs- 
bergs Gruber, og — det, som satte Krandsen paa hans 
kongelige Rejse — overalt, hvor han drog frem, talte han 



I. S. 145—146. 



44 

med Bønderne, hørte deres Klager, og hvor de fandtes 
grundede, afhjalp dem. 

Endeligen — jeg vover at igjentage det — Danne- 
brogens gamle Orden fremdrog han fra Forglemmelsen. 
Paa sin Søns Fødselsdag oprettede han den, og de troe 
Mænds Kj endelse smærke (Tessera Fidelium) blev Ordenens 
Valgsprog. Af troe Mænd vilde han stifte et Samfund, 
der med forenet Kraft skulde vaage over Dannertronen, 
og være dens faste Borg. O ! at dette Yalgsprog, med 
uudslettelig Skrift, maa staae præget i hver dens Hjerte, 
som Danmarks Konge værdiger, at optage i dette hæderlige 
Samfund. 

Saaledes arbejdede vor henfarne dyrebare Konge for 
Rigets udvortes Sikkerhed, for dets indvortes Lyksalighed. 
Skulde vi vel kunne glemme den Taknemmelighed, vi 
ere ham skyldige? Kunde vi sidde i Skyggen af det gamle 
Træe, og glemme Haanden, der plantede det? — Nej, 
gode, herliggjorte Christian! — i vore Hjerter ville vi 
oprejse Dig et Alter, og det Offer, som der skal brænde, 
er Kjerlighed til det Fædreland, som Du elskede. Kan 
Du, fra Din lyse Boelig, kaste et Blik ned til Dit fordum 
saa elskede Danmark, — kan Du skue Din Tronarving, der, 
ligesom Du, sætter sin Tillid til Gud og den retfærdige 
Sag ; — o ! da vil Du med os, med Tvillingrigets Folk, paa 
vor gode, milde Frederiks Fødselsfest, istemme den Bøn : at 
Forsynets Øje stedse maa vaage over ham, som det vaagede 
over Dig, — at hans Dage maa vorde mange og lykke- 
lige, — og at hans utrættelige Arbejder for Almeenvel og 
Fred, maatte krones med Velsignelse fra det Høje. 

Efter Ordensfesten var der som sædvanligt om 
Middagen Taffel paa Amalienborg for samtlige Dekorerede ; 
ved Kongens Taffel, der var paa 40 Converts, spiste 
Ridderne af Elefanten og Storkorsene i Ordensdragt, 
medens Kommandørerne, Ridderne og Danebrogsmæn- 
dene spiste ved fem Gaia Taffeler paa 350 Couverts. Om 
Aftenen var der Cour og Apartement og derefter det 
kongelige Bunteradstaffel paa 48 Couverts og Marskals- 
taffel paa 90 Couverts. 1 ) 



Statsti d. 1810 Nr. 10. 



45 

I Ordensfesten paa Rosenborg den 28. Januar 1811, 
der tre Dage iforvejen blev offentlig bekjendtgjort af 
Ordensherolderne, ledsagede af et Detachement af Garden 
til Hest med Pauker og Trompeter 1 ), deltoge Prinds 
Vilhelm af Hessen samt Prindserne Christian Frederik 
og Ferdinand ; der var denne Gang anbragt en Loge for 
Dronningen og Prindsesserne bag Balustraden i Midten 
af Salen og ved Siden heraf en Loge for Corps diplo- 
mati que. 2 ) 

Yed denne Lejlighed bleve Følgende udnævnte: 3 ) 

Til Riddere af Elefanten : 

1. * Fr. Moltke, Geh. Statsminister, Præsident i Gen. 
Toldkammeret, S. K., Ordenssekretær , 2. * Niels Rosen- 
krands, Geh. Statsminister, Chef for Departementet for de 
udenlandske Sager, S. K.. 3. * Jørgen Balthazar Winter- 
feldt, Admiral, S. K. 

Til Storkors af Danebrog: 

1. Baron Kaj Lorents Brochdorff, Kmh., Kantsier i den 
holstenske Overret, K. 28 /i 1809, D. M. 1813, 2. * Sten 
Andersen Bille, Kmh., Kontreadmiral, Deputeret i Admi- 
ralitets- og Kommissariats Koll., Ridder af Sværd ordenen, 
K. - 8 /i 1809, D. M. 1812, 3. Fr. Gottschalck Haxthausen, 
Gen. Major, første Deputeret i det norske ' Kommissariats 
Koll., Intendant ved den norske Armé, Chef for det norske 
Landkadetkorps og Kommandant ad interim over Aggershus 
Fæstning, K. 28 /i 1809, 4. M. Chr. Colbjørnsen, Justitiarius 
i Højesteret, K. 28 /i 1809, D. M. 1813, 5. Ove Malling, 
Kfrd., kgl. Historiograf, Medlem af Direktionen for Univer- 
sitetet og de lærde Skoler, K. 28 /i 1809, D. M. 1813, 6. 
Grev Magnus v. Dernath, Kmh., overordentlig Gesandt ved 



a ) Statstid. 1811 Nr. 7, Werlauff S. 35. 

2 ) Ceremoniellet. 

3 ) Statstid. 1811 Nr. 8, Statskal. — I Politivennen 1811 Nr. 666 
findes en Klage over, at man ved Havens Indgang havde forsøg-t 
at tilbagevise Tilskuere, som vare forsynede med Adgangstegn 
til Ordenshøjtideligheden. 



46 

det svenske Hof, K. 28 /e 1809, 7. Edmund Bourke, Kmh., 
overordentlig Gesandt i Madrid. 

Til Kommandører af Danebrog: 

1. * Hans Lindholm, Kmh., Gen. Adjutant, Komman- 
dør i Søetaten, R. - >8 /i 1809, D. M. 1812, 2. * Frants Chri- 
stopher Biilow, Gen. Major, Kmh., Gen. Adjutant og Chef 
for Gen. Adjutant Staben, R. * 8 /i 1809, D. M. 1812, 3. * 
Ole Andreas Kierulff, Kontreadmiral, Overekvipagemester 
ved Holmen, R. 28 /i 1809, 4. Theodor Joh. Wegener, Gen. 
Major, Chef for det fy en ske Inf. Reg., Kommandant i Fre- 
dericia, R. 28 /i 1809, 5. M. Grev Chr. Ditlev Carl Rantzau, 
Kmh., Overpræsident i Kiel og Kurator for det derværende 
Universitet, 6. * Peder Wormskjold, Kfrcl. , Deputeret i 
Rentekammeret, R. - 8 /i 1809, 7." Jakob Georg Chr. Adler, 
Overkonsistorialraad, Dr. og Prof. theol., Generalsuperinten- 
dent i Hertugdømmet Slesvig, Slotspræst i Gottorp, R. - 8 /i 

1809, 8. * Chr. Magdalus Thestrup Cold, Kfrcl., første De- 
puteret i det danske Kancelli, R. - 8 /i 1809, 9. M. Gotfred 
Petersen, Kfrd., Yicekantsler i den slesvigske Overret, R. 

1810, 10. * Johannes Krieger, Kapt. i Søetaten, R. 28 /i 
1809, 11. * Jørgen Konrad de Falsen, Prlieutn. i Søetaten. 
R. 26 /i 1809. 

Til Riddere af Danebrog: 

1. Poul Weyby, Oberstlieutn. af Inf., tjenstgj ørende 
Major i det tellemarkske Inf. Reg., med Anciennetet som 
Ridder fra 28. Juni 1809, 2. Joh. Randulff Bull, Stiftamtm. 
over Bergens Stift, 3. Grev Fr. Christopher Trampe, Kmh., 
Stiftamtm. over Trondhj ems Stift, 4. Kaj Werner Ahlefeldt, 
Kmh., Landraad og Amtm. over Haderslev Amt, 5. Hans 
Yilh. Cederfeld de Simonsen, Kmh., Stiftamtm. over Chri- 
stiansands Stift, 6. M. Michael Treschow, Kfrd., K. 1812, 
7. * Konstantin Bruun, Kfrd., 8. * Fr. Christopher Jensen, 
Etatsraad, Deputeret i det slesv.-holst. Kancelli, 9. * Clui- 
stopher Henrik Suckow, Oberst, Chef for Ingeniørkorpset, 
10. * Hans Beck, Oberst, Chef for Artill.-Korpset, 11. M. * 
Joh. Philip Rosenstand-Goiske, Etatsraad, Deputeret i Gen. 
Toldkammeret, D. M. 1813. 12. Just van Dockum, Kom- 
mandør i Søetaten, 13. Chr. Ditlev Adolph Ahrenfeldt, Oberst, 
Kommandør for det vesterlenske Inf. Reg., 14. Johannes 
Seierstedt, Oberst, Gen. Kvartermesterlieutn., 15. * Grim 
Johnson Thorkelin, Etatsraad, Prof., Dr. juris, Geh. Arkivar, 



47 



16. M. Hans Jørgen Birch, 1 ) virkelig Gen. Krigskommissær 
i Norge og Deputeret i det norske Kommissariats Koll., 

17. Joh. Leonhard Fischer, Etatsraad, Prof. i Kirurgien ved 
Universitetet i Kiel, 18. M. Chr. Sommerfeldt, Amtm. over 
Christians Amt, 19. * Christoph Daniel Kreber,-) Oberst- 
lieutn., Kommandør for Kongens eget Kegiment, 20. Chri- 
stopher Johannes Hammer, Oberstlieutn. og Gen. Yejmester 
i Bergens Stift, 21. M. Fr. Chr. Motzfeldt, Kommandørkapt. 
i Søetaten, 22. Clrr. Fr. Bendeke, Justitsraad, Præsident i 
Trondhjem, 23. M. * Joh. Henrik Bærens, Justitsraad, As- 
sessor i Lands- Over- samt Hof- og Staclsretten i Kjøbh., 
24. * Joh. Bøye Wivild, Justitsraad, Told- og Konsumptions- 
inspektør i Christiania, 25. M. Joh. Philip Brandorff, tjenst- 
gjørende Major ved den holstenske Artill. Brigade, 26. * 
Carl Chr. Ditlev Staffeldt, Pladsmajor ved Kjøbh. Fæstning, 

27. M. * Jakob Hansen Steffens, Major af Ingeniørkorpset, 

28. * Francois Louis d'Auchamp, Major af Inf. og Maga- 
sinkommissær ved det militære Yaredepot, 29. Lars Semb, 
Agent og Medadministrator for det ankerske Fideikommis, 
30. Joh. Georg Rist, Legationsraad og Konsul i Hamborg, 
D. M. 1812, 31. * Chr. Fr. Schumacher, Prof. i Kirurgien 
ved det kirurgiske Akademi, 32. Aug. Niemann, Magister 
philosophiae og Prof. i Kiel, 33. * Fr. Plum, Dr. theol., 
Stiftsprovst over Sjæll. Stift, Sognepræst til Frue Kirke i 
Kjøbh., 34. * Yiktor Chr. Hjorth, Provst i Holmens Provsti 
og Sognepræst for Bremerholms Menighed, 35. * Fr. Carl 
Gutfeldt, Amtsprovst og Sognepræst for Asminderød og 
Grønholt, Slotspræst paa Fredensborg, 36. Ditlev Joh. Yilh. 
Olshausen, Dr. theol., Sognepræst i Grluckstadt, 37. Ole 
Lyng, Kapt, Komp. Chef i det 1. trondhjemske Inf. Reg., 
38. Ernst Luclv. Høhling, Kapt., Chef for Jæger-Komp. i 3. 
jydske Inf. Reg. 3. Bat., 39. * Tobias Fr. Falkenthal, Dr. 
med., Overkirurg ved Søkvæsthuset, 40. Michael Leegaard, 
Kapt., Komp. Chef i det norske Jægerkorps, 41. Chr. Møller, 
Kapt., Komp. Chef ved den langelandske Inf. Bat., 42. * 
Baron Erhard Rantzau, Stabskapt. i Livgarden til Fods, 43. 



l ) Personalhist. Tidsskr. III. S. 385—386. 

! ) Født 1755, død 1840. Officererne ved Kongens Regiment, for 
hvilket han var Kommandør fra 1810 til 1828, bekostede en 
Medaille med hans Portræt, af hvilken to Exemplarer, et i Gnid. 
og et i Sølv, bleve overrakte ham den l.Juli 1828, da han paa 
Grund af Alder og Svagelighed tog sin Afsked. Fortegnelsen 
over hans Møntsamling, Devegges Møntsamling I. S. 152. 



48 



* Just Michael Aagaard, Kapt. ved Kjøbh. Borgervæbning, 
Medlem af de 32 Mænds Raad, 44. * Ole Warberg, Prof., 
Møntdirektør, 45. Jakob Rosted, Prof., Magister, Rektor ved 
Christiania Kathedralskole, 46. * Fr. Ludv. Emilius Kunzen, 
Prof., Kapelmester, 47. Chr. Hartvig Leonhard Donner, 48. 
Hans Didrik Brink-Seidelin, 49 Klaus Lexou Sønderup, 50. 
Broder Knud Brodersen Wiegelsen, D. M. 1812, Prlieute- 
nanter i Søetaten, 51. Pr. Valdemar Beichmann, Prlieutn. 
i det norske Jægerkorps, 52. Andreas Nikolaj Engelhard, 
Prlieutn. i det aggershusiske Skarpskytter-Reg., 53. * Julius 
Moltke, Prlieutn. i Artill.-Korpset, 54. * Chr. Gotsche Fugl. 
Prlieutn. ved 2. jydske Inf. Reg. 3. Bat. Jæger-Komp., 55. 
Peter Wolrath Jensen Havn, Seklieutn. i Søetaten, 56. Niels 
Graa, dimitteret Prlieutn. og Overkystbefalingsmand, 57. 
Boe Bojesen, Dr. med., Stiftsfysikus i Fyen, 58. Fr. Vilh. 
Starck, Seklieutn. ved Jæger-Komp. i 3. jydske Inf. Reg. 
3. Bat., 59. Carl Fr. Gotthilf Janssen, Seklieutn. i holsten- 
ske Skarpskytterkorpses 2. Bat., 60. * Hermann Foss, 
Seklieutn. ved den danske Artill. Bat., 61. Jakob Neumann, 
Dr. phil., Sognepræst til Asker i Aggershus Stift, 62. Chr. 
Brønsted, Provst og Sognepræst i Horsens, 63. M. Hans 
Daniel Hammer, Provst og Sognepræst til Sands Præste- 
gjeld i Aggershus Stift, 64. Niels Hertzberg, Provst og Sog- 
nepræst for Kintzervig Præstegjeld i Bergens Stift, 65. Peter 
Daniel Baad, Provst for Sundmør og Sognepræst for Bor- 
gens Præstegjeld i Bergens Stift, 66. * Klaus Schall, Kon- 
certmester, 67. Ulrik Fr. Rosing, Præst ved den danske 
lutherske Kirke i London, 68. Søren Schive, Sognepræst 
for Lund og Flække fjord i Christian sands Stift, 69. Kaspar 
Kappeln, Kjøbmand og Proprietær i Bragernæs, 70. M. Jo- 
achim Yilh. Bech, forhenværende Præst paa Anholt, 71. 
Hieronimus Heyerdahl, residerende Kapellan til Toten i 
Aggershus Stift, 72. * Fr. Carl Emil Nielsen, Stutmester i 
Frederiksborg, D. M. 28 /i 1809, 73. Joh. Adam Strøhlein, 
Forvalter ved Korn- og Furagemagasinet i Altona, 74. Chr. 
Møller, Magasinforvalter i Itzehoe. D. M. 28 /6 1809, 75. 
Ole Falch Ebbel, Ejer af Tangengaard ved Arendal. 

Til Danebrogsmænd : 

1. Erik Eriksen Magnusen, 2. Francisco Maro Tetens, 
3. Knud Knudsen, Maanedslieutenanter af Søetaten, 4. Niels 
Madsen, Underbefalingsmand i det 2. vestre jydske Kyst- 



49 



militsdistrikt, 5. * Thomas Mollerup,') Borger og Brygger 
i Kjøbh., 6. * Young, Mekanikus i Kjøbh., 7. Thomas 
Sørensen, Forpagter og Selvejer, Anfører for et Skytte- 
korps af Kystmilitsen paa Lolland, 8. Christen Jensen, For- 
ligskommissær, Handelsmand i Løkken, Hjørring Amt, 9. * 
Joh. Au g. Bauer, Borger og Komfurhandler i Kjøbh., 10. 
Jens Elias Meberg, Rodeanfører ved Kystværnet i Chri- 
stiansands Stift, 11. Eggert Langemark, Skipper af Nak- 
skov, 12. * Peder Madsen fra Sletten, Skipper af 1. sjæl- 
landske Indrulleringsdistrikt , 13. Henrik Jensen, Skipper 
af Dybvaag Sogn i Norge, 14. Jonas Jonasen, norsk Kaper- 
fører, førende Kaperen »Vejviseren«, 15. Knud Ellingsen, 
Skipper, førende en Kaperkutter fra Norge, »den vejvisende 
Paquet« kaldet, 16. Johannes Jakobsen Roscher, Kaperfører 
af Bergen, 17. Ole Albrechtsen Rævesand, Skipper af Chri- 
stiansands Stift, 18. Yilh. Biilow, Skipper af Drammen, 
førende Transportfartøjet Nr. 120, 19. Niels Peder Gun- 
nersen, Skipper fra Arendal, førende Provideringsskonnerten 
Nr. 41, 20. Hans Wulff, Møller i Nepper Mølle, Brusk 
Herred, Vejle Amt, 21. Fr. Ollendorff, Styrmand, førende 
en af de Refsnæs Batteri underlagte kongelige Baade, 22. 
Guldbrand Wold, Sergent af det aggershusiske Skarpskyt- 
ter-Reg., 23. Jens Hansen Ordrup, Underoff. af Skarpskyt- 
ter-Komp. annekteret det sjæll. Jægerkorps , 24. Jens Jen- 
sen Snævre , Underoff. ved Jæger-Komp. af 3. jydske Inf. 
Reg. 3. Bat., 25. * Ole Johannesen Winstrup, Garder af 
2. Komp. i Livgarden til Fods, 26. Anders Pedersen Kirk, 
Degn og Skoleholder i Udby i Aalborg Stift, 27. Gamle 
Lars Forseth, fhv. Klokker til Klæbo i Trondhjems Stift, 
28. Juelsrud, Korporal af det aggershusiske Skarpskytter- 
Reg., 29. Anders Christensen Vester-Ørbæk, Vicekorporal 
af 3. jydske Inf. Reg. 6. Komp., 30. Mads Elbech, Sogne- 
foged i Bobøl By, Føvling Sogn, Malt Herred, Ribe Amt, 
31. Iver Haagenstad, Bonde af Vaage Præstegjeld i Ag- 
gershus Stift, 32. Johan Hansen Brødenvestre, Bonde af 
Bergs Præstegjeld, Ide og Marker Fogderi, Smaalenenes 
Amt, 33. * Niels Kruckow, Fyrbøder og Raadstuetjener 
ved Kjøbh. Magistrat, 34. Jens Davidsen Lund, Baaclsmand 
af 4. Divisions 6. Komp. Nr. 17, 35. Jakob Fr. Christiani, 



gammel. Statstid. 1818 Nr. 90. Nyeste Skild. af Kjøbli. 1818 
Nr. 90. 



50 



Kanonér ved Koflotillen paa Elben, 36. Peder Hansen 
Ulevaag, Skibstømmermand af Dybvaag Sogn i Norge, 37. 
Peder Larsen, Konstabel ved Artill.-Korpsets 13. Komp. og 
det frederikshaldske Detachement, 38. Søren Corfsen, 39. 
Søren Christensen Back, Kystmilits konstabler paa Læsø ved 
de der af Kystværnet oprettede Batterier, 40. Lars Nielsen 
Leibølle, Underkonstabel af den danske Artill. Bat. 4. Komp., 
Nr. 183, 41. Baltzar Kjøster, 42. John Østnæs, Underjægre 
af norske Jægerkorpses 3. Komp., 43. Ole Halvorsen Ny- 
berger, af samme Komp., 44. Heinrich Todt, Skarpskytte 
af holstenske Skarpskytterkorpses 2. Bat. 4. Komp., 45. 
Niels Andersen Ørum, 46. Thomas Jensen Trydkjær, 47. 
Søren Christensen Beistrup, Jægre af Jæger-Komp. i 3. 
jydske Inf. Beg. 3. Bat., 48. Anders Christophersen, Matros 
paa en Kaperkutter fra Norge, kaldet »den vejvisende Pa- 
quet«, 49. * Ludv. Frederik, Tømmermand af Haand værks- 
stokkens 6. Klasse Nr. 70. 

Efter denne Ordensfest, ved hvilken der ikke synes 
at være bleven holdt nogen Tale 1 ), afholdtes de sæd- 
vanlige Taffeler paa Amalienborg ligesom det fore- 
gaaende Aar. 2 ) 

Ordensfesten paa Kosenborg den 28. Januar 1812 
overværedes ligesom det foregaaende Aar af Prinds 
Vilhelm af Hessen samt af Prindserne Christian Frede- 
rik og Ferdinand, og der var ogsaa denne Gang anbragt 
en Loge for Dronningen og Prindsesserne og en for 
Corps diplomatique. 3 ) 

Ved denne Lejlighed udnævntes: 4 ) 

Til Danebrogsmænd følgende Storkors 
af Danebrog: 

1. * Adam Vilh. Hauch, Overhofmarskal , Overstald- 
mester, 2. Peter Hersleb Classen, Grehkfrd., 3. * Joh. Peter 



») WerlaufF S. 38—39. 

?) Statstid. 1811 Nr. 9. 

3 ) Ceremoniellet. 

4 ) Statstid. 1812 Nr. 8, Statskal. 



51 



AVleugel, Admiral, første Deputeret i Admiralitets- og Kom- 
missariats KolL, 4. Ernst Fr. Walterstorff 1 ), Gen. Lieutn., 
overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister ved det 
kejserlige franske Hof, 5. M. Ludv. Fr. Bechtolsheim, Gen. 
Lieutn., Chef for Dronningens Liv-Eeg., Kommandant i 
Gliickstadt, 6. Fr. Juel til Taasinge, Kmh., Gen. Major, 7. 
Baron Hermann Schubart, Kmh., Gen. Kommerceintendant, 
8. M. Fr. Carl Kruck, Gehkfrd., Kantsier i den slesv. Over- 
ret, 9. Grev Fr. Ahlefeldt Laurvig til Langeland og Eixingen, 
Gen. Major, Kmh., 10. Baron Fr. Julius Chr. Gyldenkrone 
til Vilhelm sborg, Kmh., Stiftamtm. , 11. Otto Blome til 
Bahrenfleth, Kmh., Gen. Adjutant, overordentlig Gesandt og 
befuldmægtiget Minister ved det kejserlige russiske Hof, 

12. * Faid Chr. Stemann-), Kmh., Amtm. over Sorø Amt, 

13. M. Joh. Evald*), Gen. Lieutn., Chef for det slesv. 
Jægerkorps, 14. * Grev Chr. Konrad Sophus Danneskjold- 
Samsø, Amtm. over Præstø Amt, 15. * Sten Andersen Bille, 
Kmh., Kontreadmiral, Deputeret i Admiralitets- og Kommis- 
sariats KolL, K. 28 /i 1809, S. K. 1811. 

Til Storkors af Danebrog: 

1. Bernhard Detlev Staffeldt, Kmh., Gen. Major, Chef 
for det norske Jægerkorps, K. 28 /i 1809, 2. * Lorents Hen- 
rik Fisker, Kontreadmiral, K. 28 /i 1809, 3. Peter Anker, 
Kmh., Gen. Vejintendant i Norge, R. 28 /i 1809, K. 28 / 6 
1809, 4. M. Henrik Chr. Harboe, General, K. 28 /g 1809, 
5. * Markus Gjø Rosenkrantz, Kmh., Stiftamtm. over Aggers- 
hus Stift, K. 28 / 6 1809, D. M. 1813, 6. M. Joh. Burchard 
Munnich, Gen. Major, Chef for det oldenborgske Inf. Reg., 
K. 28 / 6 1809. 

Til Danebrogsmænd følgende Kommandører 
af Danebrog: 

1. * Baron Chr. Henrik Aug. Hardenberg - Reventlau, 
Kmh., Hofjægermester, K. 28 /i 1809, 2. * Joh. Kornelius 
Krieger, Kmh., Kontreadmiral, K. 28 /i 1809, 3. M. * Nikolaj 
Edinger Balle, Dr. og Prof. theol., Biskop, K. 28 /i 1809, 
4. * Grev Otto Joachim Moltke, Kmh., Direktør i Rente- 



1 ) Død 1820. Statstid. 1820 Nr. 86. 

2 ) Hans Portræt, malet af Jensen, findes paa Rosenborg. 
s ) Et Miniaturportræt af ham findes paa Rosenborg. 

4* 



52 

kammeret, K. 1810, 5. Konrad Daniel Bliicher, Kmh., Over- 
præsident i Altona, K. 1810, 6. * Hans Lindholm, Kmh., 
Gren. Adjutant, Kommandør i Søetaten, E. 28 /i 1809, K. 1811, 
7. * Frants Christopher Biilow, Kmh., Gen. Major, Gen. 
Adjutant og Chef for Gen. Adjutantstaben, K. 28 /i 1809, 
K. 1811. 

Til Kommandører af Danebrog: 

1. * Fr. Munter, Dr. og Prof. tlieol., Biskop over Sjæl- 
lands Stift og Ordensbiskop , E. , 2. M. Baron Chr. Ulrik 
Ditlev Eggers, Kfrd., første Deputeret og Overprokurør i 
det slesv. holst. Kancelli, E. 28 /i 1809, 3. * Grev Joh. Kas- 
par Hermann Wedel- Jarlsberg, Kmh., Amtm. over Buske- 
ruds Amt, E. 28 /i 1809, 4. Carl Aug. Yilh. Driberg, Kmh., 
Gen. Krigskommissær for Danmark, E. 28 /e 1809, 5. * Aug. 
Mkolaj Carl Kardorff, Kmh., Gen. Major, Chef for Livregimen- 
tet lette Dragoner, É. 1810, 6. M. Gustav Adolf Yarendorff, 
Gen. Major, Chef for det slesv. Inf. Eeg., E. 1810, 7. M. Joh. 
Nordal Bruun, Biskop over Bergens Stift, E, 1810, D. M. 
1813, 8. M. * Michael Treschow, Kfrd., E. 1811, 9. Hans 
Christopher Didrik Yiktor Levetzau, Kmh., Amtm. og Over- 
direktør i Husum, 10. Grev Andreas Konrad Peter Eantzau 
til Breitenburg, Kmh., D. M. 1813. 

Til Danebrogsmænd følgende Eidclere 
af Danebrog: 

1. * Joh. Fr. Bardenfleth, Kmh., Kapt. i Søetaten, Or- 
densviceceremonimester, 2. * Fr. Konrad Holstein, Kmh., 
Oberst og Chef for Livjægerkorpset, E. - 8 /i 1809, 3. * Poul 
Løvenørn, Kontreadmiral, Gen. Adjutant og Overlods, E. 28 /i 
1809, 4. * Peter Jessen, Etatsraad, Kabinetssekretær hos 
Kongen, E. 28 /i 1809, 5. * Carl Yilh. Jessen, Kommandør- 
kapt. i Søetaten, E. 2s /i 1809, 6. Carl Adolf Eothe. 
Kommandørkapt. i Søetaten, Guvernør ad interim over Born- 
holm og Christiansø, E. 28 /i 1809, 7. Andreas Bruun Meyer, 
Kapt, Komp. Chef i den holstenske Artill. Bat., E. 28 /i 
1809, 8. * Fr. Chr. Smith, Justitsraad, Chef for 2. Departe- 
ments Kontor under Admiralitets- og Kommissariats Koll., 
E. 28 /i 1809, 9. Fr. Grotschilling, Kaptlieutn. i Søetaten, E. 
28 /il809, 10. Knud Linde, E. 28 /i 1809, 11. M. * Peter Buhl, 
E. 28 /i 1809, Seklieutenanter i Søetaten. 12. M. * Morten 
Hjorthøy, Kfrd., Borgermester i Kjøbh., E. 28 /e 1809, 13. * 
Hans Chr. Snedoi-ff, Kommandør i Søetaten og Chef for 



53 

Søkadetkorpset, R. 28 /e 1809, 14. * Joh. Wolffgang 
Haffner, Kmh., Gen. Kvartermester, Chef for Gen. Kvarter- 
mesterstaben og Giudekorpset, E. 28 /6 1809, 15. Adam 
Mogens Wenzel Haffner, Overkvartermester og Major, R. 
?8 /e 1809, 16. *Chr. Fr. Glode du Plat, Major, Kommandør 
for det danske Landkadetkorps, R. - 8 /e 1809, 17. * Georg 
Fog, Prlieutn. i Søetaten, R. - 8 / 6 1809, 18. * Baron Hans Hol- 
sten, Kmh., Kommandørkapt. i Søetaten, R. 1810, 19. * Fr. 
Julius Bech, Dr. theol., Biskop over Aggershus Stift, R. 1810, 
20. Joh. Georg Rist, Geh. Legationsraad, Gen. Konsul i Ham- 
borg, R. 1811, 21. Broder Knud Brodersen "Wiegelsen, 
Prlieutn. i Søetaten, R. 1811. 

Til Riddere af Danebrog: 
1. Otto Liitken, Kontreadmiral og Chef for Norges fly- 
dende Defension, K. 1813, 2. Ludv. Mkolaus Hugo Buch- 
wald, Kmh., Major og Chef for Hertuginde Louise Augustas 
Livjægerkorps, 3. Baron Charles Selby, Kmh., overordentlig 
Gesandt ved det kongelige westphalske Hof, 4. Grev Ditlev 
Reventlau til Brahetrolleborg, Kmh., 5. * Hermann Løven- 
skjold, Kmh., Amtm. over Holbæk Amt, 6. Mathias Otto 
Leth Sommerhjelm, Kfrd., Amtm. over Smaalenenes Amt, 
7. * Grev Gustav Holck Winterfeldt, Sekondritmester i Liv- 
garden til Hest, 8. * Chr. Birch, Etatsraad, Deputeret i 
Finantskoll., D. M. 1813, 9. Mathias Mathiesen, Etatsraad, 
Amtsforvalter i Pinneberg, 10. Fr. Carl Ferdinand Grimer, 
Oberst, Kommandør for 2. jydske Inf. Reg., 11. * Rasmus 
Krag, Oberst og Brigadekommandør i Ingeniørkorpset, 12. 
Samuel Waldek, Oberst og Kommandør for det holstenske 
Skarpsky tterkorps, 13. Lorents Fieldrup Lassen, Kommandør 
i Søetaten og Indrulleringschef i Frederikshalds Distrikt, 

14. Ulrik Yilh. Koren, fhv. Amtm. over Stavanger Amt, 

15. * Guldbrand Ahrentz, Etatsraad, Kommitteret i Rente- 
kammeret, 16. Andreas Vilh. Cramer, Etatsraad, Prof. juris 
ved Universitetet i Kiel, 17. * Nikolaj Tidemann, Oberstlieutn., 
Bataillonskommandør i 2. jydske Inf. Reg., 18. * Rudolf 
Anthon Ludv. v. Qualen, Kammerjunker, Major, Divisions- 
adjutant ved Gen. Adjutantstaben, 19. Joh. Lausen Bull, 
Justitsraad, Præsident i Christiania, 20. * Konrad Fr. Schmidt 
Phiseldek, Justitsraad, Kommitteret i Gen. Land-Økonomi 
og Kommerce-Koll., 21. * Jakob Bang, Justitsraad, Chef 
for Søetatens 4. Departement, Meddirektør ved Kjøbh. Fat- 
tigvæsen, 22. M. Hans Henrik Scheel, Justitsraad, Byfoged 
i Moss, 23. * Carl Fr. Henrik Lange, Major ved det sies- 



54 

vigske Jægerkorps, 24. Joh. Peter "WMenrath, Prmajor i 
det slesv. Rytter-Reg., 25. Johannes Jakob Bruun, Major, 
Kommandør for Generalstaben i Nørrejylland, 26. Pr. Julius 
d'Origny, Major ved det sjæll. Skarpskytterkorps, 27. M. 
Hans Peter Holm, 28. * Hans Stephansen, Kapitajner i 
Søetaten, 29. M. * Alexander Henrik Guillaumo, Major, 
Legationssekretær ved Gesandtskabet i Paris, 30. * Jens 
Michael Hertz, Amtsprovst i Roskilde Amt, 31. * Peter 
Hans Mønster, Amtsprovst i Sorø Amt, 32. Peter Yilh. 
Lytken, Amtsprovst i Odense Amt, 33. * Henrik Georg 
Clausen, Stiftsprovst og Professor, 34. * Chr. Fr. Brorson, 
Prof., Præst ved Garnisonskirken, 35. * Joh. Chr. Ryberg 
til Frederiksgave, Agent og Grosserer, 36. Lars Larsen, 
Bankdirektør, 37. M. * Charles Norberg, Kammerraad, D. 
M. 28 /i 1809, 38. Terkild Aschehoug, Konsistorialraad, 
Provst og Sognepræst til Rakkestad i Aggershus Stift, 39. 
- Henrik Christopher Valentin Friboe, Sekondritmester i 
det sjæll. Rytter-Reg., 40. * Joachim Henrik Køppen, Kapt., 
Chef for det til Sejerø detacherede Skarpskytter-Komp., 
annekteret det sjæll. Jægerkorps, 41. * Fr. Ernst Prangen, 
Kapt. i Ingeniørkorpset, 42. Jean André Suenson, 43. M. 
* Carl Fr. Bagger, Kaptlieutenanter i Søetaten, 44. M. * 
Fr. Chr. Holsten, Kaptlieutn. i Søetaten, Gen. Konsul i 
Gøtheborg, 45. * Carl Emil Scholten, Divisionskvarter- 
mester, 46. Poul Trane, Stadshauptmand og Kjøbmand i 
Christiania, 47. * Herman Cramer, Kapt. ved danske Liv- 
regiments annekterede Batailloner og Vandbygningsinspektør, 
48. Christopher Lutken, D. M. 1813, 49. Magnus Lutken, 
Prlieutenanter i Søetaten, 50. Adolf Ahlefeldt, Stabskapt, 
af Dronningens Livregiment, 51. Joh. Carl Peter Prytz, 
Prlieutn. i Søetaten, D. M. 1813, 52. Chr. Fr. Kraft, D. M. 
1813, 53. Christen Fr. Klink, 54. Fr. Aug. Paludan, Sek- 
lieutenanter i Søetaten, 55. * Laurits Buch Rudiger, Sek- 
lieutn. i den danske Artill. Bat., 56. Peder Pedersen, Gen. 
Konsul og Chargé d'affaires ved de forenede nordameri- 
kanske Stater, 57. Klaus Petersen, Stiftsfysikus i Christian- 
sands Stift, 58. Joh. Christopher Ulrik, Konsul i Livorno, 
59. Vilh. Heigelin, Konsul i Neapel, 60. Klaus Frimann, 
Provst ved Nordfjord og Sognepræst for Davigen i Bergens 
Stift, 61. Hans Echorn, Foged i Mandals Fogderi, 62. Ernst 
Ludv. Friderici, Provst for Sønderborg Provsti og Sogne- 
præst til Broager, 63. Søren Nikolaj Joh. Bloch, Magister, 
Rektor ved den lærde Skole i Nykjøbing, 64. * Lars 
Larsen, Skibsbygmester, D. M. 28 /r, 1809, 65. * Chr. Wil- 



55 

ken Kyhl 1 ), Kustmester, D. M. 28 /e 1809, 66. Niels Aaf, 
Raadmand i Skien, 67. Møllmaim Lysholm, Kjøbmand i 
Trondhjem, 68. * Moses Wessely, Assurancemægler og 
Repræsentant for den jødiske Menighed i Kjøbh., 69. * 
Søren Bruun, Inspektør ved. den geografiske Opmaaling 
under Videnskabernes Selskab, 70. Andreas Broch, Provst 
og Sognepræst til Faaberg og Lille Hammer i Aggershus 
Stift, 71. Ole Clasen Mørch, Kjøbm. i Christiansand, 72. 
Joh. Gottlieb Jæger, Rektor ved den lærde Skole i Mel- 
dorn , 73. Ludv. Stoud-Platou, Overlærer ved den lærde 
Skole i Christiania, 74. Edvard Qvale, Sognepræst til Ly- 
ster Præstegjeld i Bergens Stift, 75. David Christi, Kjøb- 
mand i Moss, 76. * Peter Andreas Eskildsen, Skibsmaaler, 
77. * Hans Jørgen Herløv, Mægler i Kjøbh., 78. M. * 
Vincenzo Galeotti, Balletmester, 79. Carl Stoltenberg, 80. 
Henrik Stoltenberg, Kjøbmænd i Tønsberg, 81. Hans Hjer- 
rild, Sognepræst for Øsse og Næsbjerg Menighed i Ribe 
Stift, 82. * Fr. Schwartz, -83. Michael Rosing, Instruktører 
ved det kgl. Theater, 84. Iver Holter, Kjøbm. i Drammen, 
85. Peter Snitler Krag, residerende Kapellan til Trond- 
hjems Domkirke. 

Til Danebrogsmæncl : 

1. * Christen Jakob Kock, 2. * Georg Tycho Holm, 
3. Jens Krag, 4. * Joh. Risom, 5. Adolf Sigfred Oldeland 2 ), 
6. Peter Fr. Ohm (Fører af Luggeren »Svanen«), 7. * Kaspar 
Herman Trolle, 8. Michel Thomas Warming, 9. Weise 
(kommanderet paa Sejerø), 10. Jens Jørgen Brandt, 11. 
Peter J. Farmer (Chef for Kanonskonnerten »Nornen«), 12. 
Ole Fæster (Chef for Kanonskonnerten »Valkyrien«), 13. An- 
ders Olaus Falck, R, 1813 (ansat ved den norske Sødefen- 
sion) — samtlige Maanedslieutenanter i Søetaten, 14. Peder 
Olsen Beck, afskediget Maanedslieutn., 15. J. Petersen i Løver- 
odde, Holzførster i det første slesvigske Distrikt, 16. * 
Peter Johannes Kretz, Maskinbygger og Snedkermester i 
Kjøbenhavn, 17. Joh. Herman Lalmdorff, Inspektør ved 
Tugthuset og Daarekisten i Gliickstadt, 18. Daniel Kuhn- 
munch, Strandtoldbetjent i Vedbæks Distrikt, 19. Mads 
Bang, Kjøbmand i Fladstrand, 20. * Jakob Georg Larshoff, 
Hofinstrumentmager i Kjøbh., 21. * Uldahl, Fortepianofabri- 



! ) Død 1827, 66 Aar gammel. Statstid. 1827 Nr. 55. 
2 ) Født 1787, død 1812. Statstid. 1812 Nr. 30. 



56 



kant i Kjøbh., 22. Glad, Proprietær paa Gaarden Grev i 
Aggers Sogn, Aggershus Stift, 23. Dines Simesen af Frede- 
ricia, Batterikirurg, 24. * Schultz, Inspektør ved Kronborg 
Geværfabrik, 25. Anthony Pen Sølling, norsk Skibskapitajn, 
26. Anders Osmundsen af Kollesund, Skipper, Fører af 
den norske Pro videringsskonnert Nr. 40, 27. Jakob Luytkis, 
Skipper, Fører af den norke Provideringsskonnert Nr. 54, 
28. Jørgen Henriksen, Skipper fra Tønsberg, Fører af Ski- 
bet »Providentia«, 29. Ambjørnsen, Skipper paa Providerings- 
skonnerten Nr. 61, 30. Henrik Hansen, Skipper paa Gale- 
asen »Anna Brown«, tilhørende Grosserer Kaasbøll i Chri- 
stiansand, 31. Peter Larsen, Degn paa Tromøen, 32. * 
Karsten Petersen, Lærer ved Søetatens Underoff. Skole,. 
33. * Joh. Philip "Weilbach, Kapt. i det borgerlige Artill., 
Sejl-, Flag- og Kompasmager i Kjøbh., 34. * Teisner, kon- 
stitueret Gartner ved Frederiksborg Slotshave, 35. Ole 
Høier, Skolelærer og Kirkesanger i Porsgrund, 36. C. In- 
golstad, Organist og Orgelbygger i Totens Præstegjeld i 
Aggershus Stift, 37. * Thomas Melsen, Pælebukkekvarter- 
mand Nr. 2 af Holmens Haandværksstok, 38. Jens Lemvig- 
Falster, Skolelærer og Kirkesanger ved Yaagens faste Skole 
i Nordlandenes og Finmarkens Stift, 39. Lars Forseth den 
yngre, Forligskommissær og Klokker i Klæbo imder Trond- 
hjems Stift, 40. Ole Johansen Hvalen, Lensmand for Tinds 
Præstegjeld i Bradsberg Amt, 41. * Hans Chr. Møller, 
Kvartermand af Holmens Haandværksstok, forestaaende 
Havnearbejdet ved Karrebæksminde, 42. Niels Hansen, For- 
mand ved Holmens Haandværksstok, forestaaende Havne- 
arbejdet i Fredericia, 43. Peter t Nielsen Lejen, Skoleholder 
og Kirkesanger ved Gilleskaals Menighed i Nordlandenes 
og Finmarkens Stift, 44. Christen Møller, Selvejer paa 
Saltumgaard i Hjørring Amt, 45. Bruhn, Klokker og Skole- 
lærer i Esgrus, Flensborg Amt, 46. * Lars Olsen, Gaard- 
mand og Udflytter af Herstedvester paa Kjøbh. Amt, 47. 
Ole Nielsen Lolandsaas, Skolelærer ved Hammerø faste 
Skole i Nordlandenes og Finmarkens Amt, 48. Ingebrit 
Tronsen Eggen, Gaardmand og Kunstarbejder af Eimebo 
under Trondhjems Stift, 49. Johannes Sivertsen Aalbo, 
Gaardbruger af Opdals Præstegjeld i Trondhjems Stift, 50. 
Jon Dalen, Husmand og Kunstarbejder af Meldalen under 
Trondhjems Stift, 51. * Mads Jensen, Skolelærer i Rude, 
Holsteinborg Sogn, under Sorø Amt, 52. * Peter Larsen, 
Sergent ved Livgarden til Fods, 53. Niels Poulsen Elsø, 
Kommandersergent ved 2. jydske Inf. Reg. 3. Bat., 54. 



57 



Christen Pedersen Odgaard, Furer af samme Bat., 55. Ubbe 
Madsen Næstrup, Korporal af samme Bataillons Jæger Komp., 

56. Jørgen Petersen, Kvartermester af Fy ens Distrikt Nr. 59 35, 

57. Kock, Baadsmand af Aarhus Flotillen, 58. Poul Juul, 
Baadsmand af Fladstrands Flotillen, 59. Jens Sørensen, 60. 
Jakob Stage, Underofficerer ved samme Flotille, 61. Svend 
Larsen, Underoff. ved den norske Sødefension af Frederiks- 
hald, Patent Nr. 32, 62. * Niels Hansen, Bombardér af 
21. Artill. Komp., 63. Henning Sievers, Bombardér af den 
holstenske Artill. Brigade, 64. * Jeppe Johansen Schottborg *), 
Garder ved 2. Komp. af Livgarden til Fods, 65. * Michael 
Aisløv, 66. * Jens Kikop, 67. * Rasmus Thomsen, Lille 
Løjtofte, Grenaderer af Prinds Christian Frederiks Regiment, 
68. Henrik Straafeldt, Musketer af Kjøbh. Inf. Reg. 5. Komp. 
Nr. 132, 69. *Fr. Schultz, Soldat af samme Reg. 1. Komp., 
70. Christen Jakobsen Friistrup, Musketer ved 3. jydske 
Inf. Reg. 4. Bat. 1. Komp., 71. * Charles Staal, befaren 
Matros og Kvartermester af Korsør By Nr. 70, 72. Fr. 
Block, Matros af 2. Division 1. Komp. Nr. 37, Baadsmand 
paa Briggen »Lolland«, 73. Morten Jørgensen, helbefaren 
Matros af Østerjyllands Distrikt, Patent Nr. 24, 74. Lunøe, 
Underkanonér ved Flotillerne i Jylland, 75. Jakob Nielsen 
Normann vigen, Matros fra Finmarken, 76. Knud Carlsen, 
Matros fra Christiansand. 

Talen, der ved denne Ordensfest blev holdt af Hol- 
mens Provst Fr. Carl Gutfeld, lyder saaledes:-) 

Stormægtigste, Allernaadigste Arveherre og Konge! 

Paa en Dag, der lyser festlig ned til Tvillingriget 
paa en Dag, hver god Mand hædrer som en glad Højtid 
paa hvilken hvert ædelt Hjerte hæver sig til Himmelen i 
velsignende Ønsker over Folkets Fader; paa en Dag, som 
omgivet af betydningsfuld Glands, minder saa mange af 
Statens Borgere om store Krav, om hellige Pligter; paa 
denne Deres Majestæts Fødselsdag staaer jeg her, efter 
Deres Yink, for, saavidt jeg formaaer, at tolke hvad 



1 ) Havde 27 / 7 1811 grebet Sclimeerfeldt, der paa Amalienborg be- 
gik et Attentat paa Frederik den Sjette, i Kraven. Carl Hermann, 
Gamle Minder S. 6. 

2 ) Trykt for Venner. WerlaufF S. 38. 



58 



Dagen selv og det høitidelige Optrin, der ledsager den, 
paalægger mig; Og vil end min Evne ikke her svare 
til min Villie; vil min Tale maaske mere vise hvad jeg 
ønskede, end hvad jeg formaaede at bidrage til Festens 
Højtidelighed, o ! den vil dog modtages af Deres Majestæt 
med Hyldest og Naade, som en, skjøndt ringe, dog vel- 
meent Skjærv, der, med erkjendtlig Hu, med villige Hæn- 
der, nedlægges ved Deres Trones Fod. 

Og kan jeg vel i dette Nu see omkring mig; kan 
mit Øje vel dvæle ved hin Pomp, som straaler det imøde; 
ved hin ridderlige Færd, hine ridderlige Hæderstegn, der 
minde om Oldtiden og dens kjække og dydige Mænd, uden 
at min Tanke ufrivillig føres ind i disse, ved Daad og 
Kraft og •underfuld Storhed udmærkede Dages alvorlige 
Helligdom; uden at den nødes til, skjønt med ilende 
Skridt, at følge den stolte Gang, hin store, ofte dunkle, 
men stedse mægtige Følelse hos Mennesket: Æren valgte 
blandt vore Forfædre. Ja i hin første Old syntes denne 
Følelse især at være fængslet til Mod og Tapperhed. 
Kjækhed i Brystet og Kraft i Armen aftvang Ærefrygt og 
Hylding overalt ; Og, som paa en udkaaren Søn af Kampens 
Gud, stirrede man, med gysende Beundring paa den djærve 
Kriger, for hvis Fødder Døende og Lemlæstede krympede 
sig i Støvet, medens han selv, blødende af talrige Ulivs 
Saar, med Sejerens Smil i sit Blik, med Odins Sang paa 
sin Læbe, vandrede glad over Liigdynger til det aabnede 
Valhal. 

Hvo vilde imidlertid nægte, at ogsaa Eetfærd og Af- 
skye mod underfundig List og Agtelse for værgeløs Uskyld 
og flere høje Dyder, ofte, skjønt med strængt Aasyn og i 
alvorlig Dragt, ledsagede den vilde Tapperhed? Kristen- 
dommen kom; dens vennesalige Aand gjorde Sæderne 
mildere og de stille rolige Dyder nøde deres Ret; dog 
vedblev endnu stedse Tapperheden, forenet med høj Agtelse 
for qvindelig Uskyld og qvindeligt Yærd, at udgjøre en 
Hoveddyd hos den kristne Helt; en Dyd, hvortil Ridder- 
slaget især højticleligen opfordrede ham. Hæderstegn op- 
fandtes og gaves, men ikke ville vi lukke Øret for Hi- 
storiens sanddrue Stemme, naar den forkynder os, at ogsaa 
Overtroen, der ansaae det for Pligt mod den Gud, den 
laante sit eget forfærdende Billede, at udrøclde alle, hvis 
Brøde var et fremmed Fædreneland og en fremmed Troe, 
ikke sjælden her spillede en vigtig, skjønt ikke ærefuld 
Rolle. Kun da Oplysningen liig Dagen mere og mere ud- 



59 



bredte sine Straaler, og Mulmet, der indhyllede den, svandt 
som den flygtende Taage; kun da fik ogsaa hine Hæders- 
tegn en sandere og mere passende Betydning; kun da 
bleve de hvad de burde være: talende Vidnesbyrd om 
Fyrstens Agtelse for sine troe, ved Fortjenester udmærkede 
Mænd, og mægtige Opmuntringer for disse, til ved ædel 
Daad, at gjøre sig denne Agtelse værdige. 

Saaledes bød Anden Frederik hint Katholicismens 
Emblem, der ledsagede Elefant-Ordenen, vige for hans eget 
kongelige Billede; Saaledes forædlede femte Christian, med 
skabende Haand, hint Dannebroge, der, hyllet i mystisk 
Dunkelhed, kun omgivet af Overtroens Mmbus, og ind- 
skrænket til Krigeren allene, skylder Waldemar sit 
Udspring. 

Ja, det var paa denne Maacle de ridderlige Ordener og 
Hæderstegn efterhaanden forædledes; det var saaledes de, 
rensede fra Sværmeriets afgudiske Trolddom, men vigtige 
ved ædel, religiøs og moralsk Betydning, bleve ikke mindre 
lærerige end hædrende for den, de prydede. Thi hvorom 
skal vel hin Stjerne minde, der skinner paa Eidderens 
Bryst? Mon ikke derom, at han, som bærer den, bør, ved 
Kundskab og Dyd og hæderlig Idræt, som en lysende 
Stjerne straale blandt hans Brødre? Ja, hør det, Du, som 
med lunt glimrende Symbol paa Fyrsteyndest og Fyrste- 
krav fremstaaer blandt Dine Medborgere ; med ventende 
Blik følger deres Øje Dig paa Din Vandring, og med høj- 
tidelig Alvor lyder deres Stemme Dig imøde: »Kun naar 
prøvet urokkelig Troskab mod Konge og Land; kun naar 
ædel Virksomlied og aldrig trættet Oavnelyst; kun naar 
Tapperhed i Leding; Viisdom og Sindighed i Fred; kun 
naar hver Dyd, som adler Mennesket og Borgeren, boer i 
Din Barm og pryder Din Vandel: Kun da har Du fyldest- 
gjort Kongens og Fædrenelandets Fordringer til Dig; og 
klarere end Stjernen paa Dit Bryst straaler Din ubesmit- 
tede Hæder ; Men lagde Du Dig, svag og uvirksom til Roe 
bag dine Fædres Skjolde ; troede Du det stort at have arvet 
deres Navn, uden at have arvet deres Dyd, og glemte, at 
Du kun tager dette Navn, der minder Dig om Daad og 
Kraft, forfængelig saa ofte Du nævner det; da sank Du 
dybt blandt Dine Medborgere og Din Stjernes (rlands vil 
kun svagt skjule Tomheden i Din Sjæl og dit indere 
Mørke.« 

Men det var dog især Dem forbeholdt, allernaacligste 
Konge! paa en end mere udmærket Maade, at forædle et 



60 



af Ridderskabets vigtigste Hæderstegn. Det var Dem for- 
beholdet, at vise hvor værdigen De hædrede Deres ædle 
Stammefaders Minde, ved, ikke væsentlig at forandre, men 
herlig at forskjønne hans Yærk og udvide dets Gavnlighed. 
De vilde ikke, at Dannebrogens Orden kun skulde vorde 
enkelte Borgerklasser til Deel; De vilde ikke, at kun ud- 
mærket Byrd eller sjælden Krigerdaad skulde hjemle Ret 
til at bære den. Nej ! til alle Statens Borgere lød Deres 
Faderrøst: »I ere alle mine og Fædrenelandets Børn; 
at bidrage til dets Held paaligger eder alle; men ogsaa 
for eder alle staaer Yejen aaben til Bifald og Hæder, naar 
I stadigen ville vandre den.« 

Hvo hører disse Ord og føler ikke dybt i sit Indere 
deres Yægt og deres Sandhed? Ja, Du, som med Sværdet 
i Din Haand træder frem, naar Danmarks Stemme lyder, 
for, paa den blodstænkte Valplads at finde Sejr eller 
ærefuld Død; og Du, som ved den rolige Arne, med virk- 
som Klogskab, grunder paa Dine Medborgeres Lykke og 
fremmer den; Du, som med omfattende Blik, med aldrig 
kjølnet Iver, arbejder til Statsbestyrelsens vigtige Tarv; 
Og Du, som ofte, ved Midnatstimens stille Lampe agter 
paa Yiisdommens Stemme til Menneskene og lader denne 
Stemme høres blid og kraftfuld og fattelig i Samfundet; 
Du, som i Purpurets Glimmer, eller Overflødighedens Skjød, 
med runde Hændei søger at afhjelpe Trang og lindre 
Elendighed; Og Du, som i den lavere Hytte, under Nøj- 
somhedens tarvelige Skjul, ikke trættes ved at aflokke Jor- 
den sine Skatte eller at fremme og forædle hvad Flid og 
Konst formaaer for at udbrede Vindskibelighed og Velstand 
overalt i Fædrenelandet; Ja, I alle, ihvo I end ere, have 
fri ubehindret Adgang til Eders Fyrstes Opmærksomhed 
og til hine hædrende Udmærkelser, I allene ved fordobblet 
Troskab og Dyd og Virksomhed kunne fortjene. See! 
Eders Konge og hans Slægt hædrer selv den lavere Klasses 
Ordenstegn, ved at bære det. See! det svæver hist paa 
hans kongelige Bryst, et skjønt, et talende Billede paa, at 
ogsaa den beskedne undersaatlige Troskab, den jevne, men 
stadige Gavnelyst, der virker i Stilhed, ikke lyser ube- 
mærket i hin Glands af Byrd og af Hæder, som ellers 
kunde synes at fordunkle den. 

Og hvor indholdsriig, hvor fuld af Vægt og Betydning 
er ikke Tegnets Indskrivt: »Gud og Kongen?« Gives der 
Ord, som kraftigere, i mere udtryksfuld Korthed, minder 
Mennesket og Borgeren paa eengang om alle sine Pligter? 



61 



Ord, som med stærkere Vælde, med høitideligere Alvor 
tale til hans Sjæl? At gjennemtrænges af hint sande 
religiøse Sindelav, der, ledsaget af Tillid og Ærefrygt og 
villig Lydighed, hylder det store, altomfattende Væsen, 
hvis Øje roligt og uforandret overskuer de Dødeliges Idrætter 
som deres Skjæbner, og hvis mægtige Haand styrer disse 
Idrætter, ordner disse Skjæbner til det Heles Vel. Kan 
nogen Pligt være det tænkende, sædelige Menneske mere 
vigtig, mere velgjørende? Og at være Kongen og Fædre- 
nelandet — thi hos os ere begge disse Et — usvigelig 
troe i Fred og i Fejde; at virke ærligen og med trofast 
Hu til deres Bedste; at staae fast i Farens Stund, hvilende 
paa de store, aldrig vaklende Støtter : Retfærd og Fædrene- 
landskjerlighed, — liig hin Mand, der bygde sit Huus paa 
en Klippe; Kan noget vel fortjene sandere Navn af Bor- 
gerdyd og Borgerhæder? Og derom mindes, dertil op- 
fordres vi, som af vor Konges Haand modtoge Ridder- 
skabets Ordenstegn. 

Ja Du, som hist i Dit Belte bærer Sværdet — det 
Sværd, der skal blottes med Kjækhed og føres med Kraft 
— Danmarks Kriger! Dit Hæderstegn minder Dig om 
Din Pligt, lærer Dig naar og hvorfor Du bør drage Sværd. 
Ja, det er for den gode Sag; for Kongens og Fædrene- 
landets Bedste; for Medborgeres Sikkerhed og huuslige 
Roe, Du skal drage det. Naar Kampens Alvorstime frem- 
bryder for at prøve Troskab og Kjækhed; for, paa en 
blodig men sikker Vægtskaal, at veje Tapperhed og Mod 
og sand Krigerære : da er det, hint Sværd skal svæve høit 
i Din Haand, for, som en fortærende Lynstraale, at knuse 
Voldsmandens Isse. Men aldrig rokke Lidenskab eller 
Fordom eller ussel Forfængelighed det i sin Skede ; aldrig 
blotte Du det, for at afgjøre en Tvist, der ene burde af- 
gjøres for Fornuftens Domstol, af dens og den sande Æres 
sindige og upartiske Voldgiftsmænd, og hvor det stedse er 
ædlere at tilstaae sin Brøde end at forfægte den; Aldrig 
glemme Du, at som hine Fortidens gjæve Riddere kun for at 
værne om Uskyld ; kun for at afbøde Uret og Vold, hævede 
det tunge Glavind; saa bør ogsaa Dit Værge være helliget 
Sandhed og Ret. Aldrig glemme Du, at det Alvorssprog: 
»Gud og Kongen« minder Dig vældigen, at kun der, hvor 
Almeenvellet kræver det; hvor Fædrenelandets høje Røst 
kalder dets kraftfulde Sønner til Forsvar, at kun der bød 
Gud, kun der byder Kongen at drage Sværdet. Men vover 
Du, opflammet af Lidenskabens fortærende Ild, at dræbe 



62 

eller lemlæste Din Broder, Gud gav Livet, og paa hvis 
\ r irksomhed Kongen og Fædrenelandet har saa helligt et 
Krav; da staaer Du der, som den, der trodser Guds og 
Kongens Love, og er blottet for sand, ridderlig Dyd. Hører 
det I alle, ihvo I ere, I der, med Ærens hædrende Tegn, 
fik Ærens hellige Kald: at gavne Fædrenelandet; I, der 
paa forskjellige Veje vandre der i Borgersamfundet, men 
ved faste uopløselige Baand knyttedes til dets Favn ; Eders 
Kraft være helliget Almeenvel; Eders Hu stande fast til 
det Eette og Gode! Eders Idræt vise, at hint mindende, 
kraftfulde Alvorsprog, I bære paa Eders Bryst, ogsaa er 
dybt og levende indpræget eders Tanke: »Gud og Kongen!-- 
Ja, Gud og Kongen ! skal være vort Valgsprog og vort 
Løsen! Gud og Kongen! skal være de mægtige Ord, hvor- 
med vi ville opfordre os selv til, med fordobblet Iver, at 
opfylde Menneskets og Borgerens hellige Pligter; »Gud og 
Kongen« ! skal det lyde højt i vort Indere, hver Gang Fæ- 
drenelandet fordrer Daad og Kraft og villig opoffrende Lydig- 
hed af sine Sønner! — Og en glad, en stille Bevidsthed 
af virket Gavn og af skjønsomme Medborgeres Agtelse og 
Tillid og af en god, ædel Fyrstes Bifald skal herligen' lønne 
os; Vore Dage skulle henrinde under veldædige Sysler, 
under reen og værdig Hylding af Pligt og af Ære; og 
naar da den sidste Aften, lysende i Erindringens og Haa- 
bets milde Glands, vinker os til qvægende Hvile; da 
Held os! vi døe som vi levede, troe mod Gud, troe mod 
Kongen. 

Efter Ordensfesten blev der efter Sædvane afholdt 
Middagstaffel paa Amalienborg; ligesom de to fore- 
gaaende Aar var det kongelige Taffel, ved hvilket Rid- 
derne af Elefanten og Storkorsene af Danebrog spiste 
i Ordensdragt, paa 40 Couverts, medens Kommandørerne, 
Ridderne og Danebrogsmændene spiste ved sex Gala- 
taffeler paa 400 Couverts. Det kongelige Bunterads- 
taffel om Aftenen var paa 52 Couverts og Marskals- 
taffelet paa 90 Couverts 1 ). 



') Statstid. 1812 Nr. 9. 



63 

De nysnævnte Ordensfester medførte naturligvis 
endel Besvær for Slottets gamle Kommandant Major 
Wilster, tilmed da Fuldmægtig Giessing var svagelig; 
Wilster ansøgte derfor den 15. Januar 1811 om, at 
hans yngste Søn Harald Valdemar maatte i Fuldmægtig 
Giessings Sygdom gaa ham tilhaande og ansættes som 
Vicefuldmægtig ved Kosenborg for efter Giessings Af- 
gang at ansættes som Fuldmægtig ved Slottet, saalænge 
Faderen levede. Uagtet Kongen indrømmede, at Major 
Wilster ved den forestaaende Ordenskøjtidelighed paa 
Slottet den 28. Januar kunde behøve Hjælp, ligesom at 
han ogsaa ellers kunde trænge til daglig Assistance i 
sit Embede, vilde han dog ikke ansatte den 19aarige 
Yngling, der Aaret iforvejen var bleven Student, som 
Vicefuldmægtig, hvorimod det den 18. Januar blev 
Wilster tilladt paa eget An- og Tilsvar at benytte Søn- 
nens Hjælp, og blev der lovet ham en Gratinkation for 
det Arbejde, han maatte have forrettet ved Slottet. 1 ) 
Wilster maa imidlertid have sat flere Sejl til for at faa 
Sønnen ansat; thi faa Dage efter, den 25. Januar, blev 
det resolveret, at den unge Wilster skulde ansættes 
som Interimsfuldmægtig, dog uden Gage, og mod at 
aflægge den sædvanlige Ed. 2 ) 

Efter at have dvælet ved, hvad der i Slutningen 
af Major Wilsters Levetid passerede paa Slottet, skulle 
vi nu kaste et Blik paa dets Omgivelser, Haven og 
Exercerpladsen. Førstnævnte, der en Tid lang var gaaet 
af Mode som Promenade, gj en vandt i denne Periode 



') Marskali. Korresp. Prot. 1811 S. 32—33. 

*) A. St. S. 53, 54, sammes Res. Prot. 1811—1812 S. 23—25, 
Rentekammerets Kel. og Res. Prot. 1811 A. 35. 



64 

endel af sin tabte Glands og blev atter stærkt besøgt 
om Sommeren 1 ), baade om Aftenen og især hver Søn- 
dag Eftermiddag, naar Eegimentsmusiken og Livjæger- 
korpsets-) Hoboister spillede der a ); Lørdag Aften plejede 
Jøderne at promenere her 4 ). Der indfandt sig ogsaa, 
ligesom tidligere, nogle Spillemænd 5 ), som diverterede 
Publikum 6 ), og Konditor Firmenich fik i Aaret 1810 
Tilladelse til i Herkulespavillonen at udsælge alle Slags 
Forfriskninger, saasom Is, Chokolade, Punch og Limo- 
nade; om Aftenen blev en Glaslysekrone, som hang i 



x ) I Politivennen 1808 Nr. 524 klages der over de tæt besatte 
Bænke ved Indgangen og over, at der kun fandtes 5 mod Blæst 
lukkede Bænke i Kavalergangen; hvis der stod 50 saadanne, 
vilde der maaske dø 100 Mennesker færre om Aaret. — Der 
forefaldt iøvrigt ofte Uordener i Haven; saaledes anføres det i 
Politivennen 1808 Nr. 544, at et fattigt ungt Fruentimmer, der 
havde tilegnet sig en Hat, som en paa en Bænk liggende So- 
vende havde tabt af Hovedet, i den Grad var blevet mishandlet 
af fire Matrosdrenge, at hun knap kunde slæbe sig ud af Haven. 
I samme Blad 1809 Nr. 577 berettes det, at nogle Gadedrenge 
havde mishandlet en Ugleunge i Damegangen. — Søetatens Mand- 
skab, der tidligere havde været udelukket fra visse Spadsere- 
gange, ses i Aaret 1810 at have havt Tilladelse til at spadsere 
i Rosenborg Have, naar det var iført Uniform. Lind, Nyboder 
S. 147. 

2 ) I denne Periode gjorde bemeldte Korps Vagttjeneste paa Rosen- 
borg og afgav Skildvagter til begge Havens Indgange. Politi- 
vennen 1811 Nr. 678, jvfr. II. S. 142. 

3 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1808 Nr. 84, 1810 Nr. 91, 96, 1812 
Nr. 43. 

4 ) Politivennen 1809 Nr. 584. 

5 ) En Harpespiller, der tidligere havde indfundet sig her, var nu 
forsvunden. Nyeste Skild. af Kjøbh. 1808 Nr. 100, Politivennen 
1809 Nr. 588, jvfr. 1839 Nr. 1222. 

6 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1808 Nr. 100, 1810 Nr. 85, Politiven- 
nen 1809 Nr. 588, 1839 Nr. 1222. — I de nævnte Numre af 
Politivennen opfordres Dyrkere af Musik og Sang til om Aftenen 
at opføre smaa Koncerter i Haven. 



65 

den øverste Sal i Pavillonen, tændt, hvilken Belysning- 
tog sig fortræffeligt ud i Mørkningen mellem de høje, 
løvfulde Træer, under hvilke en broget Vrimmel af 
Mennesker færdedes. 1 ) Man begyndte allerede dengang 
saa smaat at omlægge Haven i den engelske Stil, men 
det var dog først flere Aar senere, at denne Omlægning 
blev fuldført. 2 ) 

De Forsøg med Luftballoner, som i Slutningen af 
Christian den Syvendes Tid vare blevne foretagne paa 
Exercerpladsen, fortsattes sammesteds i Begyndelsen af 
Frederik den Sjettes Begering. Saalecles blev det den 
o. Marts 1 810 tilladt Kobbersmedemester Carl Frederik Kjer- 
strup n ), der i Aarene 1804 og 1805 havde gjort sig 
bemærket vecl et Par uheldige Ballonforsøg i Citadellet 4 ), 
at lade en Papirs-Montgolfiére opstige fra Exercerpladsen 
og for Betaling at uddele Tilskuerbilletter i denne An- 
ledning, dog uden at han eller noget andet Menneske 
maatte følge op med Ballonen. Opstigningen fandt 
Sted den 26. April i Middagsstunden i Kongens og 
Prindsesse Carolines Overværelse ; da det kongelige Her- 
skab traadte ud paa Gardekasernens Balkon, der var 
bedækket med rødt Fløjl, blev der forst opsendt en 



1 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1810 Nr. 85. 

2 ) A. St. 1810 Nr. 56, 85, 91, 1812 Nr. 2, jvfr. 1821 Nr. 41, 
1823 Nr. 30, Politivennen 1808 Nr. 524, 1811 Nr. 678. — I 
Nyeste Skild. af Kjøbh. 1808 Nr. 72 foreslaaes det at opstille 
Billedstøtter af de Hænd, som udmærke sig i Krigen, i Rosen- 
borg Have og at anbringe en Marmortavle med fortjente Patrioters 
og Krigeres Navne ved Herkulespavillonen. 

3 ) Statstid. 1810 Nr. 28. 

4 ) Berl. Tid. 1804 Nr. 47, 97, 1805 Nr. 2, 1878 Nr. 156, Adres- 
seavisen 1804 Nr. 477, 483, 1805 Nr. 2, Nyeste Skild. af Kjøbh. 
1804 Nr. 11, 13, 14, 15, 20, 1805 Nr. 25. 



66 

mindre Montgolfiére; man begyndte derpaa Fyldningen 
af den større, der var af Konceptpapir og havde en 
Diameter af 30 Fod; efter adskillige Svingninger og 
Sammenkrympninger, som bragte Kjerstrups forrige 
uheldige malede Sejldngsballon i Erindring, blev Mont- 
golfiéren dog helt fyldt, uagtet den nedentil var gaaet 
noget itu, og da Snoren var overskaaren, hævede den 
sig majestætisk til en stor Højde, indtil den ganske for- 
svandt for Øjet 1 ). 

Student Johan Peter Colding, der i Aaret 1807 
havde anstillet Ballonforsøg paaExercerpladsen 2 ), havde 
i de følgende Aar fortsat sine aeronautiske Studier for 
efter kongelig Befaling at benytte Kesultaterne til mili- 
tære Øjemed; han havde saaledes i Aaret 1808 forsøgt 
at etablere en Luftbrevpost over store Belt, og i Vin- 
teren 1808 — 1809 sendte han fra Kronborg det saakaldte 
Luftballondokument over til Sverig 3 ), hvorfor han, som 
foran bemærket, ved Ridderordenshøjtideligheden paa 
Rosenborg den 28. Juni 1809 blev udnævnt til Dane- 
brogsmand. Til Indtægt for de i engelsk Fangenskab 
værende Danske og Norske paatænkte han nu i Maje- 
stæternes Overværelse selv at foretage en Opstigning 
fra Exercerpladsen med en med Yandstofgas fyldt aéro- 
statisk Maskine. Ballonen blev nogle Dage iforvejen ud- 
stillet i det kongelige musikalske Akademi paa Nytorv 
Nr. 89 fra Kl. 11 til 2 mod Erlæggelse af 3 Mark, eller 
hvad mere Nogen vilde give, og Billetpriserne bleve 



*) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1810 Nr. 59, Berl. Tid. 1878 Nr. 156. 

2 ) II. S. 140 ff. 

3 ) Erslews Forf. Lexikon, Schiern, Hist. Studier,. I. S. 294—295, 
Politivennen 1809 Nr. 597, Berl. Tid. 1878 Nr. 156. 



67 

bestemte til henholdsvis 3, 2 og 1 Rdlr.; de to første 
Pladser vare Siddepladser. Kirkeværge, Eidder Tvermoes 
paa Kultorvet Nr. 136 og Kapitajn Ponsaing paa Øster- 
gade Nr. 12 paatoge sig at modtage Indtægten og af- 
lægge offentligt Regnskab derfor, og der blev hos dem 
henlagt Lister, paa hvilke man kunde tegne sig for de 
Belob, man vilde give udover Billetprisen. Den første 
Ballast, Luftskipperen vilde nedkaste til Tilskuerne paa 
Pladsen, skulde bestaa af Yers, hvori han i eget og 
fangne Medbrødres Navn aflagde sin Taksigelse; senere 
vilde han nedlade et Dyr bundet til en Faldskjærm. 
Opstigningen fandt dog ikke Sted paa den oprindelig 
bestemte Dag (den 11. Juni 1810), men blev udsat til 
den 14. ; Yejret var imidlertid uheldigt sidstnævnte Dag, 
idet heftige Vindstød beskadigede Ballonen, og da Col- 
ding i Mangel af engelsk Svovlsyre havde maattet tage 
sin Tilflugt til sachsisk, og Apparatet blev angrebet af 
denne og blev utæt, kunde Ballonen ikke faa den for- 
nødne Stigekraft, hvorfor Forsøget blev opgivet denne 
Gfang 1 ). 

Den 9. August samme Aar gjorde Kjerstrup atter 
et Forsøg med en Montgolfiére paa Exercerpladsen ; 
men dette blev hans Bane som Luftsejler. Papirsbal- 
lonen, med hvilken han formodentlig maa have erhvervet 
Tilladelse til selv at opstige, var 41 Fod høj og 35 Fod 
i Gjennemsnit ; den var forfærdiget af 11 Ris Papir, 
der vejede omtrent 140 Pund, men da hertil kom Sejl- 
garnsnettet, Ildapparatet og Gondolen, vejede Ballonen 
omtrent det Dobbelte og kunde ikke hæve ham over 



x ) Statstid. 1810 Nr. 46, 47, 51. 

5* 



68 

1 Fod fra Jorden ; med Magt maatte de Tilstedeværende 
tage ham ud af Gondolen, da den brændende Spiritus 
fra lidapparatet flod ned og vilde have forbrændt ham; 
han havde desuden begaaet den Uforsigtighed istedetfor 
Sandposer til Ballast at komme en Mængde leret Jord 
i Gondolen; denne Lerjord traadte han naturligvis sam- 
men med Fødderne til en fast Masse. Ballonen steg 
langsomt tilvejrs medtagende Kjerstrups Kjole og dalede 
mellem Trekroner og Prøvesten. Foruden ved det mis- 
lykkede Forsøg var Publikums Taalmodighed bleven 
haardt prøvet ved flere Timers Yenten efter den be- 
stemte Tid, inden Ballonen var stigefærdig; henved 700 
Mand Militære havde maattet holde Yagt fra tidlig om 
Morgenen til langt ud paa Aftenen. Kjerstrups Uheld 
blev endog omtalt i tydske Blade, og herhjemme ud- 
spandt der sig en Avisfejde derom. Det er derfor intet 
Under, at den miskjendte Luftskipper vendte sit utak- 
nemmelige Fædreland Ryggen for andetsteds i Verden at 
prøve sin Lykke. Hvor langt han naaede paa sin Kunst- 
rejse, vides ikke; i Slutningen af Aaret var han kommen 
til Christiania, hvor han vilde lade en Ballon opstige, 
men hermed forsvinder han af Synskredsen 1 ). 

Colding, der i April det følgende Aar havde fore- 
taget en Opstigning med en Montgolfiére fra sin Bro- 
ders Ejendom paa Blegdamsvej en, og som ved Nedstig- 
ningen paa Brønshøj Bakke havde faaet sit Ansigt noget 
beskadiget 2 ), lod sig dog hverken ved sit eget eller ved 



*) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1810 Nr. 88, 91, 97, 120, Berl. Tid. 

1878 Nr. 156, jvfr. Politivennen 1810 Nr. 641, 642. 
2 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1811 Nr. 35, Riises Arkiv for Hist. og 

Geografi, 29. Bind S. 137. 



69 

Kjerstrups Uheld afskrække fra en ny Ascension ; denne 
gik for sig fra Exercerpladsen Søndagen den 10. No- 
vember 1811, og Publikum blev underrettet herom ved 
Plakater, der ble ve opslaaede paa Gadehjørnerne, og ved 
at der blev hejst Flag paa Rundetaarn. Montgolfiéren 
var stigefærdig omtrent 11 Minuter efter Ildens An- 
tændelse, og da Luftsejleren havde naaet en Højde af 
omtrent 2000 Fod, nedsendte han en Faldskjærm, hvor- 
under der var heftet en Kurv med en Kanin, der dalede 
Jangsomt og faldt ned paa den anden Side af Peblinge- 
søen. Ballonen, der naaede en Højde af omtrent 10200 
Fod, forsvandt snart i Skyerne, fra hvilke man adskillige 
Gange saae den komme frem og atter forsvinde; efter 
25 Minuters Forløb dalede Colding uden Uheld ved 
Søborghus 1 ). 

Ogsaa i Aarene 1812 og 1813 blev Exercerpladsen 
overladt Colding til aeronautiske Forsøg 2 ), men disse 
oplevede Slottets gamle Kommandant Major Wilster ikke, 
idet han den 6. Juni 1812 afgik ved Døden 3 ). Efter 



1 ) Statstid. 1811 Nr. 92, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1811 Nr. 92, 
Dag-en 1811 Nr. 314, 315, 316. 

2 ) Statstid. 1812 Nr. 56, 60, 1813 Nr. 49, Dagen 1812 Nr. 198, 
199, 1813 Nr. 146, 148, 150, Adresseavisen 1813 Nr. 141. 

3 ) I Statstid. 1812 Nr. 46 bekjendtgjøres Dødsfaldet saaledes: 

t t t 

Min retskafne Fader, den værdige Olding, Major og Comman- 
dant Cæsar August von Wilsters dødelige Afgang" i Dag Morges, 
i en Alder af 79 Aar, bekiendtgiøres herved for deeltagende 
Venner og Paarørende paa egne og Sødskendes Vegne. 
Kiøbenhavn, den 6te Juni 1812. 

Carl Fred. v. Wilster, 
Capitain ved norske Livregiment og Lærer 
ved det Kongel. Landkadet-Corps. 
Skiftekommissionen i Wilsters Bo bestod af Gehejmekonferents- 



70 

sit derom udtalte Ønske ' ) blev han i Henhold til konge- 
lig Tilladelse af 8. Juni 1812 -) jordet paa det af ham 
opgivne Sted i Haven; hans Gravmæle, som hans Søn- 
nesøn General Wilster 3 ) har ladet istandsætte i Foraaret 
1879, bærer følgende Indskrift: 

Kongens Naade 

tilstod 

Commandanten 

Major Cæsar August r. Wilster, 

født d. 1 Jan. 1734, død d. 6 Junii 1812, 

her at begraves. 

Hans Dg der 

som Christen 

Statstiener, Ægtefælle, 

Ven og Fader 

erhiendte hans Samtid. 

Efterkommerne 

ville agte hans Hvilested. 

To Dage efter Wilsters Død blev Oberstlieutenant 
å la suite i Kronens Regiment Vilhelm Albrecht Lud- 
vig Herman v. Friess udnævnt til Kommandant og 
Slotsforvalter paa Rosenborg paa samme Vilkaar og med 
samme Emolumenter, som havde været Formanden for- 
undt 4 ), og den 18. samme Maaned blev hans Bestalling 



raad Malling og- Kancelliraad Fugl. Marskali. Korresp. Prof. 
1812—1813 S. 8. 
*) II. S. 91—92. 

2 ) Marskall. Ees. Prot. 1811—1812 S. 368. 

3 ) 111. Tid. 1882 Nr. 1163. 

*) Statstid. 15. Juni 1812 Nr. 48, Marskall. Kes. Prot. 1811—1812 
S. 368—370, Korresp. Prot. 1812-1813 S. 1. Friess fik, lige- 
som Wilster i de senere Aar havde havt, til Slottets og sit eget 



71 

som Slotsforvalter udfærdiget 1 ). Friess, der var en Søn 
af Vagtmester i Hestgarden Carl Yilhelm Friess og 
Hustru Hedvig, var født den 9. Marts 1760 og blev to 
Dage efter døbt i Petri Kirke. Den 13. Maj 1769 blev 
han Kadet, den 2. September 1778 Korporal, den 10. 
Februar 1779 Sergent, den 23. Maj 1781 Sekondlieute- 
nant ved Arveprinds Frederiks Regiment med Ancienne- 
tet fra 2. September 1778, den 3. August 1787 Premier- 
lieutenant; han overgik til Kongens Regiment den 11. 
December 1789, fik Kapitajns Karakter den 23. Juni 
1791, blev Stabskapitajn den 23. Maj 1794, Kompagni- 
chef den 9. September 1796, Major den 29. August 
1806. I Slutningen af. 1807 betroedes der ham Inspek- 
tion over Slotsarbejderne, saaledes at han dog forblev 
staaende i Numer i Regimentet; han overgik derefter i 
Numer ved Kronens Regiment og fik den 18. Maj 1811 
Udnævnelse som Oberstlieutenant å la suite. Efter at 
være bleven Kommandant og Slotsforvalter paa Rosen- 
borg blev han den 15. Juli 1814 udnævnt til Oberst 
å la suite 2 ). 

Friess havde fra September 1809 af havt en Be- 
stilling ved den daværende Kurantbank, idet han under- 
skrev Pengesedler mod en vis Betaling pr. 100 Stkr.; 
han vedblev at fungere som Seddelunderskriver i Rigs- 



Brug- aarlig 12 Favne Brænde og- 36,000 Stkr. Tørv (idet 3000 

Stkr. Tørv regnedes — 1 Favn Brænde). Marskali. Korresp. Prot. 

1812—1813 S. 110, smlgn. II. S. 123. 
M Rentekammerets Kel. og Iles. Prot. 1812 A. 208. Bestallingen 

kostede 124 Rdlr. 48 Sk. Marskall. Korresp. Prot. 1812—1813 

S. 66. 
2 ) Krigsmin. Ark. Disse Oplysninger skyldes Hr. Arkivar, Kapitajn 

Feilberg. 



72 

banken fra 1813 til 1818 og i de første Aar efter Natio- 
nalbankens Oprettelse til noget ind i Tyverne, da det 
blev overdraget Bankens faste Embedsmænd alene at 
besørge Underskriften 1 ). Han havde endvidere, efter at 
være tiltraadt Tjenesten paa Rosenborg, fremdeles i en 
længere Aarrække Tilsyn med Byggearbejderne paa 
Christiansborg-). 

Af hans Børn blev Vilhelm Christian Friess, der, 
saavidt vides, oprindelig var Sømand, ved Resolution af 
19. December 1810 beskikket til Kopist i Kontoret for 
de danske Kjobstæders og Kongeriget Norges Brand- 
forsikkring fra 1. Januar 1811 at regne 3 ); han døde 
som Justitsraad og Fuldmægtig i Kjobstædernes Brand- 
forsikkring den 10. November 1861 i en Alder af 69*/2 
Aar 4 ). En Datter af Oberst Friess, Thea, blev gift med 
den tidligere nævnte Interim sf uldmægtig ved Rosenborg 
Harald Valdemar Wilster 5 ). 

Kort efter Friess' Tiltrædelse som Slotsforvalter og 
Kommandant paa Rosenborg fandt den sidste store Or- 



*) Meddelt af Hr. Konferentsraad, Nationalbankdirektør Linnemann. 
— Det fortælles om Oberst Friess, at han, der i sine senere 
Aar var svagelig-, ikke selv besørgede Underskriften paa Penge- 
sedlerne, men lod sine Børn udføre dette Arbejde, idet han dik- 
terede dem: »Friess, Punktum. Hai I det?« Forsaavidt denne 
Anekdote (meddelt af Hr. Sekretær Hesselberg) skulde være sand. 
maa Friess have faaet Tilladelse til at forrette sit Arbejde for 
Banken hjemme, da Underskriverne efter Bestemmelsen skulde 
udføre det i Banken, hvor 2 Værelser i øverste Etage vare an- 
viste dem hertil. 

2 ) Marskali. Korresp. Prot. 1818-1819 S. 390— 391, 1821 S. 234— 
235, 1824-1825 S. 1—2. 

3 ) Landbygn. Brandfors. Kopibog 1810—1813 S. 88. Meddelt af 
Hr. Justitsraad, Direktør M. A. Petersen. 

4 ) Till. til Statskal. 1862. 

5 ) Den Wilsterske Stamtavle. 



73 

densfest Sted der den 28. Januar 1813. Ved denne 
Lejlighed bleve 1 ) 

Følgende Storkors af Danebrog benaadede med 
Danebrogsmændenes Hæderstegn : 

1 . M. * Valentin Berger, Gen. Lieutn., Chef for Husar- 
regimentet, 2. M. * Baron Er. Adeler, Gehkfrd., Overpræ- 
sident i Kjøbh., 3. Baron Kaj Lorents Brochdorn 3 , Gehkfrd., 
Kantsier i' den holstenske Overret, K. 28 /i 1809, S. K. 1811, 
4. M. Chr. Colbjørnsen, Gehkfrd., Justitiarius i Højesteret, 
K. 28 /i 1809, S.K. 1811, 5. Ove Malling, Gehkfrd., kgl. Hi- 
storiograf og Medlem af Direktionen for Universiteterne og 
de lærde Skoler, K. 28 /i 1809, S. K. 1811, 6. Markus 
Gjø Rosenkrantz, Kmh., Direktør for Rigsbanken, K. 28 /g 
1809, S. K. 1812. 

Følgende Kommandører bleve benaadede med 
Danebrogsmændenes Hæderstegn : 

1. * Mkolaj Emanuel de Thygeson, Stiftamtm. over 
Aggershus Stift, K. 28 /i 1809, 2. M. Joh. Nordal Brun, 
Biskop over Bergens Stift, R. 1810, K. 1812, 3. Grev 
Andreas Konrad Peter Rantzau til Breitenburg, Kmh., 
K. 1812. 

Til Kommandører af Danebrog udnævntes: 

1 . * Heinrich Callisen, Kfrd., Dr. med., Prof. chirurgiæ, 
Gen. Direktør for det kirurgiske Akademi, R. 28 /i 1809, 
2. Grev Carl Emil Moltke, Kmh., R. 1810, 3. M. Knud 
Holtermann, Kfrd., Højesteretsassessor, R. 1810, 4. Otto 
Lutken, Kontreadmiral og Chef for Norges nydende Defen- 
sion, R. 1812, 5. * Hans Vilh. Warnsteclt, Overceremoni- 
mester. 

Følgende Riddere af Danebrog bleve benaadede 
med Danebrogsmændenes Hæderstegn: 

1. * Peter Fr. Wulff, Kapt. i Søetaten, 2. * Chr. Vilh. 
Lange, Kfrd., Deputeret i Finantskoll., R. 28 /i 1809, 3. * 
Chr. Fr. Hansen, Overbj^gningsdirektør i Danmark og Di- 
rektør for Kunstakademiet, R. 28 /i 1809, 4. * Joh. Martin 
Schønheyder, Etatsraad, Kammeradvokat, R. 28 /i 1809, 5. 
Poul Sandholt, Prlieutn. i Søetaten, R. 28 /i 1809, 6. * Fr. 



') Statstid. 1813 Nr. 9, Statskal. 



74 

Villi. Henrik Mourier, Major af ArtilL, Forstander for Artill. 
Institutet, R. - 8 /e 1809, 7. Otto Fr. Rasch, Kaptlieutn. i 
Søetaten, R. 28 /g 1809, 8. Fr. Clir. Dichmann ' ), Seklieutn. i 
Søetaten, 9. Fr. Chr. Risbrich, Kommandør i Søetaten, R, 
1810, 10. Anders Sandø Ørsted, Assessor i Højesteret, R. 
1810, 11. M. Johan Philip Rosenstand-Goiske, Kfrd., Direk- 
tør for Rigsbanken, R. 1811, 12. * Chr. Birch, Etatsraad, 
Deputeret i Finantskoll., R. 1812, 13. Christopher Liitken, 
Kaptlieutn. i Søetaten, R. 1812, 14. Joh. Carl Peter Prvtz, 
R. 1812, 15. Chr. Fr. Kraft, R, 1812, Prlieutenanter i 
Søetaten. 

Til Riddere af Danebrog udnævntes: 

1. M. * Fr. Vilh. Falbe, Gen. Major og Deputeret i Gen. 
KommissariatskolL, 2. Fr. Eyben, Kmh., overordentlig Ge- 
sandt ved det preussiske Hof, 3. M. Fr. Carl Bauditz, Gen. 
Major og Chef for 1. jydske Inf. Reg., 4. Knud Andreas 
Meyer, Gen. Major, Chef for det søndenfjeldske Dragon Reg., 

5. Ole Borch de Schouboe, Stiftamtm. over Christiansands Stift, 

6. Joh. Hinrich Bauer, Kfrd., Borgermester i Altona, 7. 
Mathias Feldmann, Kfrd., Yicekantsler i den holstenske 
Overret, 8. * Michael v. Essen, Kfrd., Deputeret i Rente- 
kammeret, 9. * Søren Aagesen, Gen. Krigskommissær og 
Deputeret i Gen. KommissariatskolL, 10. Joh. Kaspar Moritz, 
Kfrd., Yicekantsler i den slesv. Overret, 11. Hans Jakob 
Czernikow-), Oberst og Brigadekommandør i Ingeniørkorp- 
set, 12. * Peder Kolderup Rosenvinge, Etatsraad, Post- 
direktør, 13. Hans Hagerup Falbe, Etatsraad, Justitiarius i 
Aggershus Stifts Overret, 14. Peter Mathiesen, Etatsraad 
og Overretsraad samt Landraad i Gluckstadt, 15. * Nikolaj 
Kali, Etatsraad, Prof. ved Kjøbh. Universitet, 16. * Fr. Ludv. 
Bang, Etatsraad og Prof. ved Kjøbh. Universitet, 17. * Ernst 
Philip Kirstein, Etatsraad, Deputeret i Finantskoll., 18. Chr. 



1 ) Diclimann var allerede som Søkadet for sin Tapperhed i den 
Fægtning, som ved Udbruddet af de spanske Troppers Forræderi 
fandt Sted i Boltet i August Maaned 1803 mellem de i Beltet 
stationerede danske Krigsskibe, Briggen »Fama« og Kutteren 
»Søormen«, og en fjendtlig Styrke, bestaaende af en Brig, to 
Bombeskibe og tre Kanonbaade, bleven udnævnt til Ridder af 
Danebrog fra 28. Juni 1809 at regne, dog med den Bestemmelse, 
at han ikke maatte anlægge Ordenen, før han var bleven for- 
fremmet til Søofficer. Statstid. n / 8 1809 Nr. 82. 

2 ) Personalhist. Tidsskr. III. S. 345—349. 



75 



Fischer, Gen. Krigskommissær samt Land- og Søkrigskom- 
missær i 2. jyclske Distrikt, 19. Detlev Vibe, Gen. Krigs- 
kommissær samt Krigskommissær for Sø- og Landetaten i 
Tronclhjems Stift, 20. Joh. Henrik Selmer, Amtm. over 
Vejle Amt, 21. Chr. Sørensen, Biskop over Christiansands 
Stift, 22. Ole Hannibal Sommerfeldt, Amtm. over Christians 
Amt, 23. * Eilert Peter Tscherning 1 ), Oberstlieutn. og Chef 
for det frederiksværkske Korps, 24. Hans Rustad, Oberst- 
lieutn. å la suite i Armeen, 25. * Fr. Chr. Clausen, Oberst- 
lieutenant og Provindsialkommissær ved Kjøbh. Arsenal, 
26. Nikolaj Engelhardt, Overkrigskommissær og Landkrigs- 
kommissær i Aggershus Stift, 27. * Joh. FY. Blix v. Oppen, 

28. * Carl Ludv. Villi. Rømer, Gen. Adjutant-Lieutenanter, 

29. Grev Nikolaj Fr. Luckner, Kammerjunker, Legations- 
sekretær ved det sachsiske Hof, 30. M. * Adolf Hartvig- 
Henrik Biilow, Kammerjunker, Assessor i Finantskollegiet, 

31. M. Niels Erik Behr, Justitsraad, fhv. Byfoged i Randers, 

32. * Michael Joh. Chr. Herbst, Justitsraad, Kommitteret i 
Gen. Land-Økonomi- og Kommercekoll. , 33. Nikolaj Chr. 
Lassen, Justitsraad, Toldinspektør i Bergen, 34. * Laurits 
Nikolaj Hvidt, Justitsraad og; Børskommissær, 35. * Jonas 
Collin, Justitsraad, Assessor i Finantskoll., 36. Fr. Adler 
Pløyen, 37. M. * Chr. Fr. Sick, Legationsraader, Sekretærer 
i Departementet for de udenlandske Sager, 38. Christopher 
Carl Fr. Zepelin, Major ved sjæll. Skarpskytterkorps, 39. 
Benoni dAubert, Major i Ingeniørkorpset, 40. Chr. Høegh 
Guldberg, Major og Eskadronschef i jydske Regiment lette 
Dragoner, 41. Thomas Fasting, Kapt. i Søetaten, 42. * Ludv. 
Fr. Brock-), Overadjutant, 43. * Joh. Christopher Hoppe, 
44. * Clir. Peter Flensborg, Kapitajner i Søetaten, 45. Fr. 
Chr. Otto Hegermann, Major i trondhjemske Inf. Reg., 46. 
Emilius Markus Georgius Løbner, Major og Kommandant 
paa Færøerne, 47. Stephen Tetens, Dr. pliil., Stiftsprovst 
og Sognepræst til St. Knuds Menighed i Odense, 48. Chr. 
Joh. Lodberg Krarup, Amtsprovst og Sognepræst for Borris 
og Faster Menighed i Ribe Stift, 49. Sigioli, Agent i 
Genua, 50. M. Hermann Sorgenfrey, Gen. Konsul i Libau, 
51. Fr. Chr. Foltmar, Kammerraad, Foged for Ide og Mar- 
ker Fogderi i Smaalenenes Amt, 52. Peder Klow, Kapt., 
Vejmester i Stavanger Amt, 53. M. Samuel Vilh. Manthey, 



*) Senere adjungeret Kommandant og Slotsforvalter paa Rosenborg. 
2 ) Personalhist. Tidsskr. III. S. 386—388. 



76 

Kapt., Sorenskriver i Rakkestad Sorenskriveri, 54. Antonius 
Krieger, Kaptlieutn. i Søetaten, 55. Ernst David Recke, 
Ritmester i jydske Regiment lette Dragoner, 56. Joh. Martin 
Bruun, Kapt. i jydske Skarpskytterkorps, 57. Gabriel Grubbe 
Dietrichson, Kaptlieutn. i Søetaten, 58. * Søren Hansen 
Lykke, Kaptlieutn. i Søetaten og Undertøj mester, 59. * Erik 
Eskildsen, Havnekapitajn og Lodsoldermand, 60. Peter Va- 
lentin Rosenkilde, Borgerkapitajn i Stavanger, 61. Ferdinand 
Rørbye, Overkrigskommissær og Magasinforvalter i Drammen, 
62. Joh. Jakob Paul Moldenhawer, Prof. extraord. ved Univ. 
i Kiel, 63. * Gottfred Becker, Prof. extraord. og Hofapo- 
theker, 64. M. Joh. Fr. Øst, Prof., Overlærer ved Seminariet 
paa Brahetrolleborg, 65. I. G. Wollstein, Prof. og Doktor i 
Altona, 66. Klaus Pavels, Slotspræst i Christiania, 67. Bendt 
Bendtsen, Prof., Rektor ved Frederiksborg lærde Skole. 
68. * Lorents Lorch, 69. Peter Nikolaj Skibsted, 70. Ema- 
nuel Blom, Prlieutenanter i Søetaten, 71. Louis le Normand 
de Bretteville, Stabskapt. i 3. jydske Inf. Reg., 72. With, 
Regimentskirurg i Østerrisør, 73. Homann, Dr. med. i 
Kragerø, 74. Hermann Schiørring, Prlieutn. i Artill. Korpset, 
75. Chr. Tuxen Falbe, 76. Henrik Bendt Thomsen 1 ), 77^ 
Hartvig Kaspar Christie, 78. * Malthe Konrad Myhlenstedt, 
79. Peder Chr. Pedersen, 80. Hans Carl Bodenholf, 81. 
Gabriel Hesselberg, 82. Chr. Christopher Zahrtmann, 
Seklieutenanter i Søetaten, 83. Aug. Schmidt, Premier- og 
Tøjhuslieutn., 84. * Erik Eriksen Meland, Sekond- og Tøj- 
huslieutn., 85. Anders Olaus Falck, Maanedslieutn., D. M. 
1812, 86. Fr. Arentz Krog, Provst og Sognepræst til 
Karmøen, Chef for 3. Division Kystværn i Stavanger Distrikt, 
87. Jakob van der Lippe Parelms, Provst og Sognepræst 
for Meldalens Præstegjeld i Trondhjems Stift, 88. Frants 
Philip Hopstoch, Provst og Sognepræst for Totens Præste- 
gjeld i Aggershus Stift, 89. Simon Kildal, Provst og Sogne- 
præst for Trondenæs Præstegjeld i Finmarken, 90. Gerhardt 
Henrik Reiner, Provst og Sognepræst for Hellelands Præ- 
stegjeld i Christiansands Stift, 91. Fr. Schmidt, Provst og 
Sognepræst for Egers Præstegjeld i Aggershus Stift, 92. 
Joh. Georg Schmidt, Magister philosophiae, Sognepræst til 
Schønberg i Provstiet Hagen, 93. Søren Georg Abel, Sogne- 



l ) Født 10 / 8 1790, død u / 9 1865, Broder til Oldgranskeren, Kon- 
ferentsraad Chr. Jiirgensen Thomsen. Gravmindet paa Assi- 
stentskirkegaard. 



77 

præst for Gjerrestad og Vegaardshejen i Cliristiansands 
Stift, 94. Jens Paludan-Muller, Sognepræst for Kjerteminde 
og Drigstrup Menigheder i Fy en, 95. Børge Henrik Knap, 
Sognepræst for Brahetrolleborg og Krarup Menigheder i 
Fyen, 96. M. Peter Evensen, Kjøbmand, Kystværns Divi- 
sionschef i Christiansands Stift, 97. Alexander Michler, For- 
valter ved Fossum Blaafarveværk, 98. Jakob Lerche, For- 
valter ved Yallø Salt værk, 99. H. I. Fasmer, fhv. Konsul 
i Bergen, 100. * Jens Jørgen Pihl, Konstruktør ved Sø- 
etaten, 101. Frants Bull, Kjøbmand i Tønsberg, 102. Just 
Wright, 103. Simon "Wright, Kjøbmænd i Langesuncl, 104. 
Jens Lind, Grosserer i Kjøbh., 105. H. P. Kinch, Koffardi- 
kapt. i Kjøbh., 106. Chr. Gotfred Yoelker 1 ), Inspektør paa 
Kjøngs Fabrik. 

Med Danebrogsmændenes Hæderstegn 
benaadedes -) : 

1. Fleischer, 2. Hans Jakob Wittenberg, 3. Konrad 
Parnemann, 4. Gustav Grimer, 5. Chr. Mortensen, 6. Poly- 
karpus Andreas Henrik Feddersen, 7. Hans Søborg, 8. Bøye 
Malthe Hansen, Maanedslieutenanter i Søetaten, 9. * Hans 
Thaysen, fhv. Maanedslieutn. i Søetaten, 10. Henrik Peter- 
sen, Maanedslieutn. i Søetaten, 11. Butje, Landfuldmægtig 
i Meldorff, 12. Peter Brodersen, Kystmilitsbefalingsmand 
paa Amrum, 13. * Sparrevogn, Uhrmager i Kjøbh., 14. 
Hans Mortensen, Borger og Kjøbmand i Eckernførde, 15. 
Michelsen, Overbrandmester i Christiania, 16. H. F. Weich- 
ler, Skibssekretær paa Fregatten »Najaden« 3 ), 17. * Lars 
Olsen, Brygger i Kjøbh., 18. * Michael Olsen Gerner, Hol- 
mens Klejnsmedemester, 19. * Henrik Bolmer, Fabrikmester 
ved Tugthuset i Kjøbh., 20. * Erik Andersen, Underskibs- 
bygmester ved Holmen. 21. Iver Christensen Nedre Lisnæs, 
Lensmand af Ringebo Præstegjeld i Gulbrandsdalen , 22. 
Bernt Einersen, Batterikommandør paa Borøen under Chri- 
stiansands Stift, 23. Andreas Lysgaard, Proprietær til Sven- 
nes i Biri Præstegjeld under Toten, 24. Grinder Chri- 
stophersen, Batterikommandør paa Borøen under Christian- 

J ) Død 1819 i sit 73. Aar. Statstid. 1819 Nr. 86. 

2 ) I Statskal. 1883 findes af disse endnu anført: Nr. 41, 92 (?), 99, 
100.. 101, 107, 110, 114 og- 139. 

3 ) Uagtet hans udviste sjældne Mod og udmærkede Iver for den 
kgl. Tjeneste blev lian dog strax. efter udslettet paa Grund af, 
at det blev oplyst, at der 1811 var blevet afsagt en Politirets- 
dom over ham. Statstid. 1813 Nr. 12. 



78 

sands Stift, 25. Peter Larsen, Gaardmand i Gjested By, 
Jernved Sogn, Ribe Stift, 26. Aug. Priiss, Tømmermester 
og Patrouillebaadfører ved Frederiksorts Fæstning, 27. Peder 
Christensen, Ejer af Nymølle i Lemb Sogn ved Ringkjø- 
bing, 28. Ole Bronns, Bøssemager ved det nordenfjeldsko 
Inf. Reg., 29. Fr. Samuel Ebbert, Drejlsvæver i Ribe, 30. 
Joachim Hansen, Fører af en Kaperbaad fra Kjøbh., 31. 
Laurits Smith, Ejer af Rødding Gaard, Rødding Sogn, Ribe 
Stift, 32. Niels Larsen, Møller paa Helholm ved Aggersø. 
33. Iver Melsen, Sognefoged af Øster Snede Sogn under 
Vejle Amt, 34. Niels Lynge, Underbefalingsmand ved Kyst- 
militsen i Stevns, 35. Skafte, Degn og Skolelærer i Kong- 
sted i Sjællands Stift, 36. Ole Nielsen, Underbefalingsmand 
ved Kystmilitsen i Stevns, 37. A. Jørgensen, Skolelærer i 
Kullerup i Fy ens Stift, 38. Fr. Winding, Stabs valdhornist 
af jydske Skarpskytterkorps, 39. H. C. Nielsen, Skolelærer 
i Kjerteminde, 40. Peder Pedersen Heden, Underoff. af 
3. jydske Inf. Reg., 41. Hans Larsen, Skipper af Trond- 
hjem, 42. Peder Jensen Broust, Jæger af 3. jydske Inf. 
Reg., 43. Erik Larsen, Regimentssmed i Bergen, 44. Chri- 
sten Christensen Binderup, Kommandersergent af 2. jydske 
Inf. Reg., 45. Niels Larsen, Smed i Bergen, 46. Anders 
Nielsen Kragelund, Yaabenmester af 2. jydske Inf. Reg.. 
47. Mikkel Halsteensen, Husmand af Kintzervig Præstegjeld 
i Søndre Bergenhus Amt, 48. Jakob Thomsen Romsing, 
Jæger af 2. jydske Inf. Reg., 49. Aad Knudsen, Bondemand 
af Gaarden Gjelle i Yosse Præstegjeld og Fogderi, 50. Jens 
Christensen Hougaard, Jæger af 2. jydske Inf. Reg., 51. 
Thomassen, Kirkesanger og Skolelærer paa Toten, 52. Søren 
Sørensen Grove, Jæger af 2. jydske Inf. Reg., 53. Strøm, 
Kirkesanger og Skolelærer paa Eger i Kongsberg Provsti, 
54. Hans Peter Jensen Brakker, Kommandersergent af jyd- 
ske Skarpskytterkorps, 55. Halvorsen, Kirkesanger og Skole- 
lærer i Yangs Præstegjeld paa Hedemarken, 56. Poul Sø- 
rensen Haxholdt, Kommandersergent af jydske Skarpskyt- 
terkorps, 57. Ole Jensen Yang, Bondemand af Totens 
Præstegjeld og Fogderi, 58. Niels Jørgen Frøllund, Underoff. 
af jydske Skarpskytterkorps, 59. Knud Trosdahl, Lensmand 
i Yaage Præstegjeld, Gulbrandsdalens Fogderi, 60. Mathias 
Jørgensen Yærmark, Underoff. af jydske Skarpskytterkorps, 
61. Jeppe Pedersen Smed, Fæstebonde af Hostrup By, Øsse 
Sogn, Ribe Amt, 62. Christen Salomonsen Pugaard, Underoff. 
af jydske Skarpskytterkorps, 63. Carstens, Marschhanpt- 
mancl i Wilstermarsch, Steinburg Amt, 64. Søren Petersen 



79 



Eskelund, Underoff. af jydske Skarpskytterkorps, 65. Hans 
Nielsen, Gaardmancl i Kvislemark, Sorø Amt, 66. Mads 
Melsen Ørvad, Underoff. af jydske Skarpskytterkorps, 67. 
Ole Qvam, Handelsmand og Kirkeværge paa Baklandet ved 
Trondhjem, 68. Andreas Jørgensen Yærmark, Underoff. af 
jydske Skarpskytterkorps, 69. Ingebrith Brurok, Klokker i 
Selbo, Trondhjems Stift, 70. Hans Hansen Gram, Underoff. 
af jydske Skarpskytterkorps, 71. Poul Forseth, Lensmand 
i Klæbo, Trondhjems Stift, 72. Søren Hansen Gamst, Underoff. 
af jydske Skarpskytterkorps, 73. Jochim Stuhr, Bondefoged 
i Brodersdorff i Provstiet Hagen, 74. Peder Jensen Hjarup, 
Skarpskytte af jydske Skarpskytterkorps, 75. Thomas Han- 
sen, Skolelærer i Tønder, 76. Christopher Olsen, Gaard- 
mand af Bondebyen Lund, Stevns Herred, Præstø Amt, 
77. Jens Bøysen, forhen Skipper paa Sylt, 78. Peder Jen- 
sen, Gaardmand af ovennævnte Bondeby Lund, 79. 
Dohse, Hufner i Schønhorst, Bordesholms Amt, 80. 
Lars Jeppesen, Gaardmand. af Bondebyen Lund, 81. 
Bærentsen, Organist i Schønberg i Provstiet Hagen, 82. 
Anders Pedersen, Gaardmand af Bondebyen Lund, 83. 
Mkolaj Petersen, Selvejergaardmand i "Vejrum, Kanders 
Amt, 84. Martin Martinius, Matros, 85. Søren Wang, Bager- 
mester i Christiania, 86. Johan Jørgen Jøns, Underjæger af 
slesvigske Jægerkorps, 87. Peder Nielsen, Gaardmand af 
Starre By, Præstø Amt, 88. Fr. Sommerfeldt, Underkano- 
nérsmath af 3. Division, 89. Joh. Christian, Underkanonérs- 
math af 2. Division, 90. Hans Krøyer, Baadsmand og Regn- 
skabsfører af 4. Division, 91. Poul Anthoni Møller, Styr- 
mand af Sjællands Distrikt, 92. Clrr. Thomsen, Kvarter- 
mester af Christian sand s Distrikt, 93. Peder Christensen, 
Matros af Bragnæs Distrikt, 94. Kornelius Chartoug, Baads- 
mandsmath af Sjællands Distrikt, 95. Jens Truelsen, Under- 
kanonérsmath af 4. Division, 96. Johan Larsen, Under- 
kanonérsmath af 3. Division, 97. Peter Jørgensen, 98. Niels 
Pedersen Wildberg, Matroser af sjællandske Distrikt, 99. 
Tønnes Torkildsen, Matros af Bergens Distrikt, 100. Sivert 
Jørgensen, Matros af Stavanger Distrikt, 101. Elias Pedersen 
Kolderup, Matros af Trondhjems Distrikt, 102. Søren Pe- 
dersen, Overtømmermand af 2. Klasse, 103. Jakob Nielsen, 
Skibsmand af Sjællands Distrikt, 104. Christen Schytte, 
Overstyrmand af Sjællands Distrikt, 105. Chr. Pedersen 
Bruun, Baadsmandsmath af 1. Division, 106. Chr. Hansen, 
Artill. Regnskabsfører af 2. Division, 107. Sivert Tønnesen, 
Matros af Christiansands Distrikt, Stavanger By, 108. Klaus 



80 

Hansen, Underoff. og Artill. Eegnskabsfører af slesvigske 
Distrikt, 109. Jens Eriksen, Overtømmermand af 2. Klasse, 

110. Rasmus. Halvorsen, Baaclsmand af Bragnæs Distrikt, 

111. Peder Mørk, Kvartermester af Fyens Distrikt, 112. 
Karsten Simonsen Dahl, Baaclsmand af Frederikshalds Di- 
strikt, 113. Hans Peder Lund, Underkanonérsmath af Øster 
Jyllands Distrikt, 114. Magnus Nielsen Holm, Baadsmand 
af Bragnæs Distrikt, 115. Peder Wittrup, Underoff. af 3. 
jydske Inf. Reg., 116. Anders Sørensen Haastrup, Korporal 
af jydske Skarpskytterkorps, 117. Poul Pedersen Fritzø, 
118. Ole Pedersen Tidslund, 119. Lorents Resener, samt- 
lige Skarpskytter af jydske Skarpskytterkorps, 120. Daniel 
Aye, Vicekorporal af Livregimentet Ryttere, 121. Otto 
Pedersen, Bombardér, 122. Marx Bøye, 123. Christen Jen- 
sen, 124. Mels Christensen, Konstabler. 125. Erik Carsten- 
sen, Feltkudsk, 126. Peder Sullestad, 127. Peder Schiøller- 
sen, Sergenter af norske Artill. Brigade, 128. Peder Melsen 
Knudstrup, Gaardmand af Lerbæk By under Grevskabet 
Frijsenborg, 129. Johan Fr. Bøller, 130. Reiner Meggers, 
131. Peter Rathmann, Jægre af slesv. Jægerkorps, 132. 
Ole Olsen Næsset, 133. Jørgen Kielsen Lexaag, 134. Mels 
Nielsen Waterhus, Soldater af 1. trondhjemske Inf. Reg., 
135. Ole Iversen Wigen, Soldat af 2. trondhjemske Inf. 
Reg., 136. * Joh. Krebs, Halvmaaneblæser af Livgarden 
til Fods, 137. * Joh. Gottlieb Becker, 138. * Gotfred Hense- 
mann, Korporaler ved Kjøbh. Inf. Reg., 139. * Fr. Kiister, 
Musketer af samme Reg. 

Talen 1 ), der ved dette Ordenskapitul holdtes af den 
berømte Læge, Konferentsraad, Dr. med. Heinrich Calli- 
sen, lyder saaledes: 

Stormægtigste, Allernaadigste Arveherre og Konge! 

Naar en Olding, nær ved Enden af sin Bane, nedbøiet 
af Alder, Arbeide og svækket Helbred, fremstaaer for sin 
Konge, omgivet af Statens ypperste og meest udmærkede 
Mænd af alle Stænder, for offentlig, i Ordenens høitidelige 



*) Tale, holden i Ordens-Kapitulet den 28de Januari 1813. Af 
Heinrich Callisen, Konferentsraad og Commandeur af Danne- 
brogen m. v. For nogle af hans Venner. Werlauff S. 38. 



81 



Forsamling, at tolke de almindelige Følelser af underdanig 
Hengivenhed for Kongen, som brænde høit i hver Barm, 
af den varmeste Fædrelands-Kiærlighed, som opfylder hvert 
Bryst; af de ivrigste Forsæt hos enhver nærværende 
at bidrage, hver i den Stand og i den Stilling hvori For- 
synets og Kongens Yillie have sat ham, til Fædrelandets 
Gavn og almindelig Nytte — naar slige vigtige Emner 
skal fremføres af en Mand, hvis hele Levetid, hvis lange 
Bane, alene har været opoffret til Lægevidenskabens byrde- 
fulde Sysler, til at formindske de Elendigheder, hvorunder 
Menneskeslægten sukker i Sygdoms Tilfælde, og som saa 
ofte hos den ømtfølende Læge efterlader den bittreste 
Kummer, naar hans ivrigste Bestræbelser ikke altid blive, 
eller kunne blive kronede med Hæld — saa er det alene 
Deres Majestæts Befaling, som kan give ham Mod til, at 
fremstaae for Deres Majestæts Trone, med Tillid til Deres 
Overbærelse, om Oldingens svækkede Evner ikke maatte 
ligne hans gode Vilrie og hans varme Følelser for Konge 
og Fædreland. 

Det er D. M. allernaadigste Yillie og Befaling, at paa 
den Dag, da Forsynet skiænkede Staten sin elskede Frede- 
rik, skulde i Ordenens høitidelige Forsamling tolkes den 
Hæder og den Nytte, som ved Dannebrog-Ordenen er frein- 
virket i de danske Stater. 

Disse vigtige Gienstande, som frembyde saa megen 
Stof til gavnrige Betragtninger, kunde efter deres Natur 
kun begynde med Dannebrog-Ordenens store Stifter Walde- 
mar, som i Aaret 1219 stiftede — med femte Christian, 
som i Aaret 1671 fornyede — og med siette Frederik, som 
i Aaret 1808 udvidede denne hæderlige Orden. Adskillige 
Gange gienlød allerede paa dette ærværdige Sted Oldtidens 
store Waldemars Minde, som ikke alene stor i Krig ud- 
videde Rigets Grændser og giorde det danske Navn frygtet 
af Danmarks Fiender ; men ogsaa ligesaa stor under Fredens 
Sysler, ved vise og velgiørende Love fremvirkede Orden 
og Sikkerhed, fremmede Undersaatternes Lykke og Yelstand 
og byggede en varig Grund til Fædrelandets Hæld og Ære. 
Adskillige Gange gienlød i denne værdige Forsamling femte 
Christians — denne Dannebrog-Ordenens Fornyeres — tak- 
nemmelige Erindring, som stor i Krig end større i Fred 
haandhævede Retfærdighed i Landet, og hvis Yiisdom an- 
ordnede Love, som Europa endnu beundrer og som fra 
Slægt til Slægt have udbredt Velsignelse endog over Fæ- 
drelandets fiæmeste Egne. 



82 



Følelse for sand Ære er en Naturdrift, som Skaberen 
har nedlagt hos ethvert godt dannet og oplyst Menneske. 
Denne Æresfølelse har til alle Tider været en riig Kilde 
til gode, ædle og store Handlinger, og det var D. M. vise 
Hensigt at opvække denne velgiørende Følelse hos alle 
Deres Undersaatter. Det var forbeholdet D. M., at sætte 
Kronen paa Dannebrog-Ordenens, dette Oldtidens ærværdige 
Mindesmærkes, Indretning. Det var forbeholdt Deres Viis- 
dom at giøre dette Ærestegn saa almincleligen velgiørende, 
som det nu findes; at det ei skulde være Eang, Fødsel, 
Eigdom og EmbedsstiHing, som alene skulde give Adgang 
hertil; men at ingen Art af Fortieneste, af udmærket Due- 
lighed, af Borgerværd skulde være udelukket derfra, at den 
kiække og oplyste Kriger til Lands og til Yands, at den 
dybsindige Videnskabsmand, den sindrige Kunstner, det 
fremspirende eller udviklede Gerne, fortrinlige Opfindelser 
i det hele Omfang af nyttige Kundskaber, at endog de be- 
skedne skiulte Fortienester, selv enkelte store, ædle, gode 
Handlinger skulde kiendes og belønnes. D. M. øvede Øie 
udfinder udmærkede Fortienester hos Deres Undersaatter, 
endog i Eigets fiærneste Egne, og paaskiønner deres Yærd. 
Mange af dem ere vecl D. M. Naade belønnede ved at op- 
tages i Ordenens Skiød. Disses Daad og almeennyttige 
Handlinger skulle ei være tabte for Nutiden og Efterslæg- 
ten. Selv de af vore Ordensbrødres Fortienester for det 
Offentlige, som Døden bortrev af vores Midte, skulde blive 
i Ordenens høitidelige Forsamlinger tilbagekaldte i taknem- 
melig Erindring, og Ordenens Aarbøger vil kunde frembyde 
for Efterslægten historiske Oplysninger, som ellers vilde 
have været skiulte i evig Forglemmelse. Endog fra denne 
Synspunkt har D. M. ved Ordenens Udvidelse til alle Arter 
af Fortienester, i alle Stillinger i Livet, sikkret Dem vores 
og Efterslægtens underdanigste Taknemmelighed og inder- 
ligste Hengivenhed. D. M. har derved knyttet et evigt 
Baand, som endnu fastere forbinder Eegenten med Un- 
dersaatterne — Deres troe og hengivne Børn til deres 
elskede Fader. 

Fra dette Sted gienlød i de sidst henrundne Aar for 
D. M. Trone den store Waldemars vældige Krigsbedrivter, 
og femte Christians fredelige Sysler, som begge kraftigen 
bidroge til Danmarks Hæder og Anseelse og til Deres 
Undersaatters Hæld og Lykke. Hvem af os alle, som nu 
ere forsamlede for D. M. Trone, paatrænger sig ikke mæg- 
tig den Tanke, hvormeget vi skylde Dannebrog-OMenens 



83 



tredie Skaber, Frederik den Siette, hvad lian var for os 
hidtil, hvad han er os nn, og hvad vi haabe han under 
Forsynets Bestyrelse vil være os i Fremtiden. Efterslægten 
vil værdigen omhandle disse Gienstande. Den vil sætte 
siette Frederik ved Siden af Waldemar og Christian, og 
Danmarks Aarbøger ville da vidne om at de alle kraftigen 
værnede om deres Staters Sikkerhed og Selvstændighed, 
at de endog under Krigens uafværgelige Besværligheder 
anvendte alt for at giøre deres Undersaatter lykkelige. 

Jeg kiender for vel mine svage Evner til at jeg turde 
vove at udvikle disse Sandheder, som for enhver Fædre- 
landets Ven ere ligesaa indlysende som frydende. Jeg- 
beder kun allerunderdanigst om Tilladelse, at maatte tilføie 
nogle enkelte Anmærkninger, som de indskrænkede Øie- 
blikke. D. M. vil værdige at skiænke mig Deres Opmærk- 
somhed, ville tillade. De fremkomme af mit Hiertes Fylde, 
og ingen Smiger skal nærme sig D. M. Trone, og vanære 
Oldingens Tale. 

Det var Forsynets Yillie at D. M. skulde modtage 
Regieringens tunge Byrde i et Tidsrum, da næstea alle 
Folkeslægter i Europa vare i en rystet Tilstand, og manges 
politiske Tilværelse var tvivlsom. I et Tidsrum, hvortil 
Verdens Aarbøger neppe kan frembyde et Lignende. Tak 
være det høieste Væsen! Tak være D. M. Viisdom! Dan- 
mark er endnu det mindst ulykkelige Land i Europa, i 
Sammenligning med andre Stater. Danmarks Saar ville, 
under D. M. Bestyrelse, hastigen læges, naar det maatte 
behage Forsynet iglen at skiænke os Fredens uskatteerlige 
Velsignelser. 

D. M. anstrængede Arbeidsomhed og uafbrudte Virk- 
somhed giver et lysende Mønster for alle de ædle Mænd, 
der omgive Deres Trone, som for enhver af Deres Under- 
saatter. Kongen' arbeider om Dagen under de stærkeste 
Anstrængelser, nyder kun sparsomt og afbrudt den Roe, 
som den menneskelige Natur saa nødvendigen kræver, for 
at see med egne Øine, og at virke efter eget Overlæg. 
Han vaager naar Borgeren, efter at have fuldbragt Dagens 
Arbeide, kan overlade sig til en roelig velgiørencle Hvile, 
og tillidsfuld kan hver af D. M. Undersaatter overlade 
sin og Fædrelandets Skiæbne til Regentens faderlige 
Omsorg. 

Hvor er den Regent, som i en saa lang Række af 
Aar dagligen tillader enhver af sine Undersaatter, som 
maatte have noget at andrage for ham. Adgang til sin hoie 

G* 



84 



Person, undtagen vores Konge. Blid og taalmodigen hører 
han den Høies som den Kinges Anliggender, naar disse 
endog maatte være ugrundede og ubillige ; Melper hvor og 
naar han kan, opmuntrer hvor han ikke kan hielpe, under- 
søger det som kunde synes tvivlsomt, og ingen forlader 
ham uden at være giennemtrængt af den dybeste Ær- 
bødighed, underdanigste Hengivenhed og ømmeste Kiær- 
lighed. 

Det er en stor, en ædel, en henrivende Gienstand for 
Menneskevennen, at see en Monark, forsynet med uind- 
skrænket Myndighed, som ikke fornægter Menneskets blide, 
ædle Følelser, som røres ved andres Ulykker, og som deel- 
tager i deres Lykke. Det var min tunge Lod, allernaadig- 
ste Konge, med den inderligste Følelse, at see D. M. dybe 
Kummer, naar offentlige Ulykker svævede over vore Ho- 
veder, naar huuslige Sorger hvilte tungt paa Kongens, paa 
Faderens, paa Ægtefællens dybt saarede Hierte; naar 
enkeltes uforskyldte Ulykker fremlokkede Medlidenheds 
Taarer af Deres Øie! o! en Eegent som ømt føler for og 
med sine Undersaatter, kan ikke andet end være god, og 
ædel, og elsket af sit Folk. 

D. M. øvede Blik har, i cle mange Aar De allerede 
som Kronprinds deeltog i Statens Bestyrelse, været hen- 
vendt til alle Grene af Statsforfatningen, ikke alene til den 
Deel som indbefatter Statens Sikkerhed, Forsvar og Selv- 
stændighed, men ogsaa til dem, som endnu mere umiddel- 
bar virke paa national Kraft, Styrke, Velstand og Lykke. 
Naar vi overskue Deres Daad finde vi ingen Gienstand 
som jo har tildraget sig Deres Opmærksomhed. 

D. M. vise Anordninger har, med Hensyn til de of- 
fentlige Folkeskolers Forbedring sørget, saavel for Ung- 
dommens intellektuelle som physiske og moralske Dannelse. 
Tidlig skulle religiøse Følelser opvækkes hos den; dens 
physiske Kræfter styrkes ved at vænnes til det Elements 
Indvirkning hvori de skulle leve, ved gymnastiske Øvelser og 
den velgiørende Svømmekunst; tidligen skulde de vænnes 
til nyttige Arbeiders Velsignelse, og Vanens Herredømme 
skulde endog fraholde dem fra Lediggang og Ladhed, som 
saa ofte leder til Fattigdom og Forbrydelser. 

Hvor meget har D. M. ikke virket for Ungdommens 
lærde Opdragelse, ved den mere hensigtsmæssige Indretning 
af de lærde Skoler? og for Videnskaberne ved den af Dem 
anordnede Studieplan? hvor meget til Embedsmændenes 
Dannelse til duelige Statens Tienere ved nøiagtige Prøvel- 



85 



ser? hvor meget kan endelig Videnskaberne i Fædre- 
landet vente sig deraf, at D. M. har opfyldt vore norske 
Brødres saa ofte og inderligen yttrede Ønske, og befalet 
det norske Universitets Oprettelse? 

Kraftigen har De allernaadigste Konge ogsaa virket 
til Lægevidenskabens Flor i de danske Stater. De har 
hævet Chirurgien — denne Medicinens ældre Søster — til 
den Værdighed og Anseelse, den i saa høi en Grad for- 
tiener. Det chirurgiske Academie ærer i Dem sin høie 
Stifter og Beskytter. De ved Academiet Studerende skylde 
alene D. M. Naade, deres hele videnskabelige Dannelse, 
da intet Sted findes i Europa, hvor den hele og nøiagtige 
Underviisning i de fleste Dele af Lægevidenskaben ikke er 
forbundet med den mindste Bekostning for dem. Duelige 
Læreres Tal er forøget — Prøvelser nøiagtigen ordnede. 
Læger ere ansatte i Districter og Stæder, endog i Rigets 
fiærneste Egne. Smitsomme Sygdommes Indførsel fra Søe- 
og Landsiden er ved velgiørende Anordninger forebygget. 
Vaccinationens faste, stadige og sikkre Gang, giør at den 
skrækkelige Koppesmitte ikke mere vil være at befrygte, 
hvorved forhen mange tusinde aarligen bleve bortrevne, 
og at Danmark vil være den første Stat i Verden, hvori 
Kopperne kunne ventes aldeles udryddede. 

I). M. faderlige Omsorg har ogsaa viist sig i mange 
Grene af Lovgivningen, for at værne om Deres Undersaat- 
ters Sikkerhed, Eiendom og borgerlige Friehed, iblandt 
hvilke jeg alene nævner Indretningen af Forligelses- Væsenet 
overalt i Eigerne, og Anordningen om Rettens hurtige 
Pleie. 

Jordbrugen er upaatvivlelig iblandt alle Stænder den 
som meest bidrager til Folkeformerelsen, og er en Hoved- 
kilde til national Styrke og Sikkerhed, Velstand og Lykke. 
Alle andre Stænder maae staae tilbage for Landmanden. 
Det er ikke Stædernes forøgede Folkemængde, men det 
ere Landboerne, som udgiøre den virkelig producerende 
Classe, og som, naar Staten sikkrer deres borgerlige Ret- 
tigheder, tilbyde Fædrelandet ei alene kiække Forsvarere, 
men ogsaa den talrigste og stærkeste Afkom. D. M. lands- 
faderlige Omsorg har givet Bondestanden en nye Tilværelse, 
frie Borgeres Rettigheder. Lovbuddet om Bondefrieheden 
og Stavnsbaandets Ophævelse, Jordenes Udskiftning, Bøn- 
dernes sikrede Eiendomsret mod vilkaarlig Undertrykkelse, 
Fælledskabets Ophævelse, Fredning af Eiendomme m. in., 
ere saa mange Æres-Minder, som sikkre D. M., Nutidens 



86 

og Efterslægtens Taknemmelighed. Disse vise Anordninger 
have allerede, uagtet Tidernes nærværende ublide Gang, 
bidraget meget til forøget Velstand og Lykke, til forbedret 
Cultur, til Ægteskabernes Formerelse og Folkemængdens 
betydelige Forøgelse. 

Hvor store ere ikke de Opoffrelser som D. M. yder 
til vore norske Brødre for at afværge Hungersnød, som 
Misvæxt og Krig har paaført dem? hvor ivrige Deres Be- 
stræbelser at afhielpe Mangel af Livets Nødvendigheder 
for dem af Deres Undersaatter, for hvilke de nærværende 
høie Priser maatte være uoverkommelige? 

Meget mere kunde jeg nævne naar jeg ikke frygtede at 
overskride Tidens mig tilladte snævre Grændser. Ja aller- 
naadigste Konge ! Deres hele Liv er opoffret til Deres tunge 
og byrdefulde Eegentpligter ! Deres vidt omskuende Aancl 
opdager mange Gienstande, som Statens Sikkerhed, Selvstæn- 
dighed og Hæder kræver, og som ere skiulte for os. Selv 
da, naar Fædrelandets Yel fordrer, at D. M., skiøndt vist 
ugiærne, maae fordre betydelige Offere af Deres Undersaat- 
ter, see vi i Dem vores elskede Konge — vores ømme Fader. 

Paa denne høitidelige Dag, cla Forsynet skiænkede 
Dem Livet og os vores elskede siette Frederik ! paa denne 
høitidelige Dag, da Ordenens Medlemmer ere forsamlede 
om sin høie Ordensherres Trone ! ville D. M. paa nye mod- 
tage vore Hierters Hylciing og Fornyelsen af vore høitide- 
lige Løvter. Gud og Fædrelandet er D. M. Symbol, og 
Gud og Kongen ere de betydningsfulde Ord som indeholde 
Summen af alle vore Pligter, og som vi bære paa Brystet, 
nær ved vore Hierter. Om nogen iblandt os nogensinde 
skulde blive lunken i Opfyldelsen af de Pligter, som Ke- 
ligionen, denne blide Ledsagerinde i Livets glade og kum- 
merfulde Dage, byder, — saa ville vi see paa det Tegn 
som D. M. Naade har skiænket os — og det vil minde os 
om vore Forpligtelser! — Naar nogen iblandt os nogen- 
sinde skulde fristes til at finde de Pligter, som hans Kald 
og Embedsstilling kræver, trættende, besværlige og byrde- 
fulde — saa ville vi skue paa det lysende Exempel, som 
Kongen frembyder os, og dette vil give os Kraft og Mod 
til, med Iver og Anstrængelse at anvende vore Evner til 
Kongens og Fædrelandets Tieneste, det vil opflamme os til 
gode og ædle Handlinger, og til sand Fædrelandskærlig- 
hed! Og naar da eengang efter Naturens evige og ufor- 
anderlige Love, den Tidspunkt kommer, at vi alle uden 
Undtagelse skulle forlade Yerden, og samles til vore For- 



87 

fædre, maatte da den glade Bevidsthed følge enhver af os 
i Evigheden, følge os for Skaberens Trone — vi have været 
troe mod Gud, troe mod Kongen og Fædrelandet ! ! ! 

Efter Ordensfesten afholdtes det sædvanlige Mid- 
dagstaffel paa Amalienborg; i Kongens Taffel, der var paa 
40 Couverts, deltoge Elefantridderne og Storkorsene af 
Danebrog, medens Kommandørerne og Ridderne af Dane- 
brog spiste ved fire Galataffeler paa 350 Couverts. Om 
Aftenen var der Cour og Apartement og derefter det 
kongelige Bunteradstaffel paa 52 Couverts og Marskals- 
taffel paa 90 Couverts. 1 ) 

I Friess' Tid vedblev man at benytte Rosenborg til 
Afholdelsen af Højesterets aarlige Aabningshøj tidelig- 
hed 2 ) den første Torsdag i Marts indtil 1829, hvorefter 
denne Ceremoni fra 1830 af foregik paa Christiansborg) 
og i Aaret 1824 blev Slottet desuden benyttet ved Ret- 
tens almindelige Møder, medens dens Lokale i Prindsens 
Palais blev underkastet en Reparation 3 ). Trækningen 
af Obligationer foregik endnu i Aaret 1814 i Rosen 4 ), 
men synes derefter at være ophørt, hvorimod Klasse- 
lotteriets Trækninger fortsattes der endnu i adskillige 
Aar. Ved Trækningen af det 64. Lotte ries 1. Afdelings 
5. Klasse i September 1817 blev et Bedrageri, som 
en af Lotteriets Embedsmænd, Fuldmægtig, Krigsraad 
Fr. Chr. Gleiss havde udøvet lige fra 1813 af, afsløret, idet 



1 ) Statstid. 1813 Nr. 12. 

2 ) I Klæstrups Samling- af Billeder fra det forsvundne Kjøbenhavn 
2. Række findes en Fremstilling af Heroldernes Proklamation 
om Højesterets Aabning (XI) , af Kongens Kjørsel til Højesteret 
(XVI) og af selve Højtideligheden paa Rosenborg (YIII). 

3 ) II. S. 123—124. 

4 ) Statstid. 1814 Nr. 9. 



88 

en norsk Skipper pludselig- raabte: »Holdt! han har 
Gevinsten i Kjoleærmet.« Gleiss blev nu arresteret, 
Trækningen standset og en Omtrækning beordret. Yed 
Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Dom af 13. Maj 
1818 blev Gleiss fradømt Embedet og straffet med fem 
Aars Fæstningsarbejde samt idømt en Erstatning til 
Lotterikassen af 127,490 Rdlr. Navneværdi med 5 °/o 
Renter fra den 28. Februar 1818, indtil Betaling skete, 
hvorhos de af ham ulovlig tilvendte Beløb 178,902 
Rdlr. 73 Sk. Navneværdi og 168,558 Rdlr. Sølvmønt 
konfiskeredes til Fordel for Kjøbenhavns Fattigvæsens 
Hovedkasse 1 ). — Ved Trækningen af det 67. Lotteries 



*) Statstid. 1817 Nr. 95, 96, Davidsen, Fra det gamle Kongens 
Kjøbenhavn, II. S. 208—212. I Nyeste Skild. af Kjøbh. 1818 
Nr. 51 hedder det: 

Den 13. Maj d. A. blev ved den kgl. Landsoverret samt Hof- 
og Stadsret i Kjøbenhavn afsagt Dom i Sagen Prokurator Sporon 
som Aktor kontra Arrestanten Krigsraad F. C. Gleiss etc. Af 
de liere under denne Sag Tiltalte aktioneredes Gleiss fornemligen 
for at have misbrugt sin Stilling som Fuldmægtig ved Klasse- 
lotteriets Inspektionskontor til under de ham i Anledning af be- 
meldte Lotteries Trækninger overdragne Forretninger at tilvende 
sig Gevinster af et meget betydeligt Beløb. Hvad dette delictum 
angaaer, da maa det i Følge hans under Sagen afgivne Forkla- 
ring antages, at de med sammes Udførelse forbundne Omstæn- 
digheder have været følgende. Allerede længere tilbage i 
Tiden havde det været overladt til Gleiss forinden Klasselotte- 
riets Trækninger at besørge de til Lodsedlerne svarende, med 
Nuinere betegnede Sedler til Lotteriets Numermaskiner sam- 
menlagte og indpakkede som og under selve Trækningerne, ved 
hvilke det i den ham meddelte Instruktion paalagdes ham i for- 
nødent Fald at assistere og føre Hovedbøgerne, istedetfor denne 
sidste Forretning, der var overdragen en af de tilstedeværende 
Kollektører, at iværksætte den saakaldte Udragning i Gevinst- 
og Numermaskinerne, hvilken, efter hvad under Sagen er oplyst, 
har bestaaet deri, at man fra Tid til anden har med et dertil 
indrettet Jernredskab fremraget nogle af de i Maskinerne værende 



89 



4. Klasse i September 1820 indtraf det Tilfælde, at Nr. 
80 blev udtrukket baade første og anden Dag, idet det 
ved en Fejltagelse var blevet lagt i Lykkehjulet igjen, 



Sedler henimod den Luge, hvorigjennem Udtrækningen var be- 
stemt at skulle ske, for paa denne Maade at forebygge, at ikke 
Opfostringshusets Drenge, der, efter den ved Lotteriet brugelige 
Indretning, udtrække Sedlerne af begge Maskiner, skulde ved at 
føre Armen ind i Maskinerne kunne udrive en eller flere Sedler. 
Under Udførelsen af den ham overdragne Indpakning af de til 
Numermaskinerne henhørende Sedler har han tilbageholdt flere 
af disse, og derpaa hos forskjellige Kollektører anskaffet sig 
Lotterisedler, lydende paa samme Numere som de tilbageholdte 
Sedler, hvorefter han under Lotteriets Trækninger, naar han ved 
Udragningen i Gevinstmaskinen bemærkede, at der iblandt de 
fremragede Sedler var nogen eller nogle, som lød paa Gevinster, 
hvilke i Almindelighed skulle have været til at adskille fra Fri- 
lodderne saavel ved Papirets mere end almindelige Form, som 
og ved de stærkere Træk, hvormed Tallene paa samme vare 
skrevne, der foraarsagede, at Skriften slog igjennem, dels ogsaa, 
hvad i Særdeleshed Sedler lydende paa de største Gevinster an- 
gik, ofte vare kjendelige fra de øvrige ved en paa samme af 
Gleiss selv, under deres Nedlægning i Gevinstmaskinen, der jevn- 
lig foranstaltedes af ham, anbragt Bøjning, har, medens han med 
den højre Haand iværksatte Udragningen i Numermaskinen. med 
den venstre Haand henkastet et Antal af de forud tilbageholdte 
Sedler iblanlt de fremragede og saaledes, saa ofte den af ham 
bemærkede Gevinstseddel ved Udtrækningen udkom af < Gevinst- 
maskinen, og derhos paa samme Tid en af de henkastede Numer- 
sedler uddroges af Numermaskinen, kom i Besiddelse af den 
Sum, hvorpaa Gevinstsedlen lød. Den ovennævnte Fremgangs- 
maade har Gleiss, efter sin Forklaring, først begyndt at øve ved 
det 60. Lotteries Trækning i Aaret 1813 og derefter uafbrudt 
vedblevet, indtil han under Begyndelsen af det -64. Lotteries 1. 
Afdelings 5. Klasse, efter at have bragt i Erfaring, at man havde 
fattet Mistanke til ham, den 5. September f. A. indkastede samt- 
lige til den nysnævnte Afdeling hørende af ham hidtil tilbage- 
holdte Sedler i Numermaskinen og faa Dage derefter blev stillet 
for Forhør, hvorunder han, efter adskillige foregaaende Benæg- 
telser, omsider tilstod Faktum at være forøvet som foranført. — 
Afdøde Slotsforvalter, Kammerraad Læssøe ejede et paa Porce- 
læn malet satirisk Billede med Hentydning til Gleiss' Sag. 



90 

efter at være blevet udtrukket; skjøndt nogle af de Til- 
stedeværende protesterede mod Trækningens Fortsættelse, 
blev den dog ikke afbrudt, men der blev nedsat en 
Kommission, bestaaende af Etatsraad, Deputeret i det 
danske Kancelli Ørsted og Etatsraad, Borgermester Schæf- 
fer for at undersøge Sagen 1 ). I Slutningen af Eriess' 
Tid lykkedes det at faa Lotteriet fortrængt fra 
Rosenborg, hvor det sidste Gang blev trukket i Novem- 
ber 1833 2 ). 



x ) Statstid. 1820 Nr. 79, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1820 Nr. 80, 82. 

2 ) IT. S. 122. Endnu i Aaret 1836 blev Rosen afbenyttet til Af- 
holdelse af Auktioner over ubrugelige Inventariegjenstande. 
Marskali. Korresp. Prot. 1836—1837 S. 433—434, 501—502. 

En medvirkende Aarsag til Lotteriets Fjernelse fra Rosenborg 
kan maaske søges i en af autoriseret Institutlærer I. Schjern i 
Aaret 1833 udgiven Pjece: »Min Mening om det 86de Konge- 
lige Kjøbenhavnske Classe-Lottorie, saaledes fremsat som enhver 
fri Mand i Dannerstaten frit tør udtale sig«, hvor det S. 7—8 
hedder : 

Localet burde være rummeligere. I Sandhed for et Institut 
hvis Interessentere ere deelagtige i en saa betydelig Capital som 
over 6 Tønder Guld, dem Lykkens Gudinde efter sine Luner 
igjen skal udveie, synes Localet alt for indskrænket. Jeg for 
min, Deel, maae tilstaae, at førend jeg personlig kom tilstede og 
læste: »Trækningen af det Kongelige Classe-Lottorie foretages 
offentlig paa Rosenborg Slot« forestillede jeg mig Localet som 
en overordentlig stor og rummelig Sal, hvor der var gjort den 
Foranstaltning at i det mindste et Par Tusinde Tilskuere alle 
tydelig kunne see hvorledes Trækningen blev foretaget. Jeg 
forestillede mig Tilskuerpladsens Indretning omtrentlig som et Par- 
terre, eller ogsaa at de som trak Nummere maatte staae paa en 
saadan Forhøining at Enhver kunde see dem. — Forsalen hvor 
det 86de Kongelige Classe-Lottorie sidst blev trukket, kan, hvad 
Tilskuerpladsen angaaer, neppe rumme nogle faae Hundrede, og 
det er kun de to første Rækker, som staae nærmest Skranken, der 
kunne see hvorledes Trækningen foregaaer. Disse ere nu gjerne 
unge Mennesker, småle og smidige Personer, som ere istand til 
at trænge sig frem; Alle de andre staae som i Blinde og som 



91 

Efter at have set, hvad der i denne Periode foregik 
paa selve Slottet, ville vi nu kaste et Blik paa Haven 
og Exercerpladsen. Konditor Firmenich, der, som oven- 
for berørt, allerede i Aaret 1810 havde faaet Tilladelse 
til at sælge Forfriskninger i Herkulespavillonen, fik end- 
videre i Aaret 1815 Tilladelse til at opføre en »elegant« 
Koncert i Kosenborg Slotshave samt til at illuminere 
Gangene, Herkulesløgen og et Portal ved Exercerhuset ; 
han maatte tage en passende Betaling herfor af Publi- 
kum, men maatte selv drage Omsorg for at erholde den 
fornødne Yagt af Militær udenfor og Politi inde i Haven 
for at forebygge Uorden 1 ). Festen fandt Sted Torsdagen 
den 21. September; Hovedindgangsalleen lige til Rosen- 
borg Slotsbro og hele Kavalergangen var oplyst med 
smaa Lamper, Hovedindgangen i Kronprindsessegade og 
Herkulestemplet vare smagfuldt oplyste med kulørte 
Glaslamper. Yed Enden af Kavalergangen var der an- 
bragt et Slags Transparent og ved Rosenborg Slotsbro 
en stærk Belysning med kulørte Glaslamper; de øvrige 



i et Svedebad. Mange som ikke kunne udholde denne gyselige 
Tarme, styrte nu ud i den kolde Luft, og paadrage sig derved 
en Sygdom. Saare mange som have indfundet sig for at see 
Trækningen, komme ikke engang Lid — Trængslen vilde ellers 
meget snart blive alt for skrækkelig. — Saaledes saae man under 
sidste 5te Gasses Trækning hele Flokke velklædte Personer 
staae i Gaarden. Havde man havt et rummeligt og ophoiet Lo- 
cale, den Gang da G. for nogle Aar siden begik sine Snyderier, 
hvem kan da vide, om ikke meget før en skarpsindig Mand havde 
opdaget disse, og at saaledes Mange havde været hjulpne, som 
nu maa finde sig i deres Uheld. 

Politivennen for 11. Januar 1834 Nr. 941 tiltræder Schjern- 
Mening og anbefaler som Trækningssted Hoftheatret, hvilket, som 
ovenfor bemærket, ogsaa blev anvendt dertil. 
Marskall. Korresp. Prot. 1815 S. 163-164. 



92 



Gange i Haven vare svagere belyste. Paa to for skj el- 
lige Steder opførtes Musik af blæsende Instrumenter; 
midt i Haven var der anbragt et Telt, hvor der be- 
værtedes med Forfriskninger ligesom i Herkulestemplet. 
De Besøgendes Antal var anseligt, men der klagedes 
over, at der hverken var Dands, Sang eller andet sligt, 
som kunde give et Vauxhall Liv 1 ). Foretagendet synes 
desuagtet at være faldet i Publikums Smag; thi næste 
Aar fik Firmenich Tilladelse til to Gange maanedlig om 
Sommeren at afholde Yauxhall i Haven; Politidirek- 
tøren Justitsraad Hvidberg og Overhofmarskal Hauch 
fastsatte Adgangsprisen til 2 Rdlr. for hver Person, hvor- 
hos Firmenich hver Gang skulde betale en Afgift af 
100 Rdlr. til Politikassen og 100 Rdlr. til Kjøbenhavns 
Fattigvæsen. Festerne, der ikke maatte finde Sted om 
Søndagen, skulde fastsættes til en bestemt Ugedag; 
Haven maatte paa disse Dage ikke lukkes førend om 
Middagen Kl. 12, og Firmenich maatte selv drage Om- 
sorg for Overholdelse af Orden ved Militær og Politi 2 ). 
Det første Yauxhall fandt Sted Torsdagen den 13. Juni 
fra Kl. 9 til 3 og begunstigedes af et meget smukt 
Vejr; omtrent 3000 Mennesker vare tilstede. Der var 
denne Gang blevet indrettet en Dandseestrade, men der 
klagedes over, at der ikke herskede Orden ved 
Dandsen; paa tre forskjellige Steder blev der opført 
Musik 3 ). Efter Bestemmelsen skulde der afholdes 
Vauxhall hver anden og fjerde Torsdag i Maaneden, 
medmindre Regnvejr medførte Udsættelse til en anden 



*) A. St. S. 214-215, Nyeste Skild. af Kjebh. 1815 Nr. 76. 

2 ) Marskall. Korresp. Prot. 1816 S. 255-256, 440—442. 

3 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1816 Nr. 47, 48. 



93 

Dag 1 ). Ogsaa i Aaret 1817 fik Firmenich Tilladelse til 
at afholde Vauxhall i Haven ligesom det foregaaende 
Aar; Antallet af disse Fester blev dog begrændset til 
tre, og det blev nægtet ham at holde Bal en masque 
der-). De følgende Aar synes Firmenich at have ind- 
skrænket sig til Tirsdag og Fredag Aften i Sommer- 
maanederne at lade opføre Musik bagved Herkulespavil- 
lonen, hvor der var indrettet en Orkesterestrade og an- 
bragt Borde og Bænke for Gjæsterne; Belysningen om- 
tales som ret vakker 3 ). Undertiden optraadte fremmede 
Musikere ved disse Koncerter; saaledes fik Firmenich i 
Aaret 1831 Tilladelse til at lade nogle Tyrolere synge 
i Herkulespavillonen og senere samme Aar at lade den 
italienske Sanger Valentino Peressinotti, kaldet Scapig- 
lione, optræde der, og i Aaret 1837 havde han engageret 
nogle svenske militære Musikere til under Musikdirektør 
C. Kichters Anførsel at give Koncerter bag Herkules- 
pavillonen 4 ). Firmenich, over hvis Yarers Slethed og høje 
Priser der ofte klages, ligesom over hans Mangel paa 
Hensynsfuldhed ligeoverfor Publikum 5 ), havde i Aaret 
1829 nær faaet en Konkurrent i Traktør Nikolaj Jørgen 
Berg, som ansøgte om Tilladelse til at anbringe et Telt 
i Haven for at falholde Forfriskninger, samt at opføre 
en Retirade til Bekvemmelighed for de Spadserende; 



x ) Marskali. Korresp. Prot. 1816 S. 466. 

2 ) A. St. 1817 S. 96-97, jvfr. 117. 

3 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1824 Nr. 71, jvfr. Nr. 78, Allernyeste 
Skild. af Kjøbh. 1831 Nr. 30, Marskall. Korresp. Prot. fl. St. 

4 ) Marskall. Korresp. Prot. 1830—1831 S. 452, 461, 1837—1838 
S. 202—203, Adresseavisen 1837 N?. 202, 203, 204, Politivennen 
1837 Nr. 1131. 

5 ) Politivennen 1824 Nr. 448, 1825 Nr. 494, 504, jvfr. 1826 
Nr. 540. 



94 

men da man mente, at Firmenichs tvende Butiker, i 
Herkulespavillonen og i Pavillonen ved Kronprindsesse- 
gade, vare tilstrækkelige til Publikums Forsyning, blev 
Andragendet afslaaet 1 ). Foruden Firmenichs Koncerter 
blev der endvidere, som tidligere omtalt, om Sommeren 
hver Søndag Eftermiddag fra KL 5 til 7 gratis opfort 
Musik af Kegimenternes Hoboister i Haven-), og i Aaret 



2 ) Marskali. Korresp. Prot. 1828—1829 S. 443, 457. Ideen om at 
faa et Øludsalg etableret i Haven fremsættes allerede i Politi- 
vennen 1825 Nr. 494 og 1828 Nr. G45; Ønsket om,, at der maa 
blive indrettet en Retirade i Haven, findes, foraden i sidstnævnte 
Nr., tillige iNr. 1117 (1837); der klages nemlig stadig over Urenlig- 
hed i Haven, navnlig ved den tillukkede Port paa Hjørnet af 
Gothersgade (Politivennen 1824 Nr. 437, 1837 Nr. 1121, jvfr. 
1842 Nr. 1381); denne Port havde en kort Tid staaet aaben, 
men fra 1809 af synes den at have været lukket (Nyeste Skild. 
af Kjøbh. 1812 Nr. 43, Politivennen 1809 Nr. 575, 1811 Nr. 681, 
1816 Nr. 16, 1824 Nr. 437, 441, 1826 Nr. 548, 1828 Nr. 645, 
1830 Nr. 755, 1831 Nr. 806, 815, 818, — de tvende sidstnævnte 
Nr. meddelte af Hr. Expedient i Krigsministeriet Cand. polit. 
Holger Lund - 1834 Nr. 942, 1835 Nr. 1025, 1837 Nr. 1121, 
1842 Nr. 1377); man ønskede derfor, at der i Gothersgade 
maatte blive aabnet en Indgang til Haven (Politivennen 1831 
Nr. 815, 1832 Nr. 866, 1836 Nr. 1062, 1082), ligesom man tid- 
ligere fra den saakaldte Sorte Christians Krog, en Kro, der før 
Kronprindsessegades Anlæg laa lige for Dronningens Tværgade 
i den Del af Adelgade, der vendte ud mod Kongens Have (med- 
delt af Hr. Arkivar Dr. O. Nielsen) havde kunnet lukke sig ind 
i Haven (Politivennen 1831 Nr. 815). 
2 ) Jtarskall. Korresp. Prot. fl. St, Politivennen 1838 Nr. 1176, 
Petersen, Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro S. 129. 
Hoboisterne stode iøvrigt paa et uheldigt Sted i Haven; der var 
nemlig ikke anbragt nogen Forhøjning for dem, men de maatte 
staa paa en lavtliggende, fugtig Plads mellem Træerne; de vare 
derfor let udsatte for Forkjølelse, og da de altid vare omgivne 
af en Skare Barnepiger med Børn samt Landsoldater, og der 
ingen llesonants var, kunde man i 30 Skridts Afstand kun høre 
afbrudte Toner og den store Trommes Dundren. Politivennen 
1830 Nr. 761, 1836 Nr. 1075. Disse Koncerter ophørte ved 
Hærens Omorganisation 1842. Politivennen 1842 Nr. 1388. 



95 

1835 fik P. Kosloff Tilladelse til med sit Selskab af 
russiske Hornblæsere nogle Gange at opføre Hornmusik 
i Haven. Adgangen til de sidstnævnte Koncerter be- 
taltes med 2 Mark for Yoxne og 1 Mark for Børn 1 ). 

Haven var endnu i Begyndelsen af denne Periode 
lukket om Yinteren fra Slutningen af Oktober og blev 
først aabnet for Publikum den første Konfirmations søn- 
dag om Foraaret 2 ); men da Vejret i Begyndelsen af 
November 1818 var smukt, blev det tilladt, at den 
maatte staa aaben endnu nogle Dage. og i Januar 1819 
blev det bestemt, at den i bemeldte Yinter skulde aab- 
nes, saa ofte Yejret tillod det 3 ); fra den Tid af blev 
Haven saaledes tilgængelig hele Aaret rundt. Kongen 
saaes ofte spadsere her med sin ældste Datter Prind- 
sesse Caroline, saalænge Hoffet opholdt sig i Hoved- 



x ) MarskalL Korresp. Prot. 1835—1836 S. 78, Adresseavisen 1835 
Nr. 98-101. 

2 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1817 Nr. 34, Hist. Tidsskr. 4. K. 4. B. 
S. 367. Endnu langt ned i Tiden var det Skik og- Brug-, at de 
Konfirmerede paa selve Konfirmationsdagen eller den følgende 
Dag indfandt sig i Konditoriet i Haven, hvor de nøde allehaande 
Forfriskninger, ja endog berusede sig (Politi vennen 1830 Nr. 745); 
de tumlede sig da skrigende omkring i Gangene, Drengene reve 
Shawlerne af Pigerne, joge efter dem og omfavnede dem; de 
klagede over, at det var noget Pøite af Chokolade, man fik i 
Pavillonen, men roste Pommerantssnapsen som prægtig (Politi- 
vennen 1842 Nr. 1374). 

3 ) Marskall. Korresp. Prot. 1818—1819 S. 44, 149, jvfr. Nyeste 
Skild. af Kjøbh. 1819 Nr. 17. Denne Bestemmelse blev tagen, 
efter at et Ønske derom kort iforvejen havde været fremsat i 
Politivennen for 26. December 1818 Nr. 156. løvrigt var man 
stadig misfornøjet over, at Haven blev aabnet for sent om Mor- 
genen og lukket for tidlig om Aftenen, jvfr. Politivennen 1809 
Nr. 595, 1811 Nr. 678, 687, 1816 Nr. 35, 1825 Nr. 493, 505. 
1826 Nr. 540, 550, 567, 1828 Nr. 645, 1830 Nr. 750, 755, 
1831 Nr. 803, 806, 1834 Nr. 942, 955, 982. 



96 

staden 1 ). I 1817 blev der, efter 31. Aars Forløb, foretaget 
en Hovedreparation ved Springvandet*), og i 1837 afløste 
den nuværende Broncegruppe , der er modelleret af 
Freund og støbt af Dahlhof. den derværende snart 
lOOaarige Sandstensgruppe af le Clerc 3 ). Herkules- 
pa vilionen blev istandsat i Aaret 1818, og der blev ved 
denne Lejlighed anbragt det saa længe savnede Jernræk- 
værk til Beskyttelse for Statuen; denne var i Tidens 
Løb bleven en sand Pasqvinostøtte og var desuden 
bleven mishandlet ved Kaadhed af Drenge, som brugte 
Løven til at ride paa 4 ). Den allerede tidligere paa- 
begyndte delvise Omlægning af Haven i engelsk Stil 
fortsattes og blev i det Væsentlige fuldført i Aarene 
1823 til 1827 3 ); til Jordarbejderne benyttedes Slaver 6 ), 
hvilke ogsaa anvendtes ved en i Aaret 1813 foretagen 
Oprensning af Graven omkring Slottet 7 ) og ved Ken- 



M Nyeste Skild.' af Kjøbli. 1817 Nr. 34. 

2 j Nyeste Skild. af Kjøbli. 1817 Nr. 80, 1818 Nr. 36. Ønsket om 
Anbringelse af* et Kækværk om Springvandet udtales ofte i Po- 
litivennen, jvfr. 1816 Nr. 41, 1826 Nr. 550, 1828 Nr. 645, 1836 
Nr. 1062 (en afskediget Officer Rosenberg havde reddet et Barn, 
som var faldet i Bassinet), 1810 Nr. 1276 (to Børn vare faldne 
i Bassinet), 1842 Nr. 1377. — I Politivennen 1827 Nr. 588, 
589 og 590 debatteres Spørgsmaalet om Anbringelse af Fisk i 
Bassinet. 

*) IT. S. 5, Friis S. 133. 

4 j Politivennen 1816 Nr. 19, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1817 Nr. 46, 
1818 Nr. 36, 1819 Nr. 17, 1821 Nr. 41, 77. 

5 ) Marskall. Afl. til Geh. Ark., Nyeste Skild. af Kjøbh. 1S23 Nr. 
30, 41 (med et Digt til en nylig fældet Lind i Rosenborg Have), 
76, 1824 Nr. 34, Politivennen 1808 Nr. 524, 1811 Nr. 678, 
1824 Nr. 434, 1825 Nr. 481, 1826 Nr. 526. 

6 ) Marskali. Afl. til Geh. Ark. 

7 ) Marskali. Korresp. Prot. 1812—1813 S. 319, 1813 S. 70, 98, 225 
(jvfr. IT. S. 143), 270— 271,1813— 1815 S. 126, Statstid. 1813 Nr.72. 



97 

g] øreisen af Slotsgaarden og det til Slottet hørende 
Terræn 1 ). Ved Havens Omlægning borttoges de 20 
store Marmorkugler, der oprindelig havde været anbragte 
paa den nuværende Exercerplads og senere vare blevne 
henflyttede til Gangen ved Rosenborg Slot 2 ); endvidere 
forsvandt de to store Støtter af Granit med Kobberkug- 
lerne ovenpaa, hvilke fra gammel Tid af havde staaet 
for Enden af Kavalergangen 3 ), og tre endnu tilbage- 
værende Stenbilleder: Saturn, Diana og Flora 4 ). Grup- 
pen, der fremstiller Løvens Kamp med Hesten, vandt 
ved Havens Omdannelse, idet den kom til at staa friere 5 ) ; 
i Aaret 1824 modellerede Billedhugger I. Heldt et Bag- 
ben til Hesten og Halen til Løven, hvilke manglede; 
Arbejdet udførtes af Gjørtlermester Løchte 6 ). I Ka- 
valergangen blev der istedetfor endel gamle, for- 



1) Marskall. Korresp. Prot. 1827 S. 11—12, 33—34, 39—40. 

2 ) II. S. 3, 4, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1823 Nr. 30, 76, Marskall. 
Korresp. Prot. 1824— 1825 S. 197. — Kuglerne bleve henflyttede 
til Civiletatens Materialgaard, men da det mange Aar efter paa- 
tænktes at afhænde denne, bleve de atter bragte tilbage til Ko- 
senborg Have; paa Finanslovforslaget for 1869 — 1870 var der 
foreslaaet bevilget 1083 Rdlr. til deres Opstilling paa Fodstykker 
i en af Alleerne, men Beløbet blev nægtet. Eigsdagstid. 1868 — 
1869 Till. A. S. 346, Till. B. S. 66. Disse kostbare Kugler, 
der nu kun ere 17 i Tallet, have hver et Gjennemsnit af 1 Alen 
7 Tommer; de henligge endnu i Haven. 

3 ) II. S. 3, 5, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1823 Nr. 35, Marskall. 
Korresp. Prot. a. St. — Støtterne bleve ligeledes henflyttede 
til Materialgaarden , men det lykkedes den følgende Kom- 
mandant i Aaret 1842 at faa dem opstillede paany paa 
deres nuværende Plads ved den grønne Bro. Politivennen 1842 
Nr. 1375. 

4 ) Disse tre Billeder bleve ogsaa henflyttede til Materialgaarden. 
Marskall. Korresp. Prot. a. St. 

») Nyeste Skild. af Kjøbh. 1823 Nr. 76. 
«) Marskall. Afl. til Geh. Ark. 

7 



98 

faldne Bænke i Aaret 1821 anbragt nye, forsynede med 
Rygstød 1 ). 

Skjøndt der om Dagen, naar Haven var aaben, blev 
posteret Skildvagter fra Slotsvagten ved Indgangene fra 
Kronprindsessegade og fra Yolden og etableret Opsyn 
i Haven 2 ), lyder der dog i Frederik den Sjettes Tid 



Nyeste Skild. af Kjøbh. 1821 Nr. 41. Bænkene i Haven omtales 
i Politivennen 1816 Nr. 16 (der er kun faa gode Bænke, de fle- 
ste ere skrøbelige), 1821 Nr. 295 (der klages over, at de saa- 
kaldte Mønstringsbænke ved Indgangen fra Kronprindsessegade, 
der burde være til Nytte for gamle Folk, ere optagne af de 
saakaldte Støvere, Lapser, Wienerherrer, Springfyre og Comp- 
toirdrenge imellem 14 og 20 Aar, med en tynd Spanskrørsstok, 
Briller paa Næsen, oppurret Haar, ja, hvad mener Læseren ? med 
forlorne Bryster og virkeligt Snørliv, midt i Hundedagene), 1824 
Nr. 434 (de nye Bænke omtales, et Par lukkede Bænke, hvor 
man kunde sidde i Ly for Træk, saaledes som tilforn, ønskes), 
1826 Nr. 550 (der ønskes to BænlTe til ved Indgangen fra Kron- 
prindsessegade), 1834 Nr. 960 (en fattig Skræder beder om, at 
Opsynsmanden i Haven vil lade nogle skarpe Sømspidser eller 
Sømhoveder i Bænkene blive siddende, da han har god Fortjene- 
ste ved at reparere Benklæder, som ere blevne iturevne af disse), 
1842 Nr. 1377 (der klages over, at der kun er 8 Bænke i Dame- 
gangen, medens der er 37 å 38 i Kavalergangen). — I Aaret 
1824 foreslog Hofbygmester Hornbech at anbringe et i den 
botaniske Have nedtaget Portal af 8 doriske Søjler for Enden af 
Kavalergangen i Rosenborg Have, enten som en aaben Salon, 
tjenlig til offentlige Forlystelser, en Buffet eller deslige, eller 
som en Dekoration, der kunde skjule Exercerhuset og tillige 
afgive en behagelig Hvileplads for de Spadserende, men da 
Foretagendet vilde blive for bekosteligt, blev det ikke udført. 
Marskali. Afl. til Geh. Ark. 

Nyeste Skild. af Kjøbh. 1812 Nr. 43. Tidligere havde Ind- 
gangen været belemret med Sælgekoner, men disse bleve dog 
senere fjernede. Politivennen 1816 Nr. 19. — Der fremsættes 
stadig i Politivennen Ønske om, at begge Jernportene ved Ind- 
gangen fra Kronprindsessegade maatte blive aabnede, især Søn- 
dag Eftermiddag, naar der paa Grund af Musiken var stærk 
Trængsel (1816 Nr. 19, 1826 Nr. 548, 1835 Nr. 1025). 



99 

stadig Klager over Uordener i Haven 1 ), hvor der fær- 
dedes en Mængde lurvede og simple Personer, Lomme- 
tyve, Tiggere med deres Børn, Haandværksdrenge, Gade- 
drenge, Tambour- og Soldaterdrenge samt Ammer 
og Barnepiger-); Gadedrenge og Børn uden Opsigt 
morede sig med at balancere paa Stakitterne og bræk- 
kede disse, og naar Opsigtsbetjenten løb efter dem, 
smuttede de gjennem Konditor Firmenichs Butik ud paa 
Gaden (hvorfor man truede ham med at lukke Butiken 
ind til Haven 3 ); Drenge krøbe over Stakittet ved Kron- 
prindsessegade ind i Haven 4 ), Plankeværker bleve revne 
om, og Bassinet og Afløbsrenden fyldtes med Stene 5 ), 
sletklædte Personer pillede Utøj af sig i Haven ), Bæn- 
kene og Statuen ved Herkulespavillonen bleve besmurte 
med uanstændige og utilbørlige Skriverier 7 ); der kla- 
gedes ogsaa over, at der blev tørret gammelt Linned 
og vaskede Klude i Haven 8 ), at Barnepiger og Ammer 



J ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1815 Nr. 38, 1817 Nr. 46, jvfr. de føl- 
gende Anm. 

2 ) Politivennen 1816 Nr. 16, 35, 1824 Nr. 441, 1825 Nr. 498, 
502, 1832 Nr. 866, 1834 Nr. 982, 1835 Nr. 1014, 1025, 1837 
Nr. 1121. — I Adresseavisen for 24. Maj 1827 Nr. 120 minder 
Gartner Lindegaard Ammerne om at afholde Børn fra at 
afrive Kviste og Blomster af Træerne, men i Politivennen 1827 
Nr. 597 antages det, at det snarere er de Voxne", som gjøre 
dette. 

3 ) Marskall. Korresp. Prot. 1827—1828 S. 342, 343, 344. 

4 ) Politivennen 1831 Nr. 802. 

6 ) Marskall. Korresp. Prot. 1821 S. 132, 1821—1822 S. 256. 

6 ) A. St. 1837—1838 S. 83—84, Politivennen 1816 Nr. 16, 1822 
Nr. 345. 

7 ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1817 Nr. 58, 1821 Nr. 77, 1822 Nr. 53, 
Politivennen 1824 Nr. 434. 

8 ) Statsvennen 1822 Nr. 17, Marskall. Korresp. Prot. 1821—1822 
S. 231—232. 



100 

tørrede og blegede Bleer der 1 ), at der blev solet og 
banket Gulvtæpper paa Jerngitteret 2 ), at der blev røget 
Tobak i Haven 3 ), at Børn spillede Bold der 4 ), og at 
man ikke passede paa at holde Hunde ude; der blev 
derfor givet Ordre til at skyde disse, naar de bleve an- 
trufne i Haven 5 ). I Aaret 1833 blev det forbudt at 
kjøre med Børnevogne i Haven 6 ). Af og til forefaldt 
der ligefrem Optøjer; saaledes overfaldt engang nogle 
Matroser Folk i Kavalergangen, pryglede og mishand- 
lede den Mand og Lærlingen, som havde Yagt i Haven, 
og stjal Mandens Hat 7 ); en anden Gang maatte Vagten 
hentes for at »adsprede« Publikum, der ved den ovenfor 
omtalte af Konditor Firmenich paa Pladsen bagved Her- 
kulespavillonen foranstaltede Musik af nogle svenske 
militære Musikere var kommet i et lystigt Lune og ikke 



*) Politivennen 1824 Nr. 441. 

2 ) Politivennen 1827 Nr. 596, 1831 Nr. 802. 

3 ) At Lapserne nu ogsaa begynde i Kongens Have, at udføre denne 
Pøbel-Gemeenhed, tilligemed meer andet charlottenlundsk Uvæ- 
sen, forekommer Anmelderen virkeligen altfor janhagelmæssigt; 
og han troer derfor, i Tide at burde gjore opmærksom paa, at 
Vedkommende sørge for, at man i denne Kjøbenhavns Herlighed, 
der nu smykkes og forskjønnes, maa kunne udaande sin skjon- 
somme Erkjendelse af Kongens Naade og de agtværdige Be- 
stræbelser til at udføre Samme — ; uden at blive tilrøget; efter- 
som det rimeligste er: en reen Luft og ikke Tobaksrøg, der 
skal søges paa dette Sted. Politivennen 1824 Nr. 445. 

4 ) Politivennen 1817 Nr. 71. 

5 ) Marskali. Korresp. Prot. 1823—1824 S. 349—350, Adresseavisen 
1824 Nr. 99. Tidligere havde man ogsaa skudt Hunde i Haven. 
Politivennen 1808 Nr. 523, 525. 

6 ) Marskali. Korresp. Prot. 1832—1833 S. 399—400. I Rigsdags- 
samlingen 1882—1883 blev det vedtaget, at Afgiften af Børne- 
vogne skulde ophæves. Rigsdagstid. 1882—1883 Till. B. Nr. 15 
S. 227—228 Nr. 54. 

7 ) Marskali. Korresp. Prot. 1831—1832 S. 449—450. 



101 

vilde forlade Haven, uagtet der var ringet ud 1 ). Yagten 
maatte ogsaa en Gang tilkaldes for at beskytte et enligt, 
tarveligt, men anstændigt klædt Fruentimmer, som var 
blevet overfaldet af to meget simple Kvinder og deres 
korttrøj ede Ledsagere; det fornærmede Fruentimmer, der 
var ganske. ude af sig selv, blev under Graad og Hulken 
i et skrækkeligt Optog af to Mand og en Gefrejder ført 
ud af Haven-). Under Jødefejden i 1819 ventede man 
ogsaa Optøjer i Haven, hvor Jøderne plejede at spadsere 
Lørdag Aften, men heraf blev der dog ikke Noget 3 ). 
Først i den næste Kommandants Tid lykkedes det nogen- 
lunde at faa Bugt med disse Uordener 4 ). 



x ) A. St. 1837—1838 S. 202-203, Politivennen 1837 Nr. 1131, 
jvfr. Adresseavisen 1837 Nr. 202—204. 

2 ) Politivennen 1825 Nr. 502. 

3 ) Hist. Tidsskr. 4. R. 4. B. S. 351, Davidsen, Fra det gamle 
Kongens Kjøbh., II. S. 258, 259, 261. 

4 ) Marskall. Korresp. Prot. 1837—1838 S. 536-537. — I Politi- 
vennen træffes i denne Periode stadig Anker over forskjellige 
Mangler ved Haven; saaledes 1824 Nr. 437 (der er endnu i Maj 
Maaned Halm om Vandpompen ved Kronprindsessegade), 1824 
Nr. 423 (en Sneplov ønskes om Vinteren til at rydde Gangene), 
1835 Nr. 1002, 1014 (der ønskes lagt Strandgrus i de fugtige 
Gange), 1810 Nr. 643, 1822 Nr. 320, 1824 Nr. 437 (der klages 
over det stygge Plankeværk om Frugthaven), 1822 Nr. 320, 1824 
Nr. 437 (Kanalen ved Frugthaven ønskes opmudret), 1835 Nr. 

1014 (Rækværket i Gangene og Bænkene ere raadne), 1835 Nr. 
1002 (Stenpillerne og Jerngitteret ønskes vaskede), 1835 Nr. 

1015 (Klage over en Pompe), 1819 Nr. 188 {Klage over en Af- 
løbsrende), 1825 Nr. 502 (Klage over et for Børn farligt Sted 
ved Parken), 1826 Nr. 550 (der ønskes et Skur eller Telt til Af- 
benyttelse under Regnvejr), 1835 Nr. 1025, 1836 Nr. 1045, 1843 
Nr. 1442 (Klager over Fortovet i Sølvgade), 1836 Nr. 1089, 1843 
Nr. 1442 (Klager over Fortovet i Kronprindsessegade), 1836 Nr. 
1089, 1837 Nr. 1116 (Klage over, at Drenge spille Top og Klink 
paa Fortovet langs med Haven), 1821 Nr. 285 (Blomsterhaven 
ønskes tilgængelig), 1835 Nr. 1025 (Rendestenen ved Kronprind- 



102 

Kosenborg Have, der i Christian den Syvendes Tid 
havde mistet saa betydelige Stykker af sit Territorium, 
maatte i Frederik den Sjettes Tid, i Henhold til Reso- 
lution af 14. August 1832, yderligere afstaa et Stykke 
til Anlæg af en Brøndanstalt '). Bestyrelsen for Ry sen- 
sten Søbadeanstalt havde nemlig faaet Privilegium paa 
Driften af en saadan, der oprindelig tænktes sat i For- 
bindelse med Søbadeanstalten, men da dette viste sig 
uhensigtsmæssigt, blev Privilegiet overdraget et nyt 
Selskab, Rosenborg Brøndanstalt, der med samme Be- 
styrelse som Ry sensten Søbadeanstalt i Tidsrummet fra 
Februar til Juli 1833 opførte de fornødne Bygninger 
paa den Selskabet overladte Grund i Rosenborg Have, 
hvorefter Udsalget af Mineralvande begyndte i Oktober 
samme Aar 2 ). Brøndgjæsterne, der i de tre Sommer- 
maaneder, i hvilke Yandene benyttes, fik Adgang til 
Haven i de tidlige Morgentimer, indfandt sig her første 
Gang den 15. Maj 1834 3 ). 



sessegade ønskes forsynet med Overgangsbrædter), 1840 Nr. 1285, 
1288 (Porten til Exercerpladsen nærmest Kasernen piber). — I 
Politivennen 1834 Nr. 980 fremsættes Ønske om, at Exercerhuset 
maa blive aabnet om Vinteren fra Kl. 5 til 10 om Aftenen for 
mod Betaling at benyttes som Spadserested; det maatte da for- 
synes med 20 å 30 Lygter. 
J ) Marskall. Kes. Prot. 1831—1834 S. 197—198. 

2 ) Medd. af Inspektøren ved Rosenborg Brøndanstalt, Hr. Lieutn. 
Nørgaard: Nationaltid. 24. Marts 1881 Nr. 1757, ifølge hvilken 
Anstalten Dagen iforvejen fejrede 50-Aarsdagen for sin Bestaaen 
dels i selve Brøndanstalten, dels ved et Festmaaltid i Larsens 
Lokale paa St. Annaplads. 

3 ) Adresseavisen 1834 Nr. 111, 114, Dagen 1834 Nr. 113, Statstid. 
1834Nr. 108, 109, jvfr. 1833 Nr. 198. Middeltallet af Brøndgjæsterne 
var i de 7 første Aar 77, i de 3 følgende 101. Jvfr. O. Bang, Om 
Brugen af de ved Rosenborg Sundliedsbrønde tilberedte Mineral- 
vande, 1844 S. 5. — I Sommeren 1882 fik nogle fritænkerske 



103 

Som ovenfor bemærket blev Exercerpladsen endnu 
i Aarene 1812 og 1813 benyttet til aérostatiske Forsøg 
af Danebrogsmand Colding. Det førstnævnte Aar var 
Yejret imidlertid længe ugunstigt; thi Opstigningen var 
oprindelig fastsat til den 20. Juli 1 ), men endnu den 
27. var han ikke kommen videre end til at bekjendt- 
gjøre, at han vilde foretage sin bebudede Lnftrej se, den 
første Dag østlig Yind, uden Blæst, og klart Yejr ind- 
traf, paa hvilken der da om Formiddagen, naar Yejret 
tegnede til at blive gunstigt, vilde blive opslaaet Pla- 
kater, og naar Yejrliget vedblev saaledes, at Luftrejsen 
kunde foretages, vilde der Kl. 2 paa Kundetaarn blive 
hejst Flag, som skulde vaje til Kl. 6, da Luftrejsen saa 
skulde gaa for sig. Priserne vare henholdsvis 4, 2 og 
1 Rdlr. ; for at underholde Tilskuerne vilde han fra Kl. 
5 1 /a lade smaa Balloner opstige 2 ). Endnu i tre Uger 
ventedes der forgjæves paa gunstigt Yejr, men endelig 
tog han den Beslutning at foretage denne sin tredie og 
sidste Ascension den 18. August uden Hensyn til Yin- 
dens Retning 3 ); den Dag var Yejret blevet blikstille, og 
Kl. 7 om Aftenen opsteg han mider Tilskuernes Bravo- 



Brøndgjæster, som forargedes over, at JÆusiken, der udføres i 
Haven om Morgenen, medens Brønddrikningen varer, efter en 
gammel, smuk Skik indledes med en Koral. Orkesterdirigenten 
til at udelade denne et Par Dage; da de øvrige Gjæster imid- 
lertid bestemt protesterede herimod, blev Koralen paany udført, 
men modtoges første Gang med Hyssen af Fritænkerne, hvilket 
havde til Følge, at den af de andre Brøndgjæster forlangtes ud- 
ført paany. Dagens Nyheder 29. Juni 1882 Nr. 170, smlgn. 
Oldfux, humoristisk Kalender for 1883 S. 18 II. 4. 
x ) Statstid. 1812 Nr. 56. 

2 ) Statstid. 1812 Nr. 60. 

3 ) Dagen 1812 Nr. 198. 



104 

raab med sin Montgolfiére ; han dalede paa Nørrebro i 
Nærheden af Ejendommen Solitude, og da han var ste- 
gen ud, hævede Ballonen sig atter og faldt ned paa en 
Kornmark ved Falkonervejen. Utallige ikkebetalende 
Tilskuere saaes udenfor Exercerpladsen paa Tage, Møller, 
Rundetaarn og Farimagsvejen 1 ). 

Mindre heldig synes Colding at have været det føl- 
gende Aar med et af ham til den 22. Juni Kl. 9 Aften 
bebudet brillant aerostatisk Divertissement paa Exercer- 
pladsen-), i Anledning af hvilket endog Passagen paa 
Tolden mellem Nørre- og Østerport blev spærret fra 
Kl. 5 om Eftermiddagen 3 ); thi kort efter opkastedes der 
i Bladet Dagen det ondskabsfulde Spørgsmaal, naar »det 
averterede brillante aérostatiske Divertissement« skulde 
gaa for sig 4 ), og da han tav hertil, besvaredes det i et 
senere Numer af Bladet derhen, at man saa vel maatte 
nødes til at tro, at det var det Divertissement, som den 
22. blev givet paa Exercerpladsen til liden eller ingen 
Fornøjelse for Tilskuerne, som maatte punge ud 5 ) for 
at se ingen Ting eller i det Mindste Noget, man havde 
set hundrede Gange før for langt ringere Betaling. Det 
hedder, at Folk den Aften fra Kl. 9 til 12 1 /* længtes 
efter at se de aérostatiske kolorerede og illuminerede 
Maskiner, som skulde holdes svævende over Pladsen, 
medens det vedhæftede Fyrværk afbrændte, men at der 



x ) Dagen 1812 Nr. 199. 

2 1 Statstid. 1813 Nr. 49, Adresseavisen 1813 Nr. 141. 

3 ) Dagen 1813 Nr. 146, Adresseavisen 1813 Nr. 141. 

4 ) Dagen 1813 Nr. 148. 

5 ) Billetterne kostede 4 Mark, naar de iforvejen toges i forskj el- 
lige Konditorier, men 5 Mark ved Indgangen. Adresseavisen 
1813 Nr. 141. 



105 

hverken var det Ene eller det Andet af sligt at se, og 
at der ikke var nogen Orden eller Indhegning ved An- 
skuelsen af det splinternyt opfundne Ildapparat, idet 
kun nogle Faa i en saare indskrænket Kreds kom til 
at se det, hvilket var Skade, da man af den hjertelige 
Latter af de nærmest Staaende maatte formode, at det 
var meget smukt. Artiklen ender med Ønsket om, at 
Forestillingen maa blive nedskyllet i Forglemmelses- 
floden Lethe, og med Haabet om, at de, som i Frem- 
tiden ville give offentlige Forestillinger, ikke ville skryde 
og bramme i Aviserne med Kunster, Syner og Herlig- 
heder, som loves at blive at se, og dog ikke ses, og 
som kun gjøres paa Skrømt for at lokke Pengene fra 
Folk og for i al Stilhed at le dem ud for deres God- 
troenhed 1 ). 



Dagen 1813 Nr, 150. — Colding- foretog i Aaret 1814 sin fjerde 
Luftrejse fra Flensborg, men da Ballonen havde lidt endel ved 
slet Behandling under Transporten fra Kjøbenhavn dertil, steg 
han ikke synderlig højt og dalede snart. Flensburgsches Wochen- 
blat 1814 Nr. 43, 44, 45, 47, 48 (i sidstnævnte Nr. et Digt med 
Overskrift: Etwas ttber Herrn Coldings Luftreise). I lang Tid 
optraadte han nu ikke som Agrostatiker, men da han i 1828 af 
Pengetrang satte en Subskription i Gang for at blive istand til 
at lade tre Luftballoner opstige, og det trak i Langdrag med 
Forestillingen, for hrilken han iforvejen havde oppebaaret Ho- 
noraret af Subskribenterne, 2 Mark Personen, blev han angreben 
i Politivennen for at have holdt Folk for Nar, og der udspandt 
sig en Fejde herom i Bladet; Ascensionen fandt da endelig 
Sted den 22. Oktober 1828, men de faa Tilskuere, der mødte., 
bleve endel skuffede, idet Ballonerne vare saa smaa, at de saae 
ud som Svineblærer; den ene vilde slet ikke stige, og de to 
andre, som det lykkedes at bringe tilvejrs, vare kun særdeles 
slapt fyldte, saa at man snarere skulde have troet, at de vare 
forfærdigede af Børn end af Landets eneste Agrostatiker, af 
hvem man havde ventet lidt mere. Politivennen 1828 Nr. 663 — 
666, 669. — I Aaret 1842 fremtræder han for sidste Gang of- 
fentlig som Agrostatiker paa Exercerpladsen, jvfr. senere. 



106 

Paa Exercerpladsen, soin, idetmindste fra 1809 af, 
ofte blev afbenyttet til Opbrænding af Papirspenge 1 ), 
blev der i Aaret 1814 opført en Ovn med en ganske 
anden Bestemmelse, nemlig til Brug for en mærkelig 
Ildkunstner, en Spanier ved Navn Gely Latour, som 
efter at have givet Forestillinger i Hamborg i Slut- 
ningen af 1813 var kommen til Danmark, hvor han 
først optraadte i Odense og senere i Kjøbenhavn i Ca- 
sadabans Sal paa Kongens Nytorv Nr. 5. I Begyndel- 
sen synes hans Kunststykker, der navnlig bestode i at 
bære og træde paa glødende Jern, at sætte en Ske med 
brændende Olie paa Tungen, at sætte Fødder og Hæn- 
der i smeltet Bly og at helde smeltet Bly i Munden, at 
have været af den almindelige Slags, hvorfor han ved 
de senere Forestillinger maatte nedsætte Adgangsprisen 
fra 2 til 1 Kdlr., og da han havde bebudet, at han vilde 
gaa ind i en gloende Ovn uden at tage Skade deraf, 
spottede Baggesen, med Henblik til den dengang her- 
skende strænge Yinter, over ham i følgende Yers: 

O du, som i din Ovn dig saa kan trendemænde 2 ), 
At ingen Hede kan forbrænde dig, 
O! gjør mig, store Mand, blot uforbrændelig 
Den sidste Favn af Magistratens Brænde! 

Gely Latour fik imidlertid sin Ovn opført paa Exercer- 
pladsen, og den 25. Maj 1814 om Eftermiddagen Kl. 7 l /2 
udførte han sit Experiment til Alles Forbauselse. Han 



') Statstid. 1809 Nr. 96, 97 og senere ofte. — I Exercerhuset 
og paa Exercerpladsen exekveredes Spidsrodsstraffen, jvfr. II. S. 
116, Klæstrup, Det forsvundne Kjøbenhavn, 3. R. Billede VIII, 
Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, II. S. 388. 

2 ) Hentydning til Fortællingen om de tre Mænd i Ildovnen. Bagge- 
sen, Søndagen 6. Februar 1814 Nr. 1. 



107 



havde indbudt Medlemmerne af Videnskabernes Selskab 
til at overvære Forsøget, og af disse indfandt sig Ad- 
miral Winterfeldt, Overhofmarskal Hauch. Gehejmekonfe- 
rentsraad O. Malling, Konferentsraad Schlegel, Etatsraad 
Thorkelin, Professorerne Kali, Herholdt, Wad, Mynster, 
Ørsted, R. og I. Møller foruden endel andre Viden skabs- 
mænd. Hauch lod sit Thermometer under Tilsyn af to 
af de Tilstedeværende holde i Ovnen; det steg til 130 
Grader og befandtes ved nærmere Eftersyn at være 
sprunget og det derpaa værende Papir svedet. En 
anden af de Tilstedeværende holdt sit Thermometer i 
Ovnen, og det steg til 145 Grader. Kunstneren begav 
sig derpaa ind i Ovnen; adskillige af de Tilstedeværende 
fulgte efter ham, men kunde ikke udholde at blive der 
i et Minut. Gely Latour havde taget en Flaske Vin og 
noget Mad med sig ind i Ovnen, og fortærede sit Maal- 
tid ganske muntert, idet han forsikkrede Tilskuerne, at 
han befandt sig meget vel, og at han kunde blive der 
en hel Dag. Han tørrede dog idelig Sveden af sig, og 
da han efter en lille halv Times Forløb kom ud af 
Ovnen, slog hans Puls 160 Slag. Den 14. Juni gjentog 
han Experimentet, og Ovnen var denne Gang opvarmet 
til mindst 18 > Grader Reaumur, hvilken Varmegrad 
Barometermager Lerra i Forening med en Hr. Cetti 
undersøgte ; tre Personer forsøgte at opholde sig i Ovnen, 
de to maatte imidlertid forlade den efter nogle Se- 
kunders Forløb, hvorimod den tredie holdt ud i nogle 
Minuter 1 ). 



a ) Nyeste Skild. af Kjøbh. 1814 Xr. 2, 9, 12, 14, 15, 43, Statstid. 
1814 Nr. 41, 46, 52, jvfr. 1820 Nr. 82. 



108 

Et notabelt Besøg havde Eiercerpladsen den 27. 
Maj 1822 , idet Kronprindsen af Sverig (senere Kong 
Oskar den Første), der rejste under Navn af Greve af 
Skaane, beærede Vagtparaden med sin Nærværelse 1 ). 

En Begivenhed, som endnu erindres af den ældre Slægt, 
er Ekvilibristen Christian Roats Ascension fra Exercer- 
pladsen til Rosenborgs Taarn og hans ulykkelige Fald fra 
Linen-). Roat, der var født i Middelburg i Holland 1788, 
havde allerede tidlig uddannet sig som Linedandser, 
og paa sine Rejser i forskjellige Lande havde han vundet 
meget Bifald paa Grund af sin Dristighed og Behæn- 
dighed; han forlod imidlertid senere Kunstnerbanen, paa 
hvilken baade hans Fader og Broder havde tilsat Livet, 
giftede sig i Danmark med en Datter af Sognepræst, 
senere Konsistorialraad Hans Mossin Schjøtt i Yerninge 
paa Fy en og bosatte sig i Odense som Gjæstgiver; men 



J ) Statstid. 1822 Nr. 43, Nyeste Skild. af Kjøbh. 1822 Nr. 43. Paa 
selve Slottet synes Prindsen ikke at have været; dette besøgles 
i denne Periode kun sjældent af fyrstelige Personer; afMarskall. 
Korresp. Prot. 1810 S. 316, 1818—1819 S. 469 og 1837-1838 
S. 717 — 718 ses det, at Dronningen var her den 27. Septbr. 
1810, Prindsesse Caroline den 30. Juni 1819 og Enkehertuginden 
af Glilcksborg den 25. Maj 1838. — Svenske og russiske Offi- 
cerer og Kadetter fra Orlogsskibe besaae Samlingen 1832 og 
1833. A. S. 1831—1832 S. 456, 1832—1833 S. 491—492. 

2 ) Beretninger om Roats Fald af J. Wildt og H. G. Sommer, Carl 
Hermann, Gamle Minder S. 18—27, Statstid. 1827 Nr. 48, 49, 
Nyeste Skild. af Kjøbh. 1827 Nr. 48, Politivennen 1827 Nr. 601, 
605, Randers Amtsavis 1827 Nr. 86, Aarhus Stiftstid. 1827 Nr. 
81, Marskall. Korresp. Prot. 1827 S. 232— 233, et Træsnit, frem- 
stillende Katastrofen (tilhører Hr. Boghandler Lynge), Medd. af 
Roats i Kjøbenhavn endnu levende Datter Frøken Johanne Mar- 
grethe Roat (født i Lindorf i Schweiz 1823), der ejer et Pastel- 
portræt af Faderen, efter hvilket Billedet i Texten er udført; 
Roat bar tidligere Overskjæg, men maatte paa Frederik den 
Sjettes Befaling aftage dette. 



109 

Lysten til den tidligere Virksomhed vaagnede paany, 
og den 2. Juni 1827 fik han Tilladelse til at afbenytte 
Exercerpladsen til sine ekvilibristiske Kunster og til at 
trække en Line til Rosenborgs Taarn. Ascensionen fore- 
gik den 6. Juni i Overværelse af Kongen, Prindsesserne 
Caroline og Vilhelmine samt Prindsen af Hessen-Philips- 
thal; 5 til 6000 Mennesker vare tilstede paa Exercer- 
pladsen, hvortil Adgangen betaltes med henholdsvis 4 




CHRISTIAN ROAT. 



og 2 Mk. for første og anden Plads, og paa Farimags- 
vejen og G-laciet vrimlede det af Tilskuere, idet Rosen- 
borg Have var lukket, og Volden fra Nørreport til Ned- 
gangen ved Rosenborg var spærret. Roat udførte sit 
Kunststykke med sædvanlig Dristighed og Sikkerhed, 
og skjøndt Linen, der havde en Længde af 450 Fod og 
var befæstet ved Taarnet i en Højde af 110 Fod, ikke 



110 

var tilstrækkelig strammet , saa at det til Slutningen 
kostede ham megen Anstrængelse at bevæge sig paa 
den, lykkedes det ham dog at naa Taarnet, hvorfra han 
udbragte et Leve for Kongen, Kongehuset og det dan- 
ske Folk. Nedstigningen foregik uden Uheld, hvorefter 
han atter gik baglænds i Vejret næsten helt op og til- 
bage igjen, hilst begge Gange af Publikum med stor- 
mende Bifald. Tilskyndet af sit Held berammede Roat 
en ny Opstigning til den 12. Juni 1 ), men mørke Anelser 
varslede denne Gang den ellers modige Mand om det 
sørgelige Udfald. Med tilbundne Øjne og med en Sæk 
over Hovedet naaede han dog lykkelig det øverste Yin- 
due i Taarnet ; efter at have nydt et Glas Yin og klædt 
sig om. traadte han frem i en glimrende Dragt, som 
straalede herligt i Aftensolens Glands. Da han naaede 
det Sted, som paa Grund af Linens Slaphed havde været 
det farligste, blev han staaende i nogle Sekunder, kun 
hvilende paa den ene Eod, hvorefter han med usædvan- 
lig Hurtighed og korte Skridt ilede nedad, indtil han 
var kommen noget over Halvvejen, da han standsede 
og tilraabte de 36 Karle, som holdt Linen spændt, at 
de skulde stramme den noget mere; da brast pludselig 
Linen øverst ved Taarnet med en saadan Kraft, at det 



[ ) I Politivennen 1827 Nr. 598 klages der over, at der i Komman- 
danten, Oberst Friess' Have ved denne Lejlighed befandt sig 
omtrent 100 Personer, der endog vare krøbne op i Frugttræerne 
for at se Ascensionen. medens Rosenborg Have iøvrigt var af- 
spærret; i de tilstødende Gader havde man aftaget Tagstenene, 
og paa Skorstene og Vindmøller, ja selv paa Rundetaarn, saaes 
der Tilskuere; nogle velklædte Personer, der havde skaffet sig 
Adgang til den afspærrede Vold, bleve tilbageviste af Garnisons- 
adjutanten, Kapitajn Cathala. 



111 

hele i Jorden nedgravede Bjælkestillads, ved hvilket den 
var bunden fast, blev oprevet, og Roat styrtede ned fra 
en Højde af omtrent 25 Alen. En almindelig Rædsel 
betog de Tilstedeværende, Alle strømmede til, og kun 
med Møje og ved tilkaldt Hjælp af Politi og Soldater 
lykkedes det at bringe ham ind i Kasernen, hvor Etats- 
raad Fenger og flere andre Læger undersøgte ham. Hans 
venstre Arm var brækket paa tre Steder, Rygraden 
aldeles forslaaet, og Blodet strømmede ud af hans Øren. 
Da han var kommen til sig selv, raabte han flere 
Gange: »Ich sterbe, ich sterbe!« han beklagede sine 
Børn og sin utrøstelige Hustru, der med Magt maatte 
føres ud af Værelset, hvor han laa. Efter at være 
bleven aareladt og forbunden, blev han ført ud til Fre- 
deriks Hospital, hvor han døde ved Midnatstid. Lør- 
dagen den 16. Juni Kl. 11 blev han jordfæstet fra Hospi- 
talet, fulgt af sine tidligere Kunstfæller fra Morskabs- 
theatret til Graven paa den katholske Kirkegaard, hvor 
Præsten ved det østerrigske Gesandtskab og ved den 
katholske Menighed i Kj ©benhavn Aloys Zimmermann 
efter Jordpaakastelsen holdt følgende Tale over ham 1 ): 

Og saaledes sænkes da i Jordens Skjød, hvad Jorden 
har af Mennesket at fordre — de forkrænkelige Levninger 
af vor Broder, der af en sælsom, hidtil fast uhørt Tilskik- 
kelse blev slængt i Dødens kolde Arme. Født i en Ende 
af Europa, maatte i en anden, i hans fulde Manddomskraft, 
hans Øie briste, hans Støv hensmuldre udi sorten Muld! 
— »Hertil og ikke længere« — saaledes havde Herren 
det besluttet, ligesom han foreskrevet har en Grændse for 



*) Aarhus Stiftstid. 1827 Nr. 89, jvfr. Nr. 81, Politivennen 1827 
Nr. 603. 



112 

det vilde Hav. Heldig hidtil i sin Konst, en Legems- 
færdighed som vidnede om Aandsnærværelse og Mod, som 
Faa af vores Slægt vil kunne naae, maatte han her ligge 
for vore Øine — efterat han paa ny, og det paa den meest 
glimrende Maade, havde aflagt Prøver paa sin farlige Konst, 
og nu med almeen Bifald, alt synes lykkelig at have naaet 
Maalet — maatte han her lige for vore Øine see sin Konst 
ledsaget af det ulyksaligste, næsten ikke forud beregnelige 
Tilfælde! — Ak! saaledes gaaer det os arme, svage Men- 
nesker i vore Foretagender! Alt visse af Seiren, styrtes 
vi dog ofte mod Jorden ved et uventet pludseligt Stød, vi 
overvindes, vi tilintetgjøres. — Du Broder i Christo! som 
har givet Verden et Beviis paa, hvormeget Mennesket for- 
maaer ved sin Aands og Legemskraft, hvormeget han for- 
maaer ved Anstrengelse og Øvelse, Du vil forblive i vor 
og de kommende Slægters levende Minde, og efter Aar- 
hundreder vil Du vedblive at være en værdig Gjenstand 
for Beundring og Forbauselse! Og vi her i Christo For- 
samlede, gjennemtrængte af Medlidenhed, vi sørge over Din 
ulykkelige Skjebne, og af re en Christenkjeiiighed anraabe 
vi Alfaderen i det Høie, vi anraabe Ham som gjengjelder 
enhver af vore redelige Bestræbelser, Han optage Din i 
Himlens Regioner stegne Aand i sit faderlige Skjød, og 
smykke den med den uforgjængelige Seierskrone! — Ja, 
Fader i Himlen ! Modtag ham i Dit Rige, og lad ham være 
en freidig Deeltager i Din Herlighed! Amen! 

Den følgende Dag valfartede en stor Mængde Men- 
nesker ud til Graven, i hvilken den den 14. September 
1851 forulykkede Luftskipper Tardini 1 ) senere blev jor- 
det 2 ). Til Fordel for Roats Enke (hans anden Hustru, 
Johanne Antoinette Soehlken fra Hannover), der siden 



1 ) Fædrelandet 15. Septbr. 1851 Nr. 214. 

2 ) Medd. af Graveren Ted Assistentskirkegaard Hr. Hallager 



113 

ernærede sig og- sex Børn (tre Stedbørn og tre af hendes 
eget Ægteskab, af hvilke den yngste var født efter 
Faderens Død) ved ekvilibiistiske Kunster i Dyrehaven, 
blev der den 25. Juni givet en Forestilling paa det konge- 
lige Theater, ved hvilken Lejlighed der opførtes : »Det var 
mig!« og »De Uadskillelige« 1 ), og Madam Wexschall frem- 
sagde en af J. L. Heiberg i denne Anledning forfattet 
Epilog; Forestillingen indbragte 500 Edlr. De Rygter, 
som efter Roats Fald udbredte sig om, at ondskabsfulde 
Mennesker skulde have sonderskaaret Tovet eller heldt 
Skedevand derpaa, bleve ved en Bekjendtgj øreise af 16. 
Juni 1827 fra Yicepolitidirektør Bræstrup erklærede for at 
savne enhver Grund, idet det oplystes, at Tovet var 
sprunget ved den stærke Stramning og ved Gnidningen 
mod Stenkarmen i Taarnvinduet. 

Om Roats ulykkelige Fald udkom der naturligvis 
adskillige Beretninger ogYiser; af de sidstnævnte kjen- 
des endnu to, som lyde saaledes: 

En ny Yise om den store Luftdandser Christian 
Roat, der Tirsdagen den 12te Juni for at vise sin Fær- 
dighed i at gaae paa en spændt Linie, tilvendte sig Alles 
Bifald, men da Touget brast, fandt ved sin Kunst en 
smertefuld Død. Forfattet af Mathias Lau, Skrædersvend. 
Kjøbenhavn, 1827. Faaes hos Triblers Enke, Holmens- 
gade 114. Trykt hos S. A. Nissen-). 

Mel. Vil du være stærk og - fri. 
Skrækkeligt, hvad mener Du, 
Her i Hovedstaden 
Høres Jammer Nød og Grue 
Overalt paa Gaden. 

') Overskou, Den danske Skueplads 4. S. 807. 

-/ i Hjorts Saml. 8 i det kgi. Bibi. Medd. aflir. Underbibliotekar Yahl, 

8 



114 

Hver man hører, hver man seer 
Taler kuns om Dandsen, 
Og om Roat som faldt ned, 
Skjønt han holdt Balancen. 

Mærk det vel at Touget brast, 

Han blev stædt i Nøden, 

Ja paa Jorden i en Hast 

Fandt den Arme Døden. 

Skjønt man saae med Livet han 

Bragt til Hospitalet, 

Ei han Døden undgaae kan. 

Alt for høit var Faldet. 

Han den første vistnok er, 

Der har sligt proberet; 

Sikkert han den sidste blier. 

Som. der bliver givet 

Lov at dandse i Luften meer 

For at balancere, 

Hver som blot det engang seer 

Kommer der ei mere. 

Ei hans Mage kj endte vi 

Da han Linien rørte, 

Modig, munter, stolt og fri 

Han sin Kunst udførte. 

Stolt han stod ved Taarnets Spiir, 

Hører Mængden qvæde, 

Ei han ante at det blier 

Hans den sidste Glæde. 

Lad os takke Godheds Gud. 
Hver med sunde Lemmer. 
Lad os prise høit hans Bud, 
Han os aldrig glemmer. 



115 

Naar ved Arbeid' og ved Flid 
Yi os kan ernære, 
Ei vi spilde vil vor Tid, 
For sligt Fjas at lære. 

En ny Vise om den store Liniedandser Christian 
Roat, der Tirsdagen den 12te Juni da han viste sin 
Kunst paa Linien, hvor mange Mennesker maatte være 
Vidner til det skrækkelige Syn, at Touget brast, hvorved 
han maatte ende sit Liv med de gyseligste Smerter. 
Forfattet af J. Jørgensen. Kjøbenhavn, 1827. Faaes 
hos Triblers Enke, Holmen sgade 114. Trykt hos S. A. 
Nissen 1 ). 

Mel. Omspændt af Tvivl ete. 

O hvilken Ynk! jeg maa berette 

Lyt til min Sang, mærk Læser vel. 

Den tabte Sjæl, som vilde mætte 

Her ved sin Kunst Børn, Hustrue, selv. 

Ak skrækkeligt han maatte segne 

Fra sine Børn sin ømme Viv, 

som saae hans Kind med Marter blegne. 

Styrk Skaber! hendes unge Liv. 

Tak Himlen, o I Christne Grode, 
O mangt et Øie brast i Graad! 
Da som en Helt, han kjæk sig troede, 
Laae han i Støvet blodig vaad. 
Skræk, Jammerklage, Mængdens Taarer 
Med Hjertets Suk lød, hvilket Syn. 
Men tak o Gud! den haardt Du saarer, 
Hans Smerter endtes som et Lyn. 

Vel for sin Kunst han maatte segne, 
Men ei hans Feil var Skyld deri. 



') Itedd. af Hr. I)r. phil. V. Beruse. 

3* 



116 

Ulykkelig han maatte blegne, 
Knuust af det Uheld, som ei frie 
Fra Dødens Baand han kunde frelses, 
Thi ak! det Fald jo blev hans Grav. 
Ei ahned han, da glad han hilste, 
At da det sidste Smiil han gav. 

Gud! Du, som sender Fryd og Kummer, 
Skue til cle arme Børn ned. 
Fred med den Sjæl, som rolig slumrer, 
I Døden endt er, hvad han leed. 
Men skrækkeligt, o hvilken Jammer! 
Da fro og glad man Eoat saae 
Knuust som af Lynen, Dødens Flammer 
Paa sorten Baar' den Arme laae. 

Nu ved hans Grav, hans Hustrue græder, 

Her klagende om Liget staae; 

Og ynkelig til Himlen hæver, 

Nu Suk til Gud, de ømme Smaae. 

O Fader! styrk det unge Hjerte, 

Som for sin Koats bratte Stav. 

De ømme Glutter, som med Smerte, 

Her sukker ved den Tabtes Grav. 

En mindre farlig Forestilling blev given det føl- 
gende Aar paa Exercerpladsen, idet det blev tilladt 
Hurtigløberen Berg at vise sin Færdighed i sin Kunst 
ved i 32 Minuter at tilbagelægge Pladsens Omkreds 12 
(jange, hvilken Strækning udgjorde en Mil. Adgangen 
betaltes med 32 Sk.') 

En større Revue over samtlige i Kjøbenhavn garni- 
sonerende Tropper og over de øvrige militære Korpser 



Nyeste Skikl. af Kjøbh. 1828 Nr. 28. 



117 

fandt Sted paa Exercerpladsen den 5. August 1833 i An- 
ledning af Kongens Tilbagekomst til Hovedstaden efter 
en lykkelig overstaaet farlig Sygdom 1 ). 

Det er tidligere omtalt, at Fuldmægtig Giessing i 
sine senere Aar var temmelig svagelig, og at Major 
Wilsters yngste Søn Harald Yaldemar Wil s ter der- 
for i Aaret 1811 var bleven ansat som Interimsfu ld- 
mægtig under hans Sygdom. Da Giessing var død den 
9. September 1813, ansøgte den unge Wilster om at 
faa hans Embede. Overhofmarskal Hauch bemærker i 
Forestillingen til Kongen om Embedets Besættelse, at 
Wilster, som allerede ansat In terimsf uldmægtig, kunde 
synes at være nærmest til at blive udnævnt til virkelig- 
Fuldmægtig fremfor de sex øvrige Ansøgere: kongelig 
Lakaj Iver Rasmussen Stouenberg, Skriver i Sølvkam- 
meret Christian Kiær, Fyrboder i Rosen Peter Jensen, 
Student og Furer ved Kongens Livkorps Frederik Schøn- 
berg, Institutbestyrer og Underofficer ved Kongens Liv- 
korps Schlichtkrul og Parykmagermester og Borger 
Jens Andersen; men han skulde dog bemærke, at Wil- 
ster kun var bleven ansat paa Faderens Begjæring for 
at gaa denne tilhaande i hans sidste Levetid og især 
for at berolige den gamle Mand ved Tanken om Slottets 
Inventariers Aflevering efter hans Død, og at Major 
Wilster endog udtrykkelig i sin Ansøgning derom havde 
anført, at han kan af den Grund udbad sig denne 
Naade for Sønnen, men ingenlunde for derved at for- 
skaffe denne Tjenesten i Fremtiden. Wilster var des- 
uden et ganske ungt Menneske, som kunde og burde 



] ) Statstid. 1833 Nr. 185. 



118 

anvende sine Kræfter og sin Tid til noget gavnligere 
end til et Embede, der egentlig var en Underbetjening 
og derfor burde anses for en Retræte for en Mand 
nogenledes til Aars, der efter at have anvendt sine 
kraftfulde Aar i Virksomhed, havde gjort sig fortjent 
til et stille og mere roligt Embede; hertil kom endnu, 
at Wilster saavel af sin Fader som ved eget Valg var 
bestemt til at studere, og at han, hvis Kongen af Hen- 
syn til Faderens lange Tjeneste vilde forunde ham i et 
eller to Aar en aarlig Hjælp til hans Studeringer, med 
større Taknemlighed maatte modtage denne Naade, end 
om han blev udnævnt til Fuldmægtig paa Rosenborg, 
allerhelst da han, ligesom hidindtil, saalænge han stude- 
rede, kunde beholde Logis og Brændsel paa Slottet af 
det, som var tillagt Fuldmægtigen. Derimod anbefalede 
Hauch Lakaj Stouenberg til at faa Embedet, idet denne 
havde udmærket sig ved en lang, ordentlig og redelig 
Tjeneste og ved andre foregaaende Bestillinger, saaledes 
som Rangeringen og Istandsættelsen af Hørsholm Slots 
Inventarium, allerede havde vist sig istand til at fore- 
staa et Embede af den Natur. 

Under 16. Oktober 1813 resolverede Frederik den 
Sjette, at Besættelsen af Fuldmægtigpladsen, af Hensyn 
til de oplyste Omstændigheder, maatte staa hen indtil 
Udgangen af 1814, og at Wilster i den Tid fremdeles 
maatte konstitueres med et aarligt Honorar af 200 Rdlr., 
som skulde udredes af den vakante Gage, samt med 
Embedets øvrige Emolumenter, for at han saaledes 
kunde fortsætte sine Studeringer, men at Overhofmar- 
skallen ved Udløbet af den fastsatte Tidsfrist skulde ind- 
komme med en nærmere Forestilling om Embedets Be- 



119 

sættelse 1 ). Under 23. December 1813 meddelte Hauch 
i Anledning af en Skrivelse fra Rentekammeret om) 
hvorledes Honoraret skulde beregnes, at efter hans Skjøn 
burde de 100 Rdlr. udredes af Finantskassen og Resten 
af Kommandantens Gage, saaledes som det havde været 
Tilfældet med afdøde Fuldmægtig Giessings Løn 2 ). 

Paa Grund af Kongens Fraværelse ved Kongressen 
i Wien blev Embedet ikke besat ved Udløbet af den i 
Resolutionen af 16. Oktober 1813 bestemte Frist; men 
da Kongen var vendt tilbage, blev Overhofmarskallens 
Indstilling om Besættelsen forelagt denne. Vi træffe da 
de samme Ansøgere som i 1813 (undtagen Sølvkammer- 
skriver Christian Kiær) og endvidere forhenværende 
Pal aisforvalter Treuhorn fra Rendsborg, Kommander- 
sergent Hansen ved Kjøbenhavns Infanteriregiment, for- 
rige Kammertjener hos Hertug Vilhelm af Wiirtemberg 
I. C. Møller og forhenværende Hushovmester hos Grev 
Bernstorff H. Bewers. Hauch bemærkede, at Wilster'i 
Mellemtiden havde taget den fuldstændige juridiske 
Examen (i Januar Kvartal 1815 med haud. illaud. til 
den theoretiske og laud. til den praktiske Prøve 3 ) 
og derfor, som et dueligt ungt Menneske, uagtet de 
fordelagtige Vidnesbyrd i Henseende til Opfyldelsen af 
sine Pligter som konstitueret Fuldmægtig paa Rosenborg, 
som han havde fremlagt og fuldkomment fortjent, ved 
Kongens Naade paa anden Maade kunde være mere 
brugbar, saameget mere som han efter sin afdøde Faders 



3 ) Marskali. Res. Prot. 1812—1813 S. 324—326, Korresp. Prot. 

1813—1815 S. 41. 
*) Marskali. Korresp. Prot. a. St. S. 45. 
") Lehmann, Jur. Stat S. 20. Rkhter, Jur. Stat 1881 S. 356. 



120 

Ønske blot blev ansat ad interim for at berolige den 
Afdødes Frygt for Inventariernes rigtige Aflevering efter 
hans Død, men ingenlunde for at han skulde attraa at 
blive i denne subalterne Tjeneste. Derimod blev Lakaj 
Stouenberg, der, saavidt vides, havde ledsaget Kongen 
paa Rejsen til Wien, paany anbefalet til at faa Embedet, 
hvilket han ogsaa opnaaede ved Resolution af 15. Juli 
1815 fra 1. Oktober at regne; Yilkaarene vare de 
samme som Giessings 1 ). For de tre Kvartaler af 1815 
blev der i Henhold til Resolution af 9. September ud- 
betalt Wilster 150 Rdlr., som hidtil ikke havde kunnet 
anvises, da Resolutionen af 16. Oktober 1813 kun 
havde meddelt ham Konstitution indtil Udgangen 
af 1814 2 ). 

Wilster ønskede imidlertid at erholde en formelig 
Afsked i Naade som Interimsf uldmægtig, hvilket blev 
bevilget under 3. Oktober 1815 3 ). og den 6. November 
tilskrev Hauch ham derfor saaledes 4 ): 

Da det har behaget Hans Majestæt Kongen under 
15. Juli d. A. allernaadigst at ansætte Iver Rasmussen 
Stouenberg til Fuldmægtig ved Rosenborg Slot med den 
for denne Tjeneste bestemte Gage fra den 1. f. M. og 
derved fra sidstnævnte Dato at fritage Hr. Harald Valdemar 
v. "Wilster for de Forretninger, der hidindtil har været 
Dem henlagte som Interims-Fuldmægtig, og De i den Tid, 
De har forestaaet denne Tjeneste, stedse har udvist den 
muligste Orden og Nøjagtighed, samt derved erhvervet 



J ) Marskall. Res. Prot. 1814—1816 S. 143—147, Rentekammerets 
Kel. og Ees. Prot. 1815 B. 225. 

2 ) Marskall. Res. Prot. 1814—1816 S. 175-178. 

3 ) A. St. S. 184. 

4 ) Marskall. Korresp. Prot. 1815 S. 356—357. 



121 



Dem Deres Foresattes fuldkomne Tilfredshed, De ogsaa 
efter Kommandanten Oberstlieutenant v. Friesses Indberet- 
ning har aflagt fuldkommen Kigtighed for alt det, som har 
været anbetroet til Deres Opsigt, saa bliver De efter Deres 
indsendte Ansøgning af 19. September og Hans Majestæts 
mig derpaa under 3. f. M. tillagte allerhøjeste Resolution 
herved formelig entlediget fra denne Deres hidtil havte 
Tjeneste som Interims-Fi del mægtig ved bemeldte Slot. 

Hvilket efter allerhøjeste Befaling saaledes herved 
tilkjendegives, og lader jeg tillige det mig tilstillede 
Brev af 26. Januar 1811 1 ) følge herhos tilbage. 

Hauch. 

Kongens Palais den 6. November 1815. 
Til 

Candidatus juris H. V. v. Wilster. 

Til Erstatning for den Skuffelse, Wilster havde lidt, 
fik han, som tidligere bemærket, 1816 Titel af Sekretær; 
1817 blev han Kopist i Statsgældskontoret, 1820 Fuld- 
mægtig; 1826 blev han entlediget, men samme Aar 
ansat som Bogholder og Kasserer ved det kjøbenhavn- 
ske Brandassurancekompagni for Varer og Effekter og 
udnævnt til Kammerassessor. Som saadan døde han i 
Kjøbenhavn den 16. Marts 1840-). 

Lakaj Iver Rasmussen Stouenberg, der, som 
ovenfor anført, blev Fuldmægtig fra 1. Oktober 1815, 
var født 1759: hans Hustru Kirstine Finsteen, med 
hvem han var bleven gift 1791, var død den 12. Juni 
1808 i en Alder af 45 Aar 3 ). Det var i en meget uhel- 
dig Periode, han havde faaet Embedet ved Rosen- 



*) Medd. om Ansætt. som Interimsfuldmæg-tig". Marskali. Korresp 

Prof. 1811 S. 53, 54. 
a ) IT. S. 92—93. 
3 ) Erslews Porf. Lex. 3. S. 256. Suppl ?>. S. 29$. 



122 

borg; thi Besøgene paa Slottet, af hvilke han tildels 
skulde leve, aftoge paa Grund af de daarlige Tider mere 
og mere og ophørte næsten helt. Da hans faste Løn 
kun var 200 Rdlr., faldt det ham, uagtet al Orden og 
Sparsommelighed, derfor vanskeligt at underholde sig 
og sine tre Børn, hvorfor Kongen senere aarlig tilstod 
ham et Gratiale paa 100 Rdlr. af Hof kassen 1 ). Ligesom 
Stouenberg allerede tidligere i Aaret 1812 havde været 
benyttet ved Rangeringen af Hørsholm Slots Inven- 
tarium, saaledes blev der nøgle Gange efter hans An- 
sættelse paa Rosenborg overdraget ham lignende Hverv, 
idet han 1819 fik Ordre til at tage til Hørsholm for at 
opgjøre den gamle Slotsforvalter Hintzpeters Inventarie- 
regnskab og senere samme Aar at overvære den der 
stedfindende Auktion-) og det følgende Aar at begive 
sig til Fredensborg for i Forening med Krigsraad, Hof- 
furer Ibsen at modtage af afgangne Slotsforvalter Mansas 
Arvinger alle de til Fredensborg Slot og sammes Ne- 
benbygninger henhørende Møbler og Inventariesager og 
igjen aflevere disse til den nye Slotsforvalter Engel 3 ). 

I Aaret 1826 indgav Stouenberg paa Grund af sin 
tiltagende Svagelighed Ansøgning om at maatte blive 
entlediget med Pension, hvilket blev bevilget under 5. 
August; hans Pension blev fastsat til 2 /3 af hans faste 
Gage, 133 Rdlr. 32 Sk. 4 ), hvorhos han til Hjælp for sin 
egen og sine to Døttres Underholdning paa Grund af 
sine 36 Aars Tjeneste aarlig fik bevilget en Gratifikation 



] ) Marskali. Res. Prot. 1824—1827 S. 284—285. 

a ) Marskali. Korresp. Prot. 1818—1819 S. 198-199, 1819—1820 

S. 67-68. 
:i j A. St. 1820—1821 S. 67—68. 
4 ) Marskall. Res,. Prot. 1824—1827 S. 324—327. 



123 

af Hofkassen paa 100 Rdlr. J ) Han døde den 30. No- 
vember 1834 2 ). 

Ved den ovennævnte Resolution af 5. August 1826 
var det endvidere bifaldet, at Stouenbergs Son Exani. 
juris Frederik Stouenberg, der fra 1816 af havde 
været Kopist i Statsgjældskontoret, og som havde gode 
Anbefalinger fra Direktionen for Statsgj ælden, fra Oberst 
Eriess og Flere saavel for udmærket Flid, Orden og 
Duelighed i Forretninger, som for god moralsk Opførsel 
og Karakter, i Henhold til Faderens derom udtalte 
Ønske maatte ansættes som Fuldmægtig ved Rosenborg 
fra 1. Oktober 1826 med den til denne Tjeneste regle- 
menterede Gage af 200 Rdlr. aarlig, og blev hans Be- 
stalling derefter udfærdiget under 17. Oktober *). Frede- 
rik Stouenberg, der var født 1797 4 ), havde deltaget i 
Krigen 1813 — 1814; under denne var han ifølge nogle 
af ham efterladte Dagbogsoptegnelser 3 ), tilligemed endel 
Andre den 8. December 1813 henimod Aften ved Her- 
regaarden Hanerau i Holsten (hvis Ejer Johan W. Man- 
hardt ved Ordenshøjtideligheden paa Rosenborg den 28. 
Januar 1810 var bleven udnævnt til Ridder af Dane- 



] ) A. St. 1831—1834 S. 84-85. 

Dagen 18. Decbr. 1834 Nr. 301. — Sønnen fik af Hofkassen 
150 Kdlr. til Faderens Begravelse. Marskali. Korresp. Prot. 
1834—1835 S. 408. 
I Originalen i Enkefru Louise Stouenbergs Besiddelse. — Fr. Stouen- 
berg havde som Fuldmægtig ved Kosenborg i en længere Aar- 
række en Friplads i det kgl. Theater (i Parterret, om Fredagen). 
Medd. af Hr. Theaterfuldmægtig Hauch. 

*) Erslews Forf. Lex. 3. S. 256, Suppl. 3. S. 296. 

6 ) I Enkefru Louise Stouenbergs Besiddelse; jvfr. hans Autobio- 
grafi i hans Ansøgning om Forvalterposten ved Kosenborg af 
27. Marts 1851 i den kronologiske Samlings Bestyrelses Arkiv i 
Min. for Kirke- og LTndervisningsvæsenet. ; . • 



124 

brog 1 ). bleven overfalden og plyndret af 500 russiske 
Kosakker, der Dagen efter førte Fangerne til Nordtorff, 
hvorefter de den 10. December af de svenske Mørnerske 
Husarer bleve bragte gjennem Neumiinster til Segeberg 
og indsatte i Byens Kirke ; senere bleve de indkvarterede 
hos forskjellige Borgere; men den 22. Januar 1814 fik 
Stouenberg et Pas, hvorefter han kunde vende tilbage 
til Rendsborg. Allerede for han var bleven ansat ved 
Bosenborg, havde han i Thaarups Beskrivelse over Kjø- 
benhavns Mærkværdigheder leveret nogle Efterretninger 
om Slottet, hvilke i det Yæsentlige danne Grundlaget 
for de af ham senere som Fuldmægtig udgivne danske, 
tydske og franske Kataloger over Samlingen. 

Oberst Friess var i sine sidste Leveaar meget li- 
dende, hvorfor det blev nødvendigt at skaffe ham Hjælp 
til hans militære Forretninger. Under 23. Maj 1832 
blev derfor pensioneret Oberst Eilert Peter v. Tscherning 
konstitueret til at forestaa Kommandantforretningerne 
paa Rosenborg, og der skulde som Følge heraf anvises 
ham et passende Lokale til Beboelse i Kommandant- 
boligen samt, efter Oberst Friess 1 nærmere Bestemmelse, 
en af de smaa Haver til Afbenyttelse 2 ); den 27. Maj 
næstefter blev Tscherning endvidere adjungeret som 
Kommandant og Slotsforvalter paa Bosenborg for ved 
Oberst Friess' Afgang at indtræde i denne Post, imod 
at den ham tillagte Pension da skulde bortfalde 3 ). 
Tscherning, der var født 1767, var bleven Student 1783 
og havde taget den philosophiske Examen det følgende 



') Statstid. 28. Januar 1810 Nr. 9. 

J ) Marskall. Res. Frot. 1831— 18P>4 S. 173—174. 

5 ) A. St. S. 186. 



125 

Aar. Han maatte imidlertid paa Grund af Fattigdom 
tage en Huslærerplads , men vedblev dog det paa- 
begyndte theologiske Studium, til hvilket han var bleven 
bestemt af sine Forældre. Han følte imidlertid intet 
Kald til Theologien, hvorfor han efter sin Moders Død 
1786 gav sig til at studere Jura og modtog en Ansæt- 
telse som Kancellist i (xeneralkommissariatskollegiets 
Revisionskontor. Ogsaa dette Studium forlod han lige 
før Examen 1788, idet Krigen med Sverig da var ud- 
brudt, og hans Barndomslyst til den militære Stand 
derved var vaagnet. Han kom med det ridende Artil- 
leri til Norge og gjorde Adjutanttjeneste i Frederiks- 
stad, hvorefter han blev udnævnt til Sekondlieutenant. 
1790 kom han tilbage til Kjøbenhavn, vendte 1791 til- 
bage til Frederiksstad, hvor han holdt Forelæsninger 
over Mathematik for Officererne af det sondenfjeldske 
Regiment, kom i Efteraaret 1792 atter til Kjøbenhavn 
og giftede sig med sin Forlovede Marie Liitzow, Datter 
af Søkatpitajn, senere Admiral Liitzow; hun var født 
1768 og døde 1830. I August 1794 blev han sendt 
som Prøvekommissær til Frederiksværk, hvor han i 
September blev Inspektør; her indlagde han sig megen 
Fortjeneste af Fabriken. Under Urolighederne 1801 og 
1807 var han Kommandant for det militære Korps, som 
blev dannet paa Frederiksværk for at dække Kysten, og 
kommanderede senere Kystmilitsen i Frederiksborg og 
Jægerspris Distrikter. Ved den sidste Orden shøj tidelig- 
hed paa Rosenborg den 28. Januar 1813 modtog han, 
der da var Oberstlieutenant, personlig Danebrogsordenens 
Ridderkors 1 ). Medens han var ansat paa Frederiks- 



) Statstid. 1813 Nr. 9. 



126 



værk, blev han benyttet i Sendelser af forsk jellig Art; 
1798 var han i Sverig, 1811 i Sverig og Norge, nær- 
mest for at sondere Stemningen der, 1813 — 1814 kom- 
manderede han paa Als og i Sundeved mod de allierede 
Tropper, og efter Fredsslutningen blev han sendt først 
til Holsten og senere til Nordtydskland, hvor han skulde 
holde Øje med de svenske Troppebevægelser. 1823 
rejste han paa Bornholm og i Tydskland. Han opholdt 
sig paa Frederiksværk indtil 1830, da han tog sin Af- 
sked, hvorefter han, som bemærket, i 1832 blev ad- 
jungeret Kommandant og Slotsforvalter paa Rosenborg. 
Han døde imidlertid allerede den 26. Juli samme Aar *), 
og to Dage efter fik hans Søn Artillerikaptajn Anthon 
Frederik Tscherning Ordre til indtil videre daglig at ind- 
finde sig paa Rosenborg for at modtage Meldinger og 
Rapporter fra Vagten, give de Ordrer til samme, som 
maatte anses fornødne, samt udgive de daglige Paroler 
og Feltraab, og skulde der, saalænge han forrettede 
denne Tjeneste, anvises ham et Aftrædelsesværelse i 
Kommandantboligen 2 ). I Henhold til sit derom udtalte 
Ønske afgik Kapitajn Tscherning imidlertid ifølge Re- 
skript af 19. August 1832 fra denne Tjeneste, der der- 
paa midlertidig blev overdragen Kapitajn -Vagtmester 
Laurits Svitzer Schou, Ridder af Danebrog 3 ). 

Paa Grund af Oberst Friess' vedvarende Svagelig- 
hed maatte imidlertid en Officer paany adjungeres ham, 
og under 18. Marts 1833 tilskrev Overhofmarskal 
Hauch Oberstlieutenant Christopher Henrik v. Som- 



*)'■ Af Anthon Frederik Tsehernings' efterladte Papirer, I. S. 6- 
2 ) Marskall. Res. Prot. 1831—1834 S. 193. 
■') A. St. S. 198—199. 



127 

mer, at han næste Dag agtede at indgive aller- 
underdanigst Forestilling desangaaende, og udbad sig, 
da han derom havde modtaget en Mængde Ansøgninger, at 
Sommer endnu samme Dag, saasnart som muligt, vilde 
tilsende ham sin Ansøgning, for at den tilligemed de 
andre kunde blive Kongen forelagt 1 ). I Henhold til 
Reskript af 9. April 1833 blev Oberstlieutenant Sommer 
da konstitueret som Kommandant paa Rosenborg og 
adjungeret Oberst Friess til i dennes fremrykkende 
Alder og Svagelighed at bestyre Kommandantskabs- og 
Slotsforvalterforretningerne sammesteds for ved Ober- 
stens Afgang at indtræde i hans Post som Kommandant 
og Slotsforvalter paa Rosenborg, imod at den ham hidtil 
tillagte Pension fra den Tid ophørte. Der skulde som 
Følge heraf anvises Sommer et passende Lokale i Kom- 
mandantboligen til Beboelse, og efter Oberst Friess' 
nærmere Bestemmelse overlades ham en af de smaa 
Haver til Afbenyttelse-). 

Sommer blev, kort efter sin Ansættelse, Medlem af 
en Kommission, der i Henhold til Resolution af 4. Maj 
1833 blev nedsat for under Overhofmarskal Hauchs 
Forsæde og under Medvirkning af Justitsraad, Inspektør 
Spengler og Kancelliraad, Inspektør Thomsen at fore- 
tage en kronologisk Ordning og Opstilling af Sagerne 
paa Rosenborg 3 ). 



') Marskali. korresp. Prot. 1832—1833 S. 276—277. 

'-') A. St. S. 306—307. I Statskalenderen for. 1834 findes Qber3t- 
lieutenant Sommer anfort som adjungeret Kommandant og" Slots- 
forvalter paa Rosenborg efter Oberst Friess. 

3 ) Marskali. Res. Prot. 1831—1834 S, 320— 323 ; Kom ^>. Prot. 
1832—1833 S. 364. Under 5. September 1836 takkede Hauch 
Sommer for hans Iver og Interesse for Samlingen, hvis krono- 



128 

Efter mange Aars tunge og smertefulde Lidelser 
døde Oberst Priess den 4. Maj 1834 1 ), hvorefter Oberst- 
lieutenant Sommer tiltraadte Embedet som Kommandant 
og Slotsforvalter paa Kosenborg. 

Christopher Henrik v. Sommer 2 ), Søn af Christian 
Frederik Ernst. Sommer (født den 1. December 1743. 
død som Major den 13. Juni 1803) og dennes Halv- 
broders Datter Anna Sophie Sommer (født den 26. April 
1749, død den 19. April 1821), var født den 3. Februar 
1783 i Kibe, hvor Faderen dengang laa i Garnison som 
Premierlieutenant ved det daværende slesvigske, det 
senere Eiberske og andet jydske Kegiment. Han var 
omtrent fire Aar gammel, da Faderen med Regimentet 
blev forflyttet til Rendsborg, hvor han da tilbragte 
Resten af sin Barndom, indtil han kom til Kjøbenhavn 
for ligesom Faderen og Bedstefaderen (Premierlieutenant 
Gustav Casimir Sommer, død den 29. September 1753) 
at gaa den militære Løbebane og blive Kadet. Yed 
Officer sexam en 1799 fik han som Nr. 1 Æressabel, hvor- 
for hans Anciennetet blev regnet fra 7. December 1790-, 
en af hans Lærere var den bekj endte Kapitajn Werner 
Abrahamson. i Anledning af hvis Død 1812 Sommer 
har skrevet et Digt til Danmarks Skjalde. Den unge 
Officer skulde imidlertid snart ombytte Pagetjenesten 



logiske Ordning han for en stor Del tilregnede hans Sagkundskab 
og Flid. Marskali. Korresp. Prot. 1836—1837 S. 294. 

J ) Adresseavisen 9. Maj 1834 Nr. 112, Statstid. 10. Maj 1834 
Nr. 111. 

a ) Oplysningerne om Sommer skyldes væsentlig Meddelelser af hans 
Søn ; forhenværende Distriktslæge Chr. Sommer, jvfr. Erslews 
Forf. Lex. 3. S. 198—199. Suppl. 3. S. 210 og Biografien i 
Auktionskatalogen over Sommers Samlinger, Kjobh. 1852. 



129 

\ ed Hoffet med alvorligere Beskæftigelser; i Aaret 1801 
blev han nemlig ansat som Sekondlieutenant ved Arve- 
prinds Frederiks (senere Prinds Christian Frederiks og 
Kongens) Regiment og deltog som saadan paa Batteriet 
Trekroner i Slaget paa Rheden den 2. April; i den An- 
ledning blev han dekoreret med den til Minde om 
Slaget prægede Guldmedaille, som endnu er i hans Søns 
Besiddelse 1 ). Aaret efter blev han Student; hans aka- 
demiske Borgerbrev er underskrevet af hans senere 
mangeaarige Yen Frederik Munter som daværende Rector 
magnificus. Den 29. Marts 1803 tog han juridisk For- 
beredelsesexamen-), men gik ikke videre paa den akade- 
miske Bane, idet han den 15. Juni 1804 blev ansat som 
Kadetofricer og Lærer ved det militære Akademi i Chri- 
stiania og blev, som det hed, forsat som Premierlieute- 
nant å la suite til det første aggershusiske Infanteri- 
regiment. Da han under Urolighederne 1807 var her- 
hjemme med Orlov, meldte han sig selv til Tjeneste ved 
Marineregimentet, ved hvilket han stod fra 16. August 
til Slutningen af September; Chefen, Generalmajor Lem- 
ming, tilkjendegav ham under 1. Oktober 1807 skriftlig 
sin Tak for hans Tjeneste og bevidnede, at han ved alle 
Lejligheder havde vist sig som en kjæk og tapper Of- 
ficer. Under Fjendtlighederne med Sverig 1808 tilbød 
lian sin Tjeneste ved den aktive Armé i Norge, hvorfor 
Prinds Christian August den 1. Maj 1808 fra Hoved- 
kvarteret ved Blakier tilkjendegav ham Kongens aller- 



') Den 22. Maj 1840 blev Somme:' Ridder af Dauebrog;, den 18. 
September 1845 Ridder af den preussiske rode Ørns 3. Klasse 
Og den 16. April 1847 Ridder af den svenske Sværdorden. 

8 ) Univ. Fundats 7. Maj 1788 Kap. IV £ 10. 

9 



130 

naadigste Tilfredshed med denne lians Patriotisme, men 
han kom dog ikke til at gjore Tjeneste ved Armeen. 
En Kammerat af ham ved Akademiet, Premierlieutenant 
Blix, der havde faaet sit Ønske om at komme med op- 
fyldt, faldt ved Vinger; i et Brev af 9. April 1808 skri- 
ver Blix til Sommer, at der herskede stor Mangel paa 
Levnetsmidler, saa at Soldaterne ikke kunde faa Mad- 
varer at kjobe, naar det Leverede ikke slog til; han 
slutter med Ønsket om, at de snart maa ses for at følges 
ad til Grændsen. Efter i fem Aar at have været ansat 
ved Kadetakademiet i Norge var Sommer indtil 1822 
Magasinkommissær ved det militære Varedepot. Han 
var imidlertid bleven Kapitajn den 26. August 1809 og 
Major den 19. November 1817. I Aaret 1822 blev han 
sat paa Ventepenge, 800 Rdlr. aarlig, og den 28. Fe- 
bruar 1833 blev han Oberstlieutenant. Da Komman- 
dantgagen ved Rosenborg kun var 700 Rdlr., fik han, 
for at beholde de 800 Rdlr., han hidtil havde havt i 
Ventepenge, det Manglende som et personligt Tillæg 1 ); 
en enkelt Gang fik han et extraordinært Gratiale af 
Hof kassen 2 ). Som adjungeret Slotsforvalter og Komman- 
dant var der tilstaaet ham aarlig 6 Favne Brænde, 
medens han som virkelig Slotsforvalter og Kommandant 
i Lighed" med sine Formænd fik, hvad der blev til- 
overs af de til Rosenborg Slots Uddampning fra gam- 
mel Tid af aarlig tilstaaede 24 Favne Brænde 3 ), af 
hvilke dog 6 tilkom Fuldmægtigen. 



] ) .Tvfr. Marskali. Korresp. Prot. 1835—1336 S. 302-303, 417- 

413. 
-) A.-. St. S. 69, 9.1. . 
•') A. St. 1833—1834 S. 115— 11«. 



131 

Ligesom flere af sine Formænd var Sommer Enke- 
mand, da han tiltraadte Embedet paa Rosenborg, idet 
hans Hustru Sophie Kathrine Marie Prosilius, der var 
født den 20. Oktober 1786, og med hvem han var bleven 
gift den 27. December 1809, allerede var død den 2. 
Januar 1820. Af deres Børn var Henriette Sommer (født 
den 24. Marts 1815, død den 5. April 1844) gift med Ju- 
stitsraad, nu pensioneret Distriktslæge Jørgen Kjeldahl, født 
den 3. August 1805 : ilive ere endnu Christian Sommer, 
forhenværende Distriktslæge, født den 30. Januar 1817. 
gift med Louise Hassier, død den 15. December 1861, 
og Sophie Sommer, født den 26. Juli 1818, gift med 
Oberst Fr. Olufsen, født den 8. November 1815. 

Der existerer desværre ikke noget Portræt af Som- 
mer, men kun en Silhouet; han var lille og spinkel af 
Legemsbygning og havde et intelligent Ansigt. I den 
Rapport, der er afgiven over Udfaldet af Officersexamenen 
1799, findes ikke alene anført Bedømmelse af Kund- 
skaberne i de forskjellige Fag, men der er ogsaa en 
Rubrik for de unge Menneskers »Exterieur« og en anden 
for deres Højde. Denne er for hans Vedkommende — 
han var dengang 16 n /4 Aar gammel — angiven til 60 
sjællandske Tommer, og under »Exterieur« er anført 
»god«. Hans elskværdige Karakter, hans Hjælpsomhed, 
Tjenstvillighed og Forekommenhed ligesom ogsaa hans 
beskedne og fordringsløse Fremtræden skaffede ham 
mange Yenner. At han i den unge Alder som Lærei 
havde forstaaet at knytte Ungdommen til sig, derom 
vidner den Hengivenhed og Yeneration, som hans for- 
rige Elever vedbleve at nære for ham; to af disse kj en- 
des af enhver Dansk, Generalerne Rye og Schleppegrell. 
Et Bevis paa, at det Samme var Tilfældet i hans ældre 



132 

Aar, var den Kreds af begavede og dygtige unge Mænd, 
der jevnlig samledes om ham, altid visse paa at finde 
en venlig Modtagelse hos den gamle Yen, der med varm 
Interesse fulgte dem alle i deres Premadstræben ; blandt 
disse vare Herbst, Krohn, Sorterup, Strunk, Westergaard 
og Worsaae. Skjøndt Sommer var Militær med Liv og 
Sjæl, var det dog naturligt, at han med sin levende 
Sands for Videnskab og Kunst ikke kunde føle sig til- 
fredsstillet ved Garnisonstjenesten og dens Øvelser, hvis 
Nødvendighed han dog selvfølgelig ubetinget anerkjendte. 
Derfor blev han Student, og derfor hengik hele hans 
Liv med videnskabelig Syslen i forskjellig Eetning. 
Allerede tidlig var han bleven paavirket i saa Henseende 
i Huset hos den berømte Konkyliolog Chemnitz, — dengang 
Sognepræst ved den tydske Garnisonsmenighed — der 
havde konfirmeret ham, og hvis Hustru, en lærd Dame, 
endogsaa læste Latin med ham. Hans Ophold i Norge 
og Besøg i Bjergværkerne paa Kongsberg gave paa en 
naturlig Maade Anledning til, at han lagde sig efter 
Mineralogi, og samtidig vaktes hans Interesse for Old- 
sager. En betydelig Samling, hvoraf han selv havde 
fundet en stor Del, skjænkede han til det oldnor- 
diske Museum, da det endnu i sin Barndom var til- 
huse paa Rundetaarn. Paa sine Udflugter i disse for- 
skjellige Retninger var han da ofte ledsaget af en eller 
anden af sine Elever. Oldsager og ethnografiske Gjen- 
stande beskjæftigede ham siden gjennem hele hans Liv, 
og han følte sig navnlig tiltrukken af Alt, hvad der 
vedkom Orienten. Da Kunstkammeret i Tyverne gjen- 
nemgik sin Metamorfose, blev han Medlem af den Kom- 
mission, der ordnede Kunstmuseet i Dronningens Tvær- 
gade Nr. 274, og han forfattede Portegn elsen over Glas- 



133 



pasterne og vistnok ogsaa over Gemmerne. Den preus- 
siske Regering havde skjænket en Samling af Gips- 
paster til Kunstmuseet; man ønskede til Gjengjæld at 
sende en lignende Samling herfra til Berlin, og det blev 
ved allerhøjeste Befaling overdraget ham at skaffe denne 
tilveje: man kunde heller ikke have overdraget dette 
Hverv til nogen Bedre, baade paa Grund af hans Kjend- 
skab til Gemmer og hans manuelle Fau-dighed i saa 
Henseende. Samlingen kom da til at bestaa af Afstøb- 
ninger af Gemmer saavel i Museet, som af hvad han 
selv og Andre her ejede af den Art. Med ligesaa stor 
Iver, som han gik paa Spor efter Gemmer, der egnede 
sig til at indlemmes i Samlingen, med ligesaa megen 
Forekommenhed kom man ham imøde overalt, hvor 
han henvendte sig. Som Bevis paa hans manuelle Fær- 
dighed skal anføres, at han. da Biskop Miinters Sam- 
linger skulde sælges, maatte gjøre opmærksom paa Ad- 
skilligt, der var hans Arbejde, og som ellers vilde være 
blevet solgt som ægte Antiker. Det Samme var Til- 
fældet, naar Talen var om at restaurere beskadigede 
Kunst- eller Oldsager, og det var en utrolig Taalmodig- 
hed, han kunde anvende derpaa; men Resultatet blev 
da ogsaa, at det var vanskeligt og ofte umuligt at op- 
dage, hvad han havde tilføjet. Derom vidnede flere 
Stykker, foruden i Museet, baade i hans egen og Andres 
Samlinger, f. Ex. Miinters og Christian den Ottendes. 
Denne sidste var ikke den, der mindst benyttede sig af 
hans Færdighed i den Retning. Alle disse Arbejder 
angrebe imidlertid hans Syn, der i de sidste Aar af 
hans Liv var meget svækket. Af skriftlige Arbejder har 
han kun efterladt sig meget lidt; det er kun mindre 
Afhandlinger, spredte omkring i Tidsskrifter, samt 



134 

*Aglaia< eller Kundskab om Smykkestene, som han 
kaldte en Haandbog for Damer, hvem den ogsaa er til- 
egnet; den udkom 1830 og blev i sin Tid benyttet 
meget som Haandbog af Juvelererne. Sommer var selv- 
følgelig Medlem af det nordiske Oldskriftselskab ; desuden 
var han Medlem af det topografiske Selskab for Norge 
og korresponderende Medlem af Yerein flir meklen- 
burgische Geschichte und Alterthumskunde. 

Hans Tid var ikke nogen heldig Periode til at faa 
Noget udrettet til Bedste for Slottet eller Samlingerne: 
han havde mange Kampe at bestaa og maatte ofte føle 
sig skuffet i sine Bestræbelser i saa Henseende. Hvor 
han med Grund skulde vente at finde Støtte, mødte han 
Lunkenhed og stundom ligefrem Modstand. Slottet var 
saa forfaldent, at Gavlene endogsaa vare nær ved at 
falde ned. Han indgik derfor med en Forestilling om 
dets Istandsættelse, der ogsaa omsider kom i Gang 1 ). 
Murene afførtes den hæslige, graa Kjole, som man i 
hin smagløse Periode havde iført dem, og flere Partier 
af dem bleve udhuggede og erstattede med dertil be- 
stilte Sten; men da det Arbejde, der vilde have været 
forbundet med at lade dem staa med deres naturlige 
Farve, ansaaes for at være altfor vidtløftigt og bekoste- 
ligt, maatte de finde sig i at faa et rødt Overtræk; 
Sand sten sarbejderne bleve eftersete og fornyede, hvor 
det fandtes fornødent, Taarnflojene vare nede og for- 
gyldtes og saa fremdeles. De smukke Søjler, der staa ved 
Indgangen fra Haven til den grønne Bro, laa henslængte 



*) J Anledning- af Slottets Istandsættelse i Sommeren 1835 bier 
Vagten forstærket med 3 Mand daglig, for at endnu en Skild- 
vagt kunde posteres ved Slottet. A. St. 1835—1836 S. 173—174. 



135 



paa Materialgaarden ; . dem fik han 1842 anbragte paa 
deres nuværende Plads 1 ), og fra Arsenalet fik han ud- 
leveret endel Hellebarder, der som Stakit mellem Ring- 
muren og Slottet kom til at erstatte et derværende 
Plankeværk. Det var ham en kjær Tanke, som han 
ofte kom tilbage til, at se Slottets Omgivelser saavidt 
muligt restituerede i deres gamle Skikkelse, at faa det 
Tilkastede af Slotsgrayen udgravet paany og Exercer- 
pladsen atter forvandlet til Haveanlæg. Det maatte 
derfor være ham dobbelt pinligt istedetfor at se en Del 
af disse Omgivelser benyttet til Tørreplads for Gardens 
A^asketøj, ja at man endog paatænkte at udvide denne 
med en Strækning paa 15 Alen langs med Slotsmuren-). 
K lasselotter iet blev, som tidligere bemærket, trukket i 
Rosen, og Møntkabinettet havde ogsaa laant Hus paa 
Rosenborg; disse Lokaler maatte saaledes undværes ved 
Ordningen af Samlingen. Det lykkedes dog at fortrænge 
Lotteriet fra Slottet, hvor det sidste Gang blev trukket 
i November 1833. men Møntkabinettet vedblev at have 
Lokale der indtil 1867. At dette fandtes der, gav des- 
uden Anledning til Bekymring i en anden Henseende; 
da man nemlig forlangte dets Værelser opvarmede om 
Vinteren, protesterede Sommer derimod af alle Kræfter, 
men ogsaa her maatte han trække clet korteste Straa, 
og han levede bestandig i Frygt for at se Slottet gaa 
op i Flammer. 

Som tidligere bemærket afgik Gartner Peter Linde- 
gaard ved Døden i Aaret 1832 a ); han efterfulgtes af sin 



s. 97. 
s ) Marskal). Kurresy. Prot. 1835—1836 S. 275— 276. 293-294. 
( ) Ifølge Adresseavisen 1832 Ni\ 256 døde han den 26. Oktober, 



136 

Svigersøn Jens Peter Petersen, der var født den 29. Juli 
1804. Petersen havde tilbragt sin Barndom dels i 



ikke som i 2. Hofte S. (>S anført den 2. — Af nogle af Lindet 
g-aard efterladte velskrevne autobiografiske Notitser, med hvilke 
jeg først er bleven bekjendt efter Trykningen af 2. Hefte, 
erfares det, at han er født i Egense i Fyen 1758; lians Forældre, 
der vare fattige, havde 9 Børn, af hvilke de to ældste død« 
tidlig. I sit 8. Aar kom han i Skole hos Degnen Sandal, hvem 
han berømmer som en meget sanddru og skikkelig Mand, og s*>m 
han formener maa have studeret, da han ofte prædikede f.i 
Præsten Hr. Monrad. Undervisningen var temmelig god. men 
led undertiden af Afbrydelser om Sommeren, idet Lindegaard 
da maatte vogte Forældrenes Smaakreaturer. Da han var 14 
Aar gammel, satte Faderen, der selv havde en god lille Fruin- 
have, ham i Lære paa Hvidkilde hos Gartner Posern, der var 
en Tydsker og temmelig streng: her lærte han ved Omgangen 
med de mange Tydskere paa Gaarden temmelig godt at tale og 
forstaa Tydsk, ligesom ogsaa Francaisen, som en Dag paa en 
Spadseretour med Frøknerne traf ham siddende i Haven paa en 
Bænk læsende i en fransk Grammatik, tilbød ham Undervisning 
i Fransk: hun gav ham skriftlige Lektier for med Tilføjelse af 
Udtalen og hørte ham, naar hun kom i Haven: han drev det 
saa vidt i dette Sprog, at han, da han forlod Hvidkilde, til Nød 
kunde forstaa og tale med en Franskmand. Foruden med Have- 
væsenet og sproglige Studier beskjæftigede Lindegaard sig med 
Landmaaling. idet Bøndergodset netop dengang blev udskiftet. 1 
Aaret 1779 kom lian i Lære hos Gartner Dørschel paa Rosen- 
borg, hvor han maatte betale 100 Pdlr. i Lærepenge: da 
Dørschels Familie, Svendene og nogle af Drengene vare tydske. 
kom det ham her til Nytte, at han paa Hvidkilde havde lært 
Tydsk : det Franske vedligeholdt han ved af og til at gaa i 
fransk-reformert Kirke: da Rosenborg imidlertid hørte til Trini- 
tatis Sogn (jvfr. TI. S. 11, 43), maatte han, for at kunne gaa til 
Alters her, producere sin Daabsattest, som Præsten Monrad sendte 
ham , men som Sognepræsten ved Trinitatis Kirke Hr. Schøn- 
heyder til hans store Forbauselse ikke vilde antage som gyldig, 
hvorfor han efter Samraad med Dørschel sluttede sig til den 
tydske Menighed. Om Vinteren besøgte Lindegaard Kunst- 
akademiet, hvoT han drev det temmelig vidt i Arkitekturen. Da 
han havde været 3 Aar i Lære paa Eosenborg, blev han Svend 
1782 og vedblev i denne Stilling hos Dørschels Efterfølger 



137 



Lyngby, hvor hans Forældre ved lians Fødsel vare i 
Arveprinds Frederiks Tjeneste, dels i Kjøbenhavn. hvor 



Døllncr indtil Foraaret 1783. Han rejste derpaa til Fyon lur at be- 
søge sin Moder og- sine Søskende (Faderen var død 1774) og" 
tiltraadte derefter med Dørscliels Søn, der ogsaa var Gartner, 
■ •li Kejse til Holland: paa Grund af Modvind maatte Skibet søge 
en norsk Havn, hvor de forbleve nogle Page. og i Nordsoen 
bleve de overfaldne af en voldsom Storm, men de naaede dog 
lykkelig Holland, hvor de af Gartner Døllner vare anbefalede 
Til Rlumisten Neukirk, som stod i Handelsforbindelse med ham: 
efter et 8 Ugers Ophold hos Neukirk traf Lindegaard en Lands- 
mand, som skallede ham en Plads paa Waterland hos Hr. Hope. 
hos hvem han arbejdede i to Aar. og hvor lian var meget til- 
freds med sit Ophold. I Foraaret 1785 skulde Lindegaard have 
været rejst til England med Hope og hans Hustru for at udsøge 
Planter til Haven og Blomsterhuset, men da han samtidig mod- 
tog et Tilbud fra Gartner Dollner paa Rosenborg om at overtage 
Pladsen som Mestersvend hos ham, besluttede han at vende til- 
bage til Danmark. Hermed ende hans autobiografiske Optegnel- 
ser. — Af en i Rosenborg Gartnerbolig nylig funden Kopibog, 
som Lindegaard har fort i Aarene 1793—1800, ses det, at han 
oprindelig havde en aarlig Gage af 400 Rdlr.. hvoraf han dog 
skulde udrede 50 Rdlr. i Pension til Formandens Enke, Madam 
Døllner, og at han selv skulde anskaffe og vedligeholde saa 
mange og nyttige Frugttræer, som behøvedes, uden derfor at 
nyde nogen Godtgjorelse; det var imidlertid lovet ham, at han 
skulde rykke op paa Formandens Gage 600 Rdlr., naar Gartneren 
v<>d Charlottenlund blev befordret, og da denne døde, ansøgte 
Lindegaard i 1794 om. at Løftet maatte blive opfyldt, men al' 
• mi i bemeldte Kopibog liggende Opskrift erfares det, at han i 
1709 dog kun havde 550 Rdlr. i aarlig Gage, hvoraf han skulde 
udrede i Pension til Enkemadam Døllner 50 Rdlr. (Lindegaard 
var en saa god Husholder, at han, uagtet hans Gage kun var lille, 
dog efterlod sig en efter den Tids Forhold anselig Formue). — 
Gjentagne Gange klager Lindegaard over, at Tambour- og Piber- 
drengene ved Regimenterne foraarsage Uordener i Haven og for- 
ulempe de Spadserende og hans Folk, hvem de tilbyde Prygl, og 
lian ønsker derfor, at der maa formenes den Klasse Militære Adgang 
til Haven, især om Søndagen og om Aftenen efter Kl. 7, naar Haven 
er mest befærdet. — 11794 ses det, at man vilde benytte en Del 
?»f Frugthaven til Bebyggelse. — 1 1795 blev andel af den til- 



138 

han ved Prinds Christians Hjælp fik Undervisning i de 
bedste Skoler. I 1819 blev han konfirmeret i Odense 



bageværende Grav mellem Slottet og Blomsterhaven tilkastet 
(jvl'r. II. S. 90, 91, 104, 105, 106—107). — Samme Aar blev 
Fodstykket til Gruppen Hestens Kamp med Løven istandsat og 
endel af de tiloversværende Børnebilleder bestemte til at sælges 
ved Auktion: derimod blev det besluttet paany at opstille 8 
romerske Kejseres Brystbilleder af Bly paa de Fodstykker, hvorfra 
overgivne Mennesker stadig havde nedkastet dem. — 1797 klager 
Lindegaard over Jordkrebsenes Ødelæggelser i Haven, og samme 
Aar ønsker han, at der maa blive indrettet en Retirade bag Her- 
kulespavillonen, hvor der var megen Urenlighed (smlgn. ovenfor 
S. 93, 94). — I en Skrivelse af 11. September 1799 klager 
Lindegaard over den Uro, der foraarsages ved, at Enkemadam 
Døllner, der havde faaet Tilladelse til at bo i Gartnerboligen, 
hvor hele den mellemste Etage var overladt hende, vedblivende 
havde sin Datter, der Aaret iforvejen var bleven gift med Krigs- 
assessor Moldrup. Stamherre til Vestervig Kloster, i Huset hos 
sig; Lindegaard havde vel tilladt, at de Nygifte maatte blive 
boende der en kort Tid, indtil de fik deres Gods solgt, men 
skiondt dette allerede var sket om Foraaret, gjorde de dog ikke 
Mine til at flytte bort, men Familien forulempede ham ved Støjen 
ovenpaa og ved at komme sent hjem om Natten og ringe paa 
Portklokken, hvorved han og hans Kone og Born bleve foruroli- 
gede, ja endog ofte forskrækkede, da Sovekammeret var ved Siden 
af Porten: Krigsassessorens Domestiker og Folk gjorde desuden 
Lindegaards Kone megen Ulejlighed ved deres idelige Gjennem- 
gang gjennem Kjokkenet, hvor hendes Nærværelse ved Madlav- 
ning og Tilsyn var nødvendig: han havde hidtil »taut« stille, 
saameget mere som hans Helsen ikke taalte nogen Trætte eller 
dispute, men da man hverken skriftlig eller mundlig havde 
svaret ham paa et Brev, han havde tilskrevet Madam Døllner om, 
at Svigersønnen nu maatte flytte bort, og han endog havde hørt, 
at Madam Døllner havde bedet Overhofmarskallen om Tilladelse 
til at beholde Svigersønnen og Datteren hos sig, henvendte han 
sig nu til Overhofmarskallen med Anmodning om, at denne 
vilde befale Madam Døllner, at Svigersønnen senest næste Flytte- 
dag skulde være ude af Huset, og om at det maatte tillades 
Lindegaard at lukke Porten for Gaarden og Haven til rette Tid, 
da han ellers ikke i sit allernaadigst anbetroede Embede kunde 
staa til Ansvar for Stedet og dets Inventarium; en medvirkende 



139 

af Pastor Steenbuch, som vilde have ham tiJ at studere, 
men Omstændighederne førte det med sig, at han ved 
Prindsesse Caroline Amalies Hjælp kom i Gartnerlære 
hos Handelsgartner Yothmann i Sønderborg; tre Aar 
efter kom han i Lære hos Lindegaard, hos hvem. han 
forblev i to Aar. I 1823 underkastede han sig Gart- 
nere* amen med bedste Karakter, og i September 1824 
rejste han ved Caroline Amalies Hjælp til England, hvor 
han fortsatte sin Uddannelse i tre Aar; efter at være 
vendt tilbage til Danmark i 1827 blev han det følgende 
Aar efter Lindegaards Forslag ansat som Undergartner 
ved Eosenborg med en Lønning af 300 Kdlr. aarlig af 
Einantskassen, idet Lindegaard da gav Afkald paa det 
tilsvarende Beiøb, som han havde havt til at holde en 
(rartnersvend f or. I 1829 giftede han sig med Louise 
Lindegaard, og i 1831 foretog han atter med kongelig 
Understøttelse en Kunstrejse gjennem England, Skot- 
land, Holland og en Del afTydskland. Efter sin Sviger- 
faders Død fik han dennes Embede som Slotsgartner 
ved Eosenborg. I 1837 besøgte han tredie Gang med 
kongelig Understøttelse England, Frankrig, Bhinegnene, 
Tydskland og Preussen. Han blev Medlem af flere 



Grund til denne Skrivelse var ogsaa, at Lindegaard frygtede for, 
at det Rygte kunde opstaa blandt Publikum, at han havde ind- 
rømmet en uvedkommende Familie Lejlighed i Kongens Hus for 
deraf at drage Fordel, hvilket Rygte han kun i de offentlige 
Hlade kunde fralægge sig. 

Lindegaard har bl. A. udgivet et Skrift om Vinstokkens 
Dyrkning (jvfr. om hans Forfattervirksomhed Erslews Lexikon) 
og i Manuskript efterladt sig flere Arbejder om Have væsenet. 
— Han var korresponderende Medlem af the Horticultural 
society i London. 

Det vedføjede Poitræt af Lindegaard er bekostet af hans 
Sønnesøn Hr. Fabrikant Lindegaard. 



140 

udenlandske Haveselskaber (the Caledonian i Skotland, 
det kongelige preussiske i Berlin, det stockholmske, det 
hamborgske o. fl.) og var Medredaktør af Havetidende, 
udgiven af Selskabet for Havekulturens Fremme I. — III. 
Bind, Kjøbenhavn 1835-1837 1 ). 

Lindegaard, der iøvrigt var en for sin Tid fortrinlig 
(jartner, havde i mange Aar ikke været i Udlandet og 
blev derfor staaende ved, hvad han i sin Tid havde lært 
i Holland; men da Petersen blev Undergartner og 
Svigersøn af Lindegaard, blev det ham muligt at indføre 
de Forbedringer, som han havde lært i England. Medens 
man i Slutningen af forrige Aarhundrede for største 
Delen havde opvarmet Drivkasserne for Ferskentræerne 
og Yinstokkene ved murede Røgkanaler, havde Linde- 
gaard, da Luften ved denne Methode let' blev for tør, 
senere indført Opvarmning ved gjærende Stoffer; dette 
var imidlertid forsaavidt uheldigt, som Drivningen blev 
afhængig af Vejrforholdene, og nogle Arter ikke kunde 
drives herved, hvortil kom, at Drivhusenes smukke Ud- 
seende maatte opgives. Petersen indførte derimod den 
engelske Methode, efter hvilken Opvarmningen foregaaer 
ved ophedet Yand i Jernrør, ovenpaa hvilke der tillige er an- 
bragt aabne Beholdere med Yand til Fordampning ; de for- 
nødne Apparater hertil bleve udførte af Jern støber Meldal. 

Petersen forandrede først Ananasdriveriet ; der blev 
bygget et Hus for de frugtbærende Planter og to grund- 
murede Kasser til de yngre Planter, efter engelsk Møn- 
ster med Jernvarmeapparat. Han ombyggede tildels 
Driveriet for Yinstokke og Ferskentræer og gjorde Driv- 



') Den 28. Juni 1842 blev Petersen Ridder af Danebrog-, og' i 1846 
blev han Ridder af den svenske Vasaorden. 



141 

husene nettere. Drivningen af Jordbær udvikledes til 
stor Fuldkommenhed og i saa stort et Omfang, at der 
i enkelte Aar næsten hver Uge kunde plukkes pundvis 
af modne Jordbær. Særskilt Driveri af Figentræer og 
Champignons gjenindførtes af ham og udvikledes meget, 
ligesom han ordnede og udviklede Melon- og Urtedrive- 
riet og indrettede et Blomsterdriveri. 

Petersen var ikke Theoretiker, men han havde en 
levende Interesse for sit Fag og et stort Talent som 
Gartner; han har beriget det danske Gartneri med 
fortræffelige Frugt- og Urtearter, hvorom de udmærkede 
Samlinger i Rosenborg Have ere Vidnesbyrd ; men som 
den souveraine Konges første Gartner henfaldt lian til 
en vis Hemmeligholdelse af sine Erfaringer, for at 
Statens Overhoved, hvis Taffel han forsynede, skulde 
være den Eneste, der havde den eller den Frugt, den 
eller den Blomst at opvise. Dette Princip virkede skade- 
ligt for det Almindelige og berøvede Petersen mange af 
hans Fagfællers Tillid. Han udviste Strenghed mod sine 
Undergivne, men mange af de Gartnere, som i hans 
Embedstid udgik fra Bosenborg Have, bleve netop her- 
ved dygtige Mænd i deres Fag. Skjondt Petersen havde 
megen Skjønhedssands, var Lysthaveanlæg ikke hans Fag ; 
det var, som bemærket, navnlig med Hensyn til Driveriet, 
at han havde Betydning for det danske Gartneri'). 



l ) Solurers Nekrologiske Saml. I. S. 213—221, medd. af Hr. Slots- 
gartner Tyge Rothe, Marskall. Korresp. Prot. 1827—1828 S. 
521, 522. I Petersens Tid afholdt Selskabet til Havedyrkningens 
Fremme i Aaret 1836 en Georginendstilling i Herkulespavillonen. 
Marskali. Korresp. Prot. 1836—1837 S. 300—301, Berl. Tid. 
1882 Nr. 191, Dansk Havetidende 1882 S. 127. — l 1837 ud- 
laantes endel Planter fra Rosenborg til Studenterforeningens Pal 
paa Skydebanen den 2. Marts. Marskall. Korresj). Prot. 183(1 — 
1837 S. 634—635. 



Christian den Ottendes Tid. 
1839-1848. 



1 de første Aar af Christian den Ottendes Kegering 
blev der, foruden den sædvanlige offentlige Musik Søn- 
dag Eftermiddag 1 ), tillige oftere mod Betaling af- 
holdt Koncerter i Kosenborg Have af forskjellige Kegi- 
menters Hoboister, navnlig til Fordel for disses Pen- 
sions-, Enke- ogBørneforsørgelseskasse 2 ). 11840 musi- 
ceredes der saaledes her den 13. Juni, 8. og 21. Juli, 
8. 18. og 28. August, 2. 11, og 18. 3 ) September samt 
6. Oktober 4 ) dels af Kongens og Kronens Kegimenters, 
dels af Fodgardens Musikkorpser. Adgangsprisen var 

2 Mark Personen, men for 4 Personer kun 1 Kdlr. og 
for 6 Personer 8 Mark. Publikums Interesse for disse 



a ) Den 14. Juni 1840 forefaldt der nogle Optøjer mellem nogle Drenge 
og Musikpersonalet, hvorfor det blev befalet, at Haven skulde 
lukkes tidligere end sædvanligt. Adresseavisen 1840 Nr. 140. 
Hl, Fædrelandet 1840 Nr. 193.. Politivennen 1840 Nr. 1278, 
1841 Nr. 1325. 

2 ) Fædrelandet, Adresseavisen. 

3 ) Til Indtægt for Dronning Caroline Amalies og Frederik den 
Sjettes Asyler. Adresseavisen 1840 Nr. 217. 

4 I I Anledning af Kronprindsens Fødselsdag. 



143 

Koncerter var temmelig stor, da Kjøbenhavn dengang 
saagodtsom ikke havde andre Sommerfornøjelser end 
Sommerskuespillene og Forestillingerne paa Vesterbroes 
Theatre 1 ), og de gjen toges derfor i Aaret 1841 -), af de 
samme Musikkorpser samt af Lumbyes Orkester, den 
15. og 26. Maj, 3. 17") og 25. 4 ) Juni, 2. og 27. Juli. 
13. 20. 26. og 31. August, 4. 11. og 15. September.— 
Der gaves endvidere i bemeldte Aar nogle Koncerter i 
Kosenborg Have af Sopran-, Tenor- og Bassangerinden 
Madame Josephine Schenck fra Wien og Violinisten 
Johannes Meyer, Elev af Spohr; de afholdtes den 1. 
21. 24. og 3 1. 5 ) Juli, 7. og 27. August, men Sanger- 
inden gjorde ingen Lykke 6 ). — Endelig foranstaltede Ud- 
giveren af Bladet Figaro, Georg Carstensen, i Aaret 
1841 tvende større Fester i Rosenborg Have. Den før- 
ste fandt Sted i Anledning af Kronprinds Frederiks og 
Prindsesse Marianes Formæling og afholdtes Torsdagen 
den 15. Juli for Bladets Abonnenter, der dog ogsaa kunde 
erholde Billetter til deres Paarørende mod en Betaling 
af 1 Rdlr. for en Herre og 4 Mk. for en Dame; for at 
forebygge Misbrug lød ethvert Adgangskort paa Navn. 
Festen bestod dels af Vauxhall, idet der var ophængt 
henved 2000 orientalske Lamper i Festons og Guir- 
lander mellem Træerne, dels af Koncert af tvende Or- 
kestre, det ene for Harmonimusik af 70 Musikere, det 



J ) Fædrelandet 1841 Nr. 516. 

2 ) Fædrelandet, Adresseavisen, Carstensens Figaro. 

3 ) Oprindelig bestemt til den 15., men udsat paa Grund af Vejret. 
*) Oprindelig fastsat til Kronprindsens og Kronprindsessens Indtogs - 

dag den 22. Juni. 
r 'l Oprindelig bestemt til den 29., men udsat paa Grund af Vejret. 
■) Figaro. 



144 

andet for Straussisk Musik af Lumbyes Selskab. Mellem 
Koncertens tvende Afdelinger udførtes der Tyrolersang-e. 
Festen gjentoges i større Maalestok Onsdagen den 22. 
September, idet hele Partiet omkring Springvandet, 
Kavaler- og Damegangen, Hovedindgangen, den med 
Sølvgade parallele Gang fra Dame- til Kavalergangen 
og de fire fra Runddelen ved Springvandet udgaaende 
Gange vare illuminerede med 4 til 5000 orientalske 
Lamper og Lygter, der vare anbragte i Festons, Guir- 
lander, Kroner og Pyramider mellem Træerne. Der op- 
førtes Musik af tre Orkestre, nemlig Harmonimusik af 
(35 Musikere ved Herkulespavillonen, Musik å la Strauss 
af Lumbyes Orkester ved Springvandet og Harmoni - 
musik af 65 Musikere mellem Damegangen og Rund- 
delen. I Damegangen udfortes Tyrolersange og i Ka- 
valergangen Taskenspiller- og Jonglorkunster af Brødrene 
Bils. Endelig blev der paa forskjellige Steder i Haven 
afbrændt Fyrværkeri, bestaaende af røde og blaa Flam- 
mer, Stjerner og Kanonskud. Med Forfriskninger be- 
værtedes af Mini, Gianelli, Pedrin og Finnen ich. Ind- 
gangen blev aabnet Kl. 7, og Musiken vedvarede fra 
Kl. 8 til 12: der afsluttedes med en Festmarche kom- 
poneret af Rudolf Wilmers i Anledning af Kongens 
Fødselsdag (den 18. September); denne blev udført af 
Orkestret ved Herkulespavillonen, og derefter spilledes 
af samtlige Orkestre xKong Christian stod ved højen 
Mast« under Kanonsalut. Adgangsprisen var denne Gang 
sat til 4 Mk. for Voxne og 2 Mk. for Børn under 
12 Aar. 1 ) — Ogsaa i Aaret 1842 opførtes der Koncerter i 
Rosenborg Have af de militære Orkestre og Lumbyes 



') Adresseavisen, Figaro. 



145 

Selskab 1 ), nemlig den 1. Juni, 10. og 23. Juli, 10.*) og 
20. August, 10. 13. 18. og 28. September; da nogl«* 
af disse Koncerter i den fremrykkede Aarstid holdtes 
sent om Eftermiddagen, var Haven ved disse Lejligheder 
paa enkelte Steder oplyst med argantiske Lamper 3 ). — 
En gammel Bekjendt optraadte i bemeldte Aar igjen 
paa Arenaen paa Exereerpladsen, nemlig Luftskipper 
Colding, som den 18. August, Trediveaarsdagen efter 
hans tredie Luftsejlads derfra, gav en stor aérostatisk 
Korestilling, ved hvilken han lod opstige nogle Luft- 
balloner, baade Charliérer og Montgolfiérer. fra hvilke 
nedlodes Faldskjærme, og under Salut fra en Ballon 
med Kanonskud lod han det danske Flag hejse, Under 
Forestillingen udførtes der Instrumentalmusik af 24 
Musikere af Lumbyes Selskab. Adgangsprisen var for 
4 Personer paa første Plads 10 Mark og for 1 Person 
3 Mark, medens anden Plads betaltes med 2 Mark 4 ). 
Et Par Dage senere, den 21. August, gav Colding Kl. 
9^2 om Aftenen paa Exereerpladsen en Forestilling med 
6 illuminerede Luftballoner samt Fyrværkeri; der op- 
fortes ogsaa Harmonimusik ved denne Lejlighed 5 ). — 
Endelig afholdt Carstensen tre lignende Fester som det 
foregaaende Aar ; ved den første, Lørdagen den 11. Juni, 
til hvilken Adgangen betaltes med 3 Mark, var hele Haven, 
med Undtagelse af Gangen ved Kronprindsessegade og 
Blomsterpartierne, illumineret med 15 til 20,000 orien- 
talske Lamper anbragte i Festons og Guirlander samt i 



l ) Fædrelandet, Adresseavisen. 

-) Oprindelig fastsat til den 7.. men udsat paa Grund at' Vejre! 

'■'/ Adresseavisen 1842 Nr. 227. 

*) Adresseavisen 1842 Nr. 190, 101, 192. 

3 ) Adresseavisen 1842 Nr. 194. 

lo 



146 

100 Kroner og Pyramider mellem Træerne. Der ud- 
førtes Instrumentalmusik af fire Orkestre og Vokalmusik 
paa iire Estrader i forskjellige Dele af Haven og akro- 
batiske Kunster paa en større Estrade i Nærheden af 
Dame- og Kavalergangen. De smukkeste Partier i 
Haven bleve oplyste af 2 til 300 karmoisinrøde, højrøde, 
orange, lysegrønne, mørkegrønne, lyseblaa, mørkeblaa, 
guldgule og citrongule Flammer ; det var ogsaa bestemt, 
at Rosenborg Slot skulde belyses med bengalske Flam- 
mer, men hermed var man ikke heldig, idet Slottet, 
istedettor at vise sine smukke Former i et straalende 
Feskjær, aldeles blev skjult af hvide Røgskyer. I An- 
ledning af Yauxhallet, til hvilket Indgangen paa Grund 
af Aarstiden først aabnedes Kl. 9 1 /?, hvorefter Musiken 
tog sin Begyndelse Kl. 10 og vedvarede til Midnat, af- 
gik Dampskibene »Hamlet« og »Malmø« samme Dag fra 
Helsingborg. Helsingør og Malmø til Kjøbentøavn og 
returnerede Søndag Morgen; mange Svenske benyttede 
sig heraf for at deltage i Festen, der var besøgt af hen- 
imod 10,000 Mennesker. — Ved Festen Onsdagen den 
3. August var der ligeledes Illumination med 15 til 20,000 
orientalske og argantiske Lamper ved Springvandet, 
Runddelen, i Kavaler- og Damegangen og alle de nærmest 
tilstødende Gange: Orkestrenes Antal var forøget til 
fem, og der udførtes Vokalmusik af Tyrolerne Kalla og 
Graefler samt af de italienske Mandolin- og Guitarspil- 
lere Sella og Comorelli. Der var endvidere italienske 
»Schattenspie]< -Pantomimer af Brødrene Bils paa et The- 
ater ved Kavalergangen, Linedands og beduinske Grup- 
per ved Liphardt, Klown- og Herkuleskunster ved Dame- 
gangen, samt paa forskjellige Steder i Haven Fyrværkeri, 
leveret fra Overkrigskommissær og Postmester Høegh- 



147 

(ruldbergs Etablissement i Vordingborg, bestaaende af 
Flammer i alle Farver og i Form af Stjerner, Glorier 
m. m. samt Kanonsalver paa forskjellige Steder i Haven. 
Tobaksrygning var forbudt i Dame- og Kavalergangen. 
Indgangen til Vauxhallet aabnedes Kl. 9, hvorefter Mu- 
siken tog sin Begyndelse Kl. 9 1 /?. og vedvarede til Mid- 
nat. — En lignende Fest afholdtes Fredagen den 16. 
September med Illumination, levende Tableauer, Instru- 
mentalmusik samt Vokalmusik af Tyrolerne Kalla og 
Hauser. Fyrværkeriet, som ogsaa denne Gang var 
leveret af Høegh-Guldberg, blev afbrændt paa en Estrade 
og bestod af Sole, Stjerner, Glorier, Fontæner, Kaskader, 
et Malteserkors og et Tempel; der blev endvidere af- 
brændt bengalske Flammer i alle Farver og givet Ka- 
nonsalver paa forskjellige Steder i Haven. Paa Grund 
af den fremrykkede Aarstid kunde Indgangen til Vaux- 
hallet allerede aabnes Kl. 7, hvorefter Musiken tog sin 
Begyndelse Kl. 8 og vedvarede som tidligere til Midnat. 
Adgangsprisen var de tvende sidste Gange 3 Mark for 
Voxne og 24 Sk. for Børn under 12 Aar 1 ). Hermed 
ophørte disse Fester, For derefter fra 1843 af af fort- 
sættes paa Tivoli, og, som tidligere omtalt, ophørte lige- 
ledes efter Hærens Omorganisation i 1842 Begiments- 
musiken Søndag Eftermiddag i Haven-). 

Ved Studenterkorpsets Øvelser i Exercerhuset i 
November 1842 blev en i en Niche anbragt bronceret 
Gibsbuste af Frederik den Sjette som Kronprinds mole- 



*) Petersen, Gamle Minder fra Frederiksberg og- Vesterbro S. 7, 
Figaro. Fædrelandet 1342 Xr. 905. I Politivennen 1842 Nr. 
1388 opfordres Carstensen til ved disse Fester at lade. opføre 
smaa Vaudeviller i Kavalergangen. 

*) Se ovenfor S. 94 Anni. •>. 

10* 



148 

steret saaledes, at Hovedet faldt af den 1 ). Under det 
optagne Forhør paastode de Fleste, at de ikke vidste, 
hvem Busten forestillede; nogle mente, at det var en 
anden Frederik end Frederik den Sjette, enten Frederik 
den Tredie eller Frederik den Femte, som de an toge 
havde bygget Exercerhuset (uagtet dette bærer Aarstallet 
1787), andre troede, at det var en Buste af en fortjent 
gammel Militær. Paa Forehold, om de da ikke havde 
læst Indskriften, svarede de, at Busten var saa sparsomt 
belyst, at de ikke kunde læse, hvad der stod, til- 
med da de Fleste foregave, at de vare nærsynede; de 
erklærede desuden, at Indskriften, af hvilken de kun 
havde lagt Mærke til Ordene: Frederik, Kongens Søn, 
ikke var tilstrækkelig vejledende. Gjerningsmændene 
bleve imidlertid snart udfundne: det var to unge Stu- 
denter, som under Bajonetfægtning af Kaadhed havde 
gjort omkring og stukket Bajonetterne op i Busten: de 
undskyldte sig ligesom deres Kammerater med deres 
Uvidenhed om, hvem Busten forestillede, og mente, at 
de, der vare fra Provindserne, ikke saa let som Kjø- 
benhavnerne kunde gjenkjende Ansigtstrækkene. Den 
vedkommende Rektor, fra hvis Skole de vare udgaaede, 
gav Synderne det Vidnesbyrd, at de altid havde været 
loyale af Tænkemaade og ikke havde yttret Utilfreds- 
hed med det Bestaaende, og de slap derfor henholdsvis 
med 8 og 6 Ugers Arrest; Grunden til, at Straffen 
bestemtes forskjellig for de to, var, at den ene var 
eet Aars Student og saaledes burde have været mere 
fornuftig end den anden, der nylig var kommen ud af 
Skolen. En tredie Student blev ved samme Lejlighed 

x ) Aktstykkerne i Krigsministeriets Arkiv. 



149 

idømt 4 Ugers Arrest; han havde vel ikke været med 
til at rive Busten ned, men han havde tidligere med 
sin Bajonet pirret ved Busten for at se, af hvilket 
Materiale den var; ved disse Undersøgelser havde han 
paa flere Steder løsnet Broncefarven fra Busten, saa 
at det hvide Gibs stak frem. Denne mindeværdige 
Begivenhed er foreviget i folgende bekjendte Studen- 
torvise 1 ): 

Mol. Peder Skjøt i Barndomsalder. 
Hvor Soldaterne forlyste 
Sig paa tapper Krigsnianer, 
Stod engang en gammel Bøste, — 
Nu den staaer der inte mer; 
Ak! thi 3 Studenter kom — , 
Som jeg nu vil synge om. 

Og saa sagde da den Fø'ste: 
<Ej jeg siger, hvad han hed)-) 
»Lad os slaa til denne Bøste, 
Saadan at den falder ned«. 
Og, skjøndt det var ikke Ret, 
(-rav de den paa Hovedet. 



I Edgar Collin. Illustreret Folke- Visebog 8. 18— 19, meddelt afHr. 
I 'ndcrbibliothekar Yalil. Paa det der anbragte Billede ses Irr 
Studenter i Uniform uden Gevær loftendc Hænderne mod 
Busten., hvilket efter det i Téxtén Anførte saalcdes ikke er 
ganske korrekt. 

'i Den Paagjældende har beredvillig meddelt mig Tilladelse til al 
anføre hans Navn: det samme er Tilfældet med den af de tre. 
der sad i Arrest paa Rosenborg, og fra hvem Oplysningerne om 
Oachotten der og Billedet af denne hidrører, men da den til 
6 Ugers Arrest Dømte ikke gjerne vil have sit Navn anført, har jeg, 
skjøndt Sagen jo nu kun kan betragtes som et Udslag af ungdomme- 
lig Kaadhed, der heller ikke har skadet de Paagjældende senere 
[de absolverede alle tre en Emhedsexamen), dog anset det for 
rettesi slet ikke at nævne Nogen af dem ved Navn. 



150 

Stedse sanker Syndens Børen 
Paa sit Ho'de gloendes Kul; 
Og saa sagde Guvernøren: 
»De skal puttes i et Hul, 
Og om De bliver nok saa vre". 
Skal De sættes alle tre«. 

Yngling! agt paa denne Lære! 
Vogt Dig vel for Syndens Eus! 
Dyden elsk! — og hold i Ære 
Kongens Exercerehus ! 
Derfor vogt Dig vel for Sligt 
Paa Prinds Wilhellems Distrikt. 

De omtalte tre Domfældte, af hvilke de to tørst- 
nævnte skulde afsone Straffen i Citadellet, medens den 
tredie skulde sidde i Arrest i Studentercachotten paa 
Kosenborg, samledes paa Regentsen for at gaa deres 
Skjæbne imøde. Iførte Studenteruniform gik de, led- 
sagede af en Underofficer af Korpset, ved høj lys Dag 
igjennem Gaderne til deres Bestemmelsessteder, medens 
Gadedrengene raabte efter dem: Der trække de med 
Stude!« Opholdet i Citadellet synes ikke at have været 
videre behageligt for de Paagj ælden de 1 ), hvilket frem- 
gaaer af følgende i Corsaren i Anledning af deres Løs- 
Jadeise indrykkede Stykke: 

Vi takke fis. Majestæt paa de unge Studenters Vegne 
— nu da de ere komne ud — fordi de bleve satte ind. 



} ) 27. Januar 1843 Nr. 123. I Corsaren 9. Decbr. 1842 Nr. 116 
lindes en spydig Tak til Christian den Ottende for hans store 
Mildhed mod de tre Studenter. Medd. af Hr. Museumsassistent 
Oand. juris Thiele. 



151 



Det er nemlig aabenbart, at, vare de ikke blevne satte 
ind, kunde de ikke have havt den G-læde at komme ud. 

Og under Forudsætning af. at det er tilladt at takke 
Andre end Hs. Maj. Kongen, takke vi Alle dem, der 
have havt Noget at sige, befale, eller foranstalte ved deres 
Fængsel og navnlig ved det ene i Castellet, for den Om- 
hyggelighed, hvormed der er blevet sørget for at gjøre 
dem deres Udgang endnu mere behagelig, dobbelt behage- 
lig, ubeskrivelig behagelig. 

Hvilken Lykke føler nu ikke det unge Menneske, 
der sad i det nævnte Fængsel! Hvor mange Lykkens 
Goder opdager han ikke nu, paa hvilke han aldrig før har 
sat Priis! Han gaaer hjemme og glæder sig over sin Dør, 
han beseer sin Dør, han klapper den, han kysser den maa- 
skee ; thi lian opdager Fortrin ved den , som han aldrig før 
har troet at være Fortrin ved en Dør: den er aldeles heel 
og holder Yinden ude. »Hvad jeg dog har for en herlig 
Dør«, siger han til sig selv, »det er dog en Fornøielse at 
have saadan en Dør. Mou alle Mennesker have saa- 
danne Døre? 

Han seer til sit Vindue. »Min Gud, det Vindue er 
et Vindue, der kommer Lys derigjennem! Det er dog 
deiligt at have saadant et Vindue! Hvad har jeg dog for 
et rart Værelse«. 

»Og jeg, Menneskebarn, lægger slet ikke Mærke til, 
at jeg kan gaae op og ned i dette Værelse, gjøre mig en 
heel Spadseregang! Nei, det er dog mærkeligt, hvor jeg- 
har været blind«. 

»Og saa har Værelset, ved Gud! den Indretning, at 
man kan gaae ud deraf, naar man lyster, og komme igjen. 
haar man har Lyst«. 

Gud være Lov, at jeg kom til at beskadige Fredrik 
den fites Buste; ellers var jeg da aldrig bleven saa 
lykkelig !« 

Den tredie Delinkvent blev ved sin Ankomst paa 
Rosenborg pi æsen teret for Kommandanten sammesteds, 



152 

Oberstlieutenant Sommer, og senere indfandt Korpsets 
Chef Oberstlieutenant Malling* sig i Cachotten for at høre. 
om Arrestanten havde Noget at leve af, da han i modsat 
Fald vilde forsyne ham med Mad ; Studenten var imidlertid 
situeret saaledes, at han ikke trængte til at benytte sig 
at dette venlige Tilbud. Fængslet var det hvælvede 
Rum i Portbygningens Stueetage nærmest Slottet, som 
nu benyttes af et af den kronologiske Samlings Bude; 
paa Døren havde tidligere Fanger anbragt følgende Ind- 
skrifter: 

Har jeg en Daler, en Snaps og lidt Mad, 

Vil jeg med Chefen ej bytte. 

Lad ham kun sidde ved bugnende Fad, 

Tomme sin Vin til den saftige Brad — 

Fædrelandet til Nytte! 

Bedre dog lier i Kong Christians Hal 

Tømmer Studenten sin fulde Pokal, 

Smiler: Ak, Verden er gal! 1 ) 



Af Rosenborg Porten en Student traadte ind, 

Hans Miner cle vare ej blide; 

Han næsten gik ud af sit gode Skind 

Af Sorrig og vaandefuld Kvide. 

Han havde jo hørt det strænge Forbud 
Tmod Visiter og Gilder, 
Da en før ham drak Vagten fuld 
Og opførte sig alt for ilter. 

Men snart tog hans Tanker en anden Gang, 
Han sørged sig ej til Døde: 



5 ) Under dette Vers stod en endnu levende bekjéndt Videnskabs- 
mands Navn. 



153 

Tolv Timer gik hen med Drik og Sang, 
Tolv andre med Drømme saa søde! 



Første Gang jeg skuer dette Fængsel. 

Første Gang jeg skuer denne Mur, 

Første Gang* jeg er i denne Trængsel, 

Første Gang jeg er i dette Bur. 

Første Gang jeg lier nu gjør Spektakler, 

Første Gang jeg her har frit Logis, 

Første Gang paa Dydens Yej jeg vakler, 

Første Gang mig Kongen maa staa bi. 

Første Gang som fangen Helt jeg sværmer, 
Første Gang jeg drikker Vagten fuld, 
Første Gang til Dyden jeg mig nærmer 
Gjennem dette lille mørke Hul. 



JNon ebur neqve aureum 
mea renidet in domo laeunar. 

Sed: 
Rebus angustis animosus atqve 
fortis appare! 

Nam: 
Lætus in præsens, animus qvod ultra est 
oderit curare, et amara lento 
temperet risu! nihil est ab orani 
parte beatum. 



Elegiæ, consolationes, sententir*' : 

Her imellem disse kolde Mure, 
Her paa dette væmmelige Sted, 
Her hvor Ondskab paa sit Offer hrrer 
Aldrig, Sidse! jeg forglemmer Dig. 



154 

Til ne cede malis. sed (jonira 
audentior ito! 

Durum est, .sed levius fit patientia, 
qvicqviil eorrigere est nefas. 

Integritas magnum est solatium 
inprimis in earcere. 



. * 
Over Døren var skrevet: Porta laciymarum. 

Arrestanten tik naturligvis Tilladelse til at spadsere 
i det Frie hver Dag under Opsyn af en Soldat; en af 
disse var saa tjenstivrig, at han trak sin Sabel for 
bedre at kunne passe paa ham ; men Yagtkommandøren 
mente dog, at en saa skarp Forholdsregel var unød- 
vendig. Af en af de ovenfor anførte Indskrifter freni- 
gaaer det, at det tidligere stedfindende muntre Samliv 
i Cachotten med Kammerater var blevet forbudt paa 
Grund af Misbrug; derimod kom Yagtkommandøren 
undertiden over til Fangen og drak et Glas med ham, 
saaledes som det ses paa Billedet, og i selve Vagtkom- 
mandørens Værelse holdtes der undertiden Gilder, til 
hvilke Arrestanten og de i Nabocachotten siddende 
Livjægre bleve indbadne; der var saaledes engang et 
muntert Lag, hvori nogle fra Middelhavet med et Orlogs- 
skib hjemvendte Matroser og Marineunderofficerer del- 
toge tilligemed Underofficerer af Landetaten; Søfolkene 
trakterede med græsk Vin , medens Fangen gav Smørre- 
brød og Brændevin. En enkelt meget human Vagt- 
kommandør tilbod endog Arrestanten, at han maatte 
gaa hjem om Natten, mod at give sit Æresord paa, at 
han vilde indfinde sig igjen om Morgenen, men Fangen 




03 

00 



CC 

CC 

o 

ca 

CO 

o 
er: 



E- 
co 

or 
cc 

*3 

CC 
W 

Q 



CC 



155 

vilde dog ikke benytte sig' af* dette fristende Tilbud. 
Efter udstå aet Straf præsenterede Studenten sig igjen 
for Kommandanten, Oberstlieutenant Sommer, som sagde 
ham nogle venlige Ord til Afsked. Opholdet i det 
kolde, fugtige Fængsel ved Yintertid paaførte imidlertid 
Studenten en temmelig alvorlig Sygdom, hvoraf han 
dog efter nogen Tids Forløb kom sig. 

Hvad de øvrige Bygninger paa Rosenborgs Grund 
angaaer, skal det blot bemærkes, at Gartnerne P. W. 
Hintze, O. Ohlsen og I. P. Hansen i September 1840 
afholdt en Georgineudstilling i Brøndsalen 1 ), og at 
Speths Yoxkabinet og Panorama blev forevist sam- 
mesteds i Tidsrummet fra Januar til Marts 1844 2 ), 
samt at Gardens Kaserne i Henhold til kgl. Reskript af 
17. November 1844 blev ombygget i Aarene 1845 — 1846 8 ). 

Under sit Besøg i Kjøbenhavn bivaanecle Kong 
Frederik Vilhelm den Fjerde af Preussen tilligemed 
Kong Christian den Ottende den 19. Juni 1845 Vagt- 
paraden paa Exercerpladsen. Alle Garnisonens og 
Borgervæbningens Officerer vare tilstede, og efter at 
Tropperne vare defilerede forbi Kongen af Preussen, ud- 
førtes nogle militære gymnastiske Øvelser mellem Kaval- 
leri og Infanteri, over hvilke den kongelige Gjæst skal 
have yttret sin høje Tilfredshed. Derpaa begave begge 
Majestæterne sig til Rosenborg Slot for at bese den 
derværende Samling 4 ). I Anledning af den preussiske 
Konges Besøg skrev Oehlenschlager 5 ): 



') Fædrelandet 1840 Nr. £90, Adresseavisen 1840 Nr. 224. 

3 ) Politivennen 1844 Nr. 1462, 1468, 1472. 

8 ) Medcl. af Hr. Kammerherre, Oberstlieutenant Kirchhoff. 

4 ) Berl. Tid. 1845 Nr. 145. 

& ) Berl. Tid. 1845 Nr. 146. — Oehlenschlager, der 1844 havde faaet 



156 

Die Konige stehen am Dånenstrand 
Als liebende Briider, Haucl in Hånd, 
Ein schones Beispiel fur Alle. 
Christian zeigt Friedrich Burg undWaJd. 
Des edelen Gastes Willkomm schallt 
Posaunengeton aus der Halle. 

Den 25. September 1847 om Morgenen Kl. 9 stod 
Garden til Fods opstillet i revuemæssig Paaklædning 
paa Exercerpladsen for af Kong Christian den Ottende 
at modtage nye Faner. Med den ham egne Veltalenhed 
mindede Kongen ved denne Lejlighed i faa, men fyndige 
Ord Korpset om Betydningen af disse Ærestegn og 
udtalte sin Overbevisning om, at de saavel i Fredens 
Dage som i Farens Stund vilde blive bevarede uplettede, 
hvilken Tale blev besvaret med et enthusiastisk »Længe 
leve Kongen!« og gjentagne Hurraraab. Efter Cere- 
moniens Afslutning aflagde Kongen et Besøg i Ka- 
sernen l ). 



den preussiske Orden pour le mérite (jvi'r. lians af Gertoer 
malede Portræt paa Rosenborg-), siger til Slutningen i dette 
Digt: 

Wer aber stelit dort in der Eck' und srhlagt 

Die nordische Harfe, tiefbevvegt, 

Und wtlnscht Dir: Gliickliches Leben! 

Beseelt von der Dankbarkeit schoner LustV 

Kennst Du das Zeichen an seiner Brust? 

Du hast es selbst ihm gegcben! 
') Løvenskjold, Eft. om den kgl. Livgarde til Fods, S. 233, 234 
Berl. Tid. 1847 Nr. 225. 



Frederik den Syvendes Tid, 

1848—1863. 



JViui lidet anede man ved den ny snævnte Overie verelse 
af nye Faner til Garden paa Bxercerpladsen, at der faa 
Maaneder efter sammesteds skulde staa en Skare Sol- 
dater beredte til at drage til blodig Dyst. Oprøret i 
Hertugdømmerne var imidlertid udbrudt kort efter Kong 
Christian den Ottendes Død, og den 27. Marts 1848 om 
Eftermiddagen Kl. 6 vare de Tropper, som næste Morgen 
skulde afgaa fra Kjobenhavn, nemlig 1. og 5. Linie- 
bataillon samt 2. Husareskadron, opstillede paa Exer- 
eerpladseu. hvor de i Overværelse af Prinds Fer- 
dinand og de øvrige Prindser modtoge følgende Pro- 
klamation : 

Soldater ! 

Hele det Danske Folks Øie er henvendt paa Eder! 
Et skjønt Hverv er Eder overdraget: at kjæmpe for den 
retfærdige Sag. 

Eders Konge er overbeviist om, at denne Følelse be- 
sjæler Eder .llle. 



158 



Saa antager da Eders Konges Løsen: 

Med Gud! for Konge og Fødeland! 

og Kongens og Folkets Velsignelse -følger Eder! 

Christiansborg Slot, den 27de Marts 1848. 

Frederik ft. 

Derefter indfandt Kong Frederik den Syvende sig. 
ledsaget af sine Adj utanter, og modtoges med umaadelig 
Jubel saavel af Soldaterne som af den store forsamlede 
Folkemængde. Kongen talte opmuntrende til Tropperne 
og endte med de betydningsfulde Ord: »Lev vel, vi ses 
snart!« Den stormende Jubel ledsagede ham, da han 
forlod Pladsen og gjennem Gaderne, hvor man fra Vin- 
duerne tilviftede ham med Tørklæderne 1 ). 

Til Fordel for de paa Grund af Krigen nødlidende Jyder 
blev der den 16. 17. og 18. August 1849 afholdt et Marked i 
Rosenborg Have-). Komiteen bestod af Kunsthandler Bing. 
Cand. phil. Borgaard, Balletmester Bournonville. The- 
atermaler Christensen og Literat Magnus. Der blev 
ved denne Lejlighed udfort Musik af Lumbyes Orkester 
og af Borgervæbningens og Livjægrenes Musikkorpser. 
Kammermusik i Brønd salen og Sange af forskjellige 
Sangforeninger: der var endvidere arrangeret Skovbal, 
gymnastiske Lege, Dandse og Tableauer. I Brøndsalen 
var der Udstilling og Udsalg af Malerier, Kobberstik. 



') Berl. Tid. 1848 Nr. 74 og Till.. Vort Forsvar Nr. 45. 

2 ) Berl. Tid. 1849 Nr. 191, 193, 194 og- 195 med Tillæg-, 196, Flyve- 
posten Nr. 191. 192, Eduard Meyer, Markeds-Tidende Nr. 1 — 3. 
der bl. A. indeholder Vejviser for Markedsgjæsterne, Program, 
Digte af Udgiveren og- Carit Etlar og Vignetterne til de ved 
Auktionen solgte Gjenstande. Disse Vignetter antages, ifolg-e 
Medd. fra Hr. Dr. phil. V. Bergsøe, der ejer Særtryk af en 
Mængde af dem. at være forfattede af f laudins Rosenhoff, paa 
h vi« Auktion de ere kjøbte. 



159 

Litnographier og andre Kun stgjen stande og Møbler; i 
Damegangen var der ved den ene Ende af Alleen op- 
stillet Emblemer for Landmilitæretaten, deriblandt de 
dengang saa meget omtalte Espingoler, og ved den anden 
Ende Emblemer for Søetaten; paa den nordlige Side 
var der et Udsalg for Børnesager, en Yisebutik '), to Be- 
værtningstelte, en Tobaks- og Cigarbutik, endvidere en 
Skibsmast til Flagning og en Orkesterbalustrade, i Ho- 
vedgangen til Springvandet et Beværtningstelt, Blom- 
ster-, Kunst- og Antikvitetsudsalg , Sadel- og Bundt- 
magerbutiker , ved Springvandet Galanteributik og Bro- 
deriudsalg, inde i Lunden de vagthavende Borgeres 
Telt, i Lergangen (tilhøjre for Springvandet, regnet fra 
Kronprindsessegade) Guldsmedbutik, Brødudsalg, Skive- 
skydning med Pile og Urtekramudsalg, i Filosofgangen 



') Ifølge jVCe<Ulelel.<e fra Hr. Museumsassistent Cand. juris Thiele 
solgtes ved dette Marked bl. A. følgende Viser: En ny Vise 
om Mord-Attentatet paa Preussens elskede Konge (om Borger- 
mester Tscheck). — En fornøielig Vise om de tydske og danske 
Pølser, forfattet i Pølsctiden 1848, af Jens Pind. — En ganske 
ny Vise, hvori Danskeren tager en røvende Afsked fra sin for- 
henværende artige oir lærde Ven: den tydske Mikkel! ogsaa 
kaldet: Hanns Wurst. Skrevet af en Frivillig til den bekjendte 
og meget yndede Melodie: »Peter Sehiøtt i Barndoms Alder«, 
i Aaret 1849. — Følgende Visér ére forfattede i Anledning af 
Markedet: En lystig ny Vise om Markedet i Bosenborg Have. — 
SplinternyVise om Hosenborg Marked. Af — h — e (i> : Adolph Keeke). 
Trykt i dette Aar (begge niedd. af Hr. Pr. pliil. V. Bergsøe). — Vid 
Marknaden i Rosenborgs Traduard. den 16-, 17. och 18. aag. 
1849, af Orvar Odd (medd. af Hr. Arkivassistent Bricka). — 
Sang i Anledning af Markedet som til Hjælp for vore trofaste 
Jyders Tab og af vor høihjertede Konge! Personlig beskyttes. 
Udgivet af George Brown, afskediget. Corporal, og Elev af den 
høiere Rideskole (medd. af Hr. Boghandler Lynge). Om Grunden 
til, at de sidstnævnte Viser og de tidligere omtalte. Vignetter 
ikke. vom oprindelig paatænkt, gjenirive« her. se Side 161 — 16. r >. 



160 



(tilvenstre for Springvandet) Udsalg- af Pap- og Metal- 
arbejder samt Hørkrambutik, i Officergangen (nordvest- 
lig for Springvandet) Herreekviperings- og Broderiudsaig 
samt Bog- og Papirhandel, i Gangen Nordost for Spring- 
vandet Dameekviperings-, Handske- og Fodtøjs-, Glas- 
og Porcelænsudsalg. I Herkulespavillonen blev der fra 
KL 1 til 3 afholdt Auktion over større og mindre Gjen- 
stande; om Aftenen blev der sammesteds fremstillet 
Tableauer (Holger Danske beskyttende en kronet Kvinde, 
Dannekvinderne løskjøbe Svend Tveskjæg af Fangenskab, 
Danmark velsigner sine Børn). I den modsatte Ende 
af Kavalergangen var der Agerdyrknings- og Landhus- 
holdningsemblemer samt Frugt- og Blomsterbutiker;, i 
Nærheden deraf en Sangerestrade, i Midten af Gangen 
Cloettas.' Minis, Gianellis og Grandjeans Konditorier; 
i Lunden Syd for var der Gynger og i Lunden ved 
Springvandet Skovbal. I den nordligste Gang tilvenstre 
for Blomsterkvartererne var der et Markedstræ med 
Tombola, for Børn; Lodderne, paa hvilke der altid faldt 
Gevinst, kostede 16 Sk.; sammesteds var der Tærning- 
spil om Gevinster til 16 Sk. Kastet. Paa forskjellige 
Træer var der ophængt Mindetavler for de faldne Of- 
ficerer: General Ryes var i Nærheden af Rosenborg- 
gangen, Søofficerernes under Taarepilen i samme Gang, 
Lægernes i Officergangen. Markedet, der var aabent fra 
Kl. 11 til 8, blev navnlig de tvende første Dage, da 
Vejret var smukt, meget stærkt besøgt; Kongen ind- 
fandt sig den anden Dag mellem Kl. 12 og 1 og blev 
modtagen med megen Jubel; han gjorde med sit Følge 
en Tour i Haven og yttrede stor Tilfredshed med det 
hele Arrangement; hans Nær værelse blev fejret at Or- 
kestrene og Sangforeningerne med Udførelsen af patrio- 



161 

tiske Sange ; den sidste Dag var Yejret uheldigt, hvorfor 
Besøget ogsaa var endel mindre end de foregaaende 
Dage; Festen afsluttedes med Afsyngrring af en af 
Siesbye forfattet Sang 1 ). Antallet af solgte Billetter, 
saavel til Voxne som til Børn under 12 Aar (henholds- 
vis å 2 Mk. og 1 Mk.), var 70,000, og Indtægten af 
Markedet beløb sig til henimod 50,000 Bdlr. 

I Aaret 1850 blev der i Rosenborg Have den 30. 
og 31. August samt 1. September afholdt en Høstfest 
til Fordel for de i Krigen Faldnes Efterladte 2 ). Skjøndt 
Arrangementet ikke var ganske som ved Markedet i 
1849, vare dog de samme Hovedpunkter i Haven be- 
nyttede. Ligefor Indgangen var der oprejst en kolossal 
Høsttrofæ, i Basaren *(Brøndsalen) og omkring Spring- 
vandet var der smukke Butiker, som forestodes af 
Konferentsraadinde Bang, Bispinde Mynster, Generalinde 
de Meza, Kammerherreinde Irminger, Fruerne I. Munter, 
Melchior, Kiellerup, Frøknerne Euchel, Nielsen, Deich- 
mann, Hornbeck, Clausen og Riise, og tre Blomster- 
udsalg, som forestodes af Fruerne Green, Petersen og 
Suell. Paa en Dandsetribune ved Springvandet afholdtes 
Skovbal for 1 Mk. Parret; paa forskjellige Steder i Haven 
var der foranstaltet Lykkespil (Boldspil, Honningkage- 



J ) Denne Sang har end ikke Forfatteren set sig- istand til at med- 
dele mig. 

2 ) Berl. Tid. 1850 Nr. 203 og Till., 204 og Till., 206, H. P. Holst, 
Album til Erindring om Festen, E. Meyer, Festtidende (med 
Program, Deviser til Markedsbutikerne og et Digt af Siesbye), 
Plan og Vejviser ved Festen, Billedlige Fremstillinger for Ung- 
dommen til Erindring om Høstfesten (med et Titelbillede og 
11 kolorerede Afbildninger samt Vers), Blade fundne i Rosen- 
borg Have efter Høstfesten (Vers), lithograferet Oversigt over 
Indtægterne ved Festen. 

11 



162 

spil, Kaste- og- Klippespil, Pebernøddespil, Taarnspil, 
Vin spil, Bouge et Noir), som indbragte betydelige Sum- 
mer ; i Nærheden af Herkulespavillonen holdtes der Auk- 
tion over forskjellige Gjenstande; der forefandtes end- 
videre to Skydebaner, en Yisebod i Officergangen, hvor 
Udsælgeren — saavidt vides Lieutenant Borre — fore- 
drog Viserne (især den bekjendte Vise om Pjaltenborgs 
Brand 1 ), et Kalejdoskop, tre Perspektivkasser med Bil- 
leder af Sonne, Const. Hansen og Juel, hvilke forevistes 
af smaa Hornblæsere; i Officergangen var der en Bod 
for Løgne i Billeder, nemlig Sidestykker til de tydske 
Krigsefterretninger, der omstændelig forklaredes, og som 
vakte megen Morskab; Forevisningen var gratis, men 
hos Løgneren kunde der faaes Lodsedler til et Børne- 
theater, der tilligemed det tilhørende Personale blev 
bortspillet i et Lotteri. Der foranstaltedes Væddeløb af 
Drenge, der som Pris fik et Danebrogsflag , og i Offi- 
cergangen var der oprejst en Klattrestang for Drenge, 
der i fem Minuter skulde naa Maalet; Prisen var et 
Sølvuhr. Der blev opsendt aérostatiske Figurer, og 
paa tre Theatre gaves der Forestillinger; paa Vaude- 
villetheatret i Damegangen ved Brøndsalen blev der af 
Skuespillerne Schmidt og Bornemann udført »To Naboer«, 
Vaudevillespøg af Erik Bøgh, og paa Pantomimetheatret 
i Damegangen op imod Sølvgade udførtes der Beduiner- 
grupperinger, athletiske Kunstproduktioner, Bjælkespil 
og »den svævende Fregat« i brillant Fyrværkeri; ende- 
lig gaves der paa sidstnævnte Theater af det Volker- 



*) I Klæstrups Det forsvundne Kjøbenhavn, 1. Kække, findes paa 
Billede XI en Fremstilling af Pjaltenborg med Rosenborg- i Bag- 
grunden. 



163 



senske Selskab »Harlequin mekanisk Statue eller Kas- 
sander indbildt syg«; i Herkulespavillonen var der et 
Marionettheater og i den modsatte Ende af Kavaler- 
gangen et Tableau. Endel Bosser vare anbragte rundt 
omkring i Haven til Modtagelse af Gaver til de Faldnes 
Efterladte. Paa forskjellige Steder i Haven var der 
Konditorier og Beværtningstelte ; Seltzervandsudsalg 
forestodes af Fruerne Christensen, Ferslew og Simonsen. 
I Teltene var der Sang og Musik af danske og fremmede 
Musikere, og ved Springvandet spillede Livjægrenes 
Musikkorps. Tivolis Bestyrelse havde overladt Komiteen 
til Atbenyttelse alle de Gjenstande og Inventariesager 
(deriblandt omtrent 10,000 Lamper og 80 Trælampe- 
kroner), som Etablissementet kunde undvære, og tilladt, 
at Tivolis samtlige Kunstnere (Fyrværkeren, Theater- 
personalet osv.), der alle vare engagerede saaledes, at 
de ikke uden Bestyrelsens Samtykke kunde give Præ- 
stationer udenfor Etablissementet, assisterede ved Høst- 
festen hele Lørdagen den 31. August og delvis de to 
andre Festdage; derimod havde man af Hensyn til 
Lejerne og Andre ikke kunnet gaa ind paa en Anmod- 
ning om helt at lukke Tivoli alle tre Festdage. 

Det Væsentlige ved denne Fest var imidlertid en 
Forening af en lystigere og en alvorligere Del, der var 
saa vellykket, at Overgangen fra den ene til den anden 
Del af Arrangementet uvilkaarlig medførte en Overgang 
i Stemning. Den paa alle fire Sider af Fakler omgivne 
Exercerplads, hvorpaa man først ved Mørkets Frembrud 
traadte ud fra den brogede og glimrende Have, og som 
ved en af oplyste Obelisker i Midten afstukken Oval, 
der havde sine Endepunkter i to oplyste Templer, var 

forvandlet til en uhyre Sal eller Hal, hvor Stjernehimlen 

11* 



164 

dannede det naturlige Tag, gjorde et imponerende Ind- 
tryk, der end mere forhøjedes ved den herlige, højtide- 
lige Musik, som opførtes af et stort Sangerkor og Or- 
kester, der vare placerede paa en Estrade foran Kaser- 
nen, og ved de af Balletmester Bournonville arrangerede 
indholdsrige Tableauer, som efter de enkelte Musikstyk- 
kers Opførelse viste sig fra Erindringstemplet. Paa de 
32 Obelisker, der vare 8 Alen høje og prydede med 
Danebrogsflag samt forsynede med Blus, var anbragt i 
Transparent skinnende Indskrifter, der som i en Krands 
slyngede sig om alt det Mindeværdige fra Krigen 
ligesom ogsaa om Kongens og de ypperste Faldnes Navne, 
medens de tillige i Korthed fremstillede Begivenhedernes 
Gang fra Oprørets Udbrud indtil Datiden. De smukke 
Indskrifter, der tilligemed Sangtexterne vare forfattede 
af H. P. Holst, udmærkede sig ved heldigt trufne Poin- 
ter, ligesom Sangtexterne med lyrisk Skjønhed gjen- 
gave Tidens forskjellige Stemninger 1 ). Yed Siden af 



l ) Da Forfatteren af de nævnte Indskrifter og- Sange Hr. Etats- 
raad II. P. Holst har nægtet mig Tilladelse til i 
dette kun i et ringe Antal Exemplarer trykte Arbejde, der. som 
Titlen viser, væsentlig blot er at anse som en Samling af Ma- 
terialier og Aktstykker vedrørende Rosenborgs Historie, at be- 
nytte det af ham i sin Tid udgivne lille Minde-Album om Festen 
til at fuldstændiggjøre den i Texten givne Fremstilling, maa jeg 
saaledes indskrænke mig til en Henvisning til en Kilde, der 
fortiden, da bemeldte Album er udsolgt, kun er lidet tilgænge- 
lig. Det havde været min Hensigt at gjengive saavidt muligt 
alle de Sange, Yiser o. desl., som ere forfattede i Anledning af 
de til Rosenborg knyttede Begivenheder, og som ofte tillige 
have en ikke ringe historisk Interesse, og have selvfølgelig 
alle de øvrige Forfattere, til hvilke jeg hidtil havde hen- 
vendt mig om Tilladelse • til at optage saadanne Digte, med 
største Redebonhed imødekommet mit Ønske i saa 
Henseende, ja endog betragtet den skete Henvendelse des- 



165 

Erindringstemplet, der laa ved Muren mod Gothersgade, 
var anbragt to Pyramider, 18 Alen høje, med Navnene 
Fredericia og Idsted; det ligeoverfor liggende mindre 
Tempel, ved Muren omkring Kosenborg Slot, var smyk- 
ket som en Sejrstrofæ, i Midten af hvilken Kongens 
Navnechiffer lyste i et Transparent. Oven over den for 
Musiken oprejste Tribune var Kasernebygningens Facade 
smykket med Festons og Guirlander, der samlede sig 
om et øverst anbragt stort dansk Vaaben og Flag. 

Efter at »Danmark dejligst Yang og Vænge« var 
spillet, udførtes en af Gade komponeret Yexelsang, hvor- 
paa der fra Erindringstemplet viste sig et Tableau frem- 
stillende »Fredstid« (Engle svæve over en landlig Gruppe). 
Derefter udførtes en krigerisk Marche, komponeret af 
Løvenskjold, hvorpaa der viste sig et Tableau »Krigstid- 
(Hejmdal blæser i Gjallarhornet, Valkyrien svinger sit 
Spyd, og Folket iler til Kamp). Efter Udførelsen af en 
Hymne, komponeret af Rung, viste sig et Tableau, frem- 
stillende »Sejren« (Danebrog vajer i det Høje blandt 
jublende Genier, Folket modtager de hjemvendende Kri- 
gere, der medbringe erobret Skyts, Soldaten udøver 
Men neskekj ærlighed mod saarede Fjender). Efter Ud- 
førelsen af en af Hartmann komponeret Mindesang 
(»Slumrer sødt i Slesvigs Jord«) viste sig tilsidst et Tableau, 



augaaende som en ufornøden Hensynsfuldlied fra min Side; men 
da det ovennævnte Forbud fra Medaktoren af »For Romantik 
og Historie« medfører, at der bliver en Lakune i den temme- 
lig fuldstændige Samling af disse allerede nu for største Delen 
vanskeligt tilgængelige Smaastykker, som det ved Forskjelliges 
Yelvillie og Interesse for Sagen er lykkedes mig at skaffe tilveje, 
har jeg saaledes maattet opgive denne Tanke og skal derfor ind- 
skrænke mig til at tilbyde dem, som maatte interessere sig her- 
for, Afskrifter heraf. 



166 

fremstillende »Mindet« (Danmark sidder i Skyen, omgivet 
af Saga og Erindringens Valkyrier, danske Folk have lejret 
sig ved Bautastene), hvorefter Koret og de Tilstedevæ- 
rende istemte »Danmark dejligst Yang og Vænge«. Efter 
Udførelsen af Musiknumerne afbrændtes et Fyrværkeri. 

I de tre Dage, i hvilke Festen varede, besøgtes 
Haven af omtrent 42,000 Voxne og 10,000 Børn; Ad- 
gangspriserne vare henholdsvis 3 Mk. og 24 Sk. Kongen, 
der, ledsaget af Arveprinds Ferdinand og Adj utanter, 
Lørdag Eftermiddag tog Festarrangementet i Øjesyn, 
opholdt sig ved de forskjellige Theatre, besaae Butikerne, 
kjøbte i flere af dem, deltog i nogle af Spillene og be- 
tænkte paa disse forskjellige Steder gavmildt Festens 
veldædige Øjemed. 

De nærmest efter Festen følgende Dage (2. til 4. 
September) var Basaren i Brøndsalen aaben mod en 
Adgangspris af 8 Sk.; Salget i Butikerne fortsattes, og 
ved de forskjellige Spil indkom der endnu ret anselige 
Beløb ; i de samme Dage kunde endvidere Exercerplad- 
sen med Dekorationerne tages i Øjesyn mod Erlæggelse 
af 8 Sk. Det samlede Udbytte af Festen var omtrent 
50,000 Kdlr. 



Statsforfatningsfo randringen i 1849 berørte natur- 
ligvis ogsaa Rosenborg Slot og Have. Ved kongelig 
Kundgjørelse angaaende Civillisten af 30. Maj 1849 § 1 
blev Slottet erklæret for Statsejendom, som skulde ved- 
ligeholdes for Statskassens Regning, og ifølge § 4 blev 
Rosenborg Slots Vaskerhus bestemt til Bortleje eller 
Afhændelse efter derom tagen nærmere kongelig Be- 
slutning. Med Hensyn til den kronologiske Samling 
paa Rosenborg forbeholdt Kongen sig ifølge § 6 nær- 



167 

mere at bestemme, hvorvidt denne skulde indlemmes 
mellem Statens Samlinger eller betragtes som det konge- 
lige Huses uaf hændelige Ejendom, arvelig fra Konge 
til Konge. Ved Bekjendtgj oreise af 27. Juni 1849 g 1 
henlagdes Slottet under Indenrigsministeriets Bestyrelse. 
Kommandanten, Oberstlieutenant Sommer døde den 
12. Marts 1851 efter 14 Dages Sygeleje. Hans Død 
omtales i den Berlingske Tidende 1 ) saaledes: 

Yi beklage atter-) at maatte meddele vore Læsere et 
sørgeligt Tab for Videnskaberne, nemlig Archæologen, 
Oberstlieutenant Sommers igaar indtrufne Dødsfald. Den 
Afdøde, der med Hæder kæmpede blandt Danmarks Helte 
den 2den April 1801, hengav sig, efter senere at være ud- 
traadt af den active Tjeneste, med usædvanlig Interesse til 
Mineralogiens, navnligen Ædelstenenes, og tillige til Old- 
tidens Studium. Med utrættelig Iver og Udholdenhed ar- 
beidede han for Udbredelse af Kundskaber i Oldtidens, 
navnlig Nordens og Østerlandenes Historie, og ved sin ud- 
bredte Correspondance med Mænd i fjerne Lande og ved 
stadig Opmærksomhed paa Afbenyttelsen af enhver Leilighecl 
til at øse Kundskaber af paalidelige Kilder, lykkedes det 
ham at samle rigt Udbytte for Videnskaben. Hans varme 
Bestræbelser og mangehaande ledende Forarbeider have 
væsentligen bidraget til Grundlæggelsen af det ethnogra- 
phiske Museum, og vigtige Oplysninger om Indiens Folke- 
slag og Gulrus ere Frugterne af hans mangeaarige Forsk- 
ninger. 

Sommer besad ved Siden af en sand ridderlig Cha- 
racteer den høieste Grad af Uegennyttighed og Fordrings- 
løshed ; de yngre Dyrkere af Videnskaben have altid i ham 
fundet en villig Yeileder i deres Studium. 

Sine senere Aars Virksomhed helligede han, som Com- 



a ) 13. Marts 1851 Nr. 61. 

2 ) H. C. Ørsted var død den 9. Marts. 



168 



mandant paa Eosenborg, dette historisk mærkværdige Slots 
Vedligeholdelse og dets Kunstsagers Ordning; med sjelden 
Dygtighed har han særligen ordnet den chronologiske Sam- 
ling dersteds. 

Vi tør haabe, at hans efterladte Samlinger, der skulle 
være betydelige og værdifulde, ikke ville blive adsplittede, 
men conserverede i deres Heelhed. 

Dette skete dog ikke, idet de bleve bortsolgte ved 
Auktion, efter at Kong Frederik den Syvende og Grev- 
inde Danner den 12. Maj 1852 havde taget dem i Øje- 
syn paa Eosenborg 1 ). Da Kommandantposten nemlig 
ikke strax blev besat efter Sommers Død, havde Inden- 
rigsministeriet under 7. Oktober 1851 tilladt, at de 
efter Flyttedagen indtil videre maatte opbevares i nogle 
af Værelserne i Kommandantboligen, idet det ikke 
havde været muligt at faa dem fuldstændig ordnede 
forinden 2 ). 

Sommers Forretninger som Slotsforvalter og Kom- 
mandant bleve efter hans Død fordelte saaledes, at Fuld- 
mægtig Stouenberg foreløbig blev konstitueret som Slots- 
forvalter, medens de militære Forretninger indtil videre 
overdroges Sommers Svigersøn Kapitajn Fr. Olufsen som 
Kapitajnvagtmester i Kjøbenhavns Fæstning. Olufsen, 
der med sin Familie havde boet hos sin Svigerfader, 
vedblev som Følge heraf en Tid at bebo nogle af Værel- 
serne i Kommandantboligen. Skjøndt Kommandant- 
posten paa Rosenborg kort efter blev ophævet, idet 
Gagen, der da ses at have udgjort 850 Edlr. aarlig, 
blev inddragen ved Behandlingen af Finantsloven for 



J ) Berl. Tid. 1852 Ni. 110. 
-) Slottets Arkiv. 



169 

1852 — 1853 ') , blev dog afskediget Oberstlieutenant 
Vilhelm Ferdinand v. Wiirtzen under 24. Juli 1852 
udnævnt til Kommandant sammesteds, men uden Gage 
som saadan og uden at staa i noget Embedsforhold til 
Kunstsamlingerne, ligesom han heller ikke fik det tid- 
ligere til Embedet henlagte Brændselsdeputat. 




VILHELM FERDINAND v. WURTZEN. 

Wiirtzen, der var fodt den 19. April 1796 og døbt 
den 20. Maj samme Aar i Garnisonskirke, var en Søn 
af den senere Oberst Carl Gotfred Wiirtzen, der tidligere 
stod ved Artilleriet, men døde som Kommandant i 
Citadellet Frederikshavn 1817; hans Moder hed Valborg 
Lindam. I Marts 1809 blev han Kostgjænger paa Land- 



l ) Rigsdagstid. 1851 Anhang B. Sp. 176, 281—282, Folkethingets 
Forhandl. Sp. 2046, 2061, 2077, 2088, 2093—2094. 



170 

kadetakademiet, den 1. Januar 1810 virkelig Kadet, den 
24. December 1813 Sekondlieutenant; han blev da ansat 
ved jydske Regiments lette Dragoner, som dengang laa 
i Holsten; paa Grund af Fredsunderhandlingerne kom 
han imidlertid ikke til Regimentet, men maatte ifølge 
Armébefaling af 14. Januar 1814 forrette Tjeneste ved 
Prinds Ferdinands Dragonregiment, der den Yinter laa 
i Fyen, til sidst i Februar 1814 og derpaa ved de 
jydske Dragoner i Randers, hvor han tjente som Lieute- 
nant i næsten 29 Aar. 1819 fik han Medaillen for ædel 
Daad, idet han i Randers Fjord havde frelst en Matros, 
der var falden overbord. Den 28. August 1824 fik han 
Premierlieutenants Karakter, den 10. Januar 1830 blev 
han virkelig Premierlieutenant, den 13* Juni 1834 reser- 
veredes der ham Ritmesters Anciennetet, den 12. Decem- 
ber 1840 fik han Karakter af Ritmester. Først den 1. 
Juli 1842 blev han Eskadronschef, hvorefter han den 15. 
September samme Aar blev gift med Laura Christiane 
Lund, født den 21. Januar 1804. I Felttoget 1848 ud- 
mærkede han sig i Slaget ved Slesvig den 23. April, 
idet han ved et rask Indhug paa preussisk Infanteri 
frelste to Kanoner fra at blive tagne af Fjenden. Den 
4. Juni blev han ved Bedsted angreben af tre hannover- 
anske Dragoneskadroner og et Kompagni brunsvigske 
Skarpskytter og maatte forfulgt trække sig tilbage; for 
imidlertid at frelse saa mange som muligt fra Fangen- 
skab gjorde han omkring med omtrent 20 Mand for at 
standse Fjenden, men hans Hest styrtede, og han faldt 
i Fangenskab, hvorfra han kom tilbage efter tre Maa- 
neders Forløb. Den 13. September 1848 blev han af 
Kong Frederik den Syvende dekoreret med Danebrogs- 
ordenens Ridderkors, og den 18. December samme Aar 




t^/Tc? C^Z/?/ &Qf£ j£- ^ 



171 

reserveredes der ham Majors Anciennetet; den 21. Fe- 
bruar 1849 blev han Major, den 20. Marts 1851 fik han 
Oberstlieutenants Karakter, men den 2. Maj 1852 blev 
han afskediget og derefter udnævnt til Kommandant 
paa Eosenborg 1 ). Den 6. Oktober 1856 blev der tildelt 
ham Danebrogsmændenes Hæderstegn. 

Fuldmægtig Frederik Stouenberg, der, som tid- 
ligere omtalt, efter Sommers Død var bleven konstitueret 
som Slotsforvalter, blev den 9. Februar 1854 ansat som 
virkelig Slotsforvalter med en aarlig Lønning af 300 
Rdlr. samt det forhen nævnte Deputat af 6 Favne Brænde, 
fri Bolig og Emolumenterne ved Forevisningen af Slottet ; 
Fuldmægtigposten, med hvilken der i den senere Tid 
havde været forbundet en aarlig Løn af 250 Rdlr., blev 
derfor ophævet-). Kort efter toges den i Kundgjorelse 
af 30. Maj 1849 § 6 bebudede nærmere Bestemmelse 
angaaende Rosenborgsamlingens Stilling, idet det ved 
kongelig Resolution af 14. Juni 1854 blev fastsat, at 
følgende paa Rosenborg Slot værende Samlinger og Gjen- 
stande, nemlig: Kronings-Insignierne med Kronjuvelerne 
og Diamanterne samt de øvrige Gjenstande, der op- 
bevaredes i de saakaldte Regalieskabe, den egentlige 
kronologiske Samling, adskillige til Afbenyttelse ved 
højtidelige Lejligheder bestemte Apparater, saavelsom 
andre forskjellige Sager, saasom Flora -danica- Stellet, 
Glassamlingen, med mere deslige, samt det egentlige Slots- 
bygnings-Inventarium skulde udgjøre een Samling under 
Navn af »den kronologiske Samling«, og at denne Sam- 



J ) Medd. af Hr. Arkivar, Kapitaju Feilberg, jvfr. Flamand, Slagene 

ved Fredericia og Idsted S. 144—145. 
2 ) Eigsdagstid. 4. Session 1852 Anhang B. Sp. 99. 



172 

ling skulde betragtes som det kongelige Huses uaf hænde- 
lige Ejendom, arvelig fra Konge til Konge 1 ). 

Stouenberg beklædte ikke længe Slotsforvalterposten, 
idet han allerede den 21. Juni 1856 efter Ansøgning 
blev afskediget i Naade og med Pension fra 1. Juli at 
regne, men, da der ikke strax blev truffet nogen endelig 
Bestemmelse angaaende Embedet, vedblev han endnu 
at fungere et Aars Tid; i August 1857 bevilgedes der 
ham imidlertid Rejsetilladelse, hvorfor hans Forretninger 
midlertidig overdroges hans Medhjælper Kammerassessor 
Læssoe. Stouenberg, der, som tidligere omtalt, havde 
deltaget i Krigen 1813—1814, fik i Aaret.1858 af 
Kejser Napoleon den Tredie St. Helenamedaillen ; i 
Diplomet kaldes han secrétaire des ambulances; den 12. 
Juli 1858 blev han endvidere udnævnt til Ridder af 
Danebrog. Han giftede sig først, da han var 68 Aar 
gammel, den 22. December 1865, med Louise Madsen, 
født den 2. Juni 1833, og døde den 23. August 1874 -). 

Hvad Rosenborg Slots Have 3 ) angaaer, forbeholdt 
Kongen sig ved den tidligere nævnte Kundgjørelse af 
30. Maj 1849 § 1 at tage nærmere Bestemmelse herom ; 
Bestyrelsen af Haven samt af Driverierne henlagdes ved 
Bekjendtgjørelsen af 27. Juni 1849 under Indenrigs- 
ministeriet, men Forholdet blev faktisk i længere Tid 
uforandret, idet den tidligere Chef Overhofmarskal 
Levetzau den 5. August 1849 blev udnævnt til Over- 



*) Ussings Reskriptsamling 1858 S. 224. 

2 ) Enkefru Louise Stouenberg har afholdt en Del af Omkost- 
ningerne ved Udforeisen og Trykningen af det vedhæftede 
Portræt. 

3 ) Endel af Oplysningerne om Haven ere meddelte af Hr. Slots- 
gartner Tyge Rothe. 



173 

direktør for de under bemeldte Ministerium hørende 
kongelige Haver 1 ) og fungerede som saadan til sin Død 
den 7. November 1859 2 ); herefter blev Overdirektoratet 
ophævet ved Eesolution af 10. December og sammes 
Forretninger henlagte under Indenrigsministeriets 2. De- 
partement. 3 ) 

Ved Finantsloven for 1851—1852 blev der til Ro- 
senborg Haves Driveri og Blumisteri bevilget 7000 Rdlr. 
for bemeldte Aar, imod at Haven overtoges af Civil- 
listen. Paa Indenrigsministeriets derefter i Henhold til 
den af samme med Overhofmarskallatet stedfundne Brev- 
vexling nedlagte Forestilling bifaldt Kongen under 29 
Juli 1851, at Civillisten, fra 1. April samme Aar at 
regne, skulde overtage Rosenborg Haves Driveri og* 
Blumisteri paa følgende Yilkaar 4 ) : 

a) At de ved Haven den 1. April 1851 ifølge Be- 
stalling eller Konstitution fast ansatte Embedsmænd og 
Betjente, med de dem paa den Tid tillagte Gager og 
Indtægter, overgik til Civillisten og imidlertid udgik af 
Statstj enesten, hvorimod deres eventuelle Pensioner skulde 
være Civillisten uvedkommende og udredes af Statskassen; 

b) At Civillisten overtog samtlige til Haven hørende 
Driverihuse, Kasser og Plankeværker, saavelsom den Del af 
de i Haven værende Samlinger af Frugt- og Blomster- 
plantninger m. m., som tilhørte Staten, i den Stand, i 
hvilken de ved Modtagelsen befandtes, og afleverede dem 
igjen i sin Tid, saaledes som de da maatte befindes, uden 
Ansvar for Civillisten, samt at denne ikke var forpligtet 
til at konservere de B3^gmnger, i hvilke den maatte finde 



*) Rigsdagstid. 3. Session 1851 Anhang Sp. 637. 

2 ) Hist. Tidsskr. 4. R. 4. B. S. 411. 

3 ) Departementstidende 1859 S. 910. 

4 ) Rigsdagstid. 3. Session 1851 Anhang Sp. 645— 647, jvfr. Sp. 638— 
639. 642 og 2. Session 1850 Anhang B. Sp. 245—246. 



174 



Anledning til at nedlægge eller ophæve Driften, hvilket 
dog kim antoges at ville blive Tilfældet med 2 eller 3 
Bygninger. Til Vedligeholdelse af de i Haven værende 
Bygninger, Drivhuse, Kasser og Plankeværker skulde der 
aaiiigen af Civillisten, under Tilsyn af en af Ministeriet 
dertil udnævnt sagkyndig Mand, anvendes en Sum af ind- 
til 2800 Edlr.; 

c) At den Forpligtelse, der hidtil havde paahvilet 
Kosenborg Driverihave til tillige at være en Undervisnings- 
anstalt, fremdeles bibeholdtes, saaledes at et vist Antal 
Elever sammesteds skulde antages til Oplæring uden Ud- 
gift for dem, samt at Forandringer i det ved Haverne an- 
satte Personale ikke skulde kunne ske, uden at fornødent 
Hensyn efter Overenskomst med Indenrigsministeriet derved 
toges til Undervisningens Tarv. Hvorledes det først anførte 
Punkt, betræffende Undervisningen i Haven, iøvrigt i det 
Specielle skulde ordnes, derom skulde det Fornødne nær- 
mere forhandles og afgjøres mellem Indenrigsministeriet og 
Overhofmarskallatet ; 

d) At de til Spadserehaven stødende Dele af Driveri- 
haven skulde vedligeholdes med Sirplanter paa samme 
Maade som hidtil; 

e) At Haven skulde overtages af Civillisten paa 3 
Aar fra 1ste April 1851 at regne, imod at der for hvert 
Aar udbetaltes samme 7000 Edlr. af Statskassen. 

Yed Loven om Statshaverne af 12. Marts 1852 
blev det bestemt, at Bosenborg Slotshave fremdeles 
skulde vedligeholdes som Statsejendom, og at Kongen 
skulde udnævne en Gartner ved de offentlige Lysthaver, 
navnlig Bosenborg, Frederiksberg og Fredensborg, og 
en Gartner ved Bosenborg Driverihave, hvilke Gartnere 
skulde være forpligtede til uden særligt Vederlag at 
modtage Gartnerelever til Vejledning og Undervisning 
ogsaa i de Enhvers specielle Fag vedrørende theoretiske 
Dele af Gartnerkunsten, samt at deltage i Prøvelse af 



175 

Gartnere, Alt efter Indenrigsministeriets nærmere Be- 
stemmelse; ved hver af Lysthaverne skulde der end- 
videre antages en Opsynsmand 1 ). Med Hensyn til Ro- 
senborg Driverihave, der, som ovenfor nævnt, fra 1. 
April 1851 var bleven overtagen af Civillisten paa 3 
Aar, bestemtes det i bemeldte Lov, at der af Statskas- 
sen, saalænge dette Forhold vedvarede, skulde udredes 
dertil et aarligt Tilskud af 7000 Edlr., imod at Civil- 
listen afholdt den derved ansatte Gartners Gage samt 
Udgifterne ved de for 4 Gartnerelever oprettede Fri- 
pladser. Foruden i Finantsloven for 1851 — 1852 findes 
derfor bemeldte Beløb optaget i Finantsloven for 1852 — 
1853 samt 1853 — 1854; fra 1. April 1854 overtoges 
Driverihaven paany for 3 Aar af Civillisten, og Beløbet 
gjenfindes derfor atter i Finantsloven for 1854 — 1855, 
1855—1856 samt 1856—1857; ved den sidstnævnte 
bemyndigedes Regeringen til at foranstalte det For- 
nødne til denne Udgifts Overforelse til Monarkiets fælles 
Budget 2 ). 

Slotsgartner Jens Peter Petersen døde den 7. Sep- 
tember 1848, efterladende sig Enke og fem Børn 3 ); 
efter hans Død varetog Undergartner Julius Hermann 
Beck midlertidig Forretningerne indtil den 1. Januar 
1850, da Petersens Broder Carl Ludvig Petersen blev ansat 
som Gartner ved Rosenborg Driverihave med en aarlig 
Løn af 1100 Edlr. foruden fri Bolig 4 ). Petersen, der 
var født i Lyngby den 21. September 1816, havde i sit 



J ) I Dødslisten i Dagens Nyheder 5. Mai 1881 Nr. 120 nævnes 

Opsynsmand ved Kosenborg Have Hans Pedersen. 
2 ) Statskal., Finantslovene. 

•) Selmers Nekrologiske Saml. I. S. 213, 214, 260. 
4 ) Rigsdagstiu. 1851 Anhang Sp. 642. 



176 

20. Aar taget den daværende Gartnerexamens lavere 
Grad og fungerede derefter i to Aar som Medhjælper 
ved Fredensborg Slotshave. Efter et treaarigt Ophold i 
England, fra Foraaret 1838, blev han ansat som Med- 
hjælper ved Kosenborg Slotshave, hvilken Plads han be- 
klædte til Foraaret 1845 ; han underkastede sig imidler- 
tid i Efteraaret 1842 den daværende Gartnerexamens 
højere Grad eller Kunstgartnerexamen. Efter en ny 
Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte Skotland, Eng- 
land, Frankrig og Tydskland, blev han den 28. Januar 
1847 udnævnt til Slotsgartner ved Bernstorff Slotshave, 
hvorfra han, som ovenfor bemærket, den 1. Januar 1850 
forflyttedes til Rosenborg Driverihave. I 1853 blev han 
udnævnt til Ridder af Danebrog. 

Den Indflydelse, som Rosenborg Have i en lang 
Række af Aar havde udøvet paa Gartneriets Udvikling 
her i Landet ved at være den vigtigste Skole for unge 
Gartnere og ved at være en Mønsterhave i den Retning 
af Gartneriet, der kaldes Driveri, tabte sig vel noget 
under Petersens Bestyrelse, men de Forhold, hvorunder 
han maatte virke, vare ogsaa langt mindre gunstige end 
tidligere, idet Haven, fra at være en Enevoldsherskers 
Yndlingshave, hvorpaa der ikke sparedes, blev Stats- 
ejendom. Det lykkedes dog Petersen at holde Haven 
omtrent paa det samme Standpunkt, som den tidligere 
havde indtaget 1 ). 

Den ovennævnte kongelig ansatte Undergartner 
Julius Hermann Beck, der var en Elev af en af 
Danmarks bedste Kjøkkengartnere, Døllner paa Vallø, 



*) Dybdahl, Tidsskr. for Havevæsen 1. Aargang Nr. 6 S. 94, 
Statskal. 



17 



forestod navnlig Frugtdriveriet i Rosenborg Have; han 
døde i Aaret 1858 efter nogle og tyve Aars nidkjær 
Tjeneste 1 ) og efterfulgtes af Paul Lapuchoff 2 ), der 
imidlertid ikke fik kongelig Udnævnelse. 

Bestyrelsen af Rosenborg Lysthave blev i Aaret 
1849 henlagt under en anden Gartner end Driverihavens, 
idet der for Frederiksberg, Fredensborg og Rosenborg 
Lysthaver blev konstitueret en særegen Landskabsgartner, 
nemlig Slotsgartner paa Fredensborg Rudolf Rothe med 
en aarlig Lou af 1700 Rdlr. foruden 300 Rdlr. aarlig i 
Diæter og Befordringsgodtgj øreise samt fri Bolig i Fre- 
deriksberg Gartnerbolig 3 ); efter Emanationen af Loven 
af 12. Marts 1852 blev han fast ansat som Gartner ved 
bemeldte tre Haver. Disse vedbleve dog at henhøre 
under Overhofmarskal Levetzau som Overdirektør, men 
kom efter hans Død ved Overdirektoratets Ophævelse 
til at sortere direkte under Indenrigsministeriet. 

Rothe, der var født i Kjøbenhavn den 12. Oktober 
1802. var i en Alder af 16 Aar kommen i Gartnerlære 
hos Slotsgartner Petersen paa Frederiksberg og blev 
senere uddannet af Gartner Lindegaard paa Rosenborg. 
Efter at han i 1821 havde taget den daværende Gart- 
nerexamen med første Karakter, blev han Medhjælper 
i den botaniske Have under Gartner Holbøll som bo- 
tanisk Gartner og Professor Hornemann som Direktør 
for Haven, og to Aar efter tog han den daværende bo- 



1 ) Bentzien, Dansk Haugetidende 10. Aarg/ang, 23. Aug. 1S5S Nr. 

34 S. 136. — Hans Gage var 760 Kdlr. Kigsdag-stid. 1851 

Anhang Sp. 642. 
a ) Død 3. Novbr. 1832. Berl. Tid. 1882 Nr. 259 Till. Pladsen 

bekjendtg-jort ledig i Berl. Tid. 1832 Xr. 275 Till. 
3 ) Eigsdag-stid. 1851 Anhang- Sp. 642. 

12 



178 

taniske Gartnerexamen, ligeledes med første Karakter. 
Efter en Udenlandsrejse i Aarene 1824 — 1827, paa hvilken 
han især lagde sig efter Landskabsgartneriet, var han 
fra 1828 til 1833 Privatsekretær hos Grev A. Y. Moltke 
til Bregentved og blev derpaa den 14. Oktober 1833 
udnævnt til Slotsgartner paa Fredensborg, hvis Slotspark 
han forvandlede fra et Yirvar af fransk Anlæg og 
Skovvildtnis til den skjønne Lystskov, som nu er Slot- 
tets bedste Smykke. I 1842 blev han Kidder af Dane- 
brog, og, som ovenfor bemærket, blev han i 1849 kon- 
stitueret som Landskabsgartner for de under Indenrigs- 
ministeriet hørende Haver, i hvilken Stilling han 1852 
hk fast Ansættelse; samme Aar udnævntes han til 
Forstraad 1 ). 

I den Periode, som vi i det Foregaaen de have havt 
for Øje, blev der under den fjerde danske Landmands- 
forsamling, der blev afholdt i Kjøbenhavn fra den 5. 
til den 9. Oktober 1852, Fredagen den 8. Oktober for- 
anstaltet et Dyrskue paa Exercerplaclsen, hvor der langs- 
med de tre Sider var udstillet 450 Dyr: 139 Heste, 
173 Stkr. Hornkvæg, 91 Faar og 47 Svin; paa den 
fjerde mod Rosenborg Slot vendende Side var der op- 
rejst Telte. I Præmieuddelingen, til hvilken Kongen 
havde skjænket 2000 Rdlr., kunde kun de Dyr deltage, 
der vare tillagte i det danske Monarki og tilhørte Ind- 
vaanere af dette; Bedømmelsen af Dyrene havde fundet 
Sted Dagen iforvejen ved liere Komiteer paa forskjellige 
Steder i Byen. Dyrskuet, der stod aabent for Medlem- 
merne af Landmandsforsamlingen mod Forevisning af 



1 ) Rudolf Rothe ved I. A. Dybdahl, Særtryk af Tidsskr. for Have- 
væsen, 12. Aargang-, 1877, Dagens Nyheder 3. Februar 1877. 



179 

deres Medlemskort og for Andre mod Erlæggelse af 
1 Mark, var meget talrigt besøgt. Da Fordelingen af 
Præmierne skulde finde Sted, opfordrede Landmands- 
forsamlingens Formand, Kammerherre Sehestedt-Juel til 
Ravnholt, de Tilstedeværende til at istemme et Leve for 
Kongen, der havde vist en saa levende og virksom 
Deltagelse for Forsamlingen og upaatvivleligt vilde have 
været tilstede, dersom han ikke ved Upasselighed var 
bleven forhindret deri, hvilken Opfordring blev efter- 
kommen med et ni Gange gjentaget Hurra 1 ). 

Under Koleraepidemien i Sommeren 1853 indrøm- 
mede Kong Frederik den Syvende Livgardens Kaserne 
til Bolig for husvilde Familier, ligesom ogsaa Brønd- 
anstaltens Bestyrelse overlod Lægeforeningen Brøndsalen 
til samme Brug. Garden skulde midlertidigt indkvar- 
teres paa Frederiksberg Slot, hvilket ved Overhofmarskal 
Levetzaus Energi blev rømmet i den korte Tid af to 
Dage og fra den 12. Juli stod til Raadighed for Garden; 
denne var imidlertid under Major Lassons Kommando 
temmelig langsom til at forlade Kasernen og naaede 
først den 18. Juli Frederiksberg. Da Kasernen var 
rømmet, blev den tilligemed Brøndsalen saa hurtigt som 
muligt indrettet til Familieasyl, idet Marineministeriet 
laante Lægeforeningen 8600 Alen Sejldug til dermed at 
afdele de større Lokaler. Der blev i dette Asyl, som 
forestodes af Kancellist Winther, indkvarteret 218 Fa- 
milier, bestaaende af 382 Yoxne og 406 Børn; hver 
Familie fik sit Værelse, men da der kun fandtes faa 



*) C. F. Linde, Beretn. om den fjerde danske Landmands-Forsam- 
ling: S. 345 tf., jvfr. S. 106—107 (meddelt af Hr. Etatsraad 
Eckardt lil Ørumgaard), Fædrelandet 1852 Nr. 171, 1S9, Flyve- 
posten Nr. 313. 

12* 



180 



Kjøkkener i Bygningen, fik Beboerne Tilladelse til to 
Gange daglig frit at afhente kogt Vand hos Marketen- 
deren; i Brøndsalen leveredes dette Beboerne ligeledes 
gratis ved Inspektør Nørgaards Yelvillie. For at for- 
hindre Beboerne fra at nyde skadeligt 01 blev der fra 
Kongens Bryghus solgt bittert Skibsøl til dem for Ind- 
kjøbsprisen 2 Sk. Potten, og man sørgede for, at de 
saavidt muligt kunde faa deres daglige Fornødenheder 
i selve Bygningen ; til de fattigste blev der uddelt Spise- 
kort og Klædningsstykker. Sundhedstilstanden var hele 
Tiden fortræffelig, idet der kun indtraf 3 Koleratilfælde 
indtil den 3. August og intet senere. Asylet i Kasernen 
blev hævet ved Oktober Flyttedag 1 ). Et Forslag om i 
Kosenborg Have at opføre midlertidige Huse til Vin- 
terbrug for de Familier, som vare blevne udflyttede 
fra deres tidligere, usunde Boliger, blev ikke taget 
til Følge-). 

Til Fordel for de Børn, der ved Koleraepidemien 
havde mistet deres Forældre, blev der om Efteraaret i 
Rosenborg Have foranstaltet flere Koncerter. Saaledes 
blev der Søndagen den 28. August om Eftermiddagen 
fra Kl. 4 ! /2 til 7 udført Harmonimusik af et Antal Mu- 
sikere assisterede af en Sangforening, som afsang en til 
Øjemedet forfattet Sang, til hvilken Texten solgtes ved 
Indgangen. Vejret var temmelig godt, og en stor Del 
Besøgende vare tilstede. I den store Gang ligefor Ind- 
gangen var Kongens Buste anbragt, hvorover det dan- 
ske Vaaben og ovenover dette igjen følgende Linier: 



*) Magnus, Nogle Billeder af Kjøbh. under Koleraepidemien, 
2. Opl. S. 50, 52—53, 54, 55, 56, 62, Berl. Tid. 1853 Nr. 177, 
191, 236. 

2 ) Berl. Tid. 1853 Nr. 188, 189, 201. 



181 



Du Landets Fader! — Fader for os Alle, 
Dit Navn skal lyde fra den Spædes Mund, 
Dit lysende Exempel vi paakalde; 
Thi Du var først og sidst i Nødens Stund. 

Yed Salget af Tiser og i cle opstillede Bøsser ind- 
kom 542 Kdlr. 1 ) — Livjægrenes Musikkorps opførte i 
samme Øjemed fire Koncerter, den 29. August samt 1. 
5. og 8. September; den sidste var navnlig meget talrigt 
besøgt, da Korpsets Kapitajner Clausen og West samt 
Lieutenant Fiedler havde truffet et højst hensigtsmæssigt 
og smukt Arrangement. Ejeren af Yoxkabinettet, Møller, 
havde udlaant et Par smukke Yoxfigurer i dette Øje- 
med, og Kongens Buste var opstillet ligesom ved Kon- 
certen den 28. August og med samme Inskription. 
Gibser Antonetti havde skjænket tre Gibsfigurer, som 
bortspilledes ved en Tombola og indbragte 88 Edlr.; 
som et smukt Træk fremhæves, at ved Slutningen af 
Tombolaen en tilstedeværende Herre tog sin Uhrkjæde 
af og bad Komiteen om at bortlodde den. Nettoud- 
byttet af de nævnte fire Koncerter var 900 Edlr. 2 ) — 
Foruden af Livjægrenes Musikkorps foranstaltedes der 
af Borgervæbningens og af 7. Liniebataillons Musik- 
korpser henholdsvis den 4. og 14. September Koncerter 
i Haven til Fordel for de Børn, som ved Koleraepide- 
mien i Skovshoved havde mistet deres Forældre 3 ), og 



J ) Berl. Tid. 1853 Nr. 196 Till., 197 Till., 199. 

2 ) Berl. Tid. 1853 Nr. 195, 201 Till., 204 Till, 206 Till., 207 og 
Till, 210, Flyveposten 1853 Nr. 221. — Tvende i Anledning- af 
disse Koncerter af C. J. M. forfattede Sange ere meddelte mig- 
af Hr. Arkivassistent Bricka og- Hr. Dr. pliil. V. Bergsøe. 

3 ) Berl. Tid. 1853 Nr. 203 Till, 212 Till. — En i Anledning- af Kon- 
certen den 4. September af Harald Jensen forfattet Sang- er 
meddelt mig- af Hr. Dr. pliil. Y. Berg-søe. 



182 

den 18. September opforte 5. (holstenske) Jægerkorps 
sammesteds en Koncert til Fordel for cle Forældre- 
løse 1 ). — Endelig blev der den 6. og 7. Oktober i 
samme Øjemed afholdt en større Fest i Kosenborg 
Have;-) der blev ved denne Lejlighed udfort Hornmusik 
af et stort Orkester og fædrelandske Sange af forskjel- 
lige Sangforeninger; der fandtes endvidere en Dandse- 
tribune, hvortil Adgangen for en Herre betaltes med 
1 Mark, en Tombola, hvor Loddet kostede 8 Sk., en 
Skydebane, Kastegynger og en Lykkestjerne; i de for- 
skjellige Beværtningstelte underholdtes Gjæsterne med 
Musik og Sang, og i en Yisebutik blev der solgt en 
til Dagens Betydning affattet Sang 3 ). Paa et Theater 
udførtes af et svensk og norsk Selskab under Anførsel 
af Direktør Johannesen Dandse (af Jfr. Johanne og 
Carl Marvig, Jfr. Adelheid samt Herrerne Deulin og 
Luin), Tableauer (de dengang saa yndede beduinske 
Grupperinger, af Herrerne Johannesen, Nymami og 



1 ) Berl. Tid. 1853 Nr. 216. — I Anledning af bemeldte Koncert 
forfattede H. P. Holst en Sang-, som findes i Berl. Tid. 1853 
Nr. 236. Den mig- af Forfatteren meddelte venlige Tilladelse 
til at gjengive denne ham selv af Minde gaaede Sang har jeg, efter 
hvad der tidligere er anført, selvfølgelig ikke villet benytte. 

2 ) Berl. Tid. 1853 Nr. 228, 229, 230, 231, 232. Da Redaktøren af 
Folkets Nisse S. Chr. Sørensen (død d. 3. Decbr. 1880, mecld. af 
Hr. Cand. juris L. Fog, jvfr. Dødslisten i Dagens Nyheder 7. Decbr. 
1880 Nr. 332) var Formand for Festkomiteen, blev Overdirek- 
toratet for de kgl. Haver angreben i Flyveposten, fordi det var 
blevet denne tilladt at benytte Kosenborg Have til Festen, medens 
man tidligere under Paaberaabelse af, at det ikke kunde gaa an 
at spærre Haven for Publikum i Aftentimerne, havde nægtet 
den agtede Syngelærer Hillebrandt, der med sine Sangforeninger 
i Sommerens Løb havde givet Koncerter paa Frederiksberg til 
Fordel for de Kolerabetrængte, at opføre Koncert i Kosenborg 
Have i det nævnte Øjemed. Flyveposten 1853 Nr. 229—232. 

3 ) Itedd. af Hr. Dr. phil. V. Bergsøe. 



183 



Brodrene Jean Heinrich og Carl Marvig) og akrobatiske 
Kunster (chinesisk Leg paa Flasker af C. Marvig) ; paa 
samme Theater blev der opført en Pantomime (»Harle- 
quin mekanisk Statue eller Kassander indbildt syg,« 
med Jfr. PetoJetti som Kolumbine og Herrerne Deulin, 
Busholm, Luin og Molino henholdsvis som Kassander, 
Pjerrot, Harlequin og Billedhuggeren), og paa et andet 
Theater blev der opført et Skuespil i een Akt (»Land- 
stedet ved Kongevejen eller en Time for sent«) og ud- 
ført magiske Produktioner af A. Bohle; denne foretog 
ogsaa en Ascension over Springvandet. Adgangsprisen 
til Festen var 1 Mk. for Yoxne og 8 Sk. for Børn. 



Efter Slotsforvalter Stouenbergs Afgang blev det 
bestemt, at Forvalterposten skulde ophæves, og at For- 
retningerne skulde overdrages Kommandanten, dog med 
Undtagelse af Samlingens Forevisning. 1 ) Under 11. 
Marts 1858 blev der fra 1. April samme Aar at regne 
oprettet en særskilt Bestyrelse for den kronologiske 
Samling, bestaaende af Ministeren for Monarkiets fælles 
indre Anliggender og den tidligere Chef Overhofmar- 
skallen.-) Da Ministeriet for Monarkiets fælles indre 
Anliggender blev ophævet fra 1. August samme Aar 
at regne, og dets Førretninger henlagdes under Finants- 
ministeriet, *) indtraadte i Henhold til kongelig Resolution 
af 29. Juli Finantsministeren istedetfor i Bestyrelsen. 4 ) 



*) Medd. af Hr. Etatsraad Schwartzkopf. 

2 ) Departementstidende 1858 S. 609. 

3 ) A. St. S. 697. 

4 ) A. St. S. 721, Ussing-s Reskriptsamling 1858 S. 224. 



184 

Efter Overhofmarskal Levetzaus Død den 7. November 
1859 blev Overskjænk Grev Christian Conrad Sophus 
Danneskjold-Samsoe under 29. Januar 1860 beskikket 
til Medlem af Bestyrelsen. 1 ) Yed kongelig Resolution 
af 28. December 1858 blev det bifaldet, at Samlingen 
fremtidig skulde benævnes de danske Kongers krono- 
logiske Samling paa Rosenborg Slot. 2 ) 

Efter at Samlingen var bleven underlagt den nye 
Bestyrelse, blev under 15. Maj 1858 Inspektør for de 
antikvariske Mindesmærkers Bevaring, Professor Jens 
Jacob Asmussen Worsaae, Ridder af Danebrog og 
Danebrogsmand, (født den 14. Marts 1821) allernaadigst 
udnævnt til Inspektør ved Samlingen, hvorhos Besty- 
relsen under samme Dato blev bemyndiget til at an- 
sætte Kopist ved Mønt- og Meclaillekabinettet, Kammer- 
assessor Ludvig August Læssøe som Assistent ved Sam- 
lingen.*' 3 ) Læssøe, 4 ) der var en Søn af Havnekon- 
trollør i Kjøbenhavn Niels Frederik Læssøe og Mar- 
grethe Juliane Signe Læssøe 5 ) (Datter af Artillerikapi- 
tajn og Lærer ved Landkadetakademiet Verner Hans 
Frederik Abrahamson), var født i Kjøbenhavn den 22. 
Oktober 1808; han var Broder til vor berømte ved 
Isted faldne Oberst Læssøe. Den 21. September 1826 blev 
han ansat som Volontær i clet danske Sekretariat under 
General-Toldkammer- og Kommerce-Kollegiet, hvor han 
forblev dels som Kammerskriver, dels som Kopist 



v ) Departementstidende 1860 S. 136. 

2 ) A. St. 1859 S. 134, Ussings lleskriptsamHng 1858 S. 414. 

3 ) Departementstidende 1858 S. 609. 

4 ) Oplysningerne om Læssøe hidrøre tildels fra hans til Ordens- 
kapitulet indsendte Autobiografi. 

'■') Nikolaj Bøgh, Signe Læssøe født Abrahamson. Kjøbh. 1877. 



185 

indtil den 6. April 1841, da han, efter med kongelig 
Understøttelse at have opholdt sig fra November 1839 
til Maj 1840 i London og Paris for at lære Afstøb- 
ning af Mønter, blev ansat som Kopist ved det konge- 
lige Mont- og Medaillekabinet, hvilken Stilling han be- 
klædte til sin Død; 1 ) fra den 19. Juli 1843 havde han 
derhos assisteret Fuldmægtig Stouenberg ved Forevis- 
ningen af Rosenborg. Den 21. Oktober 1847 blev han 
udnævnt til Kammerassessor. Den 30. December 1843 
giftede han sig med Augusta Trutzschler-Hanck, født 
den 25. Januar 1811, død paa hans Fødselsdag 1848. 
I dette Ægteskab havde han tre Børn : Knud Trutzschler- 
Hanck Læssøe, født den 6. November 1844, Bankassi- 
stent i Slagelse, Signe Antoinette Henriette Læssøe, født 
den 17. April 1846, gift den 6. Marts 1874 med Gods- 
forvalter paa Lystrup og Jomfruensegede, Exam. juris 
Valdemar Georg Gustav Høeg-), født den 22. September 
1831 (6 Børn), og Helga Læssøe, død den 24. September 
1848, 9 Uger gammel 3 ) Den 30. Maj 1850 blev Læssøe 
gift med sin afdøde Husfrues Søster Louise Charlotte 
Camilla Trutzschler-Hanck, født den 17. Januar 1814. 
Af Børnene af dette Ægteskab, Augusta Charlotte Doro- 
thea Læssøe, født den 30. December 1851, Blomster- 
malerinde, Thora Læssøe, født den 31. August 1853, 



1 ) Om Læssøe som Numismatiker jvfr. Rhodes Saml. til Loll. Fal- 
sters Hist., 2. Udg. I. S. 40. (medd. af Hr. Arkivassisteut Bricka). 
— Læssøe foretog senere en Hejse til Berg-en for at ordne og 
beskrive afdøde Konsul Mohrs efterladte Møntsamling; i 1862 
besøgte han Industriudstillingen i London, og i 1865 var han 
med sin Familie i Norge. 

~) Angaaende Sporgsmaalet om, hvorvidt Høeg er af gammel dansk 
Adel, jvfr. Personalhist. Tidsskr. 3. B. S. 275—278. 

3 ) Selmers Nekrologiske Samlinger I. S. 261. 



186 

gift den 16. Marts 1880 med Erik Christian Nissen 
Barfoed, Sognepræst til Hørsholm, født den 6. December 
1847 (2 Børn), og Gnnild Læssøe, født den 4. Marts 1855, 
døde den yngste den 19. September 1861. — Den 1. 
August 1858 indflyttede Læssøe i Forvalterboligen ved 
Rosenborg, og da Kommandanten, Oberstlieutenant 
Wiirtzen døde den 28. Oktober samme Aar '), blev han den 
16. November næstefter konstitueret som Slotsforvalter. 
Efter Wiirtzens Død indflyttede Samlingens Inspektør, 
Professor Worsaae i Kommandantboligen. 

Ligesom der allerede tidligere etter Ildebrandene 
1689 og 1794 paa Amalienborg og Christiansborg var 
blevet flyttet endel af de frelste Gjenstande til Rosen- 
borg, saaledes bevirkede ogsaa Frederiksborg Slots Brand 
Natten mellem den 16. og 17. December 1859, at der 
i den kronologiske Samling blev indlemmet endel Por- 
træter, Møbler o. desl., som dels vare reddede fra 
Branden, dels hidtil havde været opbevarede andetsteds. 
Under 20. December reskriberede Kongen Finantsmini- 
steren herom saaledes: 2 ) 

Da Vi med Yort kjære og troe Folk dybt beklage 



*) Fædrelandet 29. Oktober 1858 Nr. 252, 15. Februar 1859 Nr. 
38, Berl. Tid. 29. Oktober 1858 Nr. 252. — Wiirtzen blev- be- 
graven fra Garnisonskirke den 4. November. Før og- efter Talen, 
der holdtes af hans Broder Pastor Wiirtzen i Haarlev, og af 
hvilken hans Enke ejer en Afskrift, blev der afsunget Sange 
(af O. I. og C. 0.), der vise, at den Afdode var Frimurer. Et 
meget talrigt Følge af Militære og Civile ledsagede Kisten til 
Garnisons Kirkegaard, hvor Pastor Bruun talte ved Graven. En 
Bataillon Infanteri gjorde den brugelige militære Honnør ved 
Højtideligheden. Berl. Tid. 2. og 3. Novbr. 1858 Nr. 255 og 
256 Till., 4. Novbr. 1858 Nr. 257. 

2 ) Departementstidende 1859 S. 873—874. 



187 



Tabet af Frederiksborg Slot og af herlige Minder om 
Christian den Fjerde og fremfarne Konger og berømte 
Mænd, ansee Yi det for Yor Kongelige Pligt mod Vort 
Folk og dets Historie, ligesom det er Os en Trøst i Vor 
Sorg, at vaage over, at de ikke faa tilbageblevne Minder 
om Christian den Fjerde og hans Slægt, saavidt muligt, 
blive bevarede for kommende Tider paa en værdig og be- 
tryggende Maade. 

Thi er det Vor Allerhøieste Yillie, at de vigtigste, 
deels fra Branden paa Frederiksborg reddede, deels paa 
andre af Vore Slotte og i Vore Samlinger opbevarede Por- 
traiter og Meubler m. M., der erindre om Christian den 
Fjerde og Vort Kongelige Huns, nu blive at opbevare i 
de danske Kongers chronologiske Samling paa Eosenborg, 
og har Du i den Anledning at paalægge Inspecteuren for 
denne Vor Samling, Professor Worsaae, at foretage de i 
saa Henseende fornødne Undersøgelser og at fremkomme 
med de til Opnaaelsen af Vort Øiemed sigtende allerunder- 
danigste Forslag. 

Ligesom Yi allerede tidligere under 17de Februar 
dette Aar have reskriberet Vor Minister for Kirke- og Un- 
derviisningsvæsenet at drage Omsorg for, at Møntcabinettet, 
der hidtil har afbenyttet flere Værelser paa Rosenborg, det 
snareste skee kan, bortflyttes, baade for at erhverve den 
høist fornødne Plads til Vor chronologiske Samlings For- 
øgelse og tillige for aldeles at forhindre Brugen af Ild og 
Lys paa Slottet, saaledes ville Vi, at Du, for Slottets yder- 
ligere Sikkerheds Skyld, i Forening med Vor Krigsminister 
træffer Foranstaltninger, at det kan komme til at ligge saa 
frit som muligt, navnlig ud ad mod Gardens Caserne, hvor 
flere mindre Bygninger og Plankeværker, tildeels af Træ, i 
Tilfælde af Hdsvaade kunne afstedkomme Fare for Slottet. 
Og ville Vi derhos, at Du, efter foregaaende Correspondance 
med Vor Krigsminister, fremkommer med nærmere aller- 
underdanigst Forestilling om, hvorledes den nuværende 
Exerceerplads , som oprindelig udgjorde Hovedpartiet af 



188 



Kosenborg Have, atter til Rosenborgs og Vor Hovedstads 
Forskjonnelse kunde blive inddraget i samme. 
Befalende Dig Gud! 
Givet paa Christiansborg den 20de December 1859. 
Frederik R. 

Under det nordiske Studentermøde 1862 blev Ho- 
vedfesten afholdt Fredagen den 13. Juni i Kosenborg 
Have. De hyppige og stærke Regnbyger i Løbet af 
Dagen spaaede intet Godt for Festen, og endnu Kl. 7 
om Aftenen regnede det. Til Troels herfor holdt der i 
Gothersgade en lang Vognrække ligefra Borgergade og 
op til Hovedindgangen paa Hjørnet af Gothersgade og 
Kronprindsessegade. Snart fyldtes Havens Gange med 
festligklædte Damer, omtrent 800 i Tallet, gamle og 
unge Studenter med deres Værter og endel særskilt 
Indbudne, ialt omtrent 2600 Personer. Det varede hel- 
digvis ikke ret længe, før Paraplyerne kunde slaaes ned 
igjen. Arrangementet i Haven var smukt og smagfuldt. 
Omkring Stammen af et mægtigt Kastanietræ og om- 
hvælvet af dettes Krone var der i Nærheden af Spring- 
vandet indrettet en Talerstol; paa den ene Side stod 
Frederik den Syvendes og paa den anden Carl den 
Femtendes Brystbilleder paa en Baggrund med de nor- 
diske Vaabenskjolde og Flag, og paa Fodstykkerne 
læstes Kongernes Valgsprog: Folkets Kjærlighed min 
Styrke og Med lag shall land byggas. Ligeoverfor Taler- 
stolen var der oprejst en Estrade for Orkestret. Om- 
kring Springvandet var der paa Fodstykker opstillet 1 2 
Brystbilleder af beromte Mænd fra Danmark, Norge og 
Sverig. nemlig af Oehlenschlager, Tegner, Dahl, Holberg, 
Sergei, Thorvaldsen, Evald, Bellman, Ørsted, Wergeland, 
Hansteen, Linné. Paa andre Steder var Haven pyntet 






CD 




00 




'— i 




•rH 


f-q 


g 


< 


1-3 


m 


CO 


»-j 




< 


ri 


> 




uq 


o» 


f-H 


> 


EH 




Eh 


hn 


CO 


lU 


s 


^ 


o 


i-i 

<D 


W 


02 


S3 


K 


W 




•-3 


•i— i 


Ci3 


'S 




a> 


CO 


c3 


!zi 


i 


P 


rt 


Q 


CD 


i— i 


cd 




CL, 




CO 




fl 




c3 



189 

med Flag, Vimpler osv. Ved den vestlige Ende af 
Kavalergangen var der anbragt et af Constantin Hansen 
og Dalsgaard udført Transparentmaleri, fremstillende 
Iduns Gjenkomst til Valhal og Tjasses Død i Luerne, 
med følgende Indskrift af Grundtvig: 

Folke-Frihed har, i Lys og Skygge, 
Altid hos os Iduns Kaar og Lykke. 

I Damegangen var der i hele dens Længde anrettet 
et udsøgt Maaltid paa to Rækker Borde, til hvilket en 
Fanfare af Orkestret hidkaldte de Spadserende, og hvor 
Champagnen flød i Strømme. Da Mørkningen indtraadte, 
blev Haven oplyst af orientalske Lamper, men Belys- 
ningen var ikke synderlig rigelig. Omtrent Kl. 9 gav 
Musiken Tegn til at samles om Talerstolen, men For- 
holdene her vare noget uheldige, idet kim de Færreste 
kunde høre Talerne, hvorfor den største Del af Festens 
Deltagere søgte Adspredelse paa anden Maade, vecl Bordet, 
ved Sang og ved Dands, saa at højrøstet Munterhed og 
Hurraraab ideligt blandede sig forstyrrende ind i Talerne, 
og da man ikke ved Orkestertribunen kunde hore, om 
der taltes fra Talerstolen, faldt Musiken gjentagne Gange 
ind midt i en Tale, hvad enten dette nu skete, fordi 
man troede Tiden kommen til at spille op, eller fordi 
Orkestret opfordredes dertil af cle dandselystne Del- 
tagere. 

Dirigenten C. Ploug gav først Ordet til Cand. theol. 
A. Ingerslev, som bød Gjæsterne Velkommen, talte om 
den Glæde, hvormed de vare imødesete, og henpegede 
paa den Jubel, hvormed de vare blevne modtagne. 
Skjondt der havde været mange Regnbyger i de Dage, 
havde de danske Studenter dog aldrig havt en skjønnere 



190 

Skjærsommer, og Danmarks Kvinder mente det Samme, 
de troede, at overalt, hvor Nordens Ungdom samledes, 
dér var der Sommer (ved disse Ord hørtes igjennem 
Forsamlingen et Ja fra Damernes Læber). Over Festens 
Glæde maatte man imidlertid dog ikke glemme Festens 
Alvor; ved nordiske Mænds Moder var det altid Skik 
at udvexle alvorlige Tanker ; dog vare Studentermøderne 
forskjellige fra andre skandinaviske Sammenkomster, 
idet her nemlig ikke fandtes nogen gammel Student ; de 
Gamle foryngedes, og de Unge, som første Gang vare 
med, fik først derved ret Syn paa Sagen. Studenter- 
møderne vare et Vidne om Folkeaandens Sejr over For- 
domme og Indbildninger, Studenterne samlede sig i 
Kongens Have, der var prydet med Brystbilleder af 
Danske, Svenske og Norske, som Nordens Mænd. Leve 
de svenske og norske Gjæster! 

Derpaa besteg Biskop Grundtvig, hilst af livlige 
Bifaldsraab, Talerstolen. Han glædede sig over endnu 
engang at kunne hilse Højnordens Ungdom, over dette 
Møde med Hyperboræer, det 'er Højnordboer. Han stod 
tilbage som den Sidste af den gamle Skjaldekreds, der 
havde gjenvakt Valhals Guder og lært hele Europa, at 
der her i Norden levede et Asamaal, et Bjarkemaal, 
fælles og egent for hele Norden, hvori Kæmpeaanden 
havde et bedre Eftermæle end Kunestenenes, saa selv 
de store Folk i Syd og Vest skulde have ondt ved at 
følge med i det Stykke. Det var dette Aandesyn, som 
endnu fandt Kum i hans Skjaldemund, men ret længe 
kunde det ikke rummes der. I sin Ungdom havde han 
givet det Løfte, at han skulde holde paa dette Aandeliv 
og dette Aandekrav, og med dette Maal for Øje havde 
han, den nordiske Bogorm, opflammet af Oehlenschlager, 



191 

virket, og han opfordrede Nordens Ungdom til at virke 
for det Samme og bringe det boj nordiske Eftermæle 
tilbage paa Folketungen, ikke som Skjalde, thi det kunde 
kun den, der var født til Skjald, men som Fremtidens 
Tunger; thi det var Ungdommen. For Nordens Aands 
Gjenfodelse ! 

Talen modtoges med umaadelig Jubel og efterfulgtes 
af et Leve for gamle Grundtvig. Efter Afsyngning af 
en Sang af P. Faber »Til Nordens Konger« udbragte 
Konferentsraad Madvig et Leve for disse, vis paa, at 
det vilde blive forenet, som burde forenes, Troskab mod 
Konge og Stat med Troskab mod Norden. 

Efter at en Sang af C. Hauch »For Upsala« var år- 
sungen, talte Inspektør C. Brix for Upsala Universitet. 
Derpaa fulgte en Sang af Grundtvig »For Christiania« 
og en Tale af Professor Schiern for Christiania Univer- 
sitet, en Sang af H. P. Holst »For Lund« og en af 
stærkt Bifald ledsaget Tale af Lektor Goos for Lunds 
Universitet. 

Upsalensernes Tak frembåres, efter at en Sang af 
C. K. Nyblom »Helsning till Danmark af Upsala Stu- 
denter« var afsungen, af Docent O dhn er, Nordmændenes, 
efter en Sang, en Omarbejdelse af »Danmark, dejligst 
Yang og Vænge«, af Professor Welhaven, der ofte blev 
afbrudt af stormende Bifald og efter Talen hilst med et 
jublende Leve, og Lundensernes, efter en Sang »Till 
Kopenhamns studenter från broderne i Lund«, af Pro- 
fessor Ljunggren. 

Der blev nu afsunget en Sang af Hostrup »For 
Norden«, hvorefter C. Ploug, hørt med spændt Opmærk- 
somhed og hilst med livligt Bifald, talte for Norden. 
Da han bad de Tilstedeværende om at give det Løfte, 



192 

uforsagte at bevare Troen paa den nordiske Enhedstanke, 
lød et kraftigt Ja som Svar paa hans Opfordring, og 
Talerens Slutningsord »Fremad for Norden« efterfulgtes 
af langvarige Hurraraab. 

Den sidste Skaal, for Kvinden og Modersmaalet, 
udbragtes, efter at en Sang af Ploug »For Nordens 
Kvinde« var afsungen 1 ), af Professor M. Hammerich, 
hvorefter Dirigenten gav Ordet til »Musiken og Benene«. 
Dandsen var imidlertid allerede længe iforvejen begyndt 
og fortsattes nu med Liv og Lyst til henimod Kl. 1, 
da en heftig Kegnbyge afbrød Festen og nødte Del- 
tagerne til at begive sig hjem 2 ). 



1 ) Foruden de allerede nævnte Sang-e blev der omdelt en Sang- af 
C. J. Snoilsky »Till den Danska Qvinnan af Upsala Studenter« 
og en Sang- af o. »Den 13. Juni 1862«. — I Løbet af Aftenen 
indløb der Telegrammer fra Studenter i Lund og fra Skandinaver 
i Kom og Wien. 

2 ) Studentmotet i Lund ocli Kopenhamn 1862, Upsala 1863, Berl. 
Tid. 1862 Nr. 136 og Till., 111. Tid. Nr. 144, bindeblade om 
det femte nordiske Studentermøde i Lund og Kjøbenhavn Juni 
1862, Sange ved det nordiske Studentermøde i Juni 1862, I. F. 
Schrøder, Ny Yise om de svenske og norske Studenter i Kjobli. 
(medd. af Hr. Justitsraad F. S. Bang). — Under Studentermødet 
var den kronologiske Samling, ligesom de øvrige Museer, selv- 
følgelig tilgængelig for Deltagerne. 



Christian den Niendes Tid. 

Fra 1863. 



denne Periode har Rosenborg Have liere Gange været 



I 

benyttet til Afholdelse af forskjellige Fester, navnlig i 
veldædigt Øjemed. Da der saaledes den 11. og 12. Juli 
1866 havde raset en stor Ildebrand i Drammen, ved 
hvilken 300 Huse, til en Værdi af en Million Species, 
vare blevne lagte i Aske, og 6000 Mennesker vare 
blevne husvilde, afholdt de herværende Norske den 26. 
og 27. August samme Aar en Basar i Rosenborg Have 
til Fordel for de Brandlidte. Den første Dag omtrent 
Kl. 2 1 /2 indfandt Kong Christian den Niende sig, led- 
saget af Kronprindsen og Prindsesserne Dagmar og 
Thyra; Dronning Louise var derimod paa Grund af en 
Øjensvaghed forhindret i at være tilstede. Konge- 
familien modtoges ved en indenfor Indgangen udtil 
Kronprindsessegade oprejst Æreport af Basarkomiteen, 
hvis Medlem Cand. juris Luno i en kort Tale bød de 
kongelige Herskaber Velkommen og udtalte en Tak, 
fordi de beærede Basaren med deres Nærværelse. Han 
sluttede med at udbringe et Leve for Kongen, der tak- 

13 



194 

kede herfor, hvorpaa de kjobenhavnske Sangforeninger 
under Anførsel af Kapelmusikus A. W. Lanzky afsang 
en af H. P. Holst forfattet Sang. Kandidat Lun o ud- 
bragte nu atter et af kraftige Hurraraab besvaret Leve 
for Kongen, hvorpaa der af Sangforeningerne udbragtes 
et ligeledes af ni Gange gjentagne Hurraraab ledsaget 
Leve for Dronningen. Efter at Kongen havde takket, 
begav Kongefamilien sig videre for at tage Arrange- 
mentet ved Basaren nærmere i Øjesyn. Yed Ankom- 
sten til Springvandet modtoges de af det Lumbyeske 
Orkester med Kong Christian den Niendes Honnørmarche. 
Ved Bortkjørselen fra Basaren hilsedes Kongefamilien 
ligesom ved Ankomsten med Hurraraab. 

For Publikum aabnedes Basaren Kl. 4 med en af 
Kandidat Luno forfattet versificeret Prolog, som frem- 
sagdes fra et i den østre Ende af Damegangen anbragt 
lille Theater. Arrangementet i Haven, til hvilken Ad- 
gangen betaltes med 24 Sk. for Voxne og 12 Sk. for 
Børn, var i det Hele taget smagfuldt. Paa en Plæne 
ligeoverfor Æreporten ved Indgangen var der oprejst 
en Trofæ med Høstemblemer, der paa en heldig Maade 
skjulte nogle stygge Stilladser, hvormed Rosenborg Slot 
just var blevet beklædt i Anledning af en forestaaende 
Istandsættelse 1 ). I Damegangen var der i den vestre 
Ende oprejst en meget stor og smuk Blomstertrappe, 
besat med en overordentlig stor Mængde blomstrende 
Potteplanter, og, som ovenfor bemærket, var der i den 



l ) Om de til denne Istandsættelse af Slottet bevilgede betydelige 
Beløb jvfr. Rigsraadstidende 1866 Till. A. Sp. 143, Rigsdagstid. 
1866—1867 Till. A. Sp. 355, Till. B. Sp. 334, 1867—1868 Till. 
A. Sp. 319, 1868—1869 Till. A. Sp. 335, 1869—1870 Till. A. 
Sp. 447. Reparationen blev fuldført i Aaret 1869, jvfr. senere. 



195 



modsatte Ende af samme Gang anbragt et lille Theater 
til Brug for de medvirkende Kunstnere : Kammersanger 
Chr. Hansen, Operasangerne Steenberg, Døcker og Chri- 
stophersen, assisterede af Pianisten Lembcke, Skuespiller 
A. Nielsen, den norske Dandserinde Frøken Hilda Niel- 
sen samt den norske Kvartet »Luren« og et Orkester. 
Over Springvandet var der ved Hjælp af Guirlander af 
Grønt og Blomster anbragt en smagfuld saakaldet Blom- 
sterkurv. Hele Damegangen var smykket med en 
Mængde udenlandske Mag, og i denne Gang fandtes 
der endel Beværtningstelte og deslige. De egentlige 
Butiker, Tombola og sligt fandtes derimod i Kavaler- 
gangen, i hvis ene Ende der var oprejst en meget smuk 
Flagtrofæ med Kongerne Frederik den Syvendes, Chri- 
stian den Niendes og Carl den Femtendes Brystbilleder 
omgivne af Flag og Vaabenskjolde. Herkulespavillonen 
var smykket med en Mængde Blomster og Grønt samt 
med Kongefamiliernes NavnechifYre. Ved Springvandet 
var der oprejst en stor Tribune for det Lumbyeske 
Orkester og de kjøbenhavnske Sangforeninger, der talte 
omtrent 320 Sangere. Imellem Træerne saaes forskjel- 
lige Arrangementer af Buster og Statuetter og et Telt 
med Indskrift: »Her forevises den forfærdelige Ilde- 
brand i Drammen«. Den ovenfor omtalte Æreport 
var paa den ene Side forsynet med Indskriften »Vel- 
kommen« og paa den anden med »Tak«. Om Aftenen 
blev Haven oplyst med Gas. Ved Arrangementet var 
Komiteen bleven assisteret af Direktør M. V. Brun 1 ). 



J ) Berl. Tid. 1866 Nr. 209 og Till., 210 Till., Dagbladet 1866 Nr, 
161, 162, 198, 199, Programmerne for begge Festdagene. De 
sidstnævnte tilligemed følgende Sange ere meddelte mig dels af 

IB* 



196 

Paa Kong Christian den Niendes og Dronning 
Louises Sølvbryllupsdag den 26. Maj 1867 blev der om 
Eftermiddagen afholdt en Bornefest i Rosenborg Have, 
i hvilken 5076 Børn af Byens offentlige Skoler deltoge. 
I Lunden omkring Springvandet var der ned imod Bas- 
sinet anbragt 20 lange Borde, forsynede med en Over- 
flødighed af Smørrebrød, Kager, 01 osv. Om disse 
Borde samledes den glade Ungdom, efter at først ethvert 
af de mange Børn havde faaet mindst een Gevinst (enten 
Legetøj, Sukkergodt eller Klædningsstykker) i to ivrigt 
belejrede Tombolaer, den ene for Drenge, den anden 
for Piger. Inspektør I. E. Larsen, som væsentlig havde 
Del i det smukke Arrangement, og senere Pastor Helms 
talte til Børnene om Højtidsdagen, men kunde kun 
høres af de Nærmeste, da det unge Auditorium var 
altfor lystigt til at lytte til Taler. Ved Bordet blev der 
afsunget en i Dagens Anledning forfattet Sang. 

Der manglede iovrigt ikke Adspredelser for Børnene; 
foruden et Mester Jakels Theater med Overskriften: 
»Bare til Grin« fandtes der to Klattremaster med Pris- 
belønninger, der fremkaldte en lang Række frugtesløse 



Hr. Justitsraad F. S. Bang, dels af Pir. Dr. phil. V. Bergsøe: 
Yed Deres Majestæters Ankomst i Rosenborg- Have, den 26. 
August 1866, af H. P. Holst, Prolog ved Nordmændenes Basar 
i Kongens Have den 26. August 1866, af Yilh. Luno, Ved Ba- 
saren i Kongens Have, den 26. August 1866, af V. Herdahl, 
Hilsen- til Nordmændene i Anledning af Basaren i Kongens Have 
den 26. August 1866, af V. Herdahl, Program ved Bazaren i 
Rosenborghave, til Indtægt for de Brandlidte i Drammen (et 
Aftryk betegnet \V. Rantzau, et andet W. R.), Ny Bazar-Vise til 
Oplysning for Folk, som besøge Bazaren i Rosenborg Have, af 
C, Branden i Drammen den 11. og 12. Juli 1866, et poetisk 
Billede af C. Hauch, samt Texten til Sangene (af C. Ploug, 
Oehlenschlager og Chr. Richardt), hvilke udfortes begge Dagene. 



197 

Forsøg og vare til uendelig Moro for det unge Publi- 
kum, som uafbrudt ledsagede disse Præstationer med 
Sang; dernæst fandt der et Sækkevæddeløb Sted, som 
dog havde Vanskeliglied ved at faa tilstrækkelig Plads, 
og endelig var der ved liver Ende af den. med Flag 
smykkede Damegang en Dandseplads, hvor Børnene 
tumlede sig i en lystig Svingom. Den hele Fest gik 
for sig uden ringeste Uheld; thi at en og anden af de 
smaa Deltagere i Trængselen blev skilt fra en større 
Broder eller Søster og fældede et Par Taarer derover, 
var naturligvis uundgaaeligt, men Børnene fandt et saa 
hjerteligt og utrætteligt Tilsyn fra de mange tilstede- 
værende Yoxnes Side, at en og anden lille Sorg hurtig 
blev glemt i den almindelige Glæde. At Festen kom 
til at omfatte et større Antal Børn end oprindelig paa- 
tænkt, skyldtes den Kunclhaandethed, hvormed Gaver 
strømmede ind fra alle Sider. Endnu under selve Festen 
indtraf der saaledes som Gave 4000 Boller, som bleve 
kastede i Grams til Børnene. Fremfor Alt var det dog 
Kongehusets Bidrag, der satte Komiteen istand til 
at give Festen et større Omfang, idet Kongen og 
Dronningen skjænkede 300 Rdlr., Storfyrstinde Maria 
Feodorowna 200 Rdlr., Kronprindsen 100 Rdlr. og Prind- 
sesse Caroline 50 Rdlr. til dette Øjemed. Fra Komiteen 
blev der sendt Prindsessen af Wales følgende Telegram : 
»Over 5000 Børn, som i Anledning af Dagens Højtide- 
lighed ere samlede til en Børnefest i Rosenborg Have, 
sende med barnlig Hengivenhed og Kjærlighed de var- 
meste Ønsker for Deres kongelige Højheds snarlige 
Helbredelse. Gud velsigne og bevare Deres høje GemaJ, 
Dem selv og Deres Børn.« Herpaa svarede Prindsessen 
af Wales ved følgende til Kongen stilede Telegram: 



198 

»Vil Du i mit Navn takke Komiteen for Børnefesten i 
Kosenborg Have for dens venlige Tanke og Erindring 
om mig. I dette Øjeblik modtog jeg dens Telegram, 
som har rørt mig meget. Jeg kan desværre ej takke 
den selv. da jeg ej veed til hvem. Alexandra.« Kongen 
lod dette Telegram bringe til Komiteens Kundskab og 
lod derhos tilkjendegive samme, hvormeget ogsaa han 
og Dronningen havde sat Pris paa den Opmærksom- 
hed, der var vist Prindsessen, hvem Sygdom hindrede 
fra at overvære Festen 1 ). 

Til Fordel for trængende Slesvigere, som havde 
maattet flygte fra deres Hjemstavn, fordi de ikke vilde 
aflægge Ed til Kongen af Preussen, foranstaltede Di- 
rektør M. Y. Brun i Aaret 1867 fra Søndagen den 
16. til Fredagen den 21. Juni, begge Dage indbefattede, 
en Fest i Rosenborg Have' 2 ). Ligefor Indgangen fra 
Kronprindsessegade var der rejst en smukt dekoreret 
Æreport, som bar følgende Indskrift (af Brun) : 

Saalænge Broderaand og Brodersind ej slukkes, 
Yil aldrig Broclerhaand og Broderhjerte lukkes. 

Paa den forreste Plæne var Frederik den Syvendes 
laurbærkronede Buste opstillet paa Toppen af en præg- 
tig Blomsterterrasse midt imellem Frihedens og Dan- 
marks Statuer. Under Kongens Billede læstes følgende 
Linier (af Brun) : 

Aldrig forgjette vi 
Frihedens Vinding, 



] ) Bcrl. Tiel. 1867 Nr. 121 og Tillæg- samt Festprogrammet med 

Sangen (i Univ. Bibi.). 
8 ) Berl. Tiel. 18G7 Nr. 13G Till. og følgende Numere, 111. Tid. 

Nr. 404. 



199 

Trofaste flette vi 
Krancis om Din Tinding, 
Eidse i Eunesten 
Navnet, det kjære, 
Medens i Hjerterne 
Mindet vi bære. 

Frihedens Statue bar følgende Indskrift (af E. Po- 
velsen) : 

Freder Fornuften 
Frihedens Frugter, 
Fremspirer Folkenes 
Frelsende Fred. 

Under Danmarks Statue læstes følgende Vers af 
samme Forfatter: 

Dejlige Danmark! 
Dristig Du drømme! 
Dorskhedens Dæmon 
Dræber Du derved! 

I Kavaler- og Damegangen var der anbragt 28 ni 
Alen høje Buer, rigt dekorerede med Grønt, Flag, Skjolde 
og Figurer. Foran Herkulespavillonen var paa en mørke- 
grøn Baggrund, besaaet med Guldkroner og omgiven af 
røde Draperier og med en rig Dekoration af Guirlander, 
Flag og levende Blomster, anbragt Buster af hele den 
kongelige Familie; over Midten af Pavillonen var det 
danske Vaaben anbragt i en Yifte af Danebrogsflag ; 
under Kongeparrets Buster læstes følgende Yers af Brun 
til Kongen: 

Yær for Dit Folk, hvad Du er i Dit Hjem! 
Som Dine Børn her sig slutte om Thronen, 
Slutte vi Kredsen om Dig og dem, 
Række erkjendtlig Dig Egeløvskronen. 



200 

I den modsatte Ende af Kavalergangen stod Mo- 
dellen til Bissens kolossale Løve, der i 1862 var bleven 
oprejst som Monument paa Krigergraven paa Flensborg 
Kirkegaard, men som under Krigen 1864 var bleven 
fjernet af Tydskerne. Fodstykket, der paa en heldig 
Maade efterlignede Granit, var fortil prydet med Sles- 
vigs Yaaben, de to Lover, i et Skjold samt Navnene 
H. A. Kryger, Bevtoft, og N. Ahlmann, Sønderborg, og 
følgende Indskrift af Plong: 

Tvivl har spurgt, om de var Danske, 

Dengang deres Land var blevet 

Halvt af Fjendevold udrevet. 

Da det tabtes helt og ganske, 

Yiste de, i Nød og Smerte, 

At i dem slaaer Danmarks Hjerte. 

Paa Siderne saaes paa mindre Vaabenskjolde alle 
de Navne paa slesvigske Patrioter, som ere indhuggede 
i den gjenrejste Støtte paa Skamlingsbanken : C. Jesper- 
sen, Angel, død 1847, C. Paulsen, Flensborg, død 1854, 
C. Wimpfen, Angel, død 1839, Hans Nissen, Hammelev, 
død 1857, Tli. Hoier-Jensen, Bov, dod 1820, Hans I. 
Staal, Taarning, død 1862, P. Hjort Lorentzen, Haders- 
lev, død 1845, P. Chr. Koch, Haderslev, Manicus, Flens- 
borg, Nis Lorentzen, Lilholt, død 1860, Laurids Skau, 
Sommersted, død 1864, Fr. Fischer, Aabenraa; paa Bag- 
siden: G.H.Overbeck, Flensborg, død 1779, E.Pontop- 
pidan, Als, død 1753, A. Gr. Fabricius, Humtrup, død 
1780, V. Abrahamson, Slesvig, dod 1790. Løven var 
omgiven af Grantræer og Flagstænger, som bare sles- 
vigske Byers Vaaben, samt af to allegoriske Figurer, 
fremstillende Troen og Haabet. Midt i Kavalergangen 
var der rejst et stort Telt for Tombolaen, og Plænen 



201 

ligeoverfor dette var dekoreret med en Gruppe nydelige 
Løvhytter af Blomsterfletning. I den ene Ende af Dame- 
gangen var der opført en Orkesterestrade, hvor der ud- 
førtes Hornmusik under Balduin Dahls Anførsel, i den 
anden Ende var der et lille Theater. Springvandet var 
overhvælvet med Guirlander, som bare en Gibsfigur, 
Psyche ; her opfortes Koncert af et stort Orkester under 
Musikdirektør Ramsøes Ledelse 1 ), og i Sidegangene var 
der rejst Restaurationstelte. Om Aftenen blev Haven 
og dens Dekorationer glimrende oplyst med Gas, i hvilken 
Anledning der var indlagt en Ledning, og Festblus 
bleve afbrændte mellem Træerne; Brun havde ogsaa 
andraget om, at selve Slottet maatte blive illumineret, 
hvilket vilde have frembudt et glimrende Skue; men 
efter de bestaaende Forskrifter kunde det ikke tillades 
at bringe Lys og Ild ind paa Slottet, selv om der blev 
etableret en Brandvagt. 

Som ovenfor bemærket blev der ved Festen udfort 
Musik af to Orkestre i Haven; endvidere medvirkede 
de kjobenhavnske Sangforeninger og en Del af Folke- 



*) I Berl. Tid, 5. April 1883 Nr. 78 omtales i en Korrespondance 
fra St. Petersborg-, at der ved lu validekoncerten den 31. Marts. 
hvilken overværedes af den kejserlige Familie, blev spillet en 
af Ramsoe, der nu er kejserlig- Hofmusiker ved den italienske 
Opera i St. Petersborg-, komponeret Tappenstreg, der gjorde saa 
megen Lykke , at den maatte gjentages tre Gange. Det hedder 
i bemeldte Korrespondance, at dette Musikstykke, der nu kaldes 
den danske Tappenstreg, men nok egentlig har været benævnt 
den slesvigske, er blevet komponeret ved Festen i Kongens Have 
til Ære for Slesvigerne 1865, og at det er tilegnet Kryger og 
Ahlmann; da der imidlertid ved Slesvigernes Besøg 1865 ikke 
blev afholdt nogen Fest for disse i Rosenborg Have, hidrører 
bemeldte Musikstykke formentlig fra Festen i 1867, hvorpaa og- 
saa Dedikationen til Kryger og Ahlmann tyder. 



202 

theatrets og Forlystelsesetablissementet Alhambras Per- 
sonale ved samme. Paa Theatret opførtes saaledes 
af det førstnævnte Theaterpersonale »Yerdens Herkules« 
og af Alhambras Kunstnere, der med Direktør Horne- 
mans Tilladelse paa Pestens fire sidste Dage assisterede 
uden nogetsomhelst Vederlag, udførtes der Jongiørpro- 
duktioner, Pesten i Peking og en Pantomime (»Harlequin 
Statue«); endvidere improviserede den norske Improvi- 
sator Erik Petersen over tre af Publikum opgivne 
Themaer af historisk Indhold , og Madam Krabatzsky 
foreviste to dresserede Løver »Sulla« og »Nero« samt to 
noget uopdragne Løvinder »Sara« og »Klara«. Tombolaen, 
til hvilken der var skjænket mange tildels meget værdi- 
fulde Gaver af Guld og Sølv tilligemed andre Gjenstande, 
samlede i Reglen en stor Skare foran sig, og Afsæt- 
ningen af Lodder gik livligt fra Haanden. Foruden de 
almindelige Tombolalodder til 1 Mk. Stykket solgtes 
ogsaa Lodder å 1 Rdlr. til et smukt Sølvdrikkehorn, 
som den slesvigske Understøttelseskomité havde kjøbt 
hos Ciselor Dragsted for 1500 Rdlr.; sammesteds solgtes 
for 4 Mk. den af Sølvvarefabrikant Christesen i Anled- 
ning af Kongeparrets Sølvbryllup den 26. Maj 1867 
prægede Medaille, af hvilken han havde skjænket Komi- 
teen 300 Exemplarer. 

Festen, der ikke altid begunstigedes af godt Yejr, 
var den første Dag kun besøgt af 5 til 6000 Mennesker, 
hvorfor Entreen, 2 Mk. for Voxne, 1 Mk. for Børn, de 
følgende to Dage nedsattes til henholdsvis 24 og 12 Sk. ; 
men da Besøget paa hver af disse to Dage dog ikke 
oversteg 6 til 7000, blev Adgangsprisen de tre sidste 
Dage yderligere nedsat til henholdsvis 16 og 8 Sk.; 
Besøget var paa disse Dage henholdsvis c. 7000, 2749 



203 

og 4009. Efter at Sangforeningerne den 21. Juni havde 
sunget den sidste Sang, blev der udbragt et Leve for 
dem og deres Dirigent Lanzky, hvorpaa der ogsaa blev 
udbragt et Leve for Brun. Om Lørdagen afholdtes der 
fra KJ. 12 til 2 Auktion over de ved Tombolaen til- 
oversblevne Gjenstande; Haven stod i disse Timer 
aaben uden Betaling, og der blev musiceret af et Mu- 
sikkorps. 

Søndagen den 30. Juni samme Aar blev der i Ko- 
senborg Have afholdt Koncert af Malmø Borgersang- 
forening og et stort Orkester under Anførsel af Musik- 
direktør C. C. Møller til Fordel for den af Arbejder- 
foreningen af 1860 samlede Byggefond; Adgangen til 
denne Koncert betaltes med 1 Mk. 1 ). 

Til Fordel for Fonden for et Monument over de 
udenfor Østerport jordede faldne Krigere afholdt endel 
jydske Sangforeninger med omtrent 450 Deltagere i 
Forbindelse med 11 kjøbenhavnske Sangforeninger med 
omtrent 600 Deltagere Søndagen den 2. og Mandagen 
den 3. August 1868 en stor Sangfest i Rosenborg Have. 
Den første Dag samledes alle Sangerne omtrent Kl. 3 72 
ved Charlottenborg og droge med deres 22 Faner og et 
Musikkorps i Spidsen gjennem Gothersgade, langs med 
Volden, derfra igjennem Slottet ind i Rosenborg Have. 
Midt i Kavalergangen var der oprejst en meget stor, aaben 
Tribune, prydet med det danske Vaaben, Foreningernes 
Faner, utallige Danebrogsflag og Blomsterguirlander. 
Kl. 5 begyndte Koncerten, hvortil Adgangen betaltes 
med 16 Sk., og som overværedes af henved 20000 Til- 
hørere. Sammensangen var efter Omstændighederne 



J ) Berl. Tid. 1867 Nr. 145 Till. o. 11. Sr. 



204 

god, og Programmet, der væsentlig bestod af nationale 
Kompositioner, meget heldigt sammensat; dog var det 
maaske noget for langt, hvortil den paa sine Steder 
vel store Sangtext bidrog endel. Fra det rent musikal- 
ske Standpunkt kunde man nok have ønsket et i akustisk 
Henseende bedre Koncertlokale, men under de daværende 
Temperaturforhold (Sommeren 1868 var den varmeste, 
som vi have havt i mange Aar 1 ) vilde man neppe have 
kunnet faa noget heldigere. Sangerne, der vexelvis 
lededes af Kapelmusikus Lanzky (for Kjobenhavnernes 
Vedkommende) og Organist Larsen (for Jydernes Ved- 
kommende), ledsagedes af Balduin Dahls Orkester. Af 
Programmets Nyheder modtoges især I. P. E. Hartmanns 
melodiose, stemningsfulde Komposition Danmarks Kæm- 
pehøje, Gades karakteristiske og nationale Sangcyklus 
Holger Danskes Sange og P. Heises originale og geniale 
Volmerslag, med Text af Chr. Richardt, med overordent- 
ligt Bifald. Efter Koncertens Slutning omtrent Kl. 7 1 /« 
droge Sangerne i Procession til Christiansborg Slots 
Ridehus, hvor cler blev afholdt en Banket, ved hvilken 
der blev afsungen en af Rosenborgsamlingens Inspektør 
Carl Andersen forfattet Sang »Kor Danmark«. Koncerten 
gjentoges den følgende Dag, men Tilstrømningen af Be- 
søgende var ikke saa stor som om Søndagen. Kongen, 
Dronningen, Kronprindsen og de øvrige kongelige Børn 
overværede første Afdeling og bleve saavel ved deres 
Komme som ved deres Bortgang hilsede med stor Jubel 
af Sangerne og Publikum. Tallet af de Syngende syntes 
at være blevet noget reduceret, men Udførelsen af flere 



*) Omtalt i en hos Behrends Enke, Gothersgade 81, trykt Yise: 
Ved Sangerfesten i Kjobenhavn , August 1868, Velkomsthilsen 
til de kjære Jyder. Hedd. af Hr. Dr. phil. V. Bergsøe. 



205 



af Koncertnumerne stod, hvad Sammensangen angik, 
over den, som blev dem til Del om Søndagen, om man 
end hist og her kunde spore, at Stemmerne vare blevne 
lidt medtagne. Koncerten fulgtes af Tilhørerne med 
samme Interesse som tidligere. Til Slutning udbragte 
Sangerne et Leve for deres Dirigenter og begave sig 
derpaa i Procession gjennem Byen til Tivoli, hvor der 
blev afholdt en Fest til Ære for dem. Efter sit Besøg 
i Eosenborg Have tilstillede Kongen Komiteen for Sang- 
festen et Beløb af 200 Bdlr. 1 ). 

Under den ellevte danske Landmandsforsamling, 
der blev afholdt i Kjøbenhavn fra den 6. til den 10. 
Juli 1869 samtidig med Landhusholdningsselskabets 
Hundredaarsfest , benyttedes Exercerpladsen , Exercer- 
huset og Rosenborg Have til de forskjellige Udstillinger. 
Dyrskuet fandt Sted den 7. 8. og 9. Juli fra Kl. 8 
Morgen til Kl. 8 Aften. Paa Exercerpladsen var der til 
Hestene opført tre Længer, hver 170 Alen lang; af disse 
var den ene, i hvilken de svenske Heste vare opstillede, 
dobbelt; det danske og slesvigske Kvæg var udstillet 
sammesteds i 14 Længer, hver 68 Alen lang; disse 
Bygninger vare dækkede med Tagpapper paa Brædde- 
beklædning. Paa Pladsen var der indrettet en aaben 
Ridebane, 100 Alen i Diameter. Det svenske Kvæg- 
stod i Sidegangene i den østlige Ende af Damegangen 
i to Længer, hver 210 Alen lang; af Hensyn til Træerne 



l ) Fædrelandet. 1868 Nr. 176—179 (Programmet findes i Nr. 176, 
Texten til Volmerslaget i Nr. 177), Koncertprogram ved Sang- 
festen i Kjobh. i Aug. 1868 (medd. af Hr. Dr. phil. Y. Bergsøe). 
— Rosenborg var tilgængelig for Sangerne den 3. August, jvfr. 
Progr. — Ifølge Dagbladet 11. April 1883 Nr. 83 paatænkes der 
i indeværende Aar afholdt en lignende Sangfest i Eosenborg 
eller Frederiksberg Have. 



206 

var der i disse Længer, der iøvrigt vare indrettede som 
de førstnævnte, anbragt Trægulve og Urinbeholdere. 
Omkring Springvandet eller i Nærheden deraf vare 
Svinene og Faarene anbragte i større eller mindre Folde, 
hvis Indhegning bestod af let Tremmeværk; Svinenes 
havde Trægulv og Tag over, Uldfaarenes havde ligeledes 
Tag, men de øvrige Folde vare uden Dækning. Øst 
for disse Folde stode Fjerkreaturerne i 12 Bure. Til 
Dyrenes Vanding var der indlagt Tand paa Exercer- 
pladsen og i Haven og anbragt Opstandere paa forskjel- 
lige Steder. Fodermagasiner fandtes paa Pladsen og i 
Haven, og fra et eget Magasin paa Pladsen udsolgtes 
Kraftfoder. Der var ialt udstillet 822 Dyr: 100 Heste, 
425 Stkr. Hornkvæg, 221 Faar, 58 Svin og 18 Stkr. 
Fjerkreaturer. Forinden Præmieuddelingen, der fandt 
Sted den 8. Juli KL 12 fra en paa Exercerpladsen op- 
rejst Tribune, opfordrede Præsidenten Lehnsgreve Hol- 
stein-Holsteinborg Forsamlingen til paa sædvanlig Maade 
at istemme et Leve Kongen, hvilket besvaredes med et 
ni Gange gjentaget levende Hurra. 

Maskiner og Redskaber vare udstillede i Exercer- 
huset, paa Exercerpladsen og i Haven; Aabningen af 
denne og de øvrige Udstillinger, undtagen Dyrskuet, 
fandt Sted den 6. Juli Kl. 12 i Exercerhuset, hvor Præ- 
sidenten fra en der oprejst Tribune uddelte Præmierne 
for Maskiner og Redskaber samt for Produkter; disse 
sidste vare udstillede i Exercerhuset og i Haven, Smørret 
i et eget Lokale i Driverihaven. 

Den til Havebrugsudstillingen benyttede Plads om- 
fattede omtrent 22000 Kvadratfod og strakte sig over 
den nordvestre Del af Driverihaven med Orangerihuset; 
foran dette og i umiddelbar Forbindelse hermed var der 



207 

opført en glasdækket Tilbygning* af omtrent 90 Fods 
Længde, 22 Fods Brede og 12 Fods største Højde 
og to Telte af tilsammen omtrent 1000 Kvadratfods 
Fladeindhold. I disse Bygninger anbragtes alle exotiske 
Planter, en stor Del andre Haveprodukter og alle de 
Gjenstande, der krævede et beskyttet Sted, medens saa- 
danne Sager, som kunde taale at staa under aaben 
Himmel, bleve lien stillede eller nedgravne langs Gangene 
og paa forskjellige større Pladser og Rabatter i Driveri- 
haven samt i den dertil stødende saakaldte Husallé i 
Lysthaven. At Forstraad Rothe paa Frederiksberg og 
Slotsgartner Tyge Rothe ved Rosenborg vare Medlemmer 
af Subkomiteen for Ordningen og Udstillingen af Have- 
sagerne, er en Selvfølge; Gartnermedhjælper i Rosenborg 
Have Paul Hansen deltog i Opstillingsarbejderne og 
førte det umiddelbare Tilsyn med Planternes gartneri ske 
Pleje. Præmierne uddeltes den 8. Juli efter Uddelingen 
af Præmierne for Dyrene. 

Kongen og Kronprindsen besøgte den 7. Juli om 
Formiddagen Udstillingerne i Haven, Exercerhuset og 
paa Exercerpladsen, hvor de førtes om af de forskjellige 
Dommerkomiteer, og den følgende Dag aflagde Kongen 
atter et Besøg paa Exercerpladsen ; Dronningen var der- 
imod paa denne Tid i Udlandet. 1 ). 

I Anledning af Kronprinds Frederiks og Kron- 
prindsesse Lovisas Formæling foranstaltede Staden Kjo- 
benhavn den 11. August 1869 i Rosenborg Have en Fest-), 



M Dessau, Den ellevte danske Landmandsforsamling S. 358 — 423, 
med et Kort over Udstillingerne i Rosenborg Have og paa 
Exercerpladsen (meddelt af Hr. Etatsraad Eckardt til Ørumgaard), 
111. Tid. Nr. 512, Berl. Tid. 1869 Nr. 155, 156, 157. 

2 ) Berl. Tid. 11. og 12. Aug. 1869 Xr. 185, 186. Samtidig af- 



208 



der mere vidnede om den gode Villie, den Smag 
og Dygtighed, der af de forskjellige Ledere var lagt for 
Dagen, og den varme Deltagelse, som Festen fandt hos 
hele Befolkningen, end den i sin Helhed kunde kaldes 
vellykket, hvilket dog nærmest, om ikke aldeles ude- 
lukkende, maatte tilskrives det uheldige Vejr, idet hele 
Arrangementet var beregnet paa en mild, smuk Som- 
meraften, men man i dens Sted fik et koldt og uhygge- 
ligt Efteraarsvejr, under hvilket den ene Eegnbyge af- 
løste den anden. 

Dekorationen af Haven havde fundet Sted under 
Ledelse af Etatsraad Meldahl 1 ), Hof balletmester Bour- 
nonville og Arkitekt Dahlerup og var i det Hele sam- 
deles vellykket. Hovedindgangen fra Kronprindsesse- 
gade udmærkede sig ved en pragtfuld Gasbelysning, 
hvis Glands forhøjedes ved Illuminationen af de Heste 
Gaarde i Kronprindsessegade , blandt hvilke især be- 
mærkedes den svensk-norske Gesandts Bolig ligeoverfor 
Indgangen med det danske og svensk-norske Yaaben i 
straalende Transparenter. Ligefor denne Hovedindgang 
aabnede sig et Perspektiv af Gasflammer, i hvis Bag- 
grund der paa den lille Gitterport foran den grønne 
Bro var anbragt et mægtigt F og L i røde og hvide 
samt blaa og gule Gaslamper med en Krone over. Over 
dette hævede sig Slottets mørke Masse, der hele Aftenen 
vilde have taget sig ypperligt ud, hvis Himlen havde 
været klar, men nu frembragte en næsten magisk Yirk- 



holdtes der Fest paa Nørrefælled med Dands og Fyrværkeri, 
men Regnen ødelagde næsten Alt, Laade Belysning og Fyr- 
værkeri. 
*) Etatsraad Meldahl havde ydet sin Medvirkning ved Bustega- 
leriet, Fyrværkeriarrangementet og Kongeteltet. Berl. Tid. 14. 
Aug. Nr. 188. 



209 



ning mod den mørke Himmel, saa ofte det belystes af 
Blus i vexlende Farver 1 ). 

Midtpunktet for Arrangementet, hvor den højtide- 
lige Modtagelse skulde finde Sted, var Partiet om Spring- 
vandet. Dette var dækket af en Art Pagode, over hvis 
Tag der hævede sig en Krone, hvis hvide Snoninger 
vare omvundne af Blomsterkrandse, og som i sin Hel- 
hed var holdt i rode og hvide Farver. Paa den rigt 
belyste Forhøjning havde Lumbyes Orkester sit Sæde, 
og udenom samme var hele Runddelen beklædt med 
Brædder, fra hvilke smukke Gaskan delabrer hævede sig. 
Paa de tre Sider var dette Parti omgivet af cirkelfor- 
mede Bænkerækker, og paa den fjerde Side var der 
foran en lukket Baggrund stillet Stole for den kongelige 
Familie. De to lange Alleer vare i deres hele Længde 
oplyste af Gasopstandere, ligesom ogsaa Gasblus, Gassole 
og deslige vare anbragte i forskjellige af Havens Partier, 
dog desværre ikke overalt, For den østlige Ende af 
Damegangen hævede sig en storartet Gasdekoration i 
røde og hvide, blaa og gule Farver, der kronedes af en 
høj Blomsterkurv, fra hvilken der til begge Sider 
løb Terrasser ned, forsynede med levende Blomster. 
For den modsatte Ende af samme Gang var der anbragt 
et mindre Orkester under en Gruppe af Gassole. Et 
Stykke herfra saaes for den vestlige Ende af Kavaler- 
gangen det danske Yaaben, med stor Kunst sammensat 
af levende Blomster: Georginer, Asters, Levkøjer, Heli- 



Restaurationen af Slottets Ydre var netop bleven fuldfort og de 
sidste Stilladser, som endnu ses paa Billedet, der fremstiller 
Exercerpladsen ved Landmandsforsamlingen i Juli, borttagne 
nogle Dage før Festen. Berl. Tid. 9. Aug. Nr. 183. 

14 



210 

otroper m. fl. 1 ) Tegningen af Vaabnets enkelte Dele: 
Dyr, Kroner, Kytter etc, var saa skarp og fin, at man 
med Fornøjelse kunde betragte det, selv om man gik 
lige hen dertil. Fra denne Dekoration strakte sig gjen- 
n em hele Kavalergangen en dobbelt Kække af Buster: 
Brødrene Ørsted, Schouw og Eckersberg, Heiberg og 
Weyse, Thorvaldsen og Oehlenschlåger, Yessel og 
Evald, Holberg og Ryge, Griffenfeldt og Bernstorff, Mels 
Juel og Tordenskjold, Tyge Brahe og Ole Kørner, Chri- 
stian VIII og Frederik YI, Christian IY og Frederik VIL 
Denne dobbelte Række af historiske Navne afsluttedes 
ved en storartet Dekoration, hvortil Herkulespavillonen 
var benyttet. Foran dennes to Siclenicher stode Kongens 
og Dronningens Buster med høje Blomsterterrasser til 
Fodstykker, og imellem Søjlerne, hvor den store Statue 
var dækket med et rødt Forhæng, stod paa et højt Fod- 
stykke en af Hasselriis udført Gruppe af tre Løver, den 
midterste siddende med knejsende Hoved, de to andre 
i hvilende Stillinger. Foran samme var der anbragt et 
bredt Bælte af Potteplanter, opstillede i en Halvkreds. 
Hele denne Dekoration var fra alle Sider rigt og pragt- 
fuldt belyst og gjorde en glimrende Virkning, hvortil 
den heldige Benyttelse af Pavillonens smukke arkitek- 
toniske Forhold særligt bidrog. Alleen, som strækker 
sig langs med Blomsterhaven, var indrettet til Spisetelt 
for den kongelige Familie med Følge samt de 400 ind- 
budne Gjæster; den var overspændt med hvidt Lærred 
og forsynet med mindre Udbygninger til begge Sider, 



*) Gartner Fløystrup paa Nørrebro havde arrangeret det danske 
Vaaben af Blomster og- de øvrige Blomsterdekorationer ved 
Festen. Berl. Tid. 14. Aug. Nr. 188. 



211 

saaledes at Blomsterhaven med Slottet i Bag-grunden 
Jaa frit ligeoverfor Teltets Midte, hvor de Kongelige 
skulde sidde tilbords. Teltet var simpelt, men smag- 
fuldt dekoreret og belyst med matte Gaskupler. En 
særegen Afdeling af Festpladsen dannede Exercerpladsen, 
som var sat i Forbindelse med Haven ved en bred 
Gjennembrydning af Plankeværket. I Baggrunden mod 
Gothersgade rejste sig en af Vilh. Bissen og Prior ud- 
ført kolossal 20 Alen høj Danmarksstatue i et folderigt 
Draperi med en Murkrone paa Hovedet og- støttende sig 
med den hævede højre Haand til en Landse, medens 
den sænkede venstre Haand holdt et paa Jorden hvi- 
lende Skjold. Benne Statue oplystes ved viftende Gas- 
flammer fra to høje Trefødder, og ved dens Fod var 
anbragt et stort Orkester, hvis Musik lød over de to paa 
begge Sider anbragte Dandseplaclser, cler vare omgivne 
af Gasblus. løvrigt hvilede Pladsen tildels i Mørke, 
saa at man desto mere lagde Mærke til Fodgardens 
Kaserne, der dannede en smuk Baggrund for Pladsen 
ved sin smagfulde og ensartede Illumination, som var 
tilvejebragt ved Sammenskud af Mandskabet, og som 
paa Midten afbrødes ved en Gassol foran det højere 
Parti, hvor Chefen har sin Bolig. Ligeoverfor Dan- 
marksstatuen stod paa Slotsvolden det blaa med Guld- 
stjerner besaaede Telt, hvorfra den kongelige Familie 
skulde se Fyrværkeriet, og henimod Pladsens nordøst- 
lige Hjørne var den store Sangertribune anbragt. Des- 
uden fandtes paa forskjellige Steder af Exercerpladsen 
større og mindre Beværtningstelte, fra hvilke der ud- 
strømmede et livligt Lys paa de Kredse, som uafbrudt 
flokkedes om dem. Tillige var Exercerhuset, som stod 
aabent baade mod Haven og mod Exercerpladsen, be- 

14* 



212 

nyttet til Restaurationer og Konditorier, i hvilke der 
stadig blev større og større Trængsel ; navnlig udviklede 
der sig i den øverste Ende af Exercerhuset , hvor Fre- 
derik den Sjettes Buste staaer, et stort Liv i forskjel- 
lige større og mindre Grupper, fra hvilke der til Glas- 
senes Klang lod Taler, Sange og hyppige Hurraraab. 

Allerede fra KL 6 strømmede de Lykkelige, der 
havde faaet Billetter, ind igjennem de forskjellige Ind- 
gange og spredte sig omkring i Haven for at tage 
Dekorationerne i Øjesyn, men flokkede sig selvfølgelig 
tættest paa begge Sider af den Yej, den kongelige Fa- 
milie skulde følge, samt omkring Springvandspartiet, 
hvilket Mængden efterhaanden omringede, hundrede 
Rækker høj, taalmodigt ventende under Paraplyerne paa, 
at Modtagelsesceremonierne skulde finde Sted. 

Medlemmerne af Kommunalbestyrelsen med deres 
Damer forsamlede sig Kl. 7 x /2 paa Estraden ved Spring- 
vandet og toge Plads tilhøjre for de for den kongelige 
Familie bestemte Stole, medens Pladsen tilvenstre var 
forbeholdt det kongelige Følge, Konseilspræsidenten 
Grev Frij s-Frijsenborg og Corps diplomatique. Kl. 8 
begav Festudvalget sig, ledsaget af 8 Ordensmarskaller, 
til Hovedindgangen for at tage imod de Kongelige, som 
ved deres Ankomst hilsedes af et Musikkorps med 
>Kong Christian stod ved højen Mast«. Overpræsidenten, 
Gehejmeraad Bræstrup overrakte Dronningen og Borger- 
repræsentationens Formand, Tømmermester Kayser Kron- 
prindsessen en smuk Buket, hver især anbragt i pragt- 
fulde Buketholdere af Sølv, forfærdigede af Sølvvare- 
fabrikant Christesen efter Modeller af Billedhugger Olrik 
og med Indskrifter af H. P. Holst. 

Man begav sig nu, idet Rosenborg Slot oplystes 



213 

med Rødt, med en Afdeling Politi, to Ordensmarskaller, 
Borgermester, Etatsraad Gammeltoft og Borgerrepræ- 
sentant, Professor Brix i Spidsen under Tonerne af 
»Kong Christian« til Estraden ved Springvandet; paa 
venstre Side af Kongen gik Gehejmeraad Bræstrup, paa 
venstre Side af Kronprindsen Tømmermester Kayser, 
paa højre Side af Dronningen Borgerrepræsentant, Gene- 
ralkonsul Clausen, paa højre Side af Kronprindsessen 
Borgerrepræsentant, Etatsraad Meldahl, paa venstre Side 
af Toget Borgerrepræsentant, Grosserer Adler og paa 
højre Side Raadmand, Justitsraad Petersen, samt paa 
hver af Siderne endvidere to Marskaller ; Toget sluttedes 
af to Marskaller og en Afdeling Politi. Et andet Mu- 
sikkorps spillede »Kung Carl den unga hjelte«, og da 
Toget var isigte fra Estraden, spillede det derværende 
Orkester Bryllupsmarchen af »Sommernatsdrømmen«. 

Gehejmeraad Bræstrup og Tømmermester Kayser 
ledsagede de kongelige Gjæster til de for dem bestemte 
Pladser, der imidlertid ikke havde kunnet holdes aldeles 
tørre under Regnen, idet man havde forsømt at anbringe 
et Tag derover; Følget anvistes der Plads af Marskal- 
lerne, og Eestudvalget, der havde stillet sig paa begge 
Sider af Indgangen, idet Toget passerede forbi, indtog 
derpaa sin Plads paa venstre Side af Kommunalbesty- 
relsen, medens Marskallerne opstillede sig indenfor Ind- 
gangen og Politiafdelingen udenfor. 

Eiterat Gehejmeraad Bræstrup havde udbragt et 
Leve for Kong Christian den Niende og Dronning Louise, 
blev der af et Kor af Chevé-Sangere og Sangerinder, 
med Orkesterakkompagnement under Anførsel af Musik- 
direktør Lumbye, afsunget en Sang af C. Ploug til Me- 
lodi af I. P. E. Hartmann, hvorefter Tømmermester Kayser 



214 

fremtraadte for paa Kommunalbestyrelsens og Kjoben- 
havns Borgeres Yegne at byde det kongelige Brudepar 
Velkommen. Hans Tale blev efterfulgt af jublende 
Hurraraab 7 under hvilke Kronprindsen viste sig og ud- 
talte sin Tak for den festlige Modtagelse, Staden Kjø- 
benhavn havde beredet ham og hans Hustru. 

Derefter foretog den kongelige Familie, ligesom tid- 
ligere ledsaget af Festudvalget, Ministrene, Corps diplo- 
matique og en stor Del af de andre Indbudne, en Pro- 
menade i Haven nedad Damegangen, hvor et Musik- 
korps spillede : »Der er et yndigt Land«, forbi Herkules- 
pavillonen, hvor »Riberhusmarehen« blev udfort, gjen- 
nem hele Kavalergangen, ved Enden af hvilken »Vift 
stolt paa Kodans Bolge« blev spillet, ad den vestre Gang- 
og derfra gjennem den brede ny Indgang ind paaExer- 
eerpladsen ad Gasalleen til Danmarks Statue. Da 
Toget ankom paa Exercerpladsen , blev Statuen op- 
lyst med Rødt, og det paa Pladsen anbragte Orkester 
vedblev at musicere, indtil de kongelige Gjæster havde 
taget Plads. 

Chevé-Koret afsang nu. tildels understøttet af det 
kongelige Theaters Korpersonale, under Anførsel af 
Kantor Hillebrandt, tvende Sange: af Konferentsraad 
Hauch, til Melodien Vart land, og af Prof. Fr. Paludan- 
Muller, til Musik af Gade, og umiddelbart derpaa istemte 
de forenede kjobenhavnske Sangforeninger, under An- 
førsel af Kapelmusikus Lanzky, en »Hilsen til Kron- 
prindsesse Lovisa« af H. P. Holst til Musik af I. Glæser. 

Medens Koncerten derefter fortsattes, og idet Slottet 
oplystes med Blaat og Rødt, begav den kongelige Fa- 
milie og de Gjæster, der havde sluttet sig til Toget, til 
Spiseteltet, hvor de øvrige Indbudne allerede havde taget 



215 

Plads, og hvor Kong Christian den Niendes Honnør- 
marche blev spillet ved Togets Ankomst. 

Bordet for de Kongelige var dækket i Midten af 
Teltet med aaben Udsigt til Rosenborg Slot, der under 
hele Souperen afvexlende belystes i forskjellige Farver. 
En af Opsatserne paa Bordet var en i Sukker udfort 
Gjengivelse af Lystslottet Haga, hvor det nyformælede 
Par havde sit Ophold i de første Dage efter Formælingen. 
Et udenfor Teltet placeret Musikkorps udførte afvexlende 
danske, svenske og norske Melodier. 

Borgermester, Etatsraad Grammeltoft udbragte Skaalen 
for Kongen og Dronningen og det kongelige Hus, 
Borgerrepræsentant, Professor Brix for Kronprindsen og 
Kronprindsessen og Borgerrepræsentant, Grosserer D. 
B. Adler for det svenske Kongehus, for hvilken sidste 
Skaal Kong Christian den Niende takkede paa sin 
Broder og Yen Kong Carl den Femtendes Vegne. Ende- 
lig udbragte Borgerrepræsentant, Generalkonsul Clausen 
Skaalen for Danmark. 

Fra Spiseteltet begav den kongelige Familie sig 
under Musik Øst om Slottet til Terrassen Syd for samme 
til det ovennævnte blaa Telt for at tage Fyrværkeriet i 
Øjesyn. Ted Ankomsten modtoges Toget, hvori ogsaa 
de ovrige Indbudne befandt sig, med: »Der er et Land«, 
udført af det større Orkester fra Exercerpladsen , der 
imidlertid havde begivet sig fra Dandsetribunerne. Da 
Kongefamilien havde taget Sæde, blev hele Pladsen op- 
lyst med Blus, og da disse vare slukkede, antændtes 
Fyrværkeriet, under hvilket der musiceredes. Fyr- 
værkeriet, som var foranstaltet af Gaétano Amici, ud- 
mærkede sig i Storartethed og Pragt fremfor Alt, hvad 
det i den Henseende forvænte kjøbenhavnske Publikum 



216 

i denne Retning havde set. Den store Danmarksstatue 
dannede Midtpunktet for hvert af Fyrværkeriets Numere, 
hvad enten disse bestode af en Række af 8—10 forskj el- 
ligt farvede Ildhjul eller af umaadelige Kaskader af 
Blus, afbrudte ved Bomber, Raketgirandoler, Sværmere 
eller Komethaler, der uafladeligt krydsede hverandre. 
Slutningsnumeret bestod af to høje Fontæner, en paa 
hver Side af Danmarksstatuen , den ene omfattende et 
C L, den anden et F L, begge med Kroner over, og her- 
fra udstrømmede et saadant Hav af Lys, at hele Him- 
melen farvedes rød, og Slottet viste sig i den fuldeste 
Klarhed. En umaadelig Girandol sluttede dette Numer, 
der fremkaldte et stormende Bifald. 

Umiddelbart herefter begave de kongelige Herskaber 
sig til Slotsporten ved Nørrevold, hvor deres Ekvipager 
ventede. Da det. efter at Kongen og Dronningen vare 
kjørte bort, varede lidt, inden de andre Vogne kom til- 
stede, gjorde Kronprindsen og Kronprindsessen endnu 
en kort Spadseretour i det smukke Haveparti paa Slotsøen, 
hvorefter de under Eskorte af Husarer kjørte til Char- 
lottenlund. Mængden, af hvilke de fleste vare endel 
udmattede paa Grund af Føret og den Regn, som var 
falden tidligere paa Aftenen, begav sig kort efter bort, 
saa at Haven omtrent var tom til den for Festens Ophør 
fastsatte Tid Kl. 1. 



Det er tidligere anført, at Finantsministeren fra 
1. August 1858 var indtraadt i Bestyrelsen for den 
kronologiske Samling istedetfor Ministeren for Monar- 
kiets fælles indre Anliggender. Heri skete der en For- 
andring i Aaret 1865, idet Indenrigsministeren i Hen- 




ØTVajUij , 



217 

hold til Bekjendtgjørelse af 27. Marts afløste Finans- 
ministeren som Medlem af Samlingens Bestyrelse, lige- 
som Slottet med tilhorende Bygninger ved samme Lej- 
lighed henlagdes fra Finantsministeriet til Indenrigs- 
ministeriets 3. Departement 1 ); fra 29. Oktober 1866 af 
har Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet der- 
efter afløst Indenrigsministeren som Medlem af Be- 
styrelsen-). Grev Danneskjold -Samsøe har fremdeles 
havt Sæde i denne siden den 29. Januar 1860. 

Samlingens Inspektør, Professor Worsaae, der den 
4. November 1864 var bleven udnævnt til Etatsraad og 
den 29. Januar 1866 var bleven Direktør for Museet 
for de nordiske Oldsager og for det ethnografiske Mu- 
seum, blev under 26. Februar 1866 tillige udnævnt til 
Direktør for Rosenborgsamlingen. Den 4. Oktober 1869 
blev han dekoreret med Kommandørkorset af Dane- 
brog af 2. Grad og den 28. Oktober 1871 med Kom- 
mandørkorset af 1. Grad. Fra 14. Juli 1874 til 11. 
Juni 1875 var han Minister for Kirke- og Undervis- 
ningsvæsenet, hvorefter han paany overtog sine forrige 
Embeder og blev udnævnt til Kammerherre. Ved Up- 
sala Universitets 400 Aars Fest i 1877 hædredes han 
med den philosophiske Doktorgrad, og den 8. April 1882 
blev han udnævnt til Storkors af Danebrog. Han er 
desuden dekoreret med otte fremmede Ordener 3 ). 



J ) Departementstidende 1865 S. 243, 244, 254. 

2 ) Departementstidende 1866 S. 1000. 

3 ) Departementstidende 1864 S. 895, 1866 S. 11.2, 224, 1869 S. 
903, Ministerialtidende B. 1S71 S. 651, 1874 S. 405, 1875 S. 
259, 297, 1882 S. 254, Statskal., Erslews Forf. Lexikon 3. S. 
616—620, Suppl. 3. S. 680—686, Swalin, Det danske Statsraad 
1800—1881 S. 89-90. - Han udgav i 1860 Kong Christian 



218 

Hvad Kammerherre Worsaae i sin 25aarige Em- 
bedstid har udrettet for Kosenborg og den kronologiske 
Samling, er tilstrækkelig bekjendt. Yi skulle derfor 
her blot minde om, at han strax efter sin Embedstil- 
trædelse udvirkede, at Slottets Omgivelser bieve for- 
skjonnede, idet nogle Bygninger, deriblandt den tæt ved 
Slottet liggende Kjøkkenbygning, samt nogle Stakitter 
og Plankeværker x ), som betoge Udsigten, bleve fjernede, 
og at Pladsen omkring Slottet blev befriet for en stor 
Vandbeholder, blev planeret og omdannet til Haveanlæg, 
ligesom ogsaa, at Indgangsporten ved Kommandant- 
boligen blev istandsat. Paa den i Slotsgraven ud- 
skydende Odde, paa hvilken Kjøkkenbygningen havde 
ligget, blev der i Vinteren 1863 — 1864 opstillet den af 
Thorvaldsen modellerede Statue af Christian den Fjerde 
i Bronce, hvilken oprindelig havde været anbragt i Kon- 
gens Kapel i Roskilde Domkirke-). I Henhold til det 
tidligere nævnte Reskript af 20. December 1859 bleve 
i Aaret 1860 tvende Arealer, nemlig Jordstykket mel- 
lem Slottet og Gardekasernen samt en Strækning langs med 
Slotsmuren mod Exercerpladsen indlemmede i Kosen- 
borgs Territorium 3 ). I Aaret 1866 paabegyndtes efter 



den Femtes Testamenter, der vare blevne forefundne i Regalie- 
skabene paa Kosenborg- , og- har endvidere efter de sammesteds 
opbevarede Aktstykker i Hist. Tidsskr. 3. R. 5. B. S. 456—476 
meddelt nogle Bidrag- til Dronningerne Sophie Magdalenes og 
Caroline Mathildes Historie. 

*) Stakitterne bleve anbragte i Alleen langs med Blomsterhaven 
istedetfor det derværende Plankeværk. 

2 ) Steen Friis, Beskrivelse af Roskilde Domkirke efter Restaurationen 
S. 87. 

;; ) Friis. Saml. S. 134. I Rigsdagstidende 1867—1868 Till. B. 
Sp. 175 — 176 lindes en Opgjorelse af Størrelsen af de til Ro- 
senborg horende Arealer, hvilke tilsammen udgjøre 428,449 



219 

Worsaaes Forslag en gjennemgribende Istandsættelse af 
Slottets Ydre, ved hvilken Christian den Fjerdes herlige 
Værk atter er fremtraadt i sin hele Skjønhed. Nyere 
Tiders stygge Overmalinger bleve fjernede, det smukke 
Murværk blev renset og Sandstensornamenterne alle- 
vegne eftersete. Yinduerne, som i Tidens Lob vare 
blevne moderniserede med tykke Træsprosser og altfor 
store Ruder, og som ovenikjobet til stor Skade for 
Slottets Udseende vare blevne anbragte udvendig i 
Flade med Ydermurene istedetfor indenfor Stenkarmene, 
bleve efter forefundne Monstre fra Christian den Fjerdes 
Tid forsynede med smaa i Bly indfattede Ruder og igjen 
indsatte indvendig, hvorved de oprindelige, dybe Sand- 
stenskarme traadte frem, og hvorved Slottets lette, poeti- 
ske Stil atter er kommen til sin Ret. Dette Arbejde, 
der først lededes en kort Tid af Etatsraad, Bygnings- 
inspektor Kornerup og senere af hans Efterfølger i 
Embedet Etatsraad Meldahl, blev fuldført i Aaret 



Kvadratalen eller 30 8449 / 14000 Tdr. Land. — I Bigsdagstidende 
1869—1870 Till. B. Sp. 167—168 opgives de kommunale Skatter 
af Rosenborg Slot til 1472 Rdlr. 44 Sk. 

Der har iovrigt i den nyere Tid gjentagne Gange været gjort 
Forsøg paa at berøve Haven Dele af dens Territorium ; saaledes 
indgav i Begyndelsen af 1863 Tommermester Møller et An- 
dragende om, at der af Rosenborg Have maatte overlades ham 
et Stykke Jord paa omtrent 648 Kvadratalen for derpaa at opføre 
en Badeanstalt for russiske og varme Bade , men Andragendet 
blev afslaaet (medd. af Hr. Kammerherre Worsaae, Indenrigsmin.l. 
Der var ogsaa engang Tale om, at Musikdirektør Lumbye skulde 
have en Pavillon i Haven til deri at give Koncerter om Vin- 
teren, og det var oprindelig paatænkt at opføre St. Paulskirken 
i Frugthaven (medd. af Hr. Slotsgartner Tyge Rothe og Hr. 
Justitsraad F. S. Bang). Endelig har man i den allernyeste 
Tid fremsat et Forslag om at opføre en Jernbanegaard i Rosen- 
borg Have. Bigsdagstid. 1882 - 1883 Folkethingets Forhandl. 
Sp. 1277—1278. 



220 

1869 f ). Endvidere er Muren omkring Slottet bleven 
istandsat, og ved Lynafledere og Vandledninger er 
Slottet blevet betrygget mod Ildsvaade. Ogsaa Slottets 
Indre er i Worsaaes Tid blevet restaureret, idet flere 
Yærelser, der i Tidens Lob vare blevne omdannede 
eller vare blevne berøvede deres oprindelige Prydelser, 
enten ere blevne forte tilbage til deres oprindelige Skik- 
kelse og forsynede med Marmor- eller Parketgulve, 
Loftsmalerier, Tapeter og deslige, eller ere blevne deko- 
rerede i en Stil, der passer til de Gjenstande, som op- 
bevares i dem-). Det sidste er navnlig Tilfældet med 
de Yærelser, som ved Møntkabinettets Bortflytning til 
Prindsens Palais i Aaret 1867 8 ) indvandtes til Af- 
benyttelse for den kronologiske Samling. Denne har i 
Worsaaes Tid modtaget meget betydelige Forøgelser. 
Efter at det ved det oftnævnte Reskript af 20. Decem- 
ber 1859 var blevet bestemt, at der i bemeldte Samling 
skulde indlemmes de vigtigste af de ved Frederiksborg 
Slots Brand reddede og af de andetsteds opbevarede 
Portræter, Møbler og deslige, som erindre om Christian 
den Fjerde og Kongehuset, er der endvidere i Henhold 
til Resolution af 7. December 1866 og 17. September 
1870 tilkommet en anselig Mængde Kongehusets Historie 
vedrørende Gjenstande fra det opløste Museum for 
Skulptur og Kunstflid saavelsom endel danske histori- 
ske Portræter, især fra den forrige frederiksborgske 
Portrætsamling 4 ). Endvidere er den kronologiske Sam- 



1 ) Berl. Tid. 9. August 1869 Nr. 183. 

2 ) Friis Saml. S. 368, Dag-bladet 1. Februar 1878 Nr. 27. 

3 ) Kigsdagstidende 1867—1868 Till. B. Sp. 209—214. 

4 ) Statskal. 



221 

ling bleven forøget med endel Gjenstande , som have 
tilhørt forskjellige i de senere Tider afdøde kongelige 
Personer 1 ); særlig skulle vi fremhæve de tvende kost- 
bare Taffelopsatser af forgyldt Bronce, som have tilhort 
Arveprindsesse Caroline og Enkedronning Caroline 
Amalie, og som det ved Bryggeriejer C. Jacobsen 
juniors-) Gavmildhed er lykkedes at erhverve for Sam- 
lingen. Endelig er der ved Kjøb og Gaver fra Forskj el- 
lige tilkommet endel interessante historiske Gjenstande 8 ), 
ligesom man ogsaa har anlagt en Samling af Miniatur- 
portræter, dels af kongelige Personer, dels af berømte 
danske Mænd og Kvinder 4 ). .Rosenborgsamlingen er 
herved i Aarenes Løb voxet op til et nationalhistorisk 
og kulturhistorisk Museum af første Rang og har til- 
trukket sig en vel fortjent Opmærksomhed i Udlandet 5 ); 
det studeres i stadigt voxende Mængde af Kunstnere 
og Andre, som her hente Forbilleder og Icleer til deres 



') Berl. Tid. 1864 Nr. 236, 1876 Nr. 169, 1881 Nr. 146, jvfr. 

Tillægsbevillingslov for 1881—1882 § 8, Rigsdagstid. 1882— 

1883 Till. A. Sp. 613—614, Till. E. Sp. 323—324, Folketliingets 

Forhandlinger Sp. 1445 — 1446. 
-) Berl. Tid. 1881 Nr. 151, 1882 Nr. 29, Dagbladet 1882 Nr. 32, 

Nationaltidende 1882 Nr. 2143 Till. 
R ) Berl. Tid. 1875 Nr. 48, 1878 Nr. 217, 1882 Nr. 37, 81, Dagbladet 

1882 Nr. 235, Aftenbladet 1881 Nr. 310, Dags telegrafen 1874 

Nr. 154. 

4 ) Dagens Nyheder 1878 Nr. 30. 

5 ) Saaledes har Franskmanden Casati i Académie des inscriptions 
et belles-lettres i tre af dettes Møder i 1878 holdt Foredrag om 
den kronologiske Samling (Berl. Tid. 1878 Nr. 100); hans Af- 
handling er, ledsaget af Afbildninger, udkommen 1879 under 
Titel: Notice sur le musée du chateau de Rosenborg en Dane- 
mark concluant å la création d'un musée historique de France. 
Den italienske Lærde Paolo Mantegazza, der i Foraaret 1879 
foretog en Rejse i Skandinavien, har omtalt Samlingen i sine 
Rejsebreve i Bladet Fanfulla. Dagens Nyheder 1880 Nr. 19. 



222 

Arbejder 1 ), ligesom talrige Danske og Fremmede aflægge 
Besøg her for at beundre de rige Kunstskatte, som op- 
bevares her, og glæde sig over de herlige og inter- 
essante Minder, som knytte sig til Stedet-). 



Om disses Benyttelse af Samlingen og- om Adgangen til at 
bese den, se Rigsdagstidende 1868—1869 Till. Bi Sp. 85—92, 
jvfr. Berl. Tid. 1878 Nr. 223, Fædrelandet 1879 Nr. 208. — 
Ved Samlingen er der ansat tvende Betjente (jvfr. Finantslovene) ; 
en af disse, Anders Christiansen (født den 16. November 1813. 
død den 26. Maj 1874) blev den 22. September 1865 udnævnt 
til Danebrogsniand (Statskal.): Hæderstegnet overraktes ham af 
Inspektoren , Etatsraad Worsaae i Overværelse af Samlingens 
øvrige Funktionærer den 1. Oktober næstefter, 25 Aarsdagen 
efter at han var kommen i Tjeneste paa Rosenborg. 
Fyrstelige Personer have i denne Periode ofte besøgt 
Slottet, saaledes bl. A. den 19. September 1864 den danske 
Kongefamilie med Prindsen og Prindsessen af Wales (Berl. Tid. 
Nr. 220, jvfr. Nr. 222), den 28. September 1864 Storfyrst Ni- 
kolaus (Berl. Tid. Nr. 228), den 17. Juni 1866 Storfyrsterne af 
Rusland og Kronprindsen, under et voldsomt Tordenvejr (jvfr. 
Berl. Tid. Nr. 150 Till.), den 2. August 1867 Storfyrst-Thron- 
følgeren med Gemalinde, Storfyrstinde Konstantin med Datter 
Olga (Berl. Tid. Nr. 179), den 28. Oktober 1869 den dan- 
ske Kongefamilie tilligemed Kong Carl den Femtende og 
Dronning Louise af Sverig-Norge samt Landgreven og Land- 
grevinden af Hessen (Berl. Tid. Nr. 252), den 2. Novem- 
ber 1870 Dronning Louise af Sverig-Norge (Berl. Tid. Nr. 
267), den 1. August 1873 Prinds Arthur af England (Berl. 
Tid. Nr. 176), den 19. August 1873 Kronprindsen af Tydskland 
(Berl. Tid. Nr. 192 Till.), den 26. Maj 1875 Kong Oskar den 
Anden af Sverig-Norge (Dagbladet Nr. 119), den 18. August 
1876 Kejser Peter af Brasilien (Dagbladet 19. August 1876), den 
15. September 1876 Dronning Louise, Kong Georg og Dron- 
ning Olga af Grækenland samt Prindsesse Thyra, den 5. Juli 
1878 Kejser Napoleon den Tredies Søn (Dagens Nyheder Nr. 
177), den 27. September 1878 Kong Christian den Niende (Berl. 
Tid. Nr. 226), den 28. Oktober 1878 den danske Kongefamilie 
tilligemed Landgreven af Hessen (Berl. Tid. Nr. 251). i Begyndel- 
sen af August 1879 Hertuginde Vilhelmine af Gltlcksborg, den 26. 
August 1879 Prindsesse Alexandra af Wales med sine fem Børn, 
Storfyrstinde Maria Feodorowna af Rusland med to af sine Børn 





/ 




-^mm. 



223 

Kammerassessor Læssøe blev den 29. Januar 1866 
udnævnt til Kammerraad og den 26. Februar samme 
Aar til Inspektør ved den kronologiske Samling; den 
18. Maj 1875 benaadecles han med Danebrogsordenens 
Ridderkors, og det følgende Aar fik han den svenske 
Nordstjerneorden 1 ). Han døde den 26. Juli 1878-) efter 



samt Prinds Hans (jvfr. Berl. Tid. Nr. 19S), den 10. August 
1880 Kong Georg af Grækenlands Børn (Dagens Nyheder Nr. 
214), den 23. Juni 1881 Hertugen af Edinburgh (Berl. Tid. 
Nr. 142), den 13. Maj 1882 Dronning Louise, Hertuginden af 
Cumberland og Prinds Hans (Nationaltidende Nr. 2165), den 
11. August 1882 Storhertugen af Sachsen -Weimar med Datter 
(Dagens Nyheler Nr. 214), den 9. Oktober 1882 Kronprinds 
Frederik og Kronprindsesse Lovisa samt Prindsesserne Marie og 
Hilda af Anhalt-Dessau (Dagens Nyheder Nr. 273, Dagbladet 
Nr. 235), den 10. December 1882 Storhertugen og Storhertug- 
inden af Baden (Berl. Tid. Nr. 289). 

Det er tidligere omtalt (I. S. 129), at de franske Journalister og 
Deputerede, der i 1867 gjæstede Kjøbenhavn, ogsaa besaae Ro- 
senborg Slot. Ted deres Besøg skal der ifølge Robert Watts 
Figaro Nr. 74, hvor der fortælles flere Anekdoter om urigtig 
Udtale af Fransk i de Dage, være indtruffet en mærkelig Mis- 
forstaaelse. Foreviseren skal nemlig, idet han gjorde opmærk- 
som paa den Bøsse, med hvilken Dronning Sophie Magdalene 
har skudt den Hjort, hvis Takker opbevares i Samlingen, have 
udtalt Ordet »cerf« som »serf«, og det fortælles da endvidere, 
at den parisiske Journalist allerede havde optegnet det rystende 
Faktum i sin Bog, at et af vore kronede Hoveder med egen høje 
Haand havde aflivet en Slave, men at en tilstedeværende fransk- 
talende Dansk heldigvis fik Fejltagelsen rettet. Skjøndt be- 
meldte Foreviser, Forfatteren af dette Arbejde, mange Gange 
siden har hort Franskmænd tydelig udtale f et i cerf, har han 
dog naturligvis aldrig senere selv vovet at gjøre dette. 

Det skal endnu tilføjes, at et Besøg paa Slottet af den franske 
Geograf og Kommunard Elisée Réclus i Maj 1879 og af et Sel- 
skab af norske Studenter den 19. Juni 1882 er omtalt i Natio- 
naltidende Nr. 1099 Till. og Nr. 2198. 

Departementstidende 1866 S. 112, 224, Ministerialtidende B. 1875 
S. 249, 1876 S. 347. 

Berl. Tid. 1878 Nr. 171, jvfr. Fædrelandet 1878 Nr. 194. — 
Han efterlod sig bl. A. en Samling af Miniaturportræter. af 



224 

nogle Dages Sygeleje af Lungebetændelse og blev 
den 1. August, Tyveaarsdagen efter at han var ind- 
flyttet paa Rosenborg, begraven fra Garnisonskirke, hvor 
Sognepræsten ved St. Stefan skirke Lic. theol. R Yolf 
holdt Talen over ham; han blev jordet paa Garnisons- 
kirkegaard. Hans Enke dode af Lungebetændelse den 
30. December 1882 1 ) og blev den 5. Januar 1883 be- 
graven fra Garnisonskirke, hvor hendes Svigersøn 
Pastor Barfoed i Hørsholm holdt Talen over hende. 

Efter Læssøes Død oprykkede Forfatteren Carl Chri- 
stian Thorvaldus Andersen, Ridder af Danebrog (født den 
26. Oktober 1828), der fra den 22. Juli 1858 var bleven 
antagen til at assistere ved den kronologiske Samling, den 
18. Juni 1860 var bleven ansat af dens Bestyrelse som fast 
Assistent og den 26. Februar 1866 var bleven udnævnt 
til anden Inspektor, henholdsvis under 31. Juli og 3. 
August 1878 som Slotsforvalter og første Inspektør-), 



hvilke nogle erhvervedes for Rosenborg 1 , en Samling af Mønter 
fra Oldtiden, som blev afhændet til Museet i Gøtheborg, en 
Samling af Mønter fra Middelalderen, som blev solgt ved Auk- 
tion i Kjøbenliavn (Auktionskatalogen affattet paa Fransk 1879), 
og en Bogsamling- væsentlig af historisk og numismatisk Indhold. 
— I 1869 udgav han et autograferet Udtog af Petrus Fischers 
paa Rosenborg opbevarede Galendarium aureum fra 1591. 
Det vedføjede Portræt af Læssøe er bekostet af hans Børn. 

l ) Berl. Tid. 1883 Nr. 1 og 2 Till. 

-) Departementsiidende 1866 S. 224, Ministerialtidende 1878 B. S. 
481, 485. Naar Andersen sidstnævnte Sted kaldes Kammer- 
assessor, beroer dette paa en Fejltagelse, idet han, der under 
26. Februar 1866 ved sin Udnævnelse til anden Inspektør 
tillige havde faaet denne Titel (Dep. Tid. 1866 S. 224), havde 
frasagt sig den i Maj 1875 (Min. Tid. B. 1875 S. 275). Andersen, 
der som Tolk ledsagede Kong Christian den Niende til Island i 
Anledning af Tusindaarsfesten 1874 (Dagstelegrafen 1874 Nr. 
141), havde paa denne Rejse faaet Danebrogsordenens Ridderkors 
den 2. August 1874 (Min. Tid. B. 1874 S. 495); han havde alle- 



225 

hvorhos Cand. juris, Dr. phil. Peter Michael Johan Brock 
(født den 9. Februar 1842), der fra den 20. Septem- 
ber 1863 paa Grund af Andersens Udenlandsrejse for 
det Anckerske Digterlegat efter dennes Anbefaling var 
bleven antagen til at assistere ved den kronologiske 
Samling, og som under 8. December 1874 af dens 
Bestyrelse var bleven ansat som fast Assistent ved 
samme, ligeledes under 3. August 1878 oprykkede 
til anden Inspektør med Forpligtelse til under første 
Inspektors mulige Forfald at varetage dennes Forret- 
ninger 1 ). 



rede i 1870 faaet den svenske Vasaorden (Dep. Tid. 1870 S. 
224), og- i 1875 fik han den svenske Nordstjerneorden (Min. Tid. 
B. 1875 S. 582). Hans Portræt og- Biografi findes i Illustreret 
Tidende 29. Oktober 1882 Nr. 1205. Vedrørende Rosenborg- 
har han, navnlig i 111. Tid., skrevet endel, sædvanlig- af Afbild- 
ninger ledsagede Artikler om Samlingen samt udgivet: Rosen- 
borg 1 , Mindeblade fra de danske Kongers kronologiske Sam- 
ling, 1867 (Texten oversat 1868 paa Engelsk af Shaw under 
Titel: Notes on the chronological collection) og 1875, en Haand- 
katalog over Samlingen 1870, der er udkommen i nye Udgaver 
1872, 1875 og 1878 og ledsaget af Afbildninger tillige er ud- 
given paa Tydsk (1872, 1879) og paa Engelsk (1878). 1 Wis- 
bechs Almanak for 18S0 har han skrevet: Rosenborg Slot og dets 
Minder, og i sine poetiske Arbejder har han oftere omtalt Slottet 
og de dertil knyttede Minder. I Forening med Brock har han 
affattet et fuldstændigt Inventarium over Samlingen efter dens 
Omordning. 
*) Ministerialtidende B. 1878 S. 485, Autobiografi i Univ. Progr. 
ved Reformationsfesten 1874 S. 56 — 58. Han har vedrørende 
Rosenborg skrevet: Den kronologiske Samling paa Rosenborg 
(i Dagbladet 20. Maj 1869 Nr. 113), Minder om Niels Juel 
paa Rosenborg i Anledning af 200 Aars Festen for Slaget i 
Kjogebugt (i Berl. Tid. 1877 Nr. 149), De første aeronautiske For- 
søg i Kjøbenhavn (i Berl. Tid. 1878 Nr. 156), Den oldenborgske 
Kongeslægt, især under Enevælden, belyst ved den kronologiske 
Samling paa Rosenborg Slot, 1870, som er udkommen paa Fransk 
1879 under Titel: Musée chronologique des rois de Danemark 

15 



226 

Hvad Rosenborg Driveri- og Blomsterhaver angaaer, 
overtoges disse i Henhold til Lov angaaende Bidrag til 
Kong Christian den Niendes Civilliste af 17. December 
1863 § 2 med alle dertil hørende Bygninger og med 
de samme Forpligtelser i Henseende til den ved disse 
Haver kongelig ansatte Gartner, som da paahvilede 
Statskassen, af Civillisten, som afholder samtlige med 
Havernes Drift samt Havernes og Bygningernes Ved- 
ligeholdelse i det Hele forbundne Omkostninger 1 ). 

Gartneren ved bemeldte Haver Carl Ludvig Peter- 
sen døde den 5. Juni 1866 2 ) og efterfulgtes af Gartner 
Tyge Rothe, født den 13. September 1834 8 ). I hans Tid 
er Driveri- og Blomsterhaven 4 ), fra Aaret 1872 af, da 
den nordiske Industri- og Kunstudstilling holdtes i 
Kjøbenhavn, i Anledning af hvilken en stor Del Rej- 
sende besøgte Hovedstaden, bleven tilgængelig for Pub- 
likum om Hverdagene fra Kl. 2 til 4. Rothe, der blev 
Medlem af Anlægsudvalget for den nye botaniske Have 5 ), 



au chateau de Rosenborg, Det. forrige Rustkammer ^za. Rosen- 
borg Slot (Danske Saml. 2. R. 5. B. S. 367—371), Nogle Oplys- 
ninger om de med Rosenborg Slot i ældre Tid foretagne For- 
andringer (Danske Saml. 2. R. 6. B. S. 1—13), Historiske Efter- 
retninger om Rosenborg, I — III, 1881 — 1883, samt udgivet de 
paa Rosenborg opbevarede Dagbøger af Christian den Sjette fra 
1741 — 1744 med historiske Oplysninger (Danske Saml. 2. R. 4. B. 
S. 262 — 323) og den sammesteds beroende Dagbog over Kron- 
prinds Frederiks Rejse til og i Italien 1692 (Danske Saml. 2. 
R. 5. B. S. 24—55). Som ovenfor berørt har han i Forening 
med Andersen affattet det nye Inventarium over Samlingen. 
a ) Jvfr. Rigsraadstidende 1863 Sp. 1833, 1834. 

2 ) Dybdahl, Tidsskr. for Havevæsen, 1. Aargang Nr. 6 S. 94. . 

3 ) Warming, Den danske botaniske Literatur, [Aftryk af botanisk 
Tidsskr. 12. B. S. 214. 

4 ) Oplysninger om denne findes hos Grove: Danmark, Illustreret 
Rejsehaandbog 1870 S. 21-22. 

5 ) Fædrelandet 1874 Nr. 171, I.C.Jacobsen og Tyge Rothe, Beskr. 



227 

der er anlagt paa de nedlagte Fæstningsværkers Terræn 
langs med Gardekasernen 1 ) og blev aabnet for Publikum 
den 9. Oktober 1874*), blev under 20. Juni 1874 ud- 
nævnt til Ridder af Danebrog. 

Gartneren vecl Rosenborg Lysthave, Forstraad Ru- 
dolf Rothe. Fader til Gartneren ved Driverihaven Tyge 
Rothe, blev i 1867 udnævnt tilDanebrogsmand, i 1869 
til Etatsraad og i 1871, i Henhold til Loven af 1. April 
1871 § 5, til Inspektør over de kongelige Haver; han 
døde den 30. Januar 1877*) og efterfulgtes af II. A. Flindt, 
Ridder af Danebrog. 

Exercerpladsen er i Aaret 1878 bleven forsynet 
med en ny Mur ud mod Gothersgade istedetfor den 
gamle, faldefærdige. Foruden til Indøvelse af Rekruter 
og af Kjøbenhavns Væbning 4 ) samt til Afholdelse af 
Parade paa Kongens Fødselsdag benyttes Pladsen til 
Boldspilsovelser, ligesom det ogsaa i den seneste Tid 
er blevet dansk Bicycle Klubs Medlemmer tilladt om 



af Yæxtliusene i Univ. botaniske Have i Kjøbh., Festskrift i Anl. 
af Univ. 400 Aars Fest 1879. jvfr. E. Holms Eeretn. om denne 
S. 14, 176. 

1 ) Ugeskrift for Landmænd 1874 I. S. 174—179, Fædrelandet 1874 
Nr. 40, 170.. 171, 173. — Paa Bastionen udenfor Rosenborg er 
Universitetets nye astronomiske Observatorium opført; det blev 
taget i Brug 1861, og den 8. August 1876 afsløredes i Over- 
værelse af Kronprindsen og Kronprindsessen. efter Afsyngning 
af en Sang af C. Ploug og en Tale af Professor Thiele, den 
foran samme anbragte Statue af Tycho Brahe. Dagbladet 9. 
August 1876. 

2 ) Fædrelandet 1874 Nr. 228. 

3 ) Warming, a. St. S. 173, jvfr. ovenfor S. 178. 

4 ) Ved Loven af 28. Maj 1870 om Ordningen af Kjøbenhavns 
Væbning ophævedes Livjægerkorpset, der lige til Slutningen 
nogle Dage hvert Aar havde besat Rosenborgvagten: de unge, 
livsglade Krigeres natlige Munterhed paa disse Vagter var ikke 
sjældent til stor Forstyrrelse for Stedets Beboere. 

15* 



228 

Søndagen at kjøre her 1 ). Valg til Rigsdagen foregaa 
ogsaa paa Exercerpladsen, forsaavidt Vejret tillader det; 
den skriftlige Afstemning foretages derimod enten i 
Kasernen eller i Exercerhuset. Endvidere har Opbræn- 
ding af Papirspenge endnu i den nyere Tid fundet Sted. 
paa Exercerpladsen. 

Rosenborg Lysthave benyttes i vor Tid langtfra 
ikke saa meget som Spadserested, som den fortjener; 
om Morgenen i Sommertiden færdes vel endel Brønd- 
gjæster her, men senere hen paa Dagen udgjøre Sol- 
dater samt Ammer og Børn-) største Delen af de Be- 
søgende; det paastaaes ogsaa, at den ligesom forhen 
endnu benyttes af Elskende til Stevnemøder B ). Medens 
der, som ovenfor anført, tidligere i en lang Aarrække 
(indtil 1842) blev udført Musik i Haven Søndag Efter- 
middag, bliver der, med Undtagelse af Koncerten om 
Morgenen for Brøndgjæsterne, i vor Tid i Reglen kun 
musiceret her paa Grundlovsdagen. Et Forslag om at 
lade de militære Musikkorpser paany spille i Haven 



*) Berl. Tid. 1883 Nr. 91. 

2 ) 111. Tid. Nr. 945, Fædrelandet 1879 Nr. 113. Som tidligere 
S. 100 bemærket, er Afgiften af Børnevogne i Rosenborg- Have 
bleven hævet fra 1. April 1883, jvfr. Rigsdagstid. 1882—1883, 
Folkethingttts Forhandlinger Sp. 1360—1361, 1373—1374, 
1423, Bornholms Avis 1883 Nr. 56 (medd. af Hr. Assistent 
Tronier). 

3 ) 111. Tid. Nr. 945, Fædrelandet 1879 Nr. 113, Eigsdagstid. 1882 
■—1883, Folkethingets Forhandlinger Sp. 1373—1374, 1423. 
Ligesom Fortidens Digtere oftere have ladet Stevnemøder foregaa 
i Rosenborg Have (I. C. Tode, Die drey Charlotten oder Geschichte 
dreyer Tage, paa Dansk under Titel: Kjærligheds Nytte eller tre 
Dages Tildragelser, medd. af Hr. Dr. phil. V. Bergsøe, Heiberg, 
Et Eventyr i Rosenborg Have), saaledes have ogsaa nyere, ube- 
kjendte, mere folkelige Digtere henlagt slige Begivenheder hertil. 
I Hr. Dr. Bergsøes Visesamling findes saaledes tvende Gade- 



229 



ligesom tidligere 1 ) er som bekjendt ikke blevet taget 
tilfølge, men har givet Anledning til, at der nu for 
Kommunens Hegning om Sommeren opføres Musik fra 
det kongelige Theaters Loggia og i det saakaldte østre 
Anlæg. løvrigt er det ikke alene Instrumentalmusiken, 
som er forstummet i Haven, ogsaa den livlige Fugle- 
kvidder, der tidligere lød fra alle Kanter af Haven, var, 
idetmindste for nogle Aar siden, mere og mere aftagen, 
idet nogle Katte, der havde installeret sig i Haven og 
der levede i fuldstændig vild Tilstand, ernærede sig ved 
at gjøre Jagt paa Sangfuglene og fortære deres Unger 2 ). 
Endnu i vor Tid have enkelte af de Klager betræffende 
Haven, som vi have omtalt ovenfor under Frederik den 
Sjettes Tid, gjenlydt; saaledes vil man nu igjen have 
Porten paa Hjørnet af Gothersgade, over hvis Tilluk- 
ning Politivennen i sin Tid har indeholdt saa mange 
Suk 3 ), aabnet 4 ); man har ogsaa anket over den i Haven 
stedfindende Kommers mellem Barnepiger og Karle, 
over at Græsplænerne ikke holdes i god Orden, fordi 
Græsset er bortforpagtet til en Brændevinsbrænder (Ko- 
holder), der kun slaaer det, naar han har Brug for det 5 ), 
og over at Marmorfigurerne ved Herkulespavillonen ikke 



viser omhandlende det paagjældende Emne. — Til selve Slottet 
er henlagt en Spøgelsehistorie kaldet: Gjenfærdet paa Ko- 
senborg (med et Billede af Spøgeriet;. 

J ) Fædrelandet 1878 Nr. 102, Dagbladet 1878 Nr. 106. 

-) Dagens Nyheder 1879 Nr. 120. 

3 ) Jvfr. S. 94. 

4 ) Nationaltidende 1883 Nr. 2509. Adskillige af de der nævnte 
Oplysninger om Slottet og Haven ere unøjagtige. 

5 ) Fædrelandet 1879 Nr. 113. Græsset slaaes dog ikke af Ko- 
holderens, men af Havens Folk. Medd. af Opsynsmanden i Haven 
Nicolaisen. 



230 

i lang Tid vare blevne eftersete og vaskede, samt at der 
ikke var anbragt Blomster indenfor Jerngitteret, men kun 
Grus *). De sidstnævnte Mangler ere blevne afhjulpne, idet 
Herkulespavillonen er bleven istandsat og dekoreret i 
pompejansk Farvestil, Statuerne blevne istandsatte og 
Pladsen indenfor Jerngitteret bleven planeret og be- 
plantet 2 ). 

En værdifuld Prydelse har Haven faaet i den 
nyeste Tid ved, at Digteren Hans Christian Andersens 
Statue er bleven opstillet her. Paa hans 70 Aars Fød- 
selsdag den 2. April 1875, der blev hans sidste, var der 
blevet meddelt ham Underretning om, at Indsamlingen 
af Bidrag til et paatænkt Mindesmærke over ham i 
det Yæsentlige var fuldendt. I den Konkurrence, til 
hvilken Komiteen for Indsamlingen indbød, sejrede Bil- 
ledhugger A. Y. Saabye, og det besluttedes, efter For- 
slag af tvende af Kunstakademiets Professorer, at op- 
stille Statuen i Rosenborg Have. Det var først paa- 
tænkt at anbringe denne, der fremstiller Andersen sid- 
dende i Begreb med at fortælle et Eventyr, ved Spring- 
vandet, hvor daglig en Mængde Børn lege og færdes; 
men dette blev senere opgivet, og Statuen blev oprejst 
ved den nordøstlige Ende af Damegangen. Afsløringen 
fandt Sted den 26. Juni 1880 med megen Højtidelighed. 
Paa Pladsen foran Statuen var der oprejst en med Flag 
og Yaabenskjolde dekoreret Tribune for Kongefamilien, 
paa begge Sider af hvilken der fandtes aabne Estrader, 
tilhøjre for Kunstnere og Videnskabsmænd, tilvenstre 
for Diplomatiet og den højere Embedsstand. Af No- 



a ) Dagbladet 1879 Nr. 130. 
2 ) Berl. Tid. 1881 Nr. 165. 



231 

tabiliteter saaes Knltusminister Fischer, den svensk- 
norske Gesandt Baron Beck-Friis, den amerikanske Ge- 
sandt Dr. Cramer, den russiske Legationssekretær Fyrst 
Baratow, den tydske Legationssekretær Grev Goltz, Over- 
præsident, Kammerherre Rosenørn, Museumsdirektør, 
Kammerherre Worsaae, Landsthingets Formand, Høje- 
steretsadvokat Liebe, Borgerrepræsentationens Formand, 
Højesteretsadvokat Henrichsen, Borgermestrene og Med- 
lemmer af Borgerrepræsentationen. Paa Tribunen til- 
venstre havde Studentersangforeningen og Balduin Dahls 
Orkester Plads. Omtrent Kl. 1 ankom Kongen, Dron- 
ningen, Kronprinclsen , Kronprindsessen , Hertuginde 
Thyra, Prinds Valdemar, Prindsesse Elisabeth af Hessen 
og Prinds Hans samt Kronprindsens ældste Sønner og 
to smaa græske Prindsesser. De kongelige Herskaber, 
der bleve modtagne af Komiteen for Indsamlingen til 
Statuen, hilsedes med Honnørmarchen og indtoge der- 
efter de for dem bestemte Pladser. Efter Afsyngning 
af følgende Sang af Vilhelm Bergsøe 1 ): 

Der leged en Smaadreng ved Odense Aa 
Med Blomster og flagrende Libeller. 

Hans Hjem var en Hytte, hans Leie var Straa, 
Saaledes han selv os fortæller. 

Dog eied han meer end den mægtigste Drot; 

Thi mellem de gyngende Snerler 
Var Solblink hans Krone, Guldskyerne hans Slot, 

Dugdraaber hans Digterscepters Perler. 



*) Da Sangene og Talen referere sig til noget Blivende i Haven, 
har jeg her anset det for rigtigt at benytte mig af den mig af 
Forfatterne meddelte venlige Tilladelse til at gjengive dem. 



232 



Og hvor lian Sceptret strakte, der myldred frem et Liv, 

Skjult for de Store, de Kloge. 
Det pusled under Skræppen, det sang mellem Siv, 

Det hvisled fra Mosekonens Snoge. 

Og Storken kom flyvende med Østerlandets Skat. 

De Store — nei, de anede næppe, 
At Drengen skrev Danmarks »Tusind og een Nat« 

Paa Bladet af den lysgrønne Skræppe. 

De Kloge saae fornemt; thi, ak, System og Norm 
Blev for den Smaadreng en Gaade; 

Men Digtergaaden selv, i Eventyrets Form, 
Den kunde hans Barnesind raade. 

Det Mindste drog Aande, det Ringeste fik Liv; 

Tinsoldaten brød sig sin Bane. 
Den grimme Ælling voxed bag Aaens blanke Siv 

Til Danmarks vidt flyvende Svane. 

Og Svanen fløi langt over Land, over Sø 

— Flugten gik saa vidt som ei Manges — 

Nu kj ender man dens Sang paa de sorte Svaners 
Og mellem Lotusblomsterne paa Ganges. 

besteg Folkethingsmand C. St, A. Bille Talerstolen og 
talte saaledes: 

Det Mindesmærke, vi idag skulle indvie, er helliget 
en Digter, som mere end nogen anden dansk Digter har 
omgivet sit Navn med universel Berømmelse og derved 
kastet Glands tilbage paa sit Fædreland — en Digter, der 
er kjendt og elsket over hele Jordklodens vide Kreds, selv 
hos Folkestammer, som vi, den moderne Civilisations Børn, 
tro at kunne se tilbage paa som Barbarer. Naar den 
Fremmede i en samlet Sum skal nævne, hvad han veed 



233 



om Danmark, naar han i enkelte Navne skal udtrykke, 
hvad lian betragter som vort Lands Bidrag til Videnskab 
og Kunst, saa lyder det fra lians Læbe: Tycho Brahe, 
Bertel Thorvaldsen, Hans Christian Ørsted og Hans Chri- 
stian Andersen. For os staaer denne Sidste ikke som en 
saadan ensomt fremragende Kolos, men ogsaa vi Danske 
skylde ham Tak og Ære. 

Nationernes Bidrag til Kunst og Videnskab have en 
vis Periodicitet. Efter høje Bølger følge dybe Dale. Efter 
en rigt blomstrende Sommer og en frugtbar Høst lægge 
ofte lange Vintre sig over Folkeslagene. En Tid frem- 
bringer og skaber med overstrømmende Fylde, en anden 
prøver og vejer. En Tidsalder pranger med en bugnende 
Yppighed af digteriske Aander, en efterfølgende er nær- 
mest henvist til at mindes de Bortgangne, lutre og klare 
deres Værk og derved berede Jorden for de Kommende. 
I Danmark udsender dette Aarhundredes Begyndelse et 
stolt Argonautertog, der drager ud for at erobre Skjøn- 
hedens og Romantikens g3 r ldne Skind: Oehlenschlager, 
Ingemann, Grundtvig, Hertz, Heiberg, Chr. "Winther, H. C. 
Andersen, og om disse flokke sig mange kjære Digter- 
navne. Nu ere de Alle borte. Det er stille i den danske 
Digterskov, som før gjenlød af Sang og Kvidren. En ny 
Tid gjærer med al den Uklarhed og Lidenskab, som er 
ejendommelig for gjennembrydende Kræfter. Den yngre 
Slægt er altid tilbøjelig til at overse, hvad den skylder 
Fortiden, ivrigere for at overskjære Traditionens Baand end 
for at fæstne dem. Og dog staaer ogsaa vore Dages Poesi 
paa Skuldrene af hin Danmarks æsthetiske Guldalder. 
Kun ved at sænke sine Rødder i den fædrene Jord- 
bund vil den kunne vente selv at skyde Blomst og sætte 
Frugt. 

Hans Christian Andersen hører med til hin Digter- 
Piejade, men falder dog i det Hele udenfor de æsthetiske 
Regler og Love. Han hører ikke til nogen Skole og har 
ikke skabt nogen Skole. Frit er han voxet op efter sin 
egen GeniaHtets Lov,- han har kæmpet sig frem efter sin 



234 



egen ejendommelige Naturs uimoclstaaelige Bud, lian er en 
vild Rose, en Markens Blomst, frisk og duftende, uberørt 
af Systemernes Drivhus. Hvad han var, og hvad han blev, 
har han selv med uovertrufne Farver skildret for os i 
»Mit Livs Eventyr«, der paa een dang er det fyldigste 
Billede af hans sælsomme Forfatter-Personlighed og hans 
mærkeligste Digt. Den underlige Dreng med den over- 
strømmende, sygelige Fantasi, som hele Livet igjennem 
behersker og gjennemtrænger alle hans andre aandelige 
Evner. Den besynderlige Blanding af fuldstændigt Ube- 
kjendtskab med den virkelige Verden og en til det Yderste 
skærpet Iagttagelsesevne. Han drages uimodstaaelig hen 
af alt Idealt, af Kunsten, Poesien, fremfor Alt af Theatret. 
Han omtumles af højtflyvende Tanker, der staa i den 
grelleste Modsætning til hans ydre Livs mere end tarve- 
lige Kaar. Saa vandrer han, en Digtekunstens Richard 
AVhittington, fattig paa jordisk Gods, men med Tro paa 
Gud og Overtro paa sig selv, bort fra sin Fødeby, allerede 
drømmende om den Hæder, den engang skal vise ham. 
En Septemberaften — vi fejrede for et Decennium siden 
denne store Mærkedag i hans Liv — staaer han saa paa 
Frederiksberg Bakke og seer udbredt for sin Fod den store 
og for ham saa vildsomme Stad, hvor hans Livs Digt 
skulde udfolde sig. Han banker paa mange Døre, finder 
ogsaa aabne Hjerter og Hænder, men han er dog maaske 
mere Gjenstand for Medlidenhed end for Interesse, indtil 
han i Jonas Collin, denne praktiske Mand med den humane 
Aand, finder sin Støtte og Vejleder for hele Livet, sin 
virkelige Fader. Saa følger den forpinte Skolegang, den 
kun halvt lykkelige Studentertid, de umodne Forsøg paa 
digterisk Frembringelse, snart i geniale Lyn og snart i 
afmægtige Blink, Produktionens Exstase vexlende med 
Kritikens dybe Lidelser, den højeste Begejstring skiftende 
med den mørkeste Fortvivlelse. Gjennemslaget kommer 
først, efterat han er reven ud af de smaalige hjemlige 
Forhold, og under Italiens lykkelige Himmel undfanger 
han lunt glødende Billede af Sydens Skjønhed og Folkeliv, 



235 



som i »Improvisatoren« først gav Landsmænd Troen paa 
lians Digterkald og først bragte hans Ry nd over Danmarks 
Grændser. Et indholdsrigt og stærkt bevæget Ungdomsliv 
er dette, men ikke noget lykkeligt Liv. Han er et 
Poesiens Søndagsbarn; Nisser og Alfer aabenbare sig for 
hans Øje, medens de ere skjulte for Mængden, men han 
forfølges ogsaa af uhyggelige Gjenfærcl og ræddes for os 
ukj endte Spøgelser. Med en altid sprudlende Fantasi er 
parret en Sensibilitet, som indtil det Groteske forstørrer 
og forstærker enhver lille Modgang. Hvad en almindelig 
Menneskenatur ryster af sig under det næste Indtryk eller 
vil glemme under Morgendagens Arbejde, det voxer op for 
ham til dybe Krænkelser, som efterlade deres bitre Braad 
lige til den syge Oldings sidste Dage. Men til Gjengjæld 
fylder ogsaa enhver Sejr, enhver Anerkj endelse og Hæder 
ham med jublende og barnlig Glæde. Skiftende imellem 
Nederlag og Triumfer skrider han frem gjennem Ringeagt 
og Haan til Paaskjønnelse og Beundring. Udlandets Dom 
forener sig med den vaagnende Anerkj endelse i hans eget 
Fædreland. Han opdager det vidunderlige Eventyrets Land, 
hvorfra han skal bringe sit Folk, alle Folk, den hele 
Verden, saa uforgængelige Skatte, og hvor han snart ube- 
stridt skal bære Kronen. Tornene paa hans trange Sti 
skyde omsider Roser, og laurbærkrandset stiger han fra nu 
af op til Berømmelsens Tinde, hilset af alle Nationer, 
hyldet ogsaa af den, der var ham den kjæreste af alle, 
skjøndt han havde vaandet sig under dens Miskj endelse. 
En Aarrække igjennem, fra den modne Manddom indtil de 
sidste Sygdommens og Afkræftelsens Dage, følte han sig 
ombølget af den Beundringens Virak, som var ham saa 
inderlig kjær, og vidste sig selv en Gjenstand for Alles 
Blikke. Hvor han færdedes i Syd og Nord, var hans Navn 
og hans Ry gaaet forud for ham. Fyrsternes Naacle og 
Folkenes Beundring blev ham i lige rigeligt Maal tildel. 
Vort Kongehus gav ham talrige og højt paaskjønnede 
Vidnesbyrd om sin Gunst, og vi, hans Venner, ville mindes 
mangt et lille Træk af denne hjertelige Naade, som havde 



236 



præget sig dybt i hans Sind. Men vi mindes ogsaa, hvor 
varmt han var greben af sine Landsmænds Anerkj endelse, 
med hvor dyb Følelse han modtog den Hyldest, som 
bragtes ham af en Moders Blik eller et stirrende Barneøje. 
I mange Aar af sit Liv nød han denne Lykke. Og til 
den Beundring, som omgav Digteren, føjedes Hengivenhed 
for Mennesket. Kjærlige, trofaste Venner omgav indtil de 
sidste Sygdommens mørke Dage, indtil det sidste Aande- 
dræt, den midt i al sin Berømmelse ensomme, hjem- 
løse Digter. 

Tiden er endnu ikke kommen til at holde Dom over 
den digteriske Livsgjerning, som nu er afsluttet. Ogsaa 
i Menneskenes Stemninger er der stærke Omskiftelser. 
Der indtræder let efter en maaske for vidt dreven Be- 
undring et Tilbageslag, der gaaer til den modsatte Yder- 
lighed. H. C. Andersens Digterpersonlighed er desuden 
altfor ejendommelig og altfor uensartet, til at den ikke 
skulde vedblive at have sine Modstandere, navnlig blandt 
dem, der mangle Sympathiens Giddnøgie til det magiske 
Land. Men vi, der tro at forstaa Digteren og vide, at vi 
elske ham, have elsket ham som Børn og elske ham endnu 
højere som Yoxne, vi kunne med Fortrøstning se Efter- 
tidens Dom imøde. Han er en af de Faa, som har beriget 
Samtid og Eftertid gjennem alle Nationer med Tanker, 
Forestillinger og Skikkelser, som ere blevne fælles Eje og 
fælles Mønt, fordi de ere typiske og i korte, slaaende Træk 
male almenmenneskelige Skikkelser. Gaa hele Rækken 
igjennem fra Æsop til Charles Dickens, og prøv engang, 
hvor mange Forfattere dette kan siges om! Og søg hvor- 
somhelst i hans Yærker: intetsteds stikker en lav eller 
uædel Tanke sit Hoved frem iblandt Blomster, intetsteds 
kalder noget Uskjønt Rødmen i KiDderne. Yil end meget 
af det, som han fødte i begejstret Smerte, henvejres af 
Tidens mægtige Aande — Noget er der, som vil leve 
igjennem Slægterne og bevare Mindet om Eventyrdigteren, 
om den grimme Ælling, som efter Lidelser og Trængsler 



237 



omsider fra den stilnede Sø saae sit Billed gjenspejlet som 
den skjønne Svane. 

Den Billedstøtte, som vi nn skulle afsløre, vil gj en- 
nem lange Tider modtage Hilsen og Tak fra Tusinder. 
Digterens Landsmænd, hvem han har skjænket Andet og 
Mere, end de Fremmede kunne tilegne sig, ville vedblive 
at elske Digteren og her med Stolthed mindes, at han 
var Danmarks Søn og spredte (Hånds over sit Fædrelands 
Navn. Fra fjerne Lande vil der blive valfartet til dette 
Sted med Taknemmelighed og Beundring. Tanken om 
dette Mindesmærkes Eejsning kom frem, medens Digteren 
endnu levede, og det blev den sidste, den største Hæ lers- 
bevisning, som han modtog af sit Folk; ogsaa den voldte 
ham, som Alt af den Natur, paa een Gang Glæde og 
Lidelse. Nu er det ikke til den Levendes Hæder, men 
til kjærligt Minde om den Døde, at vi indvie den Billed- 
støtte, fra hvilken nu Sløret falde! 

Idet Sløret faldt, rejste Kongefamilien og Tilskuerne 
sig, medens Musiken spillede en Koral ; Taleren fortsatte 
derpaa saaledes: 

Paa denne skjønne Plet, til hvilken Erindringer om 
den største og højst elskede af Danmarks henfarne Konger 
knytte sig, under Skyggen af disse hundredaarige Linde, 
hvorhen vor travle Stads Beboere ty for at drage Aancle 
— her har dette Mindesmærke sin rette Plads. Paa 
dette fredlyste Sted, hvorhen Livets og Døgnets Larm kun 
naaer som et fjernt Havs Brusen, vil Hans Christian An- 
dersens Billedstøtte trygt kunne afvente Tidernes Dom og 
de kommende Slægters Vidnesbyrd. Med os ville de ved- 
kjende sig Taknemmelighedens Gjæld imod den navnkun- 
dige Digter og ved Skuet af hans Træk mindes de ufor- 
gængelige Gaver, som hans Genius har skjænket Menneske- 
slægten, dens Barndom og dens modne Alder, over hele 
den vide Verden! 



238 

Derefter blev følgende Sang af Vilhelm Bergsøe 
afsnngen : 

Fattig Mands Søn, som gav Dit Land i Eie 

Alt, hvad Dn saae ! 
Ei skal Dn throne der, hvor Døgnets Veie 

Støvlagte gaae. 
ISTei, hvor de gamle, brede Linde skygge 
Over en Ungdom, jublende og fro, 

Der skal Du bygge, 

Der skal Du boe. 

Fattig Mands Barn, som træt af trange Gyder 

Tumler Dig her! 
Husk, at Din Moder, Danmark, altid yder 

Villigt Enhver 
Lønnen for blot et enkelt Blad at øge 
Til den store Saga om det lille Land. 

Kampen Du søge, 

Seire som han! 



Etatsraad Meldahl udtalte som Forretningsudvalgets 
Formand en Tak til Alle, som havde støttet Komiteen, 
og særlig til Pressen. Han takkede Billedhuggeren 
Saabye for den smukke Maade, paa hvilken han havde 
udtrykt Bidragydernes Tanke; den skjønne Statue vid- 
nede om, at vi ikke stode tilbage for det øvrige Europa 
i kunstnerisk Henseende. Han overdrog nu Statuen til 
Kjøbenhavns Kommune 1 ) i den Forvisning, at denne i 
kommende Tider vilde frede om Mindesmærket i den 
samme Aand, som Bidragyderne havde været be- 
sjælede af. 



] ) I Borgerrepræsentationens Møde den 29. April 1878 var det 



239 

Overpræsidenten. Kammerherre Kosenørn modtog 
paa Kommunens Yegne Statuen og gav det af 
Meldahl forlangte Lofte, hvorefter han udbragte et Leve 
for Kong Christian den Niende og det kongelige Hus. 
der modtoges med levende Hurraraab. 

Kongefamilien begav sig nu ned fra Tribunen og 
underholdt sig med Forskjellige, deriblandt med Billed- 
huggeren Saabye. Kort efter droge de høje Herskaber 
bort, Festdeltagerne gik ud af Haven, og der blev nu 
givet almindelig Adgang for Publikum, der ogsaa be- 
nyttede Lejligheden til at strømme ind for at bese 
Statuen; fra Kl. 2 til 4 blev der i Dagens Anledning 
musiceret i Haven 1 ). ■ 

Statuen, der er støbt af Broncestøber Holm og har 
samme Legering som Rytterstatuen paa Amalienborg, 
er omtrent 6 Fod 10 Tommer høj og hviler paa en 
rødbrun, poleret og tilhuggen Granitblok af omtrent 
5 ! /2 Fods Hojde; dette Fodstykke staaer atter paa en 
lav Sokkel af upoleret Granit. Paa Forsiden af Piede- 
stalen læses : H. C. ANDERSEN og derunder i en Laur- 
bærkrands: * D. 2. APRIL 1805 f 4. AUGUST 1875; 
paa Fodstykkets ene Side findes et Basrelief med 
Motiv fra »Storkene«: en flyvende Stork kommer med 
det ufødte Barn, og derover staaer: MINDE OM 
EVENTYR-DIGTEREN, paa den anden et Relief med 
Motiv fra »Den grimme Ælling« : de ældre Svaner hilse 
og hylde den nye, og derover læses: REIST AF DET 



blevet vedtaget, at Kommunen skulde overtage Vedligeholdel- 
sen af Statuen. Dagbladet 1878 Nr. 99. 
x ) Ude og Hjemme 28 / 10 1877 Nr. 4 og 111. Tid. 4 / 7 1880 Nr. 1084 
(begge med Afbildninger af Statuen), Dagens Nyheder ,7 /e 1880 



240 

DANSKE FOLK 1880. Statuen har kostet over 27000 
Kr. Den er senere bleven omgiven af et Jerngitter. 

I de tre sidste Aar har Eosenborg Have været be- 
nyttet flere Gange til nogle mindre Udstillinger. Saa- 
ledes afholdtes i Dagene fra den 18. til den 21. Sep- 
tember 1880 den danske Biavlerforenings 11. alminde- 
lige Udstilling i Brøndanstalten og Haven 1 ); fra den 
29. Juli til den 1. August 1881 afholdt Foreningen til 
Fjerkræavlens, særlig Honseavlens og Æggehandelens 
Fremme, sammesteds en righoldig Udstilling, som den 
1. August besøgtes af Kronprindsen og Kronprindses- 
sen 2 ); i Anledning af Udstillingen havde Musikdirektør 
Carl Lumbye komponeret en Hønsemarche med Hanegal 
og Hønsekaglen, hvilken gjorde megen Lykke; nogle 
af de mærkeligste af de udstillede Dyr bleve afbildede 
i Illustreret Tidende 3 ). Endelig afholdtes der samme- 
steds i Dagene fra den 19. til den 24. Juli 1882 en 
Fjerkræudstilling, som den første Dag besøgtes af Kongen, 
Dronningen, Kronprindsessen, Prindsesse Marie af Anhalt- 
Dessau, Prindsesse Hilda, Kronprindsens tre ældste 
Børn samt de græske Prindser og Prindsesser; ved 
Kongefamiliens Ankomst udførtes en af Orkesterdiri- 
genten K F. Høyer i Dagens Anledning komponeret 
Marche »I Hønsegaarden« med Tenor- og Bas-Hanegal 4 ). 
Yed begge de her nævnte Fjerkræudstillinger var den 



Nr. 169, Adgangskortet til Festen, Nær og Fjern 4 / 7 1880 Nr. 
418 (med Billes Tale). 
J ) Fædrelandet 1880 Nr. 201, 218. 

2 ) Berl. Tid. 1881 Nr. 165, 173, 174, 176, Dagens Nyheder 1881 
Nr. 202. 

3 ) 111. Tid. Nr. 1141. 

4 ) Berl. Tid. 1882 Nr. 165. 



241 



Del af Haven, som afbenyttedes hertil, smukt dekoreret 
med Flag, Vimpler, Vaser, Buster og Grønt. 



Vi have nu fulgt Kosenborg gjennem et Tidsrum 
af næsten tre Aarhunclreder, fra Grundlæggelsen i Chri- 
stian den Fjerdes Tid indtil vore Dage, og set, hvor- 
ledes Danmarks Historie paa mange Punkter gjenspejles 
i Slottets og Havens. Rosenborg har imidlertid endnu 
indenfor sine Mure Plads til at optage Minder fra et 
ligesaa langt Tidsrum som det henrundne. Maatte 
Slottet endnu ved Udløbet af dette uskadt strække sine 
slanke Spir mod Himlen, og maatte den, der da vi] 
fortsætte dette Arbejde og fremdrage Minderne fra den 
dunkle Fortid, der endnu for os er indhyllet i Fremtids 
Mørke, kun have at berette om lykkelige Tider for Dan- 
marks Kongeslægt og det danske Folk! 



242 



Slotsforvaltere i det 19de Aarhundrede. 



Major Cæsar August von 

Wilster, Kommandant . 

Oberstlieutenant Yilhelm 
Albrecht Ludvig Her- 
man von Friess, Kom- 
mandant, Oberst 1814 • . 

Oberst Eilert Peter von 

Tscherning , adjungeret 
Kommandant og Slotsfor- 
valter 

Oberstlieutenant Chri- 
stopher Henrik von 

Sommer, adjungeret 1833 
— 1834, virkelig Komman- 
dant og Slotsforvalter • • • 



1781 



Fuldmægtige. 
Jonas Giessing, 
1812.) 1799—1813. 

/Harald Yaldemar Wil- 

' ster, Interims-Fuld- 

mægtig 1811—1815. 

Iver Rasmussen 

1812 — 1834. Stouenberg, 1815— 

1826, død 1834. 



1832. 



1834—1851. 



Frederik Stouenberg, 

1826—1851, derefter 

Slotsforvalter. 



Slotsforvalter: Frederik Stouenberg , konstitueret 
1851, virkelig Slotsforvalter 1854—1856, fungerede 



til 1857, død 1874. 



Kommandant: 
von Wiirtzen, 



Oberstlieutenant 
1852—1858. 



Vilhelm Ferdinand 



Direktø